17.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 41/35

1

2-6

3

4-6

7-16

1.

Retsgrundlaget for Det Europæiske Genopbygningsagentur (herefter: Genopbygningsagenturet) er Rådets forordning (EF) nr. 1628/96 (1), erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 (2). Genopbygningsagenturet, der blev oprettet i februar 2000, havde oprindelig til opgave at gennemføre EU's bistandsprogrammer i Kosovo. Genopbygningsagenturets mandat blev udvidet i 2001 til at omfatte Serbien og Montenegro og igen i 2002 til at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Genopbygningsagenturet, der har hjemsted i Thessaloniki, har operationscentre i Beograd, Podgorica, Pristina og Skopje. Det iværksætter programmer, som har til formål at fremme landenes institutioner og bidrage til, at de forvaltes forsvarligt, at støtte udviklingen af en markedsøkonomi og af de nødvendige infrastrukturer samt at styrke civilsamfundet. Tabel 1 viser i oversigtsform Genopbygningsagenturets kompetenceområde og aktiviteter ifølge Genopbygningsagenturet selv.

2.

Retten har revideret Genopbygningsagenturets årsregnskab for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2003, og de underliggende transaktioner. Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der gælder for Rettens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af de internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Fællesskabet. Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for at afgive nedenstående erklæring.

3.

Efter Rettens mening giver Genopbygningsagenturets regnskab for regnskabsåret 2003 ikke et retvisende billede af den finansielle stilling og formuestillingen (jf. punkt 8 og 10).

4.

Fordi der mangler nødvendige oplysninger om den endelige anvendelse af midler, Genopbygningsagenturet har overdraget eksterne nationale og internationale organer, kan Retten ikke afgive erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for betalinger på 21,4 millioner euro, der er afholdt i 2003 (jf. punkt 15). For så vidt angår resten, mener Retten, at de transaktioner, der ligger til grund for Genopbygningsagenturets årsregnskab, er lovlige og formelt rigtige, jf. dog bemærkningerne i punkt 5 og 6.

5.

For så vidt angår betalingerne, konstaterede Retten fejl, der vedrørte bilagenes gyldighed, overholdelsen af kontrakterne og delegering af offentlig myndighed (jf. punkt 13).

6.

For så vidt angår indgåelsen af kontrakter, konstaterede Retten i hver femte af de reviderede transaktioner anomalier ved procedurerne, som rejser tvivl med hensyn til, om princippet om lige vilkår for tilbudsgivere var fulgt (jf. punkt 14).

7.

Udnyttelsen af bevillingerne for regnskabsåret 2003 og af bevillingerne fremført fra det forudgående regnskabsår fremgår af tabel 2. Forvaltningsregnskabet og balancen, som Genopbygningsagenturet har udarbejdet for regnskabsåret 2003, vises i oversigtsform i tabel 3 og 4  (3).

8.

I artikel 1 i Genopbygningsagenturets finansforordning fastslås princippet om, at Genopbygningsagenturets budget omfatter opdelte bevillinger, der giver anledning til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. I henhold til nævnte forordnings artikel 3 skal de samlede indtægter dække de samlede betalinger, hvad der indebærer, at det opstillede budget skal balancere, og at gennemførelsen i videst muligt omfang skal balancere. I praksis er princippet om opdelte bevillinger imidlertid ikke fulgt ved opstillingen af Genopbygningsagenturets budget, som er vedtaget af direktionen, og resultatet er, at Genopbygningsagenturet under udgifterne har medtaget ikke blot periodens betalinger, der er afholdt over regnskabsårets bevillinger, men også udestående betalinger, der skal afholdes over regnskabsårets forpligtelser (4) uden hensyntagen til, i hvilket omfang disse forpligtelser er gennemført. Derfor er der ingen sammenhæng mellem regnskabsårets regnskabsmæssige resultat og den faktiske finansielle stilling for Genopbygningsagenturets transaktioner. Det kumulerede underskud pr. 31. december 2003 på 140,95 millioner euro er således i høj grad kunstigt, eftersom det skyldes forpligtelser, der ikke er indfriet, og som vedrører finansielle transaktioner, der endnu ikke er foretaget.

9.

I 2003 havde Genopbygningsagenturets regnskabssystem endnu en række alvorlige svagheder. For eksempel blev det almindelige regnskab stadig kun ført efter det enkelte bogholderis metode, selv om det indebærer risici for dataintegriteten, og selv om regnskabet i henhold til artikel 55 i Genopbygningsagenturets finansforordning skal føres efter det dobbelte bogholderis metode.

10.

Trods Rettens bemærkning i beretningen for regnskabsåret 2002 (5) er finansielle midler, der var udbetalt til finansielle formidlere under låneprogrammer, ikke blevet opført på aktivsiden på Genopbygningsagenturets balance. Der oplyses kun om anvendelsen af disse midler i den rapport, der er vedlagt regnskaberne som bilag (6). Siden Genopbygningsagenturet blev oprettet, har det udbetalt 52,4 millioner euro (7) til sådanne programmer. Derudover er det under forskellige programmer, der stadig var under gennemførelse i 2003, planlagt, at Genopbygningsagenturets kontrahenter skal forvalte finansielle midler. Retten opgjorde under revisionen beløbet for midler udbetalt til dette formål til 43,38 millioner euro. I begge tilfælde burde de disponible saldi pr. udgangen af regnskabsåret 2003 have været opført på aktivsiden på Genopbygningsagenturets balance.

11.

Genopbygningsagenturets bestræbelser på at stramme op på budget-, finans- og regnskabsforvaltningen bør forstærkes, fordi Genopbygningsagenturets årsregnskab fra og med regnskabsåret 2005 skal konsolideres med EU-institutionernes årsregnskaber (8). Genopbygningsagenturets budget bør faktisk tilpasses og opstilles efter de regler, der er fastsat i Genopbygningsagenturets finansforordning (jf. punkt 8), og regnskabsreglerne for både indtægter og udgifter bør bringes i overensstemmelse med periodiseringsprincippet.

12.

I Kosovo havde Genopbygningsagenturet oprettet et finansielt organ, hvor forvaltningen blev varetaget af en ekstern konsulent. Der var alvorlige mangler ved forvaltningen (mangelfulde regnskaber, utilstrækkelig risikoanalyse af låntageres soliditet og utilstrækkelig dokumentation i forbindelse med låneansøgninger). Genopbygningsagenturet har ikke foretaget tilstrækkelig kontrol, for det havde ikke fundet svaghederne og heller ikke truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger i rette tid.

13.

Retten konstaterede anomalier ved betalingerne afholdt i 2003. I en række tilfælde var årsagen til dem, at de kontraktlige bestemmelser eller betalingsbetingelserne ikke var overholdt (forkerte eller utilstrækkelige bilag). I de fleste andre tilfælde var årsagen til anomalierne, at de dokumenter, betalingerne blev afholdt på grundlag af, ikke stemte overens med reglerne for delegering af offentlig myndighed og/eller med reglerne for ændringer af allerede indgåede kontrakter. Sådanne anomalier viser, at Genopbygningsagenturet bør styrke overvågningen af procedurerne for indgåelse af udgiftsforpligtelser og for afholdelse af udgifter.

14.

Retten konstaterede også anomalier, der kunne indvirke på beslutningerne om tildeling af kontrakter. For eksempel var nogle tilbudsgivere blevet afvist af diskutable eller utilstrækkeligt begrundede administrative eller tekniske årsager. I andre tilfælde var projektledere blevet udskiftet kort efter, at det kontraktuelle arbejde var påbegyndt, med andre personer, der ikke havde de kvalifikationer, som havde sikret tilbudsgiveren kontrakten. Genopbygningsagenturet bør styrke sit system til intern kontrol, så risikoen for fejl nedbringes. De personer, der skal evaluere udbud, bør udvælges med omhu, og Genopbygningsagenturet bør sikre sig, at evalueringsudvalgene begrunder deres beslutninger klart og tydeligt.

15.

Genopbygningsagenturet har indgået en række aftaler med eksterne, offentlige eller halvoffentlige, nationale eller internationale organer. I alle disse tilfælde bør Genopbygningsagenturet sørge for en strengere håndhævelse af de gældende ordninger, der skal sikre, at disse organer indsender alle de informationer, der er nødvendige for, at de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kan vurderes.

16.

I beretningen for regnskabsåret 2002 (9) gjorde Retten opmærksom på, at der var et meget stort antal ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Ved udgangen af 2003 var der 45 anvisningsberettigede til afsnit III og 11 til afsnit I og II, i alt 56 mod 67 i juni 2003. Delegationerne er ubegrænsede, for så vidt angår både beløb og varighed. Genopbygningsagenturet bør fortsætte sine bestræbelser på at reducere antallet af delegationer.