Sag anlagt den 12. november 2004 af Association Française des Opérateurs de Réseaux et Services de Télécommunications – AFORS Télécom mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-456/04)

(2005/C 31/52)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 12. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Association Française des Opérateurs de Réseaux et Services de Télécommunications – AFORS Télécom, Paris, ved avocat Olivier Fréget.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I forbindelse med en plan for genoprettelse af det franske teleselskab France Télécoms kapital, tildelte Frankrig, der på det tidspunkt var hovedaktionær, selskabet et lån på 9 mia. EUR. Lånet var Frankrigs deltagelse i styrkelsen af selskabets egenkapital. Ved den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at lånet skulle anses for en statsstøtte. Det bestemtes imidlertid i beslutningens artikel 2, at denne støtte ikke skulle tilbagebetales.

Sagsøgeren, som hævder at repræsentere en stor del af de alternative telekommunikationsudbydere i Frankrig, dvs. umiddelbare konkurrenter til France Télécom, har anført, at sammenslutningen er berettiget til at søge artikel 2 annulleret. Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart fejlskøn ved at antage, at den ikke kunne opgøre de fordele, som France Télécom opnåede gennem den franske stats handlinger og udtalelser. Kommissionen har desuden tilsidesat proportionalitetsprincippet, da det ville være mindre skadeligt for markedet at fastsætte et mindre beløb end den reelle værdi af fordelen og indvirkningerne på konkurrencen end at udelukke enhver tilbagebetaling. Sagsøgeren har dernæst anført, at Kommissionen under alle omstændigheder ikke var forpligtet til at opgøre støttebeløbet præcist.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat fast retspraksis, hvorefter der kun kan afviges fra forpligtelsen til at tilbagebetale ulovlig støtte, såfremt der foreligger ekstraordinære omstændigheder, eller det er absolut umuligt. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen med urette antog, at tilbagebetalingen af støtten ville tilsidesætte retten til forsvar og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Desuden har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat princippet om gennemsigtighed, idet Kommissionen har undladt at forelægge tredjemand, herunder sagsøgeren, visse ekspertrapporter, som Frankrig havde fremlagt, og som spillede en afgørende rolle for den løsning, som Kommissionen kom frem til.

Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at Kommissionen har foretaget en procedurefordrejning, idet den har ignoreret de begrænsninger, der er fastsat i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte. Ifølge sagsøgeren er desuden den omstændighed, at en støtte erklæres uforenelig uden at den kræves tilbagebetalt, i sig selv en procedurefordrejning. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsespligten er blevet tilsidesat.