5.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/21


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

den 6. september 2004

i sag T-213/02, SNF SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 2002/34/EF - begrænsninger i anvendelsen af polyacrylamider i sammensætningen af kosmetiske midler - individuelt berørt person - formaliteten)

(2005/C 31/42)

Processprog: engelsk

I sag T-213/02, SNF SA, Saint-Ètienne (Frankrig), ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: X. Lewis, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens seksogtyvende direktiv 2002/34/EF af 15. april 2002 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EFT L 102, s. 19), for så vidt som den begrænser anvendelsen af polyacrylamider i sammensætningen af kosmetiske midler, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 6. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Sagen afvises.

2)

SNF SA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.


(1)  EFT C 233 af 28.9.2002.