5.2.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 31/20 |
DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS
den 30. november 2004
i sag T-173/03, Anne Geddes mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)
(EF-varemærker - ordmærket NURSERYROOM - absolut registreringshindring - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)
(2005/C 31/40)
Processprog: engelsk
I sag T-173/03, Anne Geddes, Auckland (New Zealand), ved solicitor G. Farrington, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: E. Dijkema og A. Folliard-Monguiral), angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 13. februar 2003 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 839/2001-4), vedrørende registrering af EF-ordmærket NURSERYROOM, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 30. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger. |