22.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/1

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 2. december 2004

i sag C-41/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (1)

(Traktatbrud - EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF) - levnedsmidler der er tilsat vitaminer eller mineralske salte - national lovgivning, der betinger deres markedsføring af, at der foreligger et ernæringsmæssigt behov - foranstaltninger med tilsvarende virkning - begrundelse - folkesundheden - forholdsmæssighed)

(2005/C 19/02)

Processprog: nederlandsk

I sag C-41/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 13. februar 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: H. van Lier og H.M.H. Speyart) mod Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H.G. Sevenster og S. Terstal), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, J.-P. Puissochet, J. Malenovský (refererende dommer) og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 2. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til henhold til EF-traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF), idet det har anvendt en administrativ praksis, hvorefter almindelige levnedsmidler, som er beriget med A-vitamin (i form af retinoider), D-vitamin, folinsyre, selen, kobber eller zink, og som lovligt er fremstillet eller markedsført i andre medlemsstater, kun må markedsføres i Nederlandene, når de hverken er substitutionsprodukter eller restituerede levnedsmidler som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c)-d), i Warenwetbesluit Toevoeging micro-voedingsstoffen aan levensmiddelen (gennemførelsesbekendtgørelse til loven om tilsætning af mikronæringsstoffer til levnedsmidler) af 24. maj 1996, hvis denne berigelse opfylder et ernæringsmæssigt behov i den nederlandske befolkning, og idet Kongeriget Nederlandene desuden ikke har undersøgt, om disse berigede levnedsmidler kan erstattes med allerede markedsførte levnedsmidler, med hensyn til hvilke tilsætningen af de samme næringsstoffer er obligatorisk.

2)

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

(1)  EFT C 109 af 4.5.2002.