31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/2


Indkaldelse af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum«

Aktivitet: Støtte til en sammenhængende politikudvikling

Indkaldelsens reference: FP6-2004-KNOW-REG-2

(2004/C 325/02)

1.

Rådet vedtog den 30. september 2002 særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration om »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (1) (herefter benævnt »særprogrammet«). Det skete på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (2).

På grundlag af særprogrammets artikel 5, stk. 1, vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt »Kommissionen«) den 9. december 2002 et arbejdsprogram (3) (herefter benævnt »arbejdsprogrammet«), som redegør detaljeret for særprogrammets målsætninger og videnskabelige og teknologiske prioriteringer og opstiller en tidsplan for gennemførelsen.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal indgives på grundlag af indkaldelser af forslag. Det fremgår af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers sjette rammeprogram (2002-2006) (4) (herefter benævnt »deltagelsesreglerne«).

2.

Den her foreliggende indkaldelse af forslag til indirekte FTU-aktioner (herefter benævnt »indkaldelsen«) består dels af denne generelle del, dels af de specifikke betingelser, der er beskrevet i bilaget. Bilaget indeholder bl.a. fristen for indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner, en dato for, hvornår evalueringen af forslagene forventes afsluttet, det vejledende budget, de berørte instrumenter og forskningsområder, kriterierne for evaluering af forslag til indirekte FTU-aktioner, det mindste antal deltagere og eventuelle begrænsninger.

3.

Fysiske og juridiske personer, der opfylder betingelserne i deltagelsesreglerne, (herefter benævnt »forslagsstillere«) opfordres til at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner til Kommissionen. Forslagsstillere må ikke være omfattet af en af udelukkelsesgrundene i deltagelsesreglerne eller i artikel 114, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5). Der tages endvidere forbehold vedrørende de betingelser, der er opstillet i deltagelsesreglerne og i indkaldelsen.

Under forhandlingerne om den indirekte FTU-aktion vil det blive kontrolleret, om forslagsstillerne opfylder deltagelesbetingelserne. Inden da skal forslagsstillerne imidlertid underskrive en erklæring om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der nævnes i finansforordningens artikel 93, stk. 1. De skal også have forelagt Kommissionen de oplysninger, der er anført i artikel 173, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6).

Det Europæiske Fællesskab fører ligestillingspolitik og opfordrer derfor særlig kvinder til enten selv at indsende forslag eller deltage i indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner.

4.

I forbindelse med indkaldelsen stiller Kommissionen en vejledning for forslagsstillere til rådighed. Den indeholder oplysninger om, hvordan et forslag til indirekte FTU-aktion udarbejdes og indsendes. Kommissionen stiller ligeledes et sæt retningslinjer for forslagsevaluering og udvælgelsesprocedurer til rådighed (7). Vejledningen og retningslinjerne samt arbejdsprogrammet og andre oplysninger vedrørende indkaldelsen kan fås ved henvendelse til Kommissionen på følgende adresser:

Europa-Kommissionen

FP6 Information Desk

Generaldirektoratet for Forskning (RTD)

B-1049 Bruxelles

Internetadresse: www.cordis.lu/fp6

5.

Forslagsstillerne opfordres til kun at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner i en elektronisk udgave via EPSS-systemet til elektronisk indsendelse af forslag (8). Kommissionen kan dog under særlige omstændigheder give en koordinator tilladelse til at indsende en papirudgave før indsendelsesfristen. Ansøgning herom indsendes skriftligt til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Forskning (RTD), kontor M3

SDME 04/47

B-1049 Bruxelles

Eller e-mail-adresse: rtd-knowreg2@cec.eu.int.

Ansøgningen skal begrundes. Forslagsstillere, som ønsker at indsende papirudgaver, bærer ansvaret for at sikre, at sådanne ansøgninger om undtagelse og de tilknyttede procedurer afsluttes i så god tid, at de kan overholde indsendelsesfristen.

Forslag til indirekte FTU-aktioner kan udarbejdes enten offline eller online og indsendes online.

Fra webstedet Cordis på www.cordis.lu er der adgang til EPSS-systemet, som kan anvendes offline eller online. Forslag til indirekte FTU-aktioner kan dernæst indsendes online via det samme websted.

Nærmere oplysninger om de forskellige procedurer for indgivelse af forslag findes i bilag J til retningslinjerne for forslagsevaluering og udvælgelsesprocedurer.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes online, og som er ufuldstændige (9), ulæselige (10) eller indeholder virus, vil ikke komme i betragtning.

Udgaver af forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes på et løst elektronisk lagringsmedie (f.eks. cd-rom eller diskette), via e-mail (11) eller fax tages ikke i betragtning.

6.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal være Kommissionen i hænde senest på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat som frist i indkaldelsen. Forslag til indirekte FTU-aktioner, som modtages efter dette tidspunkt, kommer ikke i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, som ikke opfylder indkaldelsens betingelser med hensyn til mindste antal deltagere, kommer ikke i betragtning.

Det samme gælder med hensyn til eventuelle supplerende antagelighedskriterier, der er anført i arbejdsprogrammet.

7.

Indsendes samme forslag til indirekte FTU-aktion flere gange, behandler Kommissionen den seneste version, der er modtaget før den dato og det klokkeslæt, der er anført som frist i indkaldelsen.

8.

Hvis indkaldelsen giver mulighed for det, vil forslag til indirekte FTU-aktioner kunne behandles i en senere evalueringsrunde.

9.

Forslagsstillerne bedes anføre indkaldelsens reference i al korrespondance vedrørende indkaldelsen (f.eks. anmodning om oplysninger eller indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktioner).


(1)  EFT L 294 af 29.10.2002, s. 1.

(2)  EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(3)  Kommissionens dokument C(2002) 4789, ændret ved C(2003) 577, C(2003) 955, C(2003) 1952, C(2003) 3543, C(2003) 3555, C(2003) 4609, C(2003) 5183, C(2004) 433, C(2004) 2002, C(2004) 2727, C(2004) 3324, C(2004) 4178, og C(2004) 5286, ingen af disse er offentliggjort.

(4)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 23.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(7)  C(2003) 883 af 27.3.2003, senest ændret ved C(2004) 3337 af 1.9.2004.

(8)  EPSS — Electronic Proposal Submisison System — er et værktøj, der kan bistå forslagsstillere med at udarbejde og forelægge deres forslag elektronisk.

(9)  Alle forslag til indirekte FTU-aktioner skal indeholde to dele: formularerne (del A) og beskrivelsen (del B).

(10)  Forslag til indirekte FTU-aktioner skal indsendes i PDF (»portable document format«, kompatibelt med Adobe Version 3 eller senere med indlejret skrifttype). Komprimerede (»zip«) filer vil ikke komme i betragtning.

(11)  Dette omfatter ikke forslag til indirekte FTU-aktioner, der er indsendt on-line.


BILAG

Videnbaserede regioner 2

1)   Særprogram: Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

2)   Forskningstema/forskningsfelt: Støtte til en sammenhængende politikudvikling

3)   Indkaldelsens titel: Videnbaserede regioner 2

4)   Indkaldelsens reference: FP6-2004-KNOW-REG-2

5)   Offentliggørelsesdato:

6)   Indsendelsesfrist: 19.5.2005, kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles).

7)   Samlet vejledende budget: 8,95 mio. EUR

8)   Områder og instrumenter: Der ønskes forslag vedrørende følgende forskningsmål:

Under dette forskningsmål kan der stilles forslag til koordinerende aktioner.

Forskningsmål

Instrument(er)

12.3.2.1

Koordinerende aktioner

9)   Mindste antal deltagere (1):

Forskningsmål

Mindste antal deltagere

12.3.2.1

For koordinerende aktioner: Tre indbyrdes uafhængige juridiske enheder fra tre forskellige MS'er eller AS'er, heraf mindst to fra MS'er eller ACC'er.

10)   Særlige krav vedrørende deltagelse:

Forskningsmål

Særlige krav

12.3.2.1

Hvert konsortium skal omfatte mindst én partner fra en ny medlemsstat eller fra en mål 1-region (2). Dette skal muliggøre udveksling af viden mellem regioner med en veludviklet F&U-politik og -infrastruktur og regioner med behov for ekspertise på dette område. I tilfælde hvor den koordinerende juridiske enhed kommer fra den private sektor, skal det bevises, at denne handler på vegne af et offentligt organ, der fremmer regional udvikling, f.eks. en egnsudviklingsmyndighed eller et amtsråd. Deltagerne i projekter, der udvælges på grundlag af denne indkaldelse, skal være medlemmer af Netværket af Innoverende Regioner i Europa (IRE-nettet) (3)

11)   Konsortieaftale: Deltagerne i de FTU-aktioner, denne indkaldelse resulterer i, skal indgå en konsortieaftale.

12)   Evalueringsprocedure: Evalueringen foregår i ét trin. Forslagene evalueres ikke anonymt.

13)   Evalueringskriterier: Se afsnit 12.5. i arbejdsprogrammet for støtte til en sammenhængende politikudvikling (4).

14)   Vejledende oplysninger om varigheden af evaluering og udvælgelse: Evalueringsresultaterne forventes at foreligge senest fire måneder efter indsendelsesfristen.


(1)  MS = EU-medlemsstat; AS = Associeret stat inkl. ACC; ACC: Associeret kandidatland. Juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat eller en associeret stat, og som består af det krævede antal deltagere, kan være den eneste deltager i en indirekte aktion.

(2)  Mål 1-regioner defineres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, EFT L 161/1 af 26.6.1999.

(3)  IRE-nettets websted: http://www.innovating-regions.org

(4)  Support for the coherent development of policies på

http://www.cordis.lu/fp6/sp1_wp.htm