4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/35


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 6. oktober 2004 af Cour de cassation de Belgique i sagen Sébastien Victor Leroy mod Ministère public

(Sag C-435/04)

(2004/C 300/67)

Ved dom afsagt den 6. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 14. oktober 2004, har Cour de cassation de Belgique i sagen Sébastien Victor Leroy mod Ministère public forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er artikel 49-55 i traktaten af 25. marts 1957 om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en person, der har bopæl og som arbejder i denne medlemsstat, forbydes på denne stats område at anvende et køretøj, der tilhører et leasingselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, når dette køretøj ikke er blevet indregistreret i førstnævnte medlemsstat, selv om det er blevet det i sidstnævnte medlemsstat?