4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/20


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 14. oktober 2004

i sag C-193/03, Betriebskrankenkasse der Robert Bosch GmbH mod Den Tyske Bundesrepublik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sozialgericht Stuttgart) (1)

(Social sikring - refusion af udgifter til lægebehandling, der er afholdt i en anden medlemsstat - artikel 34 i forordning (EØF) nr. 574/72 - sygekasse, der anvender en forenklet procedure til fuld refusion af regninger på mindre beløb)

(2004/C 300/40)

Processprog: tysk

I sag C-193/03, angående en anmodning, om præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 234 EF, indgivet af Sozialgericht Stuttgart (Tyskland), ved afgørelse af 19. marts 2003, indgået til Domstolen den 9. maj 2003, i sagen Betriebskrankenkasse der Robert Bosch GmbH mod Bundesrepublik Deutschland, har Domstolen (Sjette Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet og S. von Bahr; generaladvokat: L. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 34 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1399/1999 af 29. april 1999, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sygekasses praksis, der ved anvendelsen af interne regler består i fuld refusion af udgifter, der af dens medlemmer er afholdt til lægebehandling i forbindelse med ophold i en anden medlemsstat, når udgifterne ikke overstiger et beløb på 200 DEM.


(1)  EFT C 200 af 23.8.2003