|
4.12.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/7 |
DOMSTOLENS DOM
(Plenum)
af 12. oktober 2004
i sag C-222/02, Peter Paul, Cornelia Sonnen-Lütte, Christel Mörkens mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof) (1)
(Kreditinstitutter - indskudsgarantiordninger - direktiv 94/17/EF - direktiverne 77/780/EØF, 89/299/EØF og 89/646/EØF - den kompetente myndigheds kontrolforanstaltninger med henblik på beskyttelse af indskyderen - tilsynsmyndighedernes ansvar for tab, der forvoldes af et utilstrækkeligt tilsyn)
(2004/C 300/14)
Processprog: tysk
I sag C-222/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) ved afgørelse af 16. maj 2002, indgået til Domstolen den 17. juni 2002, i sagen Peter Paul, Cornelia Sonnen-Lütte, Christel Mörkens mod Forbundsrepublikken Tyskland, har Domstolen (plenum), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene, P. Jann, C.W.A. TImmermans, A. Rosas samt dommerne C. Gulmann (refererende dommer), J.-P. Puissochet, R. Schintgen, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr og N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 12. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1. |
Når den skadesløsholdelse af indskyderne, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, er sikret, kan dette direktivs artikel 3, stk. 2-5, ikke fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den nationale myndighed, der fører tilsyn med kreditinstitutter, alene udfører sine opgaver i almenhedens interesse, hvilket ifølge national ret udelukker, at borgerne kan rejse krav om erstatning for skader, der er forvoldt ved denne myndigheds utilstrækkelige tilsyn. |
|
2. |
Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital og Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF er ikke til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den nationale myndighed, der fører tilsyn med kreditinstitutter, alene udfører sine opgaver i almenhedens interesse, hvilket ifølge national ret udelukker, at borgerne kan rejse krav om erstatning for skader, der er forvoldt ved denne myndigheds utilstrækkelige tilsyn. |