4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/7


DOMSTOLENS DOM

(Plenum)

af 19. oktober 2004

i sag C-200/02, Kunqian Catherine Zhu, Man Lavette Chen mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Immigration Appellate Authority) (1)

(Opholdsret - mindreårig, der har statsborgerskab i en medlemsstat, men opholder sig i en anden medlemsstat - forældre med statsborgerskab i et tredjeland - opholdsret for moderen i den anden medlemsstat)

(2004/C 300/13)

Processprog: engelsk

I sag C-200/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Immigration Appellate Authority (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 27. maj 2002, indgået til Domstolen den 30. maj 2002, i sagen Kunqian Catherine Zhu, Man Lavette Chen mod Secretary of State for the Home Department, har Domstolen (plenum), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas, R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts samt dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, N. Colneric, s. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer); generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett den 19. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 18 EF og Rådets direktiv 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret giver under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende et mindreårigt lille barn, der er statsborger i en medlemsstat, og som er omfattet af en sygeforsikringsordning og forsørges af en forælder, der selv er statsborger i et tredjeland, hvis midler er tilstrækkelige til, at barnet ikke falder værtsmedlemsstatens offentlige finanser til byrde, permanent opholdsret i værtsmedlemsstaten. I et sådant tilfælde kan den forælder, der faktisk tager sig af barnet, i medfør af de samme bestemmelser tage ophold sammen med barnet i værtsmedlemsstaten.


(1)  EFT C 180 af 27.7.2002.