Sag anlagt den 27. september 2004 af Eridania Sadam S.p.A. m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-386/04)

(2004/C 284/55)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Eridania Sadam S.p.A. m.fl. ved avvocati Gualtiero Pittalis, Ivano Vigliotti, Gian Michele Roberti, Paolo Ziotti og Alessandra Franchi.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Under denne sag anfægter Eridania Sadam S.p.A., Italia Zuccheri S.p.A., Zuccherificio del Molise S.p.A., Cooperativa Produttori Bieticoli a r.l. (CO.PRO.B) og Società Fondiaria Romagnola S.p.A. (SFIR) i henhold til EF-traktatens artikel 230, stk. 4 Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2004 af 30. juni 2004 om fastsættelse for produktionsåret 2004/05 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker (EUT L 232 af 1. juli 2004, s. 25).

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne anført følgende anbringender.

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede forordning i forskellige henseender strider mod de grundregler, som Rådet har fastsat ved forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001. De har ligeledes gjort gældende, at den anfægtede forordning fejlagtigt betegner Italien som »underskudsområde« med hensyn til forsyningen af sukker og følgelig anvender ordningen med afledte priser på dette land (»regionalisering«).

En sådan betegnelse, som efter sagsøgernes opfattelse er baseret på en ukorrekt analyse af den økonomiske situation, giver sig udslag i et tab for sagsøgerne, da indførelsen af afledte priser bevirker en forøgelse af produktionsomkostningerne for de virksomheder, der producerer sukker på italiensk område. Navnlig har Kommissionen ifølge sagsøgerne undladt ved beregningen af den indenlandske forsyning i Italien at tage hensyn til de mængder hvidt sukker, der indføres til nultold fra balkanstaterne; disse indførsler ændrer betingelserne for den fælles markedsordnings funktion væsentligt ved at fremkalde betydelig uligevægt i denne, som forstærkes som følge af anvendelsen af regionaliseringen af det italienske marked.

Sagsøgerne har følgelig anført, at den anfægtede forordnings artikel 1, litra d), på samme tid savner hjemmel og med hensyn til sine virkninger potentielt er i strid med de fællesskabsretlige principper, som den fælles landbrugspolitik er baseret på, og med de normer, der gælder for den fælles markedsordning for sukker, samt med proportionalitetsprincippet og forbudet mod forskelsbehandling.

For det tilfælde, at Retten ikke tiltræder de anbringender, der principalt er anført mod den anfægtede forordning, har sagsøgerne subsidiært nedlagt påstand om, at det bestemmes som et incidenspunkt, at artikel 2 i forordning nr. 1260/2001 er ulovlig og ikke kan finde anvendelse, for så vidt den tillader Kommissionen ikke at tage hensyn til virkningen af ikke-kontingenterede indførsler til nultold på udviklingen af markederne, når den fastsætter den afledte interventionspris.