20.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/17


Sag anlagt den 13. juli 2004 af Lorte, Sociedad Limitada, Oleo Unión, Federación Empresarial de Organizaciones de Productores de Aceite de Oliva og Unaproliva, Unión de organizaciones de productores de Aceite de Oliva mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-287/04)

(2004/C 284/37)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. juli 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Lorte, Sociedad Limitada, Oleo Unión, Federaciòn Empresarial de Organizaciones de Productores de Aceite de Oliva, Sevilla (Spanien), og Unaproliva, Unión de organizaciones de productores de Aceite de Oliva, Jaén (Spanien), ved advokat Rafael Illescas Ortiz, Jaén.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Annullationssøgsmålet vedrørende Rådets forordninger (EF) nr. 864/2004 og nr. 865/2004 af 29. april 2004 antages til realitetsbehandling og, hvad særlig angår forordning nr. 864/2004 annulleres følgende bestemmelser:

i)

Artikel 1, nr. 7, for så vidt der herved indsættes et nyt afsnit i artikel 37, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 (EFT L 270 af 21.10.2003)

ii)

Artikel 1, nr. 11, for så vidt der herved indsættes et nyt afsnit i artikel 44, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003

iii)

Artikel 1, nr. 20, for så vidt som der herved, idet der indsættes et nyt kapitel 10b — »Støtte til olivenplantager« — i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 (EFT L 270 af 21.10.2003) tilføjes denne forordning en ny artikel 110h, og især litra b) i den nævnte nye artikel 110h

iv)

Bilaget, for så vidt det ændrer bilag VI til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003, idet bilaget tilføjes fire nye rækker, og navnlig den anden af de nævnte rækker vedrørende olivenolie, for så vidt som den henviser til artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF — produktionsstøtte for olivenolie — hvorved der fastsættes en national garantimængde for Spanien på 760 027 tons

hvad angår forordning (EF) nr. 865/2004 annulleres følgende bestemmelse:

artikel 22, for så vidt den ophæver stk. 1 i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1638/98, og alene for så vidt angår stk. 1, andet og tredje afsnit, og udelukkende i det omfang de udgør grundlæggende kriterier for fastsættelsen af indtægtsstøtten for olivenproducenterne i henhold til den nye ordning på grundlag af forordning (EF) nr. 1782/2003.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne gør gældende, at de anfægtede forordninger indebærer, at der i den fælles landbrugspolitik er indført en ny ordning for støtte til producenterne af olivenolie og af spiseoliven, såvel som en ny fælles markedsordning for de nævnte produkter, der bl.a. udtrykkeligt ophæver Rådets nu historiske forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer. I modsætning til den historiske ordning for produktionsstøtten er den nye ordning, der er indført ved de anfægtede forordninger, baseret på en afskaffelse af den direkte støtte til producenten og indførelse af en enkeltbetalingsordning, hvilket inden for olivenoliesektoren vil indebære, at man fra 2006 overgår fra en politik med pris- og produktionsstøtte til en ny politik med indtægtsstøtte for olivenproducenterne.

Efter sagsøgernes opfattelse hviler den nævnte reform ikke på rigtige oplysninger om og en rigtig analyse af den pågældende sektor, således som det fremgår af den omstændighed, at de 760 027 tons olivenolie er blevet opretholdt, først som national garantimængde og nu, under den nye støtteordning, som basisreference for beregningen af de nye former for støtte, der vil træde i stedet for den ophævede støtte til produktionen.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne anført følgende søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Det gøres herom gældende, for det første, at de berørte producenter i særlig grad er blevet skuffet i de forventninger, som den — nu reformerede — fælles markedsordning havde skabt, idet der er tale om olivenproducenter, som under hensyn til forholdene inden for sektoren traf investeringsbeslutninger med en meget langsigtet rentabilitetshorisont, og for det andet, at referenceproduktionsårene for de nye former for støtte (fra 1999-2000 til 2002-2003) svarer til perioder, for hvilke de olivenproducenter, der plantede i 1998, ikke kan udvise en produktion af betydning.

Magtfordrejning. Der henvises i den forbindelse især til, at Kommissionen og Rådet i 1998, og igen i 2001, gav et tilsagn om, at der skulle forelægges dem pålidelige oplysninger om olivenoliesektoren som forudsætning for reformer på området, såvel som tilsagn om, at der i fornødent omfang ville blive taget hensyn til produktionsudviklingen og produktionskapaciteten i den spanske og portugisiske olivensektor. Sagsøgerne har imidlertid anført, at Kommissionen selv allerede har forelagt det internationale olivenråd pålidelige oplysninger vedrørende olivenolieproduktionen i Spanien, og af denne grund kunne hverken Kommissionen selv eller Rådet være uvidende om disse oplysninger.

Manglende overholdelse af begrundelsespligten, der fastslås i EF-traktatens artikel 253.

Tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling mellem producenterne i Fællesskabet, der er et konkret udtryk for princippet i EF-traktatens artikel 12, stk. 1.