20.11.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 284/16 |
DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS
den 14. september 2004
i sag T-183/03, Applied Molecular Evolution Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)
(EF-varemærker - ordmærket APPLIED MOLECULAR EVOLUTION - absolutte registreringshindringer - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 - beskrivende tegn)
(2004/C 284/34)
Processprog: engelsk
I sag T-183/03, Applied Molecular Evolution Inc., San Diego, Californien (USA), ved avocat A. Deutsch, bistået af Weber-Quitzau, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: H. Nokkanen og A. Folliard-Monguiral), angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 13. marts 2003 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 108/2002-2), hvorved afslaget på registrering af ordmærket APPLIED MOLECULAR EVOLUTION blev opretholdt, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 14. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger. |