20.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/5


DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 30. september 2004

i sag C-417/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2004/C 284/10)

Processprog: fransk

I sag C-417/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: B. Stromsky) mod Kongeriget Belgien (befuldmægtiget: E. Dominkovits), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.N. Cunha Rodrigues, og dommerne K. Schiemann (refererende dommer) og M. Ilešič; generaladvokat A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 30. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 275 af 15.11.2003.