20.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/4


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 30. september 2004

i sag C-319/03, Serge Briheche mod Ministre de l'Intérieur, Ministre de l'Éducation nationale og Ministre de la Justice (anmodning om præjudiciel afgørelse fra tribunal administratif de Paris) (1)

(Socialpolitik - ligebehandling af mænd og kvinder - artikel 141, stk. 4, EF - direktiv 76/207/EØF - betingelser for adgang til stillinger i det offentlige - bestemmelser, hvorefter enker, der ikke har giftet sig igen, er fritaget for aldersgrænserne ved ansættelse i stillinger i det offentlige)

(2004/C 284/08)

Processprog: fransk

I sag C-319/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af tribunal administratif de Paris (Frankrig) ved afgørelse af 3. juli 2003, indgået til Domstolen den 24. juli 2003, i sagen Serge Briheche mod Ministre de l'Intérieur, Ministre de l'Éducation nationale og Ministre de la Justice, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, F. Macken (refererende dommer) og N. Colneric; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 30. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 3, stk. 1, og artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som forbeholder fritagelse for overholdelse af aldersgrænsen for adgangen til stillinger i det offentlige til enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, men som udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, og som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.


(1)  EFT C 226 af 20.9.2003.