20.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/4


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 23. september 2004

i sag C-150/03 P, Chantal Hectors mod Europa-Parlamentet (1)

(Appel - tjenestemænd - midlertidigt ansatte ved Europa-Parlamentets politiske grupper - ansættelse - afslag på ansøgning - begrundelse - krav om en særlig begrundelse)

(2004/C 284/07)

Processprog: fransk

I sag C-150/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 31. marts 2003, Chantal Hectors, Mont-sur-Rolle (Schweiz), (befuldmægtigede: avocats G. Vandersanden og L. Levi), den anden part i appelsagen: Europa Parlamentet (befuldmægtigede: H. von Hertzen og J.F. de Wachter) har Domstolen (Anden Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet (refererende dommer), J.N. Cunha Rodrigues og N. Colneric; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Mugica Arzamendi, den 23. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 23. januar 2003, Hectors mod Europa-Parlamentet (sag T-181/01), ophæves.

2)

Afgørelserne fra ansættelsesmyndigheden for kontraktansættelser om dels at udnævne B i stillingen som nederlansksproget fuldmægtig ved Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og Europæiske Demokrater i Europa-Parlamentet, dels at afslå Chantal Hectors' ansøgning om stillingen annulleres. Tillige annulleres afgørelsen om at afvise hendes klage.

3)

I øvrigt forkastes appellen.

4)

Europa-Parlamentet betaler omkostningerne i forbindelse med appelsagen og, foruden sine egne omkostninger, halvdelen af de udgifter, som Chantal Hectors har afholdt ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.


(1)  EFT C 112 af 10.5.2003.