10.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 275/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3613 — Techint/Stella/James Jones/Investindustrial/Clessidra/Sirti)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2004/C 275/04)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 3. november 2004 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Techint European Holding B.V., der tilhører Techint-koncernen (»Techint«, Nederlandene). Stella International S.A., der tilhører Stella-koncernen (»Stella«, Luxembourg), James Jones & Sons (»James Jones«, Det Forenede Kongerige), Investindustrial General Partner Limited (»Investindustrial«, Det Forenede Kongerige) og Clessidra SGR S.p.A. (»Clessidra«, Italien) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over virksomheden Sirti S.p.A. (»Sirti«, Italien).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Techint: fremstilling af sømløse rør af stål og flade stålprodukter

Stella: fremstilling af behandlede træpæle til el- og telenet

James Jones: savværker, fremstilling af paller, timber engineering (træbaseret konstruktion) og træbeskyttelse

Investindustrial: privat aktieinvesteringsfirma

Clessidra: investeringsfond af den lukkede type

Sirti: ingeniørarbejde og anlæg af telenet.

3.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. De kan med angivelse af sag COMP/M.3613 — Techint/Stella/James Jones/Investindustrial/Clessidra/Sirti sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

J 70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  Kan findes på GD COMPs webside:

http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/legislation/consultation/simplified_tru.pdf