23.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/10


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 9. september 2004

i sag C-113/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Traktatbrud - telekommunikation - direktiv 97/33/EF - ordning med nummerportabilitet - ikke-geografiske numre)

(2004/C 262/19)

Processprog: fransk

I sag C-113/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 13. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Giolito og M. Shotter) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og C. Lemaire), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann (refererende dommer), og dommerne S. von Bahr og R. Silva de Lapuerta; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 9. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne, som ændret ved artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/61/EF af 24. september 1998 for så vidt angår nummerportabilitet mellem operatører samt fast operatørvalg, idet den ikke har sikret, at portabiliteten af ikke-geografiske numre blev indført senest den 1. januar 2000, således som det kræves i henhold til direktivets artikel 12, stk. 5.

2)

Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 113 af 10.5.2003.