9.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/22


Sag anlagt den 25. juni 2004 af BIC SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-263/04)

(2004/C 251/41)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. juni 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af BIC SA, Clichy (Frankrig), ved avocat Michel-Paul Escande.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 6. april 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 468/2003-4) (1) annulleres, for så vidt som den afslår registrering af de grunde, der er fastsat i artikel 7 i forordning nr. 40/94, idet selskabet BIC har godtgjort, at betingelserne for anvendelsen af denne artikel var opfyldt i den foreliggende sag.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:

Et tredimensionalt mærke med form af en lighter.

Varer eller tjenesteydelser:

Varer i klasse 34 (artikler for rygere, lightere) — ansøgning nr. 1 738 566.

Den til appelkammeret påklagede afgørelse:

Undersøgerens afslag på registrering.

Appelkammerets afgørelse:

Klagen afslås.

Søgsmålsgrunde:

Sagsøgeren har godtgjort, at lighterens form, som selskabet har søgt registeret som EF-varemærke, hos forbrugerne i vidt omfang genkendes som tilhørende sagsøgeren.

Sagsøgeren har ført bevis for, at formen af lighteren BIC har fornødent særpræg i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7 i forordning (EF) nr. 40/94.


(1)  Formentlig: R 469/2003-4.