|
9.10.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 251/17 |
KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN I FØRSTE INSTANS
den 2. juli 2004
i sag T-78/04 R, Sumitomo Chemical (UK) plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Særlige rettergangsformer - forordning (EF) nr. 2032/2003 - biocidholdige produkter - realitetsbehandling af begæringen)
(2004/C 251/33)
Processprog: engelsk
I sag T-78/04 R, Sumitomo Chemical (UK) plc ved avocats C. Mereu og K. Van Meldegem, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: X. Lewis og F. Simonetti, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 5, stk. 1 og 2, og bilag II og V i Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og om ændring af forordning (EF) nr. 1896/2000 (EFT L 307, s. 1), har Rettens præsident den 2. juli 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. |
|
2) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |