9.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 27. juli 2004 af Supreme Court, Irland i sagen Eurofood IFSC Ltd og Enrico Bondi mod Bank of America N.A., Pearse Farrel (kurator), Director of Corporate Enforcement and the Certificate/Note holders

(Sag C-341/04)

(2004/C 251/13)

Ved kendelse afsagt den 27. juli 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 9. august 2004, har Supreme Court, Irland i sagen Eurofood IFSC Ltd og Enrico Bondi mod Bank of America N.A., Pearse Farrel (kurator), Director of Corporate Enforcement and the Certificate/Note holders, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Hvis der til en kompetent irsk domstol indgives en likvidationsbegæring af et insolvent selskab, og denne domstol, inden der afsiges dekret herom, afsiger en kendelse om udpegelse af en midlertidig kurator med beføjelse til at tage selskabets aktiver i besiddelse, forvalte dets anliggender, oprette en bankkonto og vælge en advokat med den retsvirkning, at selskabets direktører mister deres beslutningsbeføjelse, udgør denne kendelse da sammen med den indgivne likvidationsbegæring en afgørelse om indledning af insolvensbehandling som omhandlet i artikel 16 og fortolket i lyset af artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 (1)?

2)

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Når der er indgivet en begæring til High Court i Irland om tvangsopløsning af et selskab ved rettens mellemkomst, betyder det så, at der er indledt insolvensbehandling som omhandlet i denne forordning og den irske lovbestemmelse (section 220(2) i Companies Act, 1963) om, at likvidationsbehandlingen af selskabet indledes på det tidspunkt, hvor begæring indgives?

3)

Følger det af nævnte forordnings artikel 3 sammenholdt med artikel 16, at en domstol, som ikke ligger i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted, og hvor selskabet normalt forvalter sine interesser, således at det er identificerbart for tredjemand, men i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen indledes først, har kompetence til at indlede hovedinsolvensbehandling?

4)

Hvis

a)

moderselskabet og dets datterselskab har hjemsted i to forskellige medlemsstater

b)

datterselskabet forvalter sine interesser ifølge loven, således at det er identificerbart for tredjemand og med den fornødne og behørige respekt af dets selskabsidentitet i den medlemsstat, hvor dets hjemsted er beliggende, og

c)

moderselskabet i kraft af sin aktiebesiddelse og retten til at udnævne direktører har mulighed for at kontrollere datterselskabets politik og reelt gør det,

er det da de faktorer, der er nævnt i litra b), eller de faktorer, der er nævnt i litra c), som afgør, hvor »centret for skyldnerens hovedinteresser« befinder sig?

5)

Hvis det strider klart mod grundlæggende retsprincipper i en medlemsstat at give en afgørelse fra en domstol eller forvaltning retsvirkning for fysiske eller juridiske personer, og disse personers ret til en retfærdig rettergang og til kontradiktion ikke blev tilgodeset, da afgørelsen blev truffet, har denne medlemsstat da i medfør af nævnte forordnings artikel 17 pligt til at anerkende en afgørelse truffet af en domstol i en anden medlemsstat med henblik på at indlede insolvensbehandling mod et selskab, for så vidt som domstolen i den første medlemsstat finder det godtgjort, at den pågældende afgørelse krænker disse principper, og rekvirenten i den anden medlemsstat til trods for gentagne anmodninger og i strid med instrukserne fra domstolen i den anden medlemsstat har nægtet at udlevere en kopi af de vigtige dokumenter, der ligger til grund for likvidationsbegæringen, til den midlertidige kurator for selskabet, som er udnævnt på behørig vis i overensstemmelse med lovgivningen i den første medlemsstat?

(1)  af 29.5.2000 om konkurs (EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1).