Sag anlagt den 24. juni 2004 af Adriatica di Navigazione SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-265/04)

(2004/C 239/57)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Adriatica di Navigazione SpA ved avvocati Gian Michele Roberti, Alessandra Franchi og Guido Bellitti.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I denne sag anfægter Adriatica di Navigazione SpA i henhold til EF-traktatens artikel 230, stk. 4, Kommissionens beslutning af 16. marts C(2004) 470 om støtte, som Italien har ydet rederierne Adriatica, Caremar, Siremar, Saremar og Toremar. Navnlig nedlægger sagsøgeren for Retten påstand om annullation af den anfægtede beslutning vedrørende den del, hvori der antages at foreligge støtte i medfør af traktatens artikel 87 i forbindelse med subvention i relation til pligter til offentlig tjeneste, der er pålagt Adriatica, samt ny støtte i forbindelse med de pågældende foranstaltninger.

Til støtte for sagen har sagsøgeren fremsat tre søgsmålsgrunde.

Med den første søgsmålsgrund gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en dobbelt skønsfejl. For det første er kommissionsbeslutningen behæftet med en mangel, da Kommissionen fejlagtigt kvalificerede de italienske subventioner til Compagnie marittime del Gruppo Tirrenia, som kompensation for pligterne til offentlig tjeneste, som støtte i medfør af artikel 87 EF. Med en sådan fejlagtig antagelse har man med den anfægtede beslutning tilsidesat a) den skønsmargen, der er anerkendt for medlemsstaternes myndigheder på området for fastlæggelse af pligter til offentlig tjeneste og disses finansiering, og b) artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 3577/92 (1). For det andet finder Adriatica, at Kommissionen under alle omstændigheder har foretaget et fejlskøn ved at kvalificere de ovennævnte subventioner som ny støtte. Desangående fremhæver sagsøgeren først og fremmest, at Kommissionen undlod at tage i betragtning, at de relevante bestemmelser og aftalerne om offentlig tjeneste for de regionale selskaber under Tirrenia-gruppen var blevet meddelt Kommissionen og af denne udtrykkeligt eller stiltiende tilladt.

Med den anden søgsmålsgrund påtaler sagsøgeren de skønsfejl, som Kommissionen skal have gjort sig skyldig i i den anfægtede beslutning, idet den underkender den subventionsordning, der blev indført for Adriatica mellem 1992 og 1994, for så vidt som Adriatica ifølge Kommissionen gjorde sig skyldig i konkurrencestridig adfærd som forbudt ved artikel 81 EF. I så henseende hævdes der herved at foreligge en skønsfejl, da Kommissionen først og fremmest skulle bedømme, om der forelå årsagsforbindelse mellem det sagsforhold, som var karakteriseret af konkurrencestridighed, og det sagsforhold, der angik støtteforanstaltningerne; Kommissionen skulle også konkret være kommet frem til, at der ikke forelå en sådan årsagsforbindelse. Sagsøgeren har desuden understreget, at det, med henblik på vurderingen af denne eventuelle årsagsforbindelse, er fuldstændig irrelevant, at der ganske enkelt består et sammenfald mellem genstanden for den konkurrencestridige adfærd og de subventionerede tjenesteydelser. Desangående hævder sagsøgeren tillige, at der må foreligge en tilsidesættelse af begrundelsespligten i medfør af artikel 253 EF.

Endelige protesterer sagsøgeren med den tredje søgsmålsgrund mod den anfægtede beslutnings ulovlighed i den del, hvor der kræves tilbagebetaling af støtten til Adriatica for perioden 1992 — juli 1994, eftersom beslutningen er i strid med almindelige grundmodsætninger, såsom beskyttelsen af den berettigede forventning og om, at administrative tiltag skal være præget af proportionalitet.

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7.12.1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7).