7.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/13


Sag anlagt den 14. juni 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-252/04)

(2004/C 201/25)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. juni 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Georgios Zabbos og Michael Shotter, Kommissionens Juridiske Tjeneste.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF (1) af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet i den nationale retsorden udløb den 24. juli 2003.


(1)   EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.