Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. juni 2004 anlagt sag mod Kongeriget Spanien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved D.M. van Beek og G. Valero Jordana, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF (1) af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, idet det ikke har udlagt et tilstrækkeligt antal og areal af områder som særligt beskyttede områder for vilde fugle med henblik på at sikre en beskyttelse af de fuglearter, der er anført i bilag I til direktivet, samt af de trækfuglearter, der ikke er anført i det pågældende bilag.

2.	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF pålægges medlemsstaterne en specifik forpligtelse til at udlægge områder som »særligt beskyttede områder for vilde fugle« med henblik på en effektiv beskyttelse af de arter, der er nævnt i bilag I til direktivet, og af andre regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Denne forpligtelse omfatter som minimum alle de områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de pågældende arter under hensyn til deres beskyttelsesbehov. Det tilstrækkelige antal beskyttelsesområder fastsættes på grundlag af det forfulgte formål.

Medlemsstaterne råder over en vis skønsmargen ved fastlæggelsen af de områder, der i videst mulig omfang opfylder betingelserne i direktivets artikel 4, men de må udelukkende lægge videnskabelige kriterier på det ornitologiske område til grund for deres vurdering. I Spaniens tilfælde udgør fortegnelsen over vigtige områder for vilde fugle (important bird areas, IBA), der er udarbejdet af Sociedad Española de Ornitología i 1998 (SEO-fortegnelsen/Birdlife 1998) den mest velunderbyggede og den mest nøjagtige af de foreliggende fortegnelser til brug for fastlæggelsen af de områder, der er bedst egnede til beskyttelsen og navnlig til de vigtige arters overlevelse og yngel. Denne fortegnelse hviler på afbalancerede ornitologiske kriterier, der gør det muligt at udpege de områder, der er bedst egnede til at sikre beskyttelsen af alle de arter, der er opregnet i bilag I, samt af andre trækfuglearter, og den angiver de primære fuglebeskyttelsesområder i Spanien.

Sammenholdes de data, der indgår i SEO/Birdlife 98, med de fuglebeskyttelsesområder, som Kongeriget Spanien har udpeget — både for så vidt angår hele det spanske område som på baggrund af en detaljeret analyse for så vidt angår de selvstyrende regioner — kan det konstateres, at antallet og udstrækningen af de områder, der er udpeget som særligt beskyttede områder for vilde fugle, ikke dækker de områder, som den videnskabelige dokumentation angiver som de bedst egnede til at sikre en passende beskyttelse af de vilde fugle, der er omfattet af direktivets artikel 4.

---

(1)   EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.