7.8.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 201/4 |
DOMSTOLENS DOM
(Anden Afdeling)
af 24. juni 2004
i sag C-278/02, Herbert Hanslbauer GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Berufungssenat I der Region Linz bei der Finanzlandesdirektion für Oberösterreich (Østrig) (1)
(Landbrug - fælles markedsordning - oksekød - eksportrestitution - tilbagebetaling af uretmæssigt oppebårne beløb - retsforfølgning af uregelmæssigheder - artikel 3 forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - direkte virkning - forældelsesfrist - afbrydelse af forældelsesfristen)
(2004/C 201/06)
Processprog: tysk
Foreløbig oversættelse. Den endelige oversættelse vil blive offentliggjort i Samling af AfgørelserI sag C-278/02, angående en anmodning, som Berufungssenat I der Region Linz bei der Finanzlandesdirektion für Oberösterreich (Østrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag Herbert Hanslbauer GmbH, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues, J.-P. Puissochet, R. Schintgen (refererende dommer) og N. Colneric; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær Múgica Arzamendi den 24. juni 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
1) |
Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser er umiddelbart anvendelig i medlemsstaterne, også på området for landbrugseksportrestitutioner, når fællesskabsregler for bestemte sektorer ikke fastsætter en kortere frist, og nationale regler ikke fastsætter en længere forældelsesfrist. |
2) |
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at en varsling af en virksomhedskontroltold over for den pågældende virksomhed ikke udgør en undersøgelses- eller retsforfølgningshandling vedrørende uregelmæssigheder, som afbryder forældelsesfristen i denne bestemmelses stk. 1, første afsnit, medmindre transaktionen, som mistanken om uregelmæssigheder vedrører, er tilstrækkeligt præcist defineret. |