7.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/1


DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 17. juni 2004

i sag C-30/02, Recheio-Cash & Carry SA mod Fazenda Pública/Registo Nacional de pessoas Colectivas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Tributário de Primeira Instância de Lisboa) (1)

(Tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld - frist på 90 dage for anlæggelse af søgsmål - effektivitetsprincippet)

(2004/C 201/02)

Processprog: portugisisk

Foreløbig oversættelse. Den endelige oversættelse vil blive offentliggjort i Samling af Afgørelser

I sag C-30/02, angående en anmodning, som Tribunal Tributário de Primeira Instância de Lisboa (Portugal) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Recheio-Cash & Carry SA mod Fazenda Pública/Registo Nacional de pessoas Colectivas, Ministério Pùblico, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af de fællesskabsretlige bestemmelser om tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. La Pergola, S. von Bahr (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 17. juni 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Fællesskabsrettens effektivitetsprincip er ikke til hinder for, at der for tilbagesøgning af en afgift, som er opkrævet i strid med fællesskabsretten, fastsættes en forældelsesfrist på 90 dage, som beregnes fra dagen for udløbet af fristen for frivillig betaling af afgiften.


(1)   EFT C 97 af 20.4.2002.