15.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/26


Indkaldelser af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum«

Indkaldelsens titel: Tredje indkaldelse under IST-forskningstemaet

Indkaldelsens referencenummer: FP6-2004-IST-3

Indkaldelsens referencenummer: FP6-2004-IST-FETPI

(2004/C 158/09)

1.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (1) vedtog Rådet den 30. september 2002 særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration om »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (2) (herefter benævnt »særprogrammet«).

I overensstemmelse med særprogrammets artikel 5, stk. 1, vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt »Kommissionen«) den 9. december 2002 et arbejdsprogram (3) (herefter benævnt »arbejdsprogrammet«), som indeholder en nærmere redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteter i det pågældende særprogram samt en tidsplan for gennemførelsen.

I henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers sjette rammeprogram (2002-2006) (4) (herefter benævnt »regler for deltagelse«), skal forslag til indirekte FTU-aktioner indhentes med indkaldelser af forslag.

2.

Nærværende indkaldelser af forslag til indirekte FTU-aktioner (herefter benævnt »indkaldelserne«) omfatter denne generelle del samt de specifikke betingelser, der er beskrevet i bilagene. Bilagene indeholder bl.a. fristerne for indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner, en dato for, hvornår evalueringen af forslagene forventes afsluttet, det vejledende budget, de berørte instrumenter og forskningsområder, kriterierne for evaluering af forslag til indirekte FTU-aktioner, det mindste antal deltagere og eventuelle begrænsninger.

3.

Fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i deltagelsesreglerne eller i artikel 114, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), (herefter benævnt »forslagsstillere«) opfordres til at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner til Kommissionen med forbehold af, at de opfylder betingelserne i deltagelsesreglerne og indkaldelsen.

I forbindelse med forhandlingerne om de indirekte FTU-aktioner vil det blive kontrolleret, om forslagsstillerne opfylder betingelserne for deltagelse. Inden da skal forslagsstillerne imidlertid underskrive en erklæring om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der nævnes i finansforordningens artikel 93, stk. 1. De skal også have forelagt Kommissionen de oplysninger, der er opstillet i artikel 173, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6).

Det Europæiske Fællesskab fører ligestillingspolitik og opfordrer derfor særlig kvinder til enten selv at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner eller til at deltage i indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner.

4.

I forbindelse med indkaldelserne udarbejder Kommissionen vejledninger for forslagsstillere med oplysninger om udarbejdelse og indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktion. Kommissionen stiller ligeledes retningslinjer for evaluering af forslag og udvælgelsesprocedurer (7) til rådighed. Disse vejledninger og retningslinjer samt arbejdsprogrammet og andre oplysninger vedrørende indkaldelserne kan fås ved henvendelse til Kommissionen på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

IST Information Desk

Generaldirektoratet for Informationssamfundet

BU 31 1/19

B-1049 Bruxelles

e-post: ist@cec.eu.int

Internet-adresse: www.cordis.lu/ist

5.

Forslag til indirekte FTU-aktioner kan normalt kun indsendes i en elektronisk udgave via systemet til elektronisk indsendelse af forslag (EPSS (8)). Under særlige omstændigheder kan en koordinator få Kommissionens tilladelse til at indsende en papirudgave forud for indkaldelsesfristen. Der bør ansøges skriftligt til en af de følgende adresser:

Europa-Kommissionen

IST Information Desk

Generaldirektoratet for Informationssamfundet

BU 31 1/19

B-1049 Bruxelles

e-post: ist@cec.eu.int

Anmodningen ledsages af en begrundelse for, hvorfor der ansøges om en undtagelse. Forslagsstillere, som ønsker at indsende papirudgaver, bærer ansvaret for at sikre, at sådanne anmodninger om undtagelse og de tilknyttede procedurer afsluttes i så god tid, at de kan overholde indsendelsesfristen.

Alle forslag til indirekte FTU-aktioner skal indeholde to dele: formularerne (Del A) og beskrivelsen (Del B).

Forslag til indirekte FTU-aktioner kan forberedes offline eller online og indsendes online. Del B af forslaget til indirekte FTU-aktioner skal indsendes i PDF (»portable document format«, kompatibelt med Adobe Version 3 eller senere med indlejret skrifttype). Komprimerede (»zip«) filer vil ikke komme i betragtning.

EPSS edb-værktøjet (til anvendelse offline eller online) vil være tilgængeligt via webstedet Cordis www.cordis.lu.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes online, og som er ufuldstændige, ulæselige eller indeholder virus, vil ikke komme i betragtning.

Udgaver af forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes på et datalagringsmedie (f.eks. cd-rom, diskette), via e-mail eller fax vil ikke komme i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der efter givet tilladelse indsendes som papirudgave, og som er ufuldstændige, vil ikke komme i betragtning.

Der findes yderligere oplysninger om de forskellige procedurer for indgivelse af forslag i bilag J til retningslinjerne for evaluering af forslag og udvælgelsesprocedurer.

6.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal være Kommissionen i hænde senest på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat som frist i den relevante indkaldelse. Forslag til indirekte FTU-aktioner, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, som ikke opfylder betingelserne til det mindste antal deltagere som anført i den relevante indkaldelse, vil ikke komme i betragtning.

Dette gælder også eventuelle yderligere støtteberettigelseskriterier nævnt i arbejdsprogrammet.

7.

I tilfælde af, at det samme forslag til indirekte FTU-aktion indsendes flere gange, vil Kommissionen anvende den seneste udgave, der er modtaget før datoen og klokkeslættet for fristen for indsendelse i den pågældende indkaldelse.

8.

Hvis det er fastsat i den pågældende indkaldelse, vil forslag til indirekte FTU-aktioner kunne behandles i en senere evalueringsrunde.

9.

Forslagsstillerne opfordres til at anføre indkaldelsens referencenummer i al korrespondance vedrørende indkaldelsen (f.eks. anmodning om oplysninger eller indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktioner).


(1)  EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(2)  EFT L 294 af 29.10.2002, s. 1.

(3)  Kommissionens dokument K(2002) 4789, ændret ved K(2003) 577, K(2003) 955, K(2003) 1952, K(2003) 3543, K(2003) 3555, K(2003) 4609, K(2003) 5183, K(2004) 433 og K(2004) 2002. Ingen af disse er offentliggjort.

(4)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 23.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(7)  K(2003)883 af 27.3.2003, senest ændret ved K(2004) 1855 af 18.5.2004.

(8)  EPSS er et værktøj, der kan bistå forslagsstillere med at udarbejde og forelægge deres forslag elektronisk.


BILAG

1)   Særprogram: Integration og styrkelse af det fælles forskningsrum

2)   Udvalgt forskningstema/område: Informationssamfundsteknologi (IST)

3)   Indkaldelsens titel: Tredje indkaldelse under IST-forskningstemaet

4)   Indkaldelsens referencenummer: FP6-2004-IST-3

5)   Offentliggørelsesdato:

6)   Indsendelsesfrist: 22.9.2004, kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles)

7)   Vejledende samlet budget: 28 mio. EUR, heraf

10 mio. EUR til mål 2.3.6.1

8 mio. EUR til mål 2.3.6.2

10 mio. EUR til mål 2.3.6.3

8)   Områder og instrumenter: Forslag skal vedrøre følgende mål:

2.3.6.1: At stimulere, fremme og lette deltagelse af organisationer fra de nye medlemsstater og de associerede kandidatlande i IST-aktiviteterne.

2.3.6.2: At forberede fremtidigt internationalt samarbejde på IST-området.

2.3.6.3: At gøre fremskridt hen imod målene for et europæisk forskningsrum på et givet IST-felt. (Se punkt 10 nedenfor angående begrænsninger for deltagelse i forbindelse med koordinerende aktioner.)

Der kan indgives forslag til foranstaltninger, der anvender følgende instrumenter:

9)   Mindste antal deltagere (1):

Mål

Mindste antal deltagere

Samtlige mål

Koordinerende aktioner: Tre uafhængige juridiske enheder fra tre forskellige MS eller AS med mindst to MS eller ACC.

Specifikke støtteaktioner: En juridisk enhed.

10)   Begrænsninger for deltagelse:

Mål

Begrænsning

2.3.6.1 og 2.3.6.2

Ingen begrænsninger

2.3.6.3

Koordinerende aktioner:

Det påkrævede mindsteantal af deltagere må alene omfatte: i) offentlige organisationer med ansvar for finansiering eller forvaltning af forskningsaktiviteter, der gennemføres på nationalt eller regionalt plan, ii) andre nationale eller regionale organisationer, der finansierer eller forvalter sådanne forskningsaktiviteter, eller iii) organisationer, der opererer på europæisk plan, og hvis aktiviteter omfatter tværeuropæisk koordinering af nationalt finansieret forskning.

Ud over det påkrævede mindsteantal af deltagere må følgende juridiske enheder deltage uden begrænsninger: a) velgørende eller andre private organisationer, der også forvalter forskningsprogrammer, som planlægges strategisk og gennemføres på nationalt eller regionalt plan, eller b) nøgledeltagere i nationale eller regionale forskningsaktiviteter, der bidrager med teknisk ekspertise til støtte for aktiviteter såsom planlægning eller udvikling af langsigtede fælles visioner.

Specifikke støtteaktioner:

Ingen begrænsninger.

11)   Konsortieaftaler: Deltagere i FTU-foranstaltninger, der gennemføres som resultat af denne indkaldelse, skal indgå en konsortieaftale.

12)   Evalueringsprocedure: Evalueringsproceduren gennemføres i en enkelt fase. Forslagene bedømmes ikke anonymt.

13)   Evalueringskriterier: Se afsnit 2.5 i IST-arbejdsprogrammet for 2003-2004 (2).

14)   Vejledende tidsplan for evaluering og udvælgelse: Evalueringsresultaterne forventes at foreligge senest to måneder efter indsendelsesfristen.

Fremtidige og opdukkende teknologier — proaktive initiativer

1)

:

Særprogram

:

Integration og styrkelse af det fælles forskningsrum

2)

:

Udvalgt forskningstema/område

:

Informationssamfundsteknologi (IST)

3)

:

Indkaldelsens titel

:

Fremtidige og opdukkende teknologier – proaktive initiativer

4)

:

Indkaldelsens referencenummer

:

FP6-2004-IST-FETPI

5)

:

Offentliggørelsesdato

:

15.6.2004

6)

:

Indsendelsesfrist (3)

:

22.9.2004, kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles)

7)

:

Vejledende samlet budget

:

80 mio. EUR

8)

:

Områder og instrumenter

:

Forslagsindkaldelsen vedrører følgende områder:

2.3.4.2.(iv): Kvanteinformationsbehandling og -kommunikation

2.3.4.2.(v): Global databehandling

2.3.4.2.(vi): Opdukkende nanoelektronik

2.3.4.2.(vii): Bio-inspirerede intelligente informationssystemer

Der kan indgives forslag til foranstaltninger, der gør brug af følgende instrumenter:

Område

Instrument

2.3.4.2.(iv)

Integrerede projekter

2.3.4.2.(v), 2.3.4.2.(vi), 2.3.4.2.(vii)

Integrerede projekter, ekspertisenetværk (4)

9)

:

Mindste antal deltagere (5)

:

Område

Mindste antal deltagere

Alle områder

Tre uafhængige juridiske enheder fra tre forskellige MS eller AS med mindst to MS eller ACC

10)

:

Begrænsninger for deltagelse

:

Ingen.

11)

:

Konsortieaftaler

:

Deltagere i FTU-foranstaltninger, der gennemføres som resultat af denne indkaldelse, skal indgå en konsortieaftale.

12)

:

Evalueringsprocedure

:

Evalueringsproceduren gennemføres i en enkelt fase. Forslagene bedømmes ikke anonymt.

13)

:

Evalueringskriterier

:

Se afsnit 2.5 i IST-arbejdsprogrammet for 2003-2004 (6).

14)

:

Vejledende tidsplan for evaluering og udvælgelse

:

Evalueringsresultaterne forventes at foreligge senest to måneder efter indsendelsesfristen.


(1)  MS = EU's medlemsstater; AS (inkl. ACC) = Associerede stater; ACC = Associerede kandidatlande. Enhver juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller en associeret stat, og som består af det påkrævede antal deltagere, kan være enedeltager i en indirekte aktion.

(2)  Findes på http://www.cordis.lu/fp6/sp1_wp.htm.

(3)  Foreløbige forslag kan indsendes pr. e-mail eller fax når som helst frem til den 1.7.2004 med henblik på en forhåndsgennemgang.

(4)  Se afsnit 2.3.4.2. i IST-arbejdsprogrammet for 2003-2004.

(5)  MS = EU's medlemsstater; AS (inkl. ACC) = Associerede stater; ACC = Associerede kandidatlande. Enhver juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller en associeret stat, og som består af det påkrævede antal deltagere, kan være enedeltager i en indirekte aktion.

(6)  Findes på http://www.cordis.lu/fp6/sp1_wp.htm