29.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

1.a.)

Skal § 8, stk. 3, i rammeaftalen (Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP) fortolkes således, at den ved gennemførelse i national ret forbyder en forringelse som følge af en nedsættelse af aldersgrænsen fra 60 år til 58 år?

1.b.)

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen (Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP) fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der – som den her omtvistede – ikke indeholder begrænsninger som omhandlet i de tre muligheder, der er anført i stk. 1?

2.

Skal artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF (2) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der – som den her omtvistede – tillader, at ansættelseskontrakter med arbejdstagere, der er fyldt 52 år, uden objektiv begrundelse tidsbegrænses – som en undtagelse fra princippet om, at der kræves en objektiv begrundelse?

3.

Såfremt et af de tre spørgsmål besvares bekræftende: Skal de nationale domstole undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med EF-retten, og gælder følgelig det almindelige princip i national ret, hvorefter tidsbegrænsning kun er tilladt, såfremt det er objektivt begrundet?