(1)

Artikel 157 i traktaten fastsætter, at Fællesskabet og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede.

(2)

Artikel 151, stk. 4, i traktaten fastsætter, at Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.

(3)

Filmindustrien i Europa har et stort potentiale, når det drejer sig om at skabe beskæftigelse og bidrage til økonomisk vækst. Det vedrører ikke kun fremstilling og fremvisning af film, men også indsamling, katalogisering, bevaring og restaurering af filmiske værker. Betingelserne for konkurrenceevnen for disse industrielle aktiviteter i relation til filmarven skal forbedres, især med hensyn til bedre anvendelse af teknologisk udvikling som f.eks. digitalisering.

(4)

I Rådets resolution af 26. juni 2000 (4) om bevaring og udnyttelse af den europæiske filmskat henstilles det til medlemsstaterne, at de samarbejder om restaurering og bevaring af den europæiske filmskat, herunder brug af digital teknologi, at de udveksler bedste praksis i denne sektor, at de tilskynder til en gradvis etablering af netværk mellem de europæiske arkivers databaser, og at de overvejer muligheden for at anvende disse samlinger til undervisningsformål.

(5)

I Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (5) behandles spørgsmålet om pligtdeponering af audiovisuelle værker på nationalt eller regionalt plan som én af flere måder, hvorpå Europas audiovisuelle kulturarv kan bevares og sikres, og der iværksættes en undersøgelse med henblik på, at man kan danne sig et overblik over situationen med hensyn til deponering af filmiske værker i medlemsstaterne, tiltrædelseslandene og EFTA-landene.

(6)

Rådet (kultur/audiovisuelle spørgsmål) giver på sit møde den 5. november 2001 (6) udtryk for tilfredshed med indholdet af Kommissionens meddelelse og Kommissionens tilgang til emnet.

(7)

Også Europa-Parlamentet understreger i sin betænkning af 5. juni 2002 (7) om Kommissionens meddelelse om biograffilm nødvendigheden af at bevare den filmiske kulturarv.

(8)

I Rådets resolution af 24. november 2003 om deponering af filmiske værker i Den Europæiske Union (8) opfordres medlemsstaterne til at indføre effektive ordninger for deponering og bevaring af de filmiske værker, som er en del af deres audiovisuelle kulturarv, i deres nationale arkiver, filminstitutter eller lignende institutioner, hvis sådanne ordninger ikke allerede findes.

(9)

Den europæiske konvention om beskyttelse af den audiovisuelle kulturarv (9) fastsætter, at alle deltagerstaterne indfører pligtdeponering af materiale med levende billeder, som er en del af deres audiovisuelle kulturarv, og som er blevet produceret eller koproduceret på deres område

(10)

Alle medlemsstater har allerede etableret ordninger for indsamling og bevaring af filmiske værker, som er en del af deres audiovisuelle kulturarv. Fire femtedele af disse ordninger bygger på en retlig eller kontraktlig forpligtelse om at deponere alle værker eller i det mindste de værker, der har fået offentlig støtte.

(11)

»Levende billedmateriale« betyder enhver form for levende billeder, med eller uden lyd, der er i stand til at formidle indtrykket af bevægelse, uanset hvordan og gennem hvilket medie.

(12)

»Filmisk værk« betyder levende billedmateriale uanset længden, især filmiske værker, der indeholder fiktion, tegneserier og dokumentarfilm, der er beregnet på fremvisning i biografer.

(13)

Film er en kunstform fastholdt på et skrøbeligt medie, som derfor kræver positiv behandling fra de offentlige myndigheders side for at sikre, at det bevares. Filmiske værker er en væsentlig bestanddel af vor kulturelle arv og fortjener derfor fuld beskyttelse.

(14)

Ud over den kulturelle værdi er filmiske værker også en kilde til oplysning om det europæiske samfunds historie. De er et vigtigt udtryk for historien, for så vidt angår den rigdom, der findes i Europas kulturelle identiteter og mangfoldigheden af dets befolkningsgrupper. Filmiske billeder er afgørende for at kunne lære om fortiden og for at kunne gøre sig samfundsrelevante tanker om vor civilisation.

(15)

For at sikre, at den europæiske filmarv videregives til de kommende generationer, skal den systematisk indsamles, katalogiseres, bevares og restaureres under behørig hensyntagen til ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder.

(16)

Europæisk filmarv skal gøres tilgængelig til undervisnings- og forskningsformål og til akademiske og kulturelle formål, uden at overtræde reglerne om ophavsret og beslægtede rettigheder.

(17)

Den fysiske overførsel af et filmisk værk til arkivering medfører ikke, at ophavsretten og de beslægtede rettigheder overføres.

(18)

Artikel 5, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (10) fastsætter, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i særlige reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt tilgængelige biblioteker eller af arkiver, og som ikke har til formål at opnå direkte eller indirekte økonomiske eller kommercielle fordele,

1.

overveje muligheden af at kræve pligtdeponering for modtagere af EU-støtte af et eksemplar af de europæiske film, der har fået EU-støtte, i mindst ét nationalt arkiv

2.

støtte samarbejde mellem de udpegede organer

3.

overveje finansieringen af forskningsprojekter om langfristet bevaring og restaurering af film

4.

fremme europæisk standardisering af katalogiseringen af film med det formål at forbedre databasernes interoperabilitet

5.

gøre det nemmere at forhandle en standardkontrakt på europæisk plan mellem de udpegede organer og indehaverne af ophavsret og lovgive om de vilkår, hvorunder de udpegede organer kan gøre deponerede filmiske værker tilgængelige for offentligheden

6.

føre tilsyn med og vurdere omfanget af, hvorvidt foranstaltningerne i denne henstilling virker effektivt, og overveje, om der er behov for en yderligere indsats.

1.

at de vedtager relevante lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, hvis sådanne foranstaltninger endnu ikke findes, for at sikre, at filmiske værker, der indgår i deres nationale audiovisuelle kulturarv, systematisk indsamles, katalogiseres, bevares, restaureres og gøres tilgængelige til undervisnings- og forskningsformål samt til akademiske og kulturelle formål samtidig med, at man overholder reglerne om ophavsret og beslægtede rettigheder

2.

at de udnævner egnede organer, der kan være nationale eller regionale arkiver, filminstitutter eller lignende institutioner, der skal udføre de opgaver, der er omtalt i punkt 1, uafhængigt og professionelt, og frigør finansielle og tekniske ressourcer til disse organer

3.

at de udnævnte organer opfordres til, via en kontrakt med rettighedshaverne, at specificere de betingelser, hvorunder de deponerede filmiske værker må gøres tilgængelige for publikum.

4.

at de i kraft af en retlig eller kontraktlig forpligtelse foretager en systematisk indsamling af de filmiske værker, der indgår i deres nationale audiovisuelle kulturarv. Når betingelserne for deponeringen udarbejdes, sikrer medlemsstaterne sig, at:

5.

at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at fremme katalogiseringen og indekseringen af de deponerede filmiske værker under anvendelse af internationale standarder samtidig med, at der oprettes databaser, der indeholder oplysninger om filmene

6.

at interoperabiliteten mellem databaserne og deres tilgængelighed for publikum, f.eks. gennem internettet, fremmes

7.

at specialister inden for arkivering tilskyndes til at sørge for, at det arkiverede materiale kommer til sin ret ved at organisere det i samlinger på EU-plan, f.eks. efter tema, forfatter, periode osv.

8.

at der indføres lovgivning eller anvendes andre metoder, der er i tråd med national praksis, for at sikre bevaring af de deponerede filmiske værker. Foranstaltningerne til bevaring skal bl.a. omfatte:

9.

at de inden for deres lovgivning tillader reproduktion af filmiske værker med det formål at restaurere disse

10.

at de fremmer planer for restaurering af gamle film eller film med høj kulturel og historisk værdi

11.

at alle de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger træffes, der gør det muligt at udpege organer, der har til opgave at gøre de deponerede filmiske værker tilgængelige til undervisnings- og forskningsformål og til akademiske og kulturelle formål samtidig med, at ophavsrettighederne og de beslægtede rettigheder respekteres.

12.

at de fremmer faglig uddannelse inden for alle områder af filmarven.

13.

at man overvejer en ordning med en frivillig deponering af:

14.

at de tilskynder og støtter de udpegede organer til at udveksle oplysninger og koordinere deres aktiviteter på nationalt og europæisk plan f.eks. med det formål at:

15.

at de underretter Kommissionen hvert andet år om foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med denne henstilling.