30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/7


PROTOKOL FRA MØDET ONSDAG DEN18. FEBRUAR 2004

(2004/C 120/03)

(Mødet åbnet kl. 15.15)

FORSÆDE: SARDJOE

Formand

Bounkoulou (Republikken Congo) tog ordet til forretningsordenen og anførte, at Khanbhais indlæg vedrørende Republikken Congo var medtaget i pressereferatet. Han anmodede om, at hans indlæg blev medtaget i pressereferatet fra dette møde.

1.   Stedfortrædere

Formanden gav meddelelse om følgende stedfortrædere: André-Léonard (for Manders), Bébéar (for Averoff), Boumediene-Thiery (for Lucas), Bremmer (for Gouveia), Bushill-Matthews (for Balfe), Gahler (for Foster), Klass (for Vidal-Quadras Roca), Knolle (for Sudre), McAvan (for McCarthy), Pomés Ruiz (for Ayuso González), Ribeiro (for Vinci), Roure (for Carlotti) og Scarbonchi (for Wurtz).

2.   Godkendelse af protokollen fra tirsdag formiddag den 17. februar 2004

Protokollen godkendtes.

3.   Situationen i Haiti

Formanden gav ordet til Straker, vicepremierminister for Saint Vincent og Grenadinerne og næstformand for CARICOM-Rådet, der på den vestindiske regions vegne gjorde rede for situationen i Haiti.

Talere: Khanbhai, Ramotar (Guyana), Junker, Hay-Webster (Jamaica), André-Léonard, Sauquillo Pérez del Arco, Schörling, Jean-Pierre (Haiti) og Malin (Kommissionen).

Straker (CARICOM) spurgte formanden om længden af hans taletid i henhold til forretningsordenen, som han mente var på to minutter. Formanden indrømmede Straker en taletid på halvandet minut.

4.   Betænkning af Betkou (Madagaskar) og Scheele: Fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene inden for rammerne af 9. EUF (AVS-EU 3640/04)

Formanden gav ordet til Scheele, ordfører, som forelagde sin betænkning.

Der vistes en video om reproduktiv sundhed.

Formanden gav ordet til Fanjava (Madagaskar), der repræsenterede den fraværende Betkou, ordfører.

Talere: Thoraya Ahmed Obaid, administrerende direktør for FN's Befolkningsfond, og W. Sinding, generaldirektør for Den Internationale Sammenslutning for Familieplanlægning.

FORSÆDE: DAVIES (Sydafrika)

Næstformand

Talere: Sithole (Mozambique), Wijkman, Metsing (Lesotho), Junker, Touray (Gambia), Schörling, Ramotar (Guyana), Sandbæk, Arouna (Niger), Martens, Faure (Seychellerne), Mgaya for Mporogomyi (Tanzania), Kiraso (Uganda) og Sjöstedt.

Kommissionen fremkom med en redegørelse.

Ordførerne besvarede indlæggene.

5.   Regional integration i Afrika som led i Den Afrikanske Union og NEPAD

Patrick Kayumba Mazimhaka, næstformand i Den Afrikanske Unions Kommission, gjorde rede for Den Afrikanske Unions og NEPAD's indsats for regional integration og takkede EU for dens støtte.

Talere: Bébéar, Bawa Bwari (Nigeria) og Metsing (Lesotho).

Mazimhaka, næstformand, besvarede indlæggene.

FORSÆDE: YA FRANCE (Namibia)

Næstformand

6.   Arbejdet i Centret for Virksomhedsudvikling (CVU)

Formanden anmodede Matos Rosa, direktør for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU), om at gøre rede for dette emne.

Matos Rosa gjorde rede for Centrets virksomhed og udtrykte beklagelse over de begrænsede midler, det rådede over, i forhold til de mange anmodninger, det modtog.

Talere: Arnaoud (Djibouti), Schörling, Khanbhai, Theorin, Bawa Bwari (Nigeria) og Matos Rosa.

(Mødet hævet kl. 18.40)

Ramdien SARDJOE og Glenys KINNOCK

Formænd

Jean-Robert GOULONGANA og Dietmar NICKEL

Generalsekretærer