30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/44

Sag anlagt den 16. marts 2004 af Peroxid-Chemie GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-104/04)

(2004/C 118/97)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Peroxid-Chemie GmbH & Co. KG, Pullach (Tyskland), ved Rechtsanwälte M. Karl og C. Steinle.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 10. december 2003 (berigtiget den 7.1.2004) i sag COMP/E-2/37.857 — organiske peroxyder, annulleres.

—

Subsidiært nedsættes de bøder, der i henhold til beslutningens artikel 2, litra c) og d), er pålagt sagsøgeren.

—

De bøder, der er pålagt Akzo Nobel Polymer Chemicals B.V., Akzo Nobel N.V., Akzo Nobel Chemicals International B.V. som solidarisk hæftende virksomheder, fastsættes til 120,75 mio EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning har Kommissionen fastslået, at sagsøgeren og fem andre virksomheder (herunder også Akzo) eller koncerner har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, idet de har deltaget i en række aftaler og former for samordnet praksis på markedet for organiske peroxyder. Sagsøgeren blev pålagt to bøder. Akzo blev ikke pålagt nogen bøde.

Sagsøgeren har med søgsmålet ikke anfægtet beslutningen som sådan, men udelukkende den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen som følge af sagsøgerens deltagelse i konkurrencebegrænsningen på markedet for organiske peroxyder ikke burde have pålagt sagsøgeren to bøder. Kommissionen har enten tilsidesat bestemmelserne om forældelse eller forbuddet mod at pålægge dobbelte sanktioner. Såfremt de to bøder er pålagt som følge af to forskellige retsstridige handlinger fra sagsøgerens side, er den første (fra 1971 til slutningen af august 1992 begåede) tilsidesættelse fra sagsøgerens side allerede forældet. Såfremt de to bøder derimod er fastsat på grund af én og samme fortsatte tilsidesættelse fra sagsøgerens side, er der tale om en dobbelt sanktion, hvilket er forbudt.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen ikke har taget hensyn til den øverste grænse i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, eftersom den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt, langt overstiger 10 % af sagsøgerens samlede omsætning i det sidste regnskabsår før udstedelsen af beslutningen. Endvidere kunne Kommissionen ikke lægge til grund, at der var tale om gentagne tilsidesættelser fra sagsøgerens side, og derfor ikke forhøje grundbeløbet for de bøder, sagsøgeren blev pålagt, med 50 %. Herved har Kommissionen tilsidesat princippet om uskyldsformodning og sagsøgerens ret til kontradiktion.

Endelig har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og samarbejdsmeddelelsen af 1996, idet den ikke har pålagt Akzo nogen bøde, selv om denne virksomhed bevisligt spillede en afgørende rolle ved gennemførelsen af den retsstridige handling. Herved har Kommissionen indrømmet sagsøgerens væsentligste konkurrent en uberettiget økonomisk fordel på over 100 mio. EUR, hvilket berører sagsøgeren umiddelbart og individuelt.