Sag anlagt den 16. marts 2004 af AC-Treuhand AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-99/04)

(2004/C 118/96)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af AC-Treuhand AG, Zürich (Schweiz), ved Rechtsanwälte M. Karl, C. Steinle og J. Drolshammer, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning har Kommissionen fastslået, at sagsøgeren og fem andre virksomheder henholdsvis koncerner har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, idet de har deltaget i en række aftaler og former for samordnet praksis på markedet for organiske peroxyder. Sagsøgeren blev pålagt en bøde på 1 000 EUR.

Det sagsøgende selskab har anført, at det hverken fremstiller eller markedsfører organiske peroxyder, og at selskabet aldrig har opereret på det marked, overtrædelsen vedrører. Selskabet har med søgsmålet anfægtet Kommissionens bemærkning om, at det i kraft af sine for tre producenter af organiske peroxyder leverede tjenesteydelser har tilsidesat artikel 81 EF. Kommissionens ukorrekte retlige vurdering beror på urigtige konstateringer med hensyn til de faktiske omstændigheder. Kommissionen har ukritisk lagt disse ukorrekte udsagn til grund, fordi sagsøgeren under den administrative procedure ikke havde lejlighed til at ytre sig herom. Herved har Kommissionen tilsidesat sagsøgerens ret til kontradiktion og ret til en retfærdig sagsbehandling.

Endvidere har sagsøgeren anført, at selv om Kommissionen kun har pålagt sagsøgeren en symbolsk bøde, ser sagsøgeren sig tvunget til at anlægge sag til prøvelse af beslutningen med henblik på at skabe retssikkerhed med hensyn til sin virksomhed. Beslutningen vil nemlig — med Kommissionens egne ord — danne præcedens, idet Kommissionen har bevæget sig ind på et nyt område. Såfremt den anfægtede beslutning ikke blev anfægtet, ville der være fare for, at tjenesteydelser fra sagsøgerens side, der indtil nu havde været lovlige, og som ikke begrænser konkurrencen, fremover ville være retsstridige og kunne give anledning til bøder.

Endelig har sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet nullum crimen, nulla poena sine lege, eftersom sagsøgeren hverken som virksomhed har deltaget i den konkurrencebegrænsende aftale og heller ikke er en koncern. Kommissionens retlige vurdering er med hensyn til sagsøgeren ikke alene ukorrekt, men også højst uklar og selvmodsigende. Den anfægtede beslutning er endvidere i strid med kravet om bestemthed, retssikkerhedsprincippet samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.