MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 8 I DIREKTIV 93/38/EØF

Liste over tjenester, der i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (1) anses for undtaget fra direktivets anvendelsesområde

(2004/C 115/03)

(EØS-relevant tekst)

Direktiv 93/38/EØF gælder bl.a. for kontrakter, der indgås af teleoperatører. Direktivets restriktioner er imidlertid ikke længere berettigede på et marked, hvor der som følge af liberaliseringen nu er effektiv konkurrence. For at tage højde for denne situation er det fastsat i direktivets artikel 8, at kontrakter om levering af disse tjenester kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, hvis der er effektiv konkurrence på markedet. I meddelelsen om offentlige indkøb i Den Europæiske Union (2) nævnte Kommissionen, at den ville undersøge, om denne artikel kunne finde anvendelse.

I en meddelelse, der blev offentliggjort den 3. juni 1999 i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (3) opstillede Kommissionen til orientering en liste over teletjenester, som den i medfør af artikel 8 i direktiv 93/38/EØF anså for undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Denne liste var baseret på konkurrencesituationen på markedet, således som beskrevet i EF-Domstolens dom af 26. marts 1996 i sag C-392/93 »The Queen mod H. M. Treasury, ex parte British Telecommunications plc« (4) i forbindelse med fortolkningen af samme artikel i det foregående direktiv (5), der var gældende på det tidspunkt. Ifølge meddelelsen ville listen blive ajourført i overensstemmelse med udviklingen i konkurrenceforholdene på de pågældende telemarkeder.

Senere forelagde Kommissionen et direktivforslag om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport (6) for Europa-Parlamentet og Rådet. Ifølge forslaget skulle telesektoren ikke længere være omfattet af direktiv 93/98/EØF, da det ikke mere var nødvendigt at regulere indkøb i foretagender, der driver virksomhed i denne sektor. Det blev derfor foreslået, at ændringerne skulle træde i kraft samtidig i alle medlemsstater, idet Kommissionen, da den vedtog sit forslag i maj 2000, var sikker på, at virkningerne af den hastigt fremadskridende liberalisering ville gøre sig gældende, før forslaget kunne træde i kraft.

Kommissionen forelagde desuden et direktivforslag om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (7) for Europa-Parlamentet og Rådet. I lyset af konkurrenceforholdene i telesektoren efter gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning om liberalisering af sektoren, foreslås det, at offentlige indkøbskontrakter vedrørende telekommunikation fremover undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, såfremt de hovedsageligt har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at udføre bestemte aktiviteter i telesektoren.

Den 31. december 2000 udløb den sidste forlængede frist for fuld liberalisering af telesektoren, der var blevet tilkendt en medlemsstat (8), og dermed er liberaliseringsprocessen nu formelt afsluttet i alle 15 medlemsstater.

Dertil kommer, at Kommissionen i sin sjette rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren (9) kunne konstatere, at medlemsstaterne havde gjort fremskridt med den praktiske gennemførelse af lovrammerne for fuld liberalisering af telesektoren. Kommissionen bemærkede navnlig, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender de gældende rammers centrale reguleringsprincipper og gør en aktiv indsats for at åbne markedet for konkurrence. Liberaliseringen er nu gennemført i telesektoren, og der er effektiv konkurrence i alle medlemsstater, som det fremgår af bilagene til den sjette rapport.

Den 2. januar 2001 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ubundtet adgang til abonnentledninger (10) i kraft. Ifølge forordningen skal notificerede operatører og de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at nye udbydere kan få adgang til de notificerede operatørers abonnentledninger. Formålet er at styrke og øge konkurrencen inden for taletelefoni og datatjenester. Forordningen er umiddelbart gældende i alle medlemsstater.

I en meddelelse, der blev offentliggjort den 13. marts 2002 i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (11), anmodede Kommissionen de ordregivende myndigheder i telesektoren i Grækenland, Luxembourg og Portugal om, i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 93/38/EØF, at underrette Kommissionen om, hvilke af de resterende kategorier af teletjenester de anså for undtaget fra direktivets anvendelsesområde i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, fordi andre virksomheder frit kunne yde den samme tjeneste i samme geografiske område og på vilkår, som i det væsentlige var identiske (12).

Da det på grundlag af lovrammerne for telekommunikation var lykkedes at skabe vilkår for effektiv konkurrence i telesektoren under overgangen fra monopoltilstande til fri konkurrence, vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et nyt regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (13), der erstattede de tidligere lovrammer henholdsvis den 25. juli 2003 (14) og den 31. oktober 2003 (15).

Den 31. marts 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet lovpakken om offentlige indkøb (16), der undtager telesektoren, hvor der nu er effektiv konkurrence, fra lovgivningens anvendelsesområde (17).

På baggrund af ovenstående offentliggør Kommissionen hermed til orientering nedenstående liste over teletjenester, som anses for undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF i henhold til direktivets artikel 8. Listen udgør en ajourføring af den ovennævnte meddelelse under hensyntagen til udviklingen i konkurrenceforholdene på de pågældende telemarkeder.

Konsekvenserne af anvendelsen af artikel 8, stk. 1, er, at kontrakter om levering af teletjenester i samtlige 15 medlemsstater ikke længere er omfattet er direktivets bestemmelser.

Tjenesterne er inddelt i kategorier for at gøre det lettere at analysere konkurrenceforholdene, og for at erhvervslivet bedre kan se, hvordan liberaliseringen af telesektoren påvirker anvendelsen af reglerne for offentlige indkøb i praksis. Kommissionen mener, at disse kategorier tilsammen dækker alle de teletjenester, der henvises til i artikel 1, stk. 14 og 15, i direktiv 93/38/EØF, og er i overensstemmelse med den terminologi, der benyttes i direktivets artikel 1, stk. 4, litra c), punkt ii).

(1)  EFT L 199 af 9.8.1993, s. 84. Senest ændret ved direktiv 98/4/EF (EFT L 101 af 1.4.1998, s. 1).

(2)  Offentlige indkøb i Den Europæiske Union, meddelelse fra Kommissionen, 11.3.1998, KOM(98) 143 endelig udg.

(3)  »Liste over tjenester, der i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation anses for undtaget fra direktivets anvendelsesområde«, meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 8 i direktiv 93/38/EØF (EFT C 156 af 3.6.1999, s. 3).

(4)  Sml. 1996 I, s. 1631.

(5)  Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 297 af 29.10.1990, s. 1).

(6)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, KOM(2000) 276 af 10. maj 2000 (EFT C 29 E af 30.1.2001, s. 112).

(7)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, KOM(2000) 275 af 10. maj 2000 (EFT C 29 E af 30.1.2001, s. 11).

(8)  Kommissionens beslutning 97/607/EF (EFT L 245 af 9.9.1997, s. 6).

(9)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM(2000) 814 af 7. december 2000.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 4).

(11)  Meddelelse til de ordregivende myndigheder i telesektoren i Grækenland, Luxembourg og Portugal (2002/C 64/07) (EFT C 64 af 13.3.2002, s. 10).

(12)  Én ordregivende myndighed fra de pågældende lande reagerede på Kommissionens anmodning.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108, 24.4.2002, s. 7); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(14)  Artikel 26-28 i rammedirektivet.

(15)  Artikel 19 sammenholdt med artikel 17, stk. 1, i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

(17)  Artikel 3-7 i direktiv 2004/17/EF omfatter ikke længere telekommunikation; se også artikel 13, 57 og 68 i direktiv 2004/18/EF.