30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/84


Sag anlagt den 8. marts 2004 af David Cornwell mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-102/04)

(2004/C 106/165)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af David Cornwell, Kraainem (Belgien), ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som sagsøgerens indplacering herved revideres og fastsættes til lønklasse A4, løntrin 4, med virkning fra den 1. august 2000 og i lønklasse A4, løntrin 5, med virkning fra den 16. marts 203, og de økonomiske følger af afgørelsen herved begrænses til den 5. oktober 1005.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. april 2003, hvorved sagsøgerens indplacering ved ansættelsen revideres og fastsættes til lønklasse A5, løntrin 3, med virkning fra den 1. maj 1992, hans efterfølgende indplacering i lønklasse A4, løntrin 4, med virkning fra den 1. august 2000 og i lønklasse A4, løntrin 5, med virkning fra den 16. marts 2003 og begrænser de økonomiske følger heraf til den 5. oktober 1995.

Søgsmålsgrundene og de påberåbte argumenter er de samme som dem, der er fremført i sag T-402/03, Katalagarianakis mod Kommissionen (EFT 2004 C 35, s. 17).