VEDTAGNE TEKSTER
P5_TA(2004)0224
Finansielle tjenesteydelser (udvalg) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiver 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 93/6/EØF og 94/19/EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2000/12/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på oprettelse af en ny organisationsstruktur for udvalg inden for finansielle tjenesteydelser (KOM(2003) 659 — C5-0520/2003 — 2003/0263(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 659) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, (C5-0520/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A5-0162/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0263
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på oprettelse af en ny organisationsstruktur for udvalg inden for finansielle tjenesteydelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (4),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (5), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (6) kortlægges en række foranstaltninger, som er påkrævet for at realisere det indre marked for finansielle tjenesteydelser. |
|
(2) |
På sit møde i Lissabon i marts 2000 slog Det Europæiske Råd til lyd for at få denne handlingsplan gennemført senest i 2005. |
|
(3) |
Den 17. juli 2000 nedsatte Rådet Vismandsudvalget for Regulering af De Europæiske Værdipapirmarkeder. I sin endelige rapport anbefalede Vismandsudvalget, at der blev udarbejdet rammelovgivning i fire niveauer med det formål at gøre lovgivningsprocessen for Fællesskabets værdipapirlovgivning mere fleksibel, effektiv og gennemsigtig. |
|
(4) |
I sin resolution om en mere effektiv værdipapirmarkedsregulering i Den Europæiske Union udtrykte Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 tilfredshed med Vismandsudvalgets rapport og slog til lyd for, at metoden i fire niveauer blev gennemført. |
|
(5) |
I lyset heraf vedtog Kommissionen den 6. juni 2001 henholdsvis afgørelse 2001/527/EF om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (7) og afgørelse 2001/528/EF om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (8). |
|
(6) |
Demokratisk kontrol og gennemskuelighed bør være faste bestanddele af den såkaldte Lamfalussyproces og udvidelsen heraf, hvilket kun kan sikres i tilstrækkeligt omfang ved at respektere den interinstitutionelle balance med hensyn til gennemførelsesforanstaltninger. |
|
(7) |
Nærværende direktiv om ændring af direktiv 73/239/EØF (9) , 85/611/EØF (10) , 91/675/EØF (11) , 92/49/EØF (12) , 93/6/EØF (13) , 94/19/EF (14) , 98/78/EF (15) , 2000/12/EF (16) , 2001/34/EF (17) , 2002/83/EF (18) og 2002/87/EF (19) vedrører kun en række ændringer i udvalgenes organisationsstruktur. Ingen af ændringerne udvider de beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som er tillagt Kommissionen ved disse direktiver, eller de beføjelser, som er tillagt Rådet ved direktiv 93/6/EØF. |
|
(8) |
I sin beslutning af 5. februar 2002 (20) gav Europa-Parlamentet sin tilslutning til denne metode i fire niveauer på værdipapirområdet på grundlag af den højtidelige erklæring, som Kommissionens formand samme dag afgav for Europa-Parlamentet, og skrivelsen af 2. oktober 2001 fra kommissæren med ansvar for det indre marked til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål om sikring af Europa-Parlamentets rolle i denne proces. I sin beslutning af 21. november 2002 (21) opfordrede Europa-Parlamentet til, at metoden for visse aspekters vedkommende udvides til at gælde bank- og forsikringssektoren under forudsætning af, at Rådet gav et klart tilsagn om at garantere den rette institutionelle balance. |
|
(9) |
De forpligtelser, som Kommissionen med sin erklæring af 5. februar 2002 og ovennævnte skrivelse af 2. oktober 2001 har påtaget sig med hensyn til værdipapirlovgivningen, bør suppleres med tilstrækkelige garantier for den rette institutionelle balance. |
|
(10) |
Den 3. december 2002 opfordrede Rådet Kommissionen til at gennemføre arrangementer for de øvrige dele af finanssektoren med udgangspunkt i Vismandsudvalgets endelige rapport. |
|
(11) |
Det er ligeledes nødvendigt med garantier i forbindelse med udvidelsen af metoden i fire niveauer, da EU-institutionerne endnu ikke har stor praktisk erfaring med Lamfalussy-processen i fire niveauer. Desuden blev der i den første og anden midlertidige rapport fra Det Interinstitutionelle Overvågningsudvalg, der overvåger Lamfalussy-processen, fremført en række bemærkninger og kritikpunkter vedrørende den måde, hvorpå proceduren fungerer. |
|
(12) |
Tempoet for vedtagelse af lovgivning og lovgivningens kvalitet er grundlæggende mål for Lamfalussy-processen. Lamfalussy-processens succes afhænger i højere grad af de institutionelle partneres politiske vilje til at etablere en passende ramme for vedtagelsen af lovgivningen end af en fremskyndelse af udarbejdelsen af de tilhørende tekniske bestemmelser i henhold til delegation. Desuden kan overdreven fokusering på tempoet for udarbejdelse af delegerede bestemmelser give anledning til store problemer med hensyn til kvaliteten af disse bestemmelser. |
|
(13) |
Udvidelsen af Lamfalussy-proceduren har ingen indflydelse på eventuelle afgørelser vedrørende tilrettelæggelse af overvågning på EU-plan. |
|
(14) |
Med henblik herpå bør der for banksektorens vedkommende ske en tilpasning af den rolle, der udøves af Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, der blev oprettet ved direktiv 2000/12/EF. |
|
(15) |
Til afspejling af denne tilpassede rolle bør Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning erstattes af »Det Europæiske Bankudvalg«. |
|
(16) |
Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktiv 2000/12/EF, er foranstaltninger af generel karakter i henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (22), bør de vedtages efter den udvalgsprocedure, der er fastsat i denne afgørelses artikel 5. |
|
(17) |
De gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages, må ikke ændre de væsentlige bestemmelser i direktiverne. |
|
(18) |
Europa-Parlamentet skal have en frist på tre måneder fra den første fremsendelse af udkast til gennemførelsesforanstaltninger til at behandle disse og afgive udtalelse. I hastende og begrundede tilfælde kan denne frist dog afkortes. Hvis Europa-Parlamentet inden for fristen vedtager en beslutning, tager Kommissionen de foreslåede bestemmelser op til fornyet behandling, |
|
(19) |
Kommissionen skal under udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser overholde følgende principper:
|
|
(20) |
Visse gældende bestemmelser om tekniske tilpasninger af direktiv 2000/12/EF bør bringes i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF. |
|
(21) |
For at sikre institutionel og retlig overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er benyttet inden for andre fællesskabssektorer, oprettes ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF af 5. november 2003 (23) Det Europæiske Bankudvalg med rådgivende kompetence til at rådgive Kommissionen om udviklingen i Fællesskabets banklovgivning. |
|
(22) |
Henvisninger til Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivnings rådgivende funktioner i direktiv 2000/12/EF bør derfor fjernes. |
|
(23) |
Hvad angår overvågningen af observationsnøgletal for kreditinstitutters solvens og likviditet, er Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivnings kompetence ikke længere påkrævet i lyset af samordningen af kapitalgrundlagsreglerne og udviklingen af teknikker i kreditinstitutterne til at måle og forvalte deres likviditetsrisici. |
|
(24) |
Endvidere har den kraftige udbygning af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem tilsynsmyndighederne, navnlig via aftalememoranda, overflødiggjort Kommissionens regelmæssige overvågning af visse individuelle tilsynsafgørelser og den systematiske forelæggelse af disse for bankudvalget. |
|
(25) |
Oprettelsen af Det Europæiske Bankudvalg udelukker ikke andre former for samarbejde mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i reguleringen af og tilsynet med kreditinstitutter, navnlig i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/5/EF af 5. november 2003 (24) . |
|
(26) |
Den Forsikringskomité, der blev oprettet ved direktiv 91/675/EØF, har til opgave at bistå Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser i medfør af direktiverne på forsikringsområdet og foretage de tekniske tilpasninger, som er nødvendige for at tage hensyn til udviklingen i forsikringssektoren. Sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med udvalgsproceduren i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(27) |
Ifølge direktiv 91/675/EØF skal Forsikringskomitéen også behandle ethvert spørgsmål, der vedrører anvendelsen af Fællesskabets bestemmelser om forsikringssektoren, og skal især rådgive Kommissionen om forslag til lovgivning, som Kommissionen agter at forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet. |
|
(28) |
For at opbygge et indre marked, hvor forsikringstagere og begunstigede er passende beskyttet, er forsikringsselskaber og arbejdsmarkedspensionskasser, der opererer på det indre marked i overensstemmelse med principperne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, underlagt specifik fællesskabslovgivning. For at sikre det indre markeds rette funktion og bevare den finansielle stabilitet bør denne lovgivning hurtigt kunne tilpasses de hastige markedsforandringer, der berører disse sektorer, især hvad angår de finansielle og tekniske aspekter. |
|
(29) |
Forsikringskomitéens rolle bør derfor tilpasses, og komitéen bør som følge heraf omdøbes til »Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg«. For så vidt angår erhvervspensioner, bør Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg dog ikke behandle arbejdsog socialretlige spørgsmål, som f.eks. organisering af de erhvervsmæssige pensionsordninger, navnlig hvad angår obligatorisk medlemskab og resultater af kollektive aftaler. |
|
(30) |
Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktiv 91/675/EØF, er foranstaltninger af generel karakter i henhold til artikel 2 i afgørelse 1999/468/EF, bør de vedtages efter den udvalgsprocedure, der er fastsat i denne afgørelses artikel 5. |
|
(31) |
For at sikre institutionel og retlig overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er benyttet inden for andre fællesskabssektorer, oprettes ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 (25) Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg med rådgivende kompetence til at rådgive Kommissionen inden for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsområdet. |
|
(32) |
Henvisninger til Forsikringskomitéens rådgivende funktioner i direktiv 91/675/EØF bør derfor fjernes. |
|
(33) |
I direktiv 85/611/EØF blev der nedsat et UCITS-kontaktudvalg med det formål at bistå Kommissionen ved at sikre en samordnet gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssige samråd, fremme samråd mellem medlemsstaterne og om nødvendigt rådgive Kommissionen om ændringer, som skal foretages i direktivet. |
|
(34) |
UCITS-Kontaktudvalget kan også fungere inden for udvalgsprocedurerne i henhold til afgørelse 1999/468/EF, med henblik på at bistå Kommissionen i forbindelse med tekniske ændringer, som skal foretages i direktiv 85/611/EØF. |
|
(35) |
Den 3. december 2002 opfordrede Rådet Kommissionen til at tage skridt til bl.a. at overflytte UCITSKontaktudvalgets rådgivende funktioner i forbindelse med udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser til Det Europæiske Værdipapirudvalg (ESC). |
|
(36) |
For at gennemføre den model, der er opstillet i de seneste direktiver på værdipapirområdet, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (26) — som tildeler ESC beføjelser til at rådgive Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af dens forskriftsbeføjelser, samtidig med at det lader tilrettelæggelsen af andre aspekter af ESC's arbejde regulere ved afgørelse 2001/528/EF — er det nødvendigt at fjerne de bestemmelser, der i henhold til artikel 53 i direktiv 85/611/EØF fastsætter det nuværende UCITSKontaktudvalgs opbygning og funktioner, når det ikke handler som led i udvalgsproceduren. |
|
(37) |
ESC's beføjelser bør derfor udtrykkeligt udvides ud over de beføjelser, ESC allerede har fået tildelt ved direktiv 2003/6/EF, således at de omfatter de funktioner, der på nuværende tidspunkt er fastsat i direktiv 85/611/EØF. Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, er foranstaltninger af generel karakter i henhold til artikel 2 i afgørelse 1999/468/EF, bør de vedtages efter den udvalgsprocedure, der er fastsat i denne afgørelses artikel 5. |
|
(38) |
Det er derfor også nødvendigt i overensstemmelse hermed at ændre direktiv 73/239/EØF, 92/49/EØF, 93/6/EØF, 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
ÆNDRING AF DIREKTIV 93/6/EØF, 94/19/EF og 2000/12/EF OM BANKSEKTOREN
Artikel 1
Direktiv 93/6/EØF
I artikel 7, stk. 9, i direktiv 93/6/EØF udgår ordene » og til Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning«.
Artikel 2
Direktiv 94/19/EF
I artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 94/19/EF erstattes udtrykket »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning« af udtrykket »Det Europæiske Bankudvalg«.
Artikel 3
Direktiv 2000/12/EF
Direktiv 2000/12/EF ændres således:
|
1) |
Artikel 2, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 60, stk. 2, afgørelse om enhver eventuel ændring af den i stk. 3 opstillede fortegnelse.« |
|
2) |
Artikel 2, stk. 5, tredje afsnit, affattes således: »Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede regioner eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 60, stk. 2, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af andet afsnit, herunder ophævelse af de i første afsnit fastsatte undtagelser, såfremt den finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i andet afsnit fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt.« |
|
3) |
I artikel 4 erstattes ordene » til Kommissionen samt til Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning« af »til Kommissionen« . |
|
4) |
Sidste punktum i artikel 22, stk. 9, udgår. |
|
5) |
Sidste punktum i artikel 22, stk. 10, udgår. |
|
6) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således: »Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder om:«, og det sidste punktum i litra a) og det sidste punktum i litra b) udgår. |
|
7) |
I artikel 24, stk. 2, og artikel 49, stk. 2, erstattes udtrykket »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning« af udtrykket »Det Europæiske Bankudvalg«. |
|
8) |
Artikel 25, stk. 3, affattes således: »3. Uden at det berører artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Bankudvalg resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.« |
|
9) |
Tredje punktum i artikel 52, stk. 9, affattes således: »De kompetente myndigheder videregiver oplysningerne herom til de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder« |
|
10) |
I artikel 56 a, andet afsnit, erstattes ordene »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning kan« med ordene »Kommissionen kan anmode Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning om at« |
|
11) |
Afsnit VI udgår. |
|
12) |
Artikel 60, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF af 5. november 2003 (27) (i det følgende benævnt »udvalget«), består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand. Når der henvises til dette stykke, anvendes udvalgsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. |
|
13) |
Artikel 64 ændres således:
|
KAPITEL II
ÆNDRING AF DIREKTIV 73/239/EØF, 91/675/EØF , 92/49/EØF, 98/78/EF og 2002/83/EF OM FORSIKRINGSOG ARBEJDSMARKEDSPENSIONSSEKTOREN
Artikel 4
Direktiv 73/239/EØF
Direktiv 73/239/EØF ændres således:
|
1) |
Artikel 29 a affattes således: »Artikel 29 a 1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder om:
2. Når der er meddelt den i stk. 1, litra a), omhandlede tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed under en eller flere modervirksomheder, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen.« |
|
2) |
Andet afsnit i artikel 29b, stk. 4, affattes således: »Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det ligeledes på et hvilket som helst tidspunkt, samtidig med at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (28), jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrænse eller suspendere deres afgørelser om:
|
Artikel 5
Direktiv 91/675/EØF
Direktiv 91/675/EØF ændres således:
|
1) |
I titlen erstattes ordet »Forsikringskomité« af ordene »Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg«. |
|
2) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 (29) (i det følgende benævnt »udvalget«), består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand . 2. Formanden for Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/6/EF af 5. november 2003 (30) , deltager i udvalgets møder som observatør. 3. Udvalget kan invitere sagkyndige og observatører til at deltage i møder. 4. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen. 5. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. |
|
3) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Når retsakter, der vedtages inden for direkte skadesforsikring og direkte livsforsikring, genforsikring og arbejdsmarkedspensioner, tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre de bestemmelser, de fastsætter, anvendes udvalgsproceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (31) jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. |
|
4) |
Artikel 3 og 4 udgår. |
Artikel 6
Direktiv 92/49/EØF
I artikel 40, stk. 10, i direktiv 92/49/EØF erstattes ordene »forelægger hvert andet år den Forsikringskomité, der er nedsat ved direktiv 91/675/EØF en rapport, der viser« med ordene »underretter hvert andet år Det Europæiske Udvalg for Forsikringer og Arbejdsmarkedspensionsordninger om«.
Artikel 7
Direktiv 98/78/EF
Direktiv 98/78/EF ændres således:
|
1) |
I artikel 10a, stk. 3, erstattes ordene »Kommissionen og Forsikringskomitéen undersøger« af ordene »Uden at det berører artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg«. |
|
2) |
I artikel 11, stk. 5, erstattes ordene »forelægger Kommissionen Forsikringskomitéen« af ordene »udarbejder Kommissionen«. |
Artikel 8
Direktiv 2002/83/EF
Direktiv 2002/83/EF ændres således:
|
1) |
I artikel 46, stk. 9, første punktum, erstattes ordene » Kommissionen forelægger Forsikringskomitéen en rapport, der viser « af ordene »Kommissionen underretter hvert andet år udvalget om« . |
|
2) |
Artikel 58 erstattes af følgende: » Artikel 58 Medlemsstaternes underretning af Kommissionen. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder om:
Når der er meddelt den i første afsnit, litra a), omhandlede tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen og til de øvrige kompetente myndigheder. « |
|
3) |
Artikel 65, stk. 1 og 3, udgår. |
KAPITEL III
ÆNDRING AF DIREKTIV 85/611/EØF og 2001/34/EF OM VÆRDIPAPIRSEKTOREN
Artikel 9
Direktiv 85/611/EØF
Direktiv 85/611/EØF ændres således:
|
1) |
Artikel 6 c ændres således:
|
|
2) |
Artikel 14, stk. 6, andet afsnit udgår. |
|
3) |
Artikel 21, stk. 4, sidste punktum, affattes således: »Sådanne oplysninger gøres til genstand for meningsudvekslinger i Det Europæiske Værdipapirudvalg. « |
|
4) |
I artikel 22, stk. 4, tredje afsnit, affattes sidste punktum således: »Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for meningsudvekslinger i Det Europæiske Værdipapirudvalg.« |
|
5) |
Overskriften til afdeling X affattes således: »Det Europæiske Værdipapirudvalg« |
|
6) |
Artikel 53 udgår. |
|
7) |
Artikel 53 a affattes således: »Artikel 53 a Tekniske ændringer, der skal foretages i dette direktiv på følgende områder, vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 53b, stk. 2:
|
|
8) |
Følgende artikel 53 b indsættes: »Artikel 53 b 1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (32) (i det følgende benævnt »udvalget«). 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes udvalgsproceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (33), jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. |
Artikel 10
Direktiv 2001/34/EF
Direktiv 2001/34/EF ændres således:
|
1. |
Artikel 108 udgår. |
|
2. |
Ordet »udvalget« i artikel 109, stk. 1, erstattes af ordene »Det Europæiske Værdipapirudvalg, som er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)« (34). |
KAPITEL IV
ÆNDRING AF DIREKTIV 2002/87/EF OM FINANSIELLE KONGLOMERATER
Artikel 11
Direktiv 2002/87/EF
Artikel 19, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF affattes således:
»2. Uden at dette berører artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Bankudvalg, Det Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg og Udvalget for Finansielle Konglomerater resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation. «
KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 12
1. De gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8, må ikke ændre de væsentlige bestemmelser i direktiverne.
2. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Såfremt de betingelser, der er fastsat i medfør af traktaten, for udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, ændres, tager Kommissionen dette direktiv op til fornyet behandling og foreslår om nødvendigt ændringer. En sådan fornyet behandling finder under alle omstændigheder sted senest den 31. december 2007.
Artikel 13
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for frist på en måned fra datoen for dets ikrafttræden.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 14
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 15
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C [...] af [...], s. [...].
(2) EUT C [...] af [...], s. [...].
(3) EUT C [...] af [...], s. [...].
(4) EUT C 58 af 6.3.2004, s. 23.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004.
(6) KOM(1999) 232 endelig udg.
(7) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 43.
(8) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45.
(9) Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(10) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(11) Rådets direktiv 91/675/EØF af 19. december 1991 om nedsættelse af en forsikringskomité (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 32). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(12) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EFT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(13) Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2004/39/EF.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/69/EF (EUT L 125 af 28.4.2004, s. 44).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2003/71/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(20) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 115.
(21) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 382.
(22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(23) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.
(24) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 28.
(25) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.
P5_TA(2004)0225
Sudan
Europa-Parlamentets beslutning om Sudan
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen, som blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), |
|
— |
der henviser til forfatningen for Republikken Sudan, der blev vedtaget den 30. juni 1998, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der blev vedtaget den 16. december 1966, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 a og 104, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde sendte en delegation til Sudan den 19.-24. februar 2004, |
|
B. |
der henviser til, at under et angreb den 27. februar 2004 i Tawilah-området i det nordlige Darfur blev 30 landsbyer brændt ned, flere end 200 mennesker dræbt, over 200 kvinder og piger voldtaget og yderligere 150 kvinder og børn bortført, |
|
C. |
der henviser til, at FN's humanitære koordinator for Sudan, Mukesh Kapila, den 22. marts 2004 henledte opmærksomheden på den humanitære situation i Darfur, som han beskrev som en af de værste i verden, med omkring 700 000 internt fordrevne, 110 000 flygtninge i nabolandet Tchad og over 10 000 døde, siden oprøret begyndte i februar 2003, |
|
1. |
glæder sig over fremskridtet i forhandlingerne om en fredsaftale mellem Sudans regering og SPLM/A i Naivasha, Kenya; |
|
2. |
understreger den politiske betydning af fredsprocessen mellem Sudans regering og SPLM/A for at gøre en ende på en af de længste konflikter i Afrikas historie, som har været skyld i næsten to millioner døde og fordrevet fire millioner mennesker; |
|
3. |
insisterer imidlertid på, at man først kan tale om fred i Sudan, når alle parterne i konfliktområderne i hele landet er enige om og respekterer en våbenstilstand, og når fredsprocessen, der skal omfatte lokale ledere og stammeledere, parlamentsmedlemmer, civilsamfundet, hvindegrupper og de krigsførende grupperinger, er blevet iværksat og bragt til ende, herunder også i Darfur; |
|
4. |
opfordrer Sudans regering og SPLM/A til hurtigt at få færdiggjort fredsaftalen; |
|
5. |
anmoder alle parter i Darfur-konflikten om hurtigst muligt at blive enige om en øjeblikkelig våbenhvile og om at indlede forhandlinger, der kan bringe konflikten i området til ophør; |
|
6. |
opfordrer alle parterne i konflikten i Darfur til ufortøvet at aftale en øjeblikkelig våbenstilstand og glæder sig over meddelelsen for nylig om planlagte forhandlinger mellem den sudanske regering og rebellerne; støtter den nederlandske regerings initiativ som repræsentant for det kommende formandskab for Rådet i Sudan til at fremme forhandlinger mellem de forskellige parter i konflikten og anmoder EU om at maksimere støtten i hele det internationale samfund til initiativet og om at sikre, at våbenstilstanden kontrolleres multilateralt og at alle relevante aktører, herunder lokale ledere og stammeledere, kvindegrupper, parlamentsmedlemmer og civilsamfundet inddrages i fredsprocessen; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge situationen i Darfur, tage de nødvendige skridt for at nå frem til en fredelig løsning og respektere principperne i Cotonou-aftalen, især med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstaten; |
|
8. |
glæder sig over roen i Nuba-regionen efter iværksættelsen af våbenhvilen og noterer sig med tilfredshed den delvise genoptagelse af den frie bevægelighed for personer mellem regerings- og SPLM/A-områderne; |
|
9. |
mener, at EU bør støtte en eventuel FN-fredsmission med godkendelse fra Siukkerhedsrådet og at EU's fredsmæglere og observatører kan spille en rolle, men at denne rolle skal tilpasses behovene og anerkende succesen for den eksisterende »light touch« fælles militærkommission (JMC) i Nubabjergene; |
|
10. |
opfordrer Sudans regering og SPLM/A til, når fredsaftalen er indgået, at udvide grundlaget for denne aftale med tanke på national enhed for at bane vej for udvikling af hele landet og for, at fordelingen af rigdommene inklusive indtægterne fra olieproduktionen skal komme alle Sudans regioner til gode; |
|
11. |
opfordrer alle olieselskaber, der har aktiviteter i Sudan, til at sikre, at mennesker, der tidligere er blevet drevet på flugt af olieudviklingen har ret til at vende hjem og ydes fuld kompensation for deres flytning og tilbagesendelse eller omplacering, og til at sikre, at olieselskaberne er i fuld overensstemmelse med udvindingsindustriens gennemsigtighedstiltag, Extractive Industries Transparency Initiative, og de internationale frivillige sikkerhedsprincipper; opfordrer Europa-Kommissionen til at overvåge dette i relation til sine politikker om virksomhedernes sociale ansvar; |
|
12. |
anerkender vigtigheden af en hurtig genoptagelse af EU's udviklingsbistand efter undertegnelsen af fredsaftalen og oprettelsen af en kontrolleret våbenstilstand i Darfur samtidig med, at der indledes forhandlinger, og opfordrer til en trinvis frigivelse af EUF-midlerne baseret på en generel forbedring af demokratiet og respekten for menneskerettigheder i Sudan, herunder:
|
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at sætte alle kræfter ind på, at overgangen mellem humanitær bistand, rehabilitering og udvikling sker uden problemer; lægger stor vægt på, at de fremtidige instrumenter til rehabilitering og genopbygning, Rehabilitation and Reconstruction Interventions, som støttes af EUF, har forbindelse til nødafhjælpningsprojekter, som som støttes via midler fra ECHO; mener endvidere, at Kommissionen bør bakke op om, at vellykkede humanitære aktioner, der indeholder et udviklingsaspekt, udvides til også at modtage støtte fra EUF; |
|
14. |
udtrykker sin medfølelse med den nødhjælpsarbejder fra en ngo, der blev påført alvorlige kvæstelser af en landmine i forbindelse med en EU-finansieret fødevaredistribution den 5. februar 2004, og understreger nødvendigheden af udvidede minerydningsprogrammer i hele Sudan; |
|
15. |
opfordrer de sudanske myndigheder til at bringe praksis med straffrihed til regerings- og militærpersonel til ophør og stille alle, der har krænket menneskerettighederne og begået andre forbrydelser for en domstol samt retsforfølge de personer, herunder militærpersonale, som har været involveret i voldtægt, mord og våbensmugling, Joseph Konys terrorgruppe Lord's Resistance Army (LRA), kvægtyveri og plyndring; |
|
16. |
opfordrer Sudans regering, Sudanese Peoples Liberation Movement (SLM) og Justice and Equality Movement (JEM) til at vælge dialogens og forhandlingernes vej, og afholde sig fra direkte eller indirekte brug af væbnet kamp for at beskytte deres interesser; |
|
17. |
kritiserer de systematiske hindringer, som Sudans regering stiller for nødhjælpsarbejderes adgang, hvilket er i strid med princippet om neutral humanitær bistand, og anmoder Sudans regering og de oprørstropper, som opererer i Darfur-området, om at tillade, at FN's organisationer, andre nødhjælpsorganisationer og EU-personale ufortøvet gives uhindret adgang til alle områder i Darfur; opfordrer ligeledes Sudans regering til at etablere en ordning, der skal garantere sikkerheden for nødhjælpsarbejderne og for de internt fordrevne, der opholder sig i lejre i regeringskontrollerede områder; |
|
18. |
understreger de overvældende beviser, som FN's repræsentant og humanitære koordinator, ngo'er og journalister har samlet om den sudanske regerings medskyld i de massakrer, som Janjaweed-militsen har begået mod civile i Darfur; |
|
19. |
noterer sig med stor bekymring den nylige offentlige erklæring fra Mukesh Kapila, FN's repræsentant og humanitære koordinator, hvor han understregede, at situationen i Darfur udgør den største humanitære og menneskerettighedsmæssige krise i verden i dag, og at volden i Darfur synes at være nøje rettet mod en specifik gruppe på grund af dens etniske identitet samt at den synes at være systematisk; |
|
20. |
fordømmer kraftigt den sudanske regerings rapporterede tilvejebringelse af finansiel, logistisk og anden støtte til Janjaweed-militserne, herunder den vilkårlige bombning af civile den 8. og 12. marts 2004, og opfordrer regeringen til straks at stoppe enhver støtte til disse militser og tage skridt til at opløse Janjaweed-militserne og bringe alle angreb på civile til ophør; |
|
21. |
opfordrer til, at der ufortøvet indføres en no-fly zone over Darfur under fuld overvågning og kontrol af FN og opfordrer den sudanske regering til straks at indføre et startforbud for alle fly; |
|
22. |
udtrykker dyb bekymring over, at mindst en million mennesker er blevet ramt af volden for nylig i Darfur, herunder omkring 110 000 flygtninge i Tchad og cirka 700 000 internt fordrevne; |
|
23. |
opfordrer den sudanske regering til at beskytte sine borgere i deres landsbyer, sørge for, at internt fordrevne kan opholde sig i sikre områder, hvor de har adgang til fornødenheder, mulighed for at skaffe til dagen og vejen og ydes bistand, samt til at standse sin rapporterede praksis med at tvinge Darfurs indbyggere væk fra deres hjem i landdistrikterne og i retning af Tchad og byområder i Darfur-regionen; |
|
24. |
fordømmer kraftigt, at Janjaweed-tropperne retter angreb mod civile i landsbyer og opsamlingscentre for fordrevne, herunder deres myrderier, seksuelle vold mod kvinder, plyndring og almindelige chikanering samt deres tvangsrekruttering af blandt andet børn; |
|
25. |
udtrykker sin dybe bekymring over de fortsatte rapporter om forsvindinger, bortførelser og voldtægter, som er klare overtrædelser af folkeretten og ensbetydende med krigsforbrydelser; |
|
26. |
opfordrer alle de involverede parter i konflikten til at afstå fra at rekruttere og benytte børnesoldater under 18 år; |
|
27. |
opfordrer FN til at udnævne en særlig repræsentant for generalsekretæren, som kan overvåge situationen i Darfur og være ansvarlig for en dybtgående undersøgelse af de grusomheder, som er begået af Janjaweed-tropperne imod de civile, og retsforfølge gerningsmændene; |
|
28. |
opfordrer EU og andre donorlande til at sætte alle kræfter ind på at deltage i det humanitære arbejde til genopretning af de ødelæggelser, der blev begået under kampene i Sudan og nabolandene, navnlig Tchad, og til at beskytte og støtte internt fordrevne og flygtninge; |
|
29. |
anmoder regeringerne i Tchad, Libyen og Den Centralafrikanske Republik om at føre en skærpet kontrol med handelen med lette våben i området; |
|
30. |
glæder sig over de forbedrede forbindelser mellem Sudan og Uganda; opfordrer den sudanske regering til at gøre sit yderste for at forhindre, at LRA opererer fra Sudan; |
|
31. |
konstaterer med bekymring, at gennemførelsen af sanktioner mod utroskab i henhold til sharialoven i første række rammer kvinder, eftersom der næsten aldrig kan samles tilstrækkeligt med beviser imod mændene, mens en gravid kvinde automatisk findes skyldig; |
|
32. |
fordømmer praksis med brugen af piskning og amputering og alle former for korporlig afstraffelse, der finder sted i Sudan, og understreger, at dette er i strid med de forpligtelser, der påhviler landet i medfør af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det menneskerettighedskriterium, der indgår i den politiske dialog mellem EU og Sudan; |
|
33. |
mener, at anvendelse af dele af sharialoven er i strid med folkeretten, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Sudan har tiltrådt; |
|
34. |
opfordrer de sudanske myndigheder til at reformere systemet med langvarig fængsling på grund af ubetalte bøder (meget ofte kvinder, der idømmes straf for alkoholproduktion) og sørge for, at de tiltalte, som afventer deres dom, får en hurtig og retfærdig sagsbehandling, og at deres ret til at forsvare sig respekteres i overensstemmelse med forfatningens artikel 32; |
|
35. |
gør opmærksom på det næsten totale fravær af ytringsfrihed, mediefrihed og uafhængige menneskerettighedsinstrumenter i Sudan og opfordrer Sudans myndigheder til i overensstemmelse med de internationale instrumenter, landet har tiltrådt, at revidere arbejdsmetoderne og de ledende principper for de særlige politi- og militærstyrker, militære efterretningstjenester og interne sikkerhedsstyrker, såsom det nationale sikkerhedsagentur, National Security Bureau (NSB), der blev oprettet under krigen; |
|
36. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Sudans regering, regeringerne i medlemsstaterne, De Forenede Stater og Norge og regeringerne i Sudans nabolande samt formændene for Den Fælles Parlamentariske Forsamling AVS-EU og AVS-Rådet. |
P5_TA(2004)0226
Typegodkendelse af forbrændingsmotorer ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede vilkår for typegodkendelse af forbrændingsmotorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer og mobile ikke-vejgående maskiner, for så vidt angår måling af nettoeffekt, nettodrejningsmoment og specifikt brændstofforbrug (KOM(2003) 414 — 5924/2004 — C5-0151/2004 — 2003/0155(AVC))
(Procedure med samstemmende udtalelse)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2003) 414 — 5924/2004) (1), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit (C5-0151/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 86, stk. 1, artikel 97, stk. 7, og artikel 158, stk. 1, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0223/2004), |
|
1. |
afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets afgørelse; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0227
Aftale om politisk dialog og samarbejde EF/Centralamerika*
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side (KOM(2003) 677 — C5-0658/2003 — 2003/0266(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2003) 677) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 181 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0658/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0120/2004), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Costa Ricas, El Salvadors, Guatemalas, Honduras', Nicaraguas og Panamas regeringer og parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0228
Aftale om politisk dialog og samarbejde EF/Det Andinske Fællesskab *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande Republikken Bolivia, Republikken Colombia, Republikken Ecuador, Republikken Peru og Den Bolivariske Republik Venezuela på den anden side (KOM(2003) 695 — C5-0657/2003 — 2003/0268(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2003) 695) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 181 sammenholdt med dens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3 (C5-0657/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelser fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0119/2004), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande, Republikken Bolivia, Republikken Colombia, Republikken Ecuador, Republikken Peru og Den Bolivariske Republik Venezuela. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0229
Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (KOM(2003) 604 — C5-0502/2003 — 2003/0233(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 604) (1) |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0502/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0199/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
|
Ændring 1 |
|
|
BETRAGTNING 3A (ny) |
|
|
|
(3 a) Lån fra Euratoms garantifond til tredjelande skal også fremover udelukkende bevilges i henhold til Rådets afgørelse 94/179/Euratom (2), hvilket indebærer, at tredjelande ikke kan få bevilget lån til finansiering af nye atomkraftværker, men kun til foranstaltninger til højnelse af sikkerhedsniveauet i eksisterende atomkraftanlæg. |
|
Ændring 2 |
|
|
BETRAGTNING 5A (ny) |
|
|
|
(5 a) Det forhold, at EIB-lån til tiltrædelseslande ikke længere vil være dækket af garantifonden, giver yderligere spillerum for lån til andre lande og/eller regioner, der er omfattet af Rådets afgørelse 2000/24/EF (3) . |
|
Ændring 3 |
|
|
BETRAGTNING 5 B (ny) |
|
|
|
(5 b) Det yderligere spillerum, der opstår under EIB's långivningsmandat som følge af udvidelsen, udgør 2 180 mio. EUR. Med henblik på en eventuel anvendelse af dette beløb har Kommissionen fremsat et særskilt forslag til afgørelse (KOM(2003) 603). |
|
Ændring 4 |
|
|
BETRAGTNING 5 C (ny) |
|
|
|
(5 c) Det bevillingsbeløb til garantifonden, der svarer til lån, der ikke længere dækkes, udgør ca. 343 mio. EUR, og dette beløb vil blive tilbageført til budgettet som indtægt. |
|
Ændring 5 |
|
|
ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 7 (forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94) |
|
|
3. I artikel 7 ændres datoen »31. marts« til datoen » 30. juni «. |
3. I artikel 7 ændres datoen »31. marts« til datoen »31. maj« . |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Rådets afgørelse af 21. marts 1994 om ændring af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på bidrag til finansiering af forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftværkerne i visse tredjelande (EFT L 84 af 29.3.1994, s. 41).
(3) Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24).
P5_TA(2004)0230
EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa *
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa (KOM(2003) 603 — C5-0501/2003 — 2003/0232(CNS))
(Høringsprocedure)
Forslaget ændret som følger (1):
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 4 |
|||||||||||||||||||||||||
|
(4) Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NISlande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse »Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd«. |
(4) Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NISlande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse »Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd« , i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning herom af 20. november 2003 . |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 4A (ny) |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 a) Det bør overvejes at medtage lande i Sydkaukasus og Centralasien i långivningsmandatet efter 2006. |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 4 B (ny) |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 b) Fra og med næste generation af EIB-udlånsmandater, der træder i kraft senest den 1. januar 2008, bør der iværksættes de nødvendige forberedende foranstaltninger for at inkludere følgende lande: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 8 |
|||||||||||||||||||||||||
|
(8) De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren omfatter et loft for lånegarantireserven i Fællesskabets budget på 200 mio. EUR pr. år. |
(8) De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren omfatter et loft for lånegarantireserven i Fællesskabets budget på 200 mio. EUR (i 1999-priser) pr. år. |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 8A (ny) |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
(8 a) Et tæt samarbejde mellem EIB og Kommissionen bør sikre konsekvens og synergi i forhold til EU's geografiske samarbejdsprogrammer og at EIB's lånetransaktioner supplerer og styrker EU's politikker for disse regioner. |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA A, NR. II Artikel 1, stk. 1, afsnit 2, punktum 2 (afgørelse 2000/24/EF) |
|||||||||||||||||||||||||
|
Det samlede låneloft beløber sig til 19 760 mio. EUR fordelt således:
og skal være udnyttet senest den 31. januar 2007. Der tages højde for allerede undertegnede lån i form af et fradrag i de regionale lånelofter. Den reelle mulighed for at udnytte låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) er dog betinget af, at landene opfylder særlige betingelser, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd. Kommissionen giver bemyndigelse til frigivelse af låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater for et land ad gangen. For Ruslands vedkommende vil projekter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse 2001/777/EF, dog være låneberettigede, så snart låneloftet på 100 mio. EUR under afgørelsen er nået. |
Det samlede låneloft beløber sig til 20 260 mio. EUR fordelt således:
og skal være udnyttet senest den 31. januar 2007. Der tages højde for allerede undertegnede lån i form af et fradrag i de regionale lånelofter. Den reelle mulighed for at udnytte låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) er dog betinget af, at landene opfylder særlige betingelser, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd. Kommissionen giver bemyndigelse til frigivelse af låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater for et land ad gangen. For Ruslands vedkommende vil projekter, der opfylder, kriterierne i artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse 2001/777/EF, dog være låneberettigede, så snart låneloftet på 100 mio. EUR under afgørelsen er nået. |
||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA BA (nyt) Artikel 1, stk. 3 a (nyt) (afgørelse 2000/24/EF) |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
(1) Efter vedtagelsen af ændringsforslagene blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 69, stk. 2 (A5-0198/2004).
P5_TA(2004)0231
Makrofinansiel bistand til Albanien *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Albanien og om ophævelse af afgørelse 1999/282/EF (KOM(2003) 834 — C5-0048/2004 — 2003/0330(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 834) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0048/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Budgetudvalget (A5-0225/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGSFORSLAG |
|
Ændringsforslag 2 |
|
|
Betragtning 3 a (ny) |
|
|
|
(3 a) Denne bistand og navnlig gaveelementet vil blive ydet, efter at det er godtgjort, at de opstillede finansielle og politiske betingelser kan overholdes. |
|
Ændringsforslag 1 |
|
|
Betragtning 4 a (ny) |
|
|
|
(4 a) Den Internationale Valutafond har afsluttet den tredje revision af Albaniens program til bekæmpelse af fattigdom og fremme af vækst (PRGF). |
|
Ændringsforslag 3 |
|
|
Betragtning 11 |
|
|
(11) Gaveelementet i denne bistand foregriber ikke budgetmyndighedens kompetence. |
(11) Gaveelementet i denne bistand foregriber ikke budgetmyndighedens kompetence. Gaveelementet stilles til rådighed inden for rammerne af artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2666/2000 (2) (Cards-programmet). |
|
Ændringsforslag 4 |
|
|
Betragtning 12 a (ny) |
|
|
|
(12 a) Denne form for bistand omfattende både det langsigtede lån og gaveelementet ydes rent undtagelsesvis og danner på ingen måde præcedens for fremtiden. |
|
Ændringsforslag 5 |
|
|
Artikel 2, stk. 1 |
|
|
1. Kommissionen bemyndiges til efter samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg sammen med de albanske myndigheder at aftale de økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der er knyttet til bistanden, og nedfælde disse i et aftalememorandum. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i artikel 1, stk. 4. |
1. Kommissionen bemyndiges til efter samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg sammen med de albanske myndigheder at aftale de økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der er knyttet til bistanden, og nedfælde disse i et aftalememorandum. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i artikel 1, stk. 4. Europa-Parlamentet underrettes om den endelige tekst, deropnås enighed om i aftalememorandummet. |
|
Ændringsforslag 6 |
|
|
Artikel 2, stk. 3 a (nyt) |
|
|
|
3 a. Kommissionen overvåger og bistår især med forbedringer i forbindelse med tilvejebringelsen af indtægter via skattepolitiske og forvaltningstekniske foranstaltninger og en deraf følgende mindskelse af omfanget af undergrundsøkonomien, da dette i væsentlig grad vil bidrage til at udfylde det nuværende hul i indtægterne, som den eksterne makrofinansielle bistand som f.eks. gavebistand og lån skal dække. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0232
EU's udviklingspolitik
Europa-Parlamentets beslutning om nye styreformer for EU's udviklingspolitik (2003/2164(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om regeringsførelse og udvikling (KOM(2003) 615), |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Rådets møde den 17. november 2003 om denne meddelelse (1), |
|
— |
der henviser til artikel 177, 178, 179, 180, 181 og 181a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, |
|
— |
der henviser til FN's Udviklingsprograms rapport om menneskelig udvikling fra 2003, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udfordringer i partnerskabet mellem Den Europæiske Union og AVS-staterne: demokratiets og retsstatens principper, menneskerettigheder og god regeringsførelse (KOM(1998) 146) og sin beslutning af 15. januar 1999 (2) om denne meddelelse, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handlingsprogrammet for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. maj 2003 om kapacitetsopbygning i udviklingslandene (5) |
|
— |
der henviser til Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU (6), |
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning 98/350/FUSP af 25. maj 1998 om Den Europæiske Union vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika (7), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af andre fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om ikke-statslige aktørers inddragelse i EU's udviklingspolitik (9), |
|
— |
der henviser til millenniumudviklingsmålene som omhandlet i FN's millennium-erklæring vedtaget på FN's topmøde den 6.-8. september 2000, hvor det fastslås, at mulighederne for at nå disse udviklingsmål i et land blandt andet afhænger af god regeringsførelse, og hvor der indgås forpligtelser til god regeringsførelse, udvikling og fattigdomsbekæmpelse — nationalt og internationalt, |
|
— |
der henviser til Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, der nævner institutionel kapacitetsopbygning med henblik på god regeringsførelse som et af de seks prioriterede områder i Fællesskabets udviklingspolitik, |
|
— |
der henviser til OECD's rapport om, hvordan globalisering forbedrer regeringsførelsen (10), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner om konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey, der blev vedtaget den 22. marts 2002, og hvori det understreges, at udviklingslandene har det primære ansvar for at skabe et sundt makroøkonomisk miljø og passende rammer for investeringer, |
|
— |
der henviser til handlingsplanen fra Johannesburg, som blandt andet fastslår, at god regeringsførelse på nationalt og internationalt plan er væsentlig for en bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2002, der bifalder Kommissionens forslag om styrkelse af indsatsen til fordel for god regeringsførelse som et af de prioriterede områder i Fællesskabets udviklingspolitik og især om oprettelse af en ekspertgruppe i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at definere en konsekvent fælles EU-strategi vedrørende disse spørgsmål med det formål sammen med partnerlandene og under inddragelse af ikke-statslige aktører at skabe politiske rammer baseret på sammenhængen mellem demokrati, god regeringsførelse og udvikling, |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (11), særlig artikel 9, stk. 3, som omhandler en effektiv strategi for regeringsførelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0219/2004), |
|
A. |
der henviser til, at begrebet god regeringsførelse er helt afgørende for et lands evne til at gennemføre en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling, og at det rækker ud over begrebet menneskerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati og omfatter effektiv administration og bekæmpelse af korruption og i sidste instans vedrører statens evne til at tjene sine borgere gennem en effektiv og gennemskuelig forvaltning af de naturlige og menneskelige ressourcer, |
|
B. |
der henviser til, at Kommissionen ønsker at støtte regeringsførelsen i udviklingslandene på grundlag af dialog og kapacitetsopbygning og fastholder, at der ikke er nogen patentløsning, og at regeringsførelse bør undersøges og fremmes specifikt for de enkelte lande, |
|
C. |
der henviser til, at regeringspolitikkens og de administrative systemers dårlige forfatning i mange udviklingslande i alvorlig grad hæmmer en bæredygtig udvikling, |
|
D. |
der henviser til, at regeringsførelse er et centralt element i både det internationale donorsamfunds udviklingsstrategi og den strategi, der fremgår af EU's udviklingsdagsorden, og en integreret del af processerne som led i fattigdomsbekæmpelsesstrategien, |
|
E. |
der henviser til, at indførelsen af begrebet regeringsførelse på udviklingsdagsordenen i slutningen af 80'erne vidnede om voksende bekymring, hvad angår bistandens effektivitet, og at det er blevet klart, at bistandspolitikkerne trænger stærkt til at blive reformeret, |
|
F. |
der henviser til, at udviklingsbistanden tidligere ofte er blevet ydet uden reel hensyntagen til modtagerlandets og dets aktørers prioriteringer og undertiden er blevet givet til udemokratiske regimer; der henviser til, at dette har ført til makroøkonomiske skævheder og ressourcespild, overdreven afhængighed af bistand, mindre incitament til at gennemføre økonomiske reformer og til, at korrupte regimer har kunnet holde sig ved magten ved at udnytte udviklingsbistanden til egne formål, |
|
G. |
der henviser til, at det gennem konditionalitet generelt ikke er lykkedes at nå målet med at skabe bæredygtige politiske reformer, |
|
H. |
der henviser til, at en form for konditionalitet ikke desto mindre er nødvendig, eftersom donorsamfundet skal stå til regnskab for EU-borgerne, der kræver en mere målrettet og bedre kontrolleret hjælpeindsats, |
|
I. |
der henviser til, at nytænkning omkring bistand allerede har ændret de internationale donorers bistandspolitikkker, idet de koncentrerer deres bistand på lande, der har kunnet fremvise gode resultater på områderne makroøkonomisk politik og regeringsførelse, |
|
J. |
der henviser til, at bistanden er mest effektiv, hvis den enten mere systematisk rettes mod fattige lande med sunde økonomiske reformprogrammer eller bruges til at fremme en god politik, |
|
K. |
der minder om, at der siden tidligt i 90'erne systematisk har været indføjet en menneskerettighedsklausul i EU-aftaler med tredjelande, herunder handels- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler, |
|
L. |
der henviser til, at der er en sammenhæng mellem demokrati og god regeringsførelse, og at ethvert samfund derfor bør skabe sine egne metoder baseret på de hjemlige forhold med henblik på at gøre fremskridt hen imod demokrati, |
|
M. |
der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og selvstændiggørelse af kvinder indgår som væsentlige elementer i god regeringsførelse, |
|
N. |
der henviser til, at EU ved at fremme god regeringsførelse tager fat på en af de væsentlige årsager til migration, marginalisering, borgerlige uroligheder og væbnede konflikter, |
|
O. |
der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse er umulig, med mindre de fattige befolkninger selv gør en indsats, og at deres deltagelse er væsentlig for den form for regeringsførelse, som det internationale samfund gerne vil se, |
|
P. |
der henviser til, at lokale regeringer og politiske beslutningstagere er nødt til at deltage i processen med at styrke regeringsførelsen og demokratiet, eftersom det er dem, der er tættest på befolkningen, |
|
1. |
glæder sig over, at Kommissionens bredt anlagte, åbne og pragmatiske synsvinkel på, hvad der er de afgørende faktorer for staternes evne til at afskaffe fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling; |
|
2. |
glæder sig over, at Kommissionen mener, at regeringsførelse skal være kendetegnet ved dialog og opbygning af kapacitet; |
|
3. |
mener, at tilbageholdelse af bistand kun bør komme på tale i tilfælde, hvor regeringen enten ikke gør en indsats for at bekæmpe vedvarende krænkelser af mænds, kvinders og børns grundlæggende og universelle rettigheder, eller hvor den selv direkte gør sig skyldig i sådanne krænkelser; |
|
4. |
understreger i denne forbindelse, at dialogen bør fortsættes, og at humanitær bistand og fødevarehjælp under alle omstændigheder bør bevares; |
|
5. |
anser det for vigtigt at koncentrere sig om specifikke, pragmatiske og konkrete metoder til at omforme disse principper til programmer, politikker og aktioner baseret på udviklingslandenes egne nationale erfaringer samt om aktiv deltagelse af organisationer i civilsamfundet, herunder netværk af samarbejdende kommuner; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at meddelelsen om regeringsførelse og udvikling følges op, og til at udvikle principperne og gøre dem operative ved at udforme retningslinjer og i den årlige beretning redegøre for indsatsen på området for regeringsførelse: |
|
7. |
mener, at de forskellige scenarier, der præsenteres i Kommissionens ovennævnte meddelelse, er en god ramme for analyse og nærmere fastlæggelse af de politiske rammer for mere konsekvens i EU's og medlemsstaternes tilgang til regeringsførelse; |
|
8. |
mener, at EU's politik for regeringsførelse bør integreres i udviklingsinstrumenterne og de beslægtede instrumenter, herunder projekter, sektorspecifikke programmer, budgetstøtte og handelsaftaler; understreger i denne sammenhæng den afgørende betydning af en bedre evaluering af effektiviteten af de enkelte udviklingslandes udviklingsplaner med henblik på at forbedre udenrigshandelen og gøre en ende på ineffektiv anvendelse eller spild af ressourcer og unødig gældsætning; |
|
9. |
mener, at donorerne kan overdrage kontrollen til modtagerlandet inden for rammerne af vedtagne mål, hvis der er sikret gennemskuelighed og tilstrækkelig overvågning; mener i denne forbindelse, at budgetstøtte i et vist omfang kan være et værdifuldt instrument til at fremme regeringsførelsen gennem forbedringer, både i forvaltningen af de offentlige finanser og funktionen af de offentlige tjenesteydelser; |
|
10. |
understreger, at indikatorerne for regeringsførelse bør skræddersys efter de særlige behov, der gør sig gældende i partnerlandet; |
|
11. |
fastholder, at en fleksibel strategi er nødvendig, eftersom de scenarier, som Kommissionen har udstukket, i visse tilfælde måske vil overlappe hinanden, og kræver, at EU's politik i tilstrækkeligt omfang tilpasses det pågældende land; |
|
12. |
mener, at arbejdet i forbindelse med vanskelige partnerskaber er en særlig vigtig udfordring for EU, og understreger, at opmærksomheden især bør rettes mod udarbejdelse af effektive strategier for disse partnerskaber, ikke mindst i efter-konfliktsituationer; |
|
13. |
glæder sig over, at Kommissionen mener, at donorer ikke kan tillade sig helt at svigte lande med dårlige resultater, eftersom befolkningerne ikke bør betale prisen for deres regeringers manglende engagement; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at koncentrere sig om spørgsmål vedrørende ansvarlighed og gennemskuelighed, eftersom svage mekanismer med hensyn til ansvarlighed er tilbøjelige til at fremme korruption og derved underminere god regeringsførelse; |
|
15. |
mener, at princippet om »virksomhedernes sociale ansvar« skal udformes på en bedre måde, især hvad angår børnearbejde, for at skabe et sundt investeringsklima; |
|
16. |
mener, at der bør fastsættes specifikke sociale indikatorer for at indhente mere præcise oplysninger fra de enkelte lande om regeringsførelsen og anmoder om, at civilsamfundet i højere grad inddrages; |
|
17. |
mener, at en bredere synsvinkel på menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder er nødvendig; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til især at være opmærksom på ytrings- og forsamlingsfriheden for at sikre, at de politiske partier i opposition frit kan give udtryk for deres synspunkter, ligesom medierne skal kunne fungere uafhængigt; |
|
19. |
understreger, at der bør lægges mere vægt på nødvendigheden af, at EU udbreder forståelsen af, at demokratiet bør styrkes på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger betydningen af decentralisering og lokale regeringsinstitutioner med det formål at bringe de statslige myndigheder nærmere til befolkningen og slår til lyd for strategier, der vil gøre det muligt at udvikle effektiv regeringsførelse på lokalt plan; |
|
20. |
understreger i denne forbindelse betydningen af at gennemføre valgreformer og parlamentariske reformer, der rækker ud over skabelsen af flerpartisystemer, for at sikre mere omfattende og virkningsfuld politisk aktivitet i befolkningen; er klar over, at dette i visse lande er et mål på lang sigt; |
|
21. |
gør opmærksom på den grundlæggende funktion, som EU kan udøve ved at bistå og overvåge valg med henblik på at bidrage til mere demokrati i de pågældende lande; |
|
22. |
understreger, at det med henblik på god regeringsførelse er væsentligt, at der ikke længere findes straffrihed; |
|
23. |
påpeger, at det derfor er vigtigt at oprette et uafhængigt retssystem og skabe let adgang til retsvæsenet og offentlig information for borgerne; |
|
24. |
understreger, at uddannelse er af stor betydning for alle for at sætte civilsamfundet i stand til at deltage i indsatsen for at fremme regeringsførelse og demokrati på samtlige regeringsplaner; |
|
25. |
understreger, at inddragelse af kønsaspektet, som er et væsentligt værktøj i forbindelse med regeringsførelse, ikke er prioriteret i tilstrækkeligt omfang i meddelelsen om regeringsførelse og udvikling; opfordrer EU til at integrere en ligestillingsbaseret strategi i analysen af regeringsførelse, eftersom det med henblik på udryddelse af fattigdom er væsentligt, at ligestillingsaspekterne ved årsagerne til fattigdom udtrykkeligt er medtaget i analysen af fattigdom; |
|
26. |
understreger, at der bør tages øget hensyn til den private sektors rolle i bestræbelserne på at fremme god regeringsførelse og frivillig kontrol med korruption, eftersom bekæmpelse af korruption er et væsentligt element i de rammer, inden for hvilke økonomierne kan gøre fremskridt og blive integreret fuldt ud i det multilaterale handelssystem; |
|
27. |
understreger, at sund forvaltning af indvandring er en vigtig faktor for sikringen af god regeringsførelse generelt, og slår i den forbindelse til lyd for en forbedring af dialogen med udviklingslandene; |
|
28. |
opfordrer EU til at støtte kapacitetsopbygningen for regeringerne og civilsamfundet og lægge vægt på at styrke ngo'ernes organisatoriske, institutionelle og netbaserede kapacitet i udviklingslandene og at støtte de uafhængige medier; |
|
29. |
mener, at der, hvis der skal kunne ydes den nødvendige støtte til kapacitetsopbygning, er behov for veluddannet personale på delegationsniveau; |
|
30. |
efterlyser et forbedret samarbejde med FN, OECD, Verdensbanken og andre internationale donorer vedrørende støtte til programmer for god regeringsførelse og især for bedre sammenhæng mellem donorernes politikker og de makroøkonomiske politikker; |
|
31. |
understreger, at NEPAD-programmet, et selvstændigt afrikansk initiativ, er et vigtigt instrument til at vurdere god regeringsførelse i de afrikanske lande; |
|
32. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) DEVGEN 144/dok. 14773/03.
(2) EFT C 104 af 14.4.1999, s. 185.
(3) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 153.
(4) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.
(5) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 255.,
(6) EFT C 287 af 12.10.2001, s. 1.
(7) EFT L 158 af 2.6.1998, s. 1.
(8) EFT L 120 af 8.5.1999, s. 8.
(9) P5_TA(2003)0380.
(10) CD/DOK(2001)13.
P5_TA(2004)0233
Miljøansvar ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (PE-CONS 3622/2004 — C5-0079/2004 — 2002/0021(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Kommissionens erklæring hertil (PE-CONS 3622/2004 — C5-0079/2004), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 17) (2), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (3) til Rådets fælles holdning (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2004) 55 — C5-0044/2004), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 83, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0139/2004), |
|
1. |
godkender det fælles udkast og henviser til Kommissionens erklæring; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Kommissionen; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) »Vedtagne tekster« af 14.5.2003, P5_TA(2003)0211.
(2) EFT C 151 E af 25.6.2002, s. 132.
(3) »Vedtagne tekster« af 17.12.2003, P5_TA(2003)0575.
P5_TA(2004)0234
Foderstofhygiejne ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til foderstofhygiejne (KOM(2003) 180 — C5-0175/2003 — 2003/0071(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 180) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 37, stk. 2, og artikel 152, stk. 4, (C5-0175/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0133/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0071
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om krav til foderstofhygiejne
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, og artikel 152, stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den animalske produktion er af stor betydning for landbruget inden for Fællesskabet. Tilfredsstillende resultater er i høj grad afhængige af anvendelsen af sikre og gode kvalitetsfoderstoffer. |
|
(2) |
Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivning er at opnå et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og af dyrs sundhed og velfærd, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (5). I forordning (EF) nr. 178/2002 fastsættes desuden andre fælles principper og definitioner for medlemsstaternes og Fællesskabets fødevarelovgivning, herunder målsætningen om at opnå fri bevægelighed for foderstoffer i Fællesskabet. |
|
(3) |
Ved Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995 om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere og om ændring af direktiv 70/542/EØF, 74/63/EØF, 79/373/EØF og 82/471/EØF (6) fastsattes betingelser og bestemmelser for visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere for udøvelse af deres virksomhed. Erfaringen har vist, at disse betingelser og bestemmelser udgør et solidt grundlag for foderstofsikkerheden. |
|
(4) |
Ved Kommissionens direktiv 98/51/EF af 9. juli 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere (7) indførtes gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF, bl.a. bestemmelser om import fra tredjelande. |
|
(5) |
Ved Rådets direktiv 95/69/EF fastsattes betingelser for godkendelse af virksomheder, der fremstiller visse stoffer, som er omhandlet i Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (8). |
|
(6) |
Erfaringen har endvidere vist, at det er nødvendigt at sikre, at alle foderstofvirksomheder , herunder inden for akvakultur, drives i overensstemmelse med harmoniserede krav til sikkerheden, og at det er nødvendigt at gennemføre en generel revision af reglerne for at tage hensyn til behovet for at sikre et højere niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed og velfærd og af miljøet. |
|
(7) |
Det primære formål med de nye hygiejnebestemmelser i denne forordning er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til foderstof- og fødevaresikkerhed, hvor især følgende principper tages i betragtning:
|
|
(8) |
For at sikre, at registrerings- og godkendelsesordningen finder anvendelse i fuldt omfang på alle foderstofvirksomhedsledere, og dermed at garantere fuld sporbarhed må det sikres, at foderstofvirksomhedslederne kun forsyner sig hos og anvender foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til denne forordning. |
|
(9) |
Det er nødvendigt med en integreret fremgangsmåde for at sikre foderstofsikkerheden fra primærproduktionen af foderstoffer til markedsføring eller eksport af foderstoffer. Primærproduktion af foderstoffer omfatter produkter, der kun undergår en simpel fysisk behandling såsom rensning, indpakning, opbevaring, tørring eller ensilering. |
|
(10) |
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør fællesskabsbestemmelserne ikke gælde for visse former for produktion af foderstoffer til eget forbrug og fodring af bestemte dyr eller for direkte leverance af små mængder primærproduktion af foderstoffer på lokalt niveau og detailhandel med foder til selskabsdyr. |
|
(11) |
Det er nødvendigt, at de risici, der allerede findes i forbindelse med primærproduktionen af foderstoffer , identificeres og kontrolleres hensigtsmæssigt for at sikre, at målene i denne forordning opfyldes. De principper, der ligger til grund for denne forordnings bestemmelser, bør derfor gælde såvel for bedrifter, der fremstiller foderstoffer udelukkende til brug for deres egen produktion, som for bedrifter, der markedsfører foderstoffer. Der må tages hensyn til det forhold, at risikoen er mindre, hvis foderstofferne kun produceres og anvendes til dyr til eget forbrug eller til dyr, der overhovedet ikke anvendes til fødevareproduktion. Handel med små mængder foderstofprodukter på lokalt niveau og detailhandel med foder til selskabsdyr behandles særskilt i forbindelse med denne forordning. |
|
(12) |
Det er på mellemlang sigt målet for EU's hygiejnelovgivning at anvende HACCP-systemet i primærproduktionen af foderstoffer. Ved hjælp af retningslinjer for god praksis bør anvendelsen af relevante hygiejnekrav dog fremmes allerede nu . |
|
(13) |
Foderstofsikkerhed afhænger af en række faktorer. Lovgivningen bør foreskrive minimumskrav til hygiejne. Der bør gennemføres offentlig kontrol for at efterprøve, om foderstofvirksomhedslederne overholder reglerne. Foderstofvirksomhedslederne bør desuden træffe foranstaltninger eller indføre procedurer med henblik på at opnå et højt niveau for foderstofsikkerhed. |
|
(14) |
HACCP-systemet kan hjælpe ledere af fødevarevirksomheder til at opnå en højere foderstofsikkerhedsstandard. HACCP-systemet bør ikke anses for en selvreguleringsmekanisme og må ikke træde i stedet for offentlig kontrol. |
|
(15) |
Det er nødvendigt, at foderstofvirksomhedernes ansatte samarbejder fuldt ud og er fuldt engagerede, for at HACCP-principperne kan gennemføres. |
|
(16) |
HACCP-systemet i foderstofproduktionen bør tage hensyn til principperne i Codex Alimentarius, men det bør rumme tilstrækkelig fleksibilitet i alle situationer. I visse foderstofvirksomheder er det ikke muligt at identificere kritiske kontrolpunkter, og i visse tilfælde kan god praksis træde i stedet for overvågning af kritiske kontrolpunkter. Ligeledes forudsætter kravet om fastsættelse af »kritiske grænser « heller ikke, at der i alle tilfælde skal fastsættes en numerisk grænseværdi. Kravet om, at dokumenter skal opbevares, bør være fleksibelt, så meget små virksomheder ikke belastes unødigt. Det bør sikres, at aktiviteter, der udføres af en foderstofvirksomhed i forbindelse med primærproduktion af foderstoffer, herunder aktiviteter i tilknytning hertil og til blanding af foderstoffer med tilskudsfoder udelukkende til brug på egen bedrift, ikke nødvendigvis skal være i overensstemmelse med HACCP-systemet. |
|
(17) |
Det er ligeledes nødvendigt med fleksibilitet for at tilgodese foderstofvirksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller i forhold til strukturkrav. En sådan fleksibilitet bør dog ikke anfægte målene vedrørende foderstofhygiejne. Der bør indføres bestemmelser om drøftelser i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, når det er hensigtsmæssigt . |
|
(18) |
Der bør være en ordning for registrering og godkendelse af alle foderstofvirksomheder foretaget af medlemsstatens kompetente myndighed for at sikre sporbarhed fra fremstillingsvirksomheden til den endelige bruger og for at gøre det lettere at foretage en effektiv offentlig kontrol. De eksisterende systemer for indsamling af data om foderstofvirksomheder kan anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder til at indføre og gennemføre det system, der følger af denne forordning. |
|
(19) |
Der bør fortsat være en ordning for godkendelse af foderstofvirksomheder i forbindelse med aktiviteter, der kan udgøre en højere risiko ved fremstillingen af foderstoffer. Der bør indføres bestemmelser om procedurer for udvidelsen af det eksisterende anvendelsesområde for godkendelsesordningen i henhold til direktiv 95/69/EF. |
|
(20) |
For at blive registreret eller godkendt bør foderstofvirksomheder opfylde en række betingelser, som er relevante for deres aktiviteter, med hensyn til faciliteter, udstyr, personale, produktion, kvalitetskontrol, opbevaring og dokumentation for at sikre såvel foderstofsikkerhed som produkternes sporbarhed. Det bør fastsættes bestemmelser om, at disse betingelser skal kunne differentieres, så det sikres, at de er relevante for de forskellige typer foderstofvirksomheder. Medlemsstaterne bør kunne give en betinget godkendelse af en virksomhed, hvis det ved et besøg på stedet viser sig, at virksomheden opfylder alle kravene til infrastruktur og udstyr. Der bør dog også fastsættes en maksimal varighed af en sådan betinget godkendelse. |
|
(21) |
Der bør fastsættes bestemmelser om midlertidig suspension, ændring eller tilbagetrækning af registreringen eller godkendelsen, hvis der foretages ændringer på virksomheder, disse ophører med deres aktivitet, eller det viser sig, at de ikke længere opfylder betingelserne for at udøve deres aktivitet . |
|
(22) |
Det er et vigtigt led i foderstofsikkerheden, at foderstoffer og foderstofingredienser kan spores hele vejen igennem foderkæden. I forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat bestemmelser, der skal sikre foderstoffer og foderstofingrediensers sporbarhed, og den foreskriver en procedure for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, der gælder for specifikke sektorer. |
|
(23) |
De forskellige foderstofkriser har vist, at mangler i foderkæden, uanset hvor i kæden de er, kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Foderstofproduktionen og dens komplekse distributionskæde gør det ikke let at trække foder tilbage fra markedet. Udgifterne til at afhjælpe økonomiske skader i foder- og fødevarekæden dækkes ofte af offentlige midler. Det ville være mindre omkostningsbehæftet for samfundet at afbøde sådanne økonomiske konsekvenser, hvis den virksomhedsleder, hvis aktivitet er skyld i økonomiske skader i foderstofsektoren, holdes økonomisk ansvarlig. Det vil muligvis ikke kunne lade sig gøre eller være hensigtsmæssigt at oprette et generelt obligatorisk system med økonomisk ansvar og finansiel sikkerhedsstillelse, f.eks. gennem forsikring, der gælder for alle foderstofvirksomhedsledere. Kommissionen bør derfor overveje dette spørgsmål mere indgående og i den forbindelse tage hensyn til bestemmelser i eksisterende lovgivning om ansvar på andre områder og til systemer og praksis, som anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen bør i den forbindelse fremlægge en rapport, i givet fald ledsaget af forslag til retsakter. |
|
(24) |
Foderstoffer, der importeres til EF, skal overholde de generelle krav i forordning (EF) nr. 178/2002 og importbetingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 [om offentlig foderstofog fødevarekontrol] (9). For at undgå forstyrrelser af handelen bør import fortsat være tilladt på de betingelser, der er fastsat i direktiv 98/51/EF, indtil arbejdet med gennemførelsesforanstaltningerne er afsluttet. |
|
(25) |
Foderstoffer, der er fremstillet i Fællesskabet, og som eksporteres til tredjelande, skal overholde de generelle krav i forordning (EF) nr. 178/2002. |
|
(26) |
Anvendelsesområdet for det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, der er indført ved forordning (EF) nr. 178/2002, bør udvides til også at omfatte risici for dyresundheden og miljøet, som stammer fra foderstoffer, der anvendes til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen. |
|
(27) |
Fællesskabslovgivningen om foderstofhygiejne bør baseres på videnskabelig rådgivning. Derfor bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet høres, når det er nødvendigt. |
|
(28) |
For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være et snævert og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. |
|
(29) |
I denne forordning tages der hensyn til de internationale forpligtelser, der er fastsat i WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, og de internationale standarder for fødevaresikkerhed i Codex Alimentarius. |
|
(30) |
Direktiv 95/69/EF og 98/51/EF bør ophæves . |
|
(31) |
Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(32) |
Datoen for anvendelse af forordningen bør udsættes , så de berørte foderstofvirksomheder får tid til at tilpasse sig. |
|
(33) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (10) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning fastsættes:
|
a) |
generelle bestemmelser om foderstofhygiejne |
|
b) |
betingelser og ordninger, der sikrer foderstoffers sporbarhed |
|
c) |
betingelser og ordninger for registrering og godkendelse. |
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for:
|
a) |
foderstofvirksomhedslederes aktiviteter i alle led fra primærproduktion af foderstoffer til markedsføring af foderstoffer |
|
b) |
fodring af dyr, der anvendes i fødevareproduktionen |
|
c) |
import af foderstoffer fra og eksport til tredjelande. |
2. Denne forordning gælder ikke for:
|
a) |
egenproduktion af foderstoffer til
|
|
b) |
fodring af dyr, der anvendes til produktion af fødevarer til privatpersoners eget forbrug, eller for de aktiviteter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 [om fødevarehygiejne] (11) |
|
c) |
fodring af dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen |
|
d) |
direkte leverance af små mængder af primærproduktion af foderstoffer på lokalt niveau fra producenten til lokale bedrifter til anvendelse i disse bedrifter |
|
e) |
detailhandel med foder til selskabsdyr. |
3. Medlemsstaterne kan fastsætte forskrifter og vejledninger for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2. Sådanne nationale forskrifter og vejledninger skal sikre, at målene i denne forordning nås.
Artikel 3
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EF) nr. 178/2002; dog gælder følgende særlige definitioner:
|
a) |
»foderstofhygiejne«: foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for at kontrollere risici og sikre, at et foderstof er egnet til foder, hvis det anvendes som tilsigtet |
|
b) |
»leder af en foderstofvirksomhed«/»foderstofvirksomhedsleder«: den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at kravene i denne forordning overholdes i den foderstofvirksomhed, som er under vedkommendes ledelse |
|
c) |
»fodertilsætningsstoffer«: stoffer eller mikroorganismer, der er tilladt i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (12) |
|
d) |
»virksomhed«: enhver enhed af en foderstofvirksomhed |
|
e) |
»kompetent myndighed«: den myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland, der er udpeget til at foretage offentlig kontrol |
|
f) |
»primærproduktion af foderstoffer«: produktion af landbrugsprodukter, herunder navnlig dyrkning, høst, malkning, opdræt af dyr (forud for slagtning) eller fiskeri, hvorved der udelukkende frembringes produkter, som ikke undergår nogen anden behandling, efter at de er høstet, indsamlet eller fanget, bortset fra en simpel fysisk behandling. |
KAPITEL II
FORPLIGTELSER
Artikel 4
Generelle forpligtelser
1. Foderstofvirksomhedslederne påser, at produktionen, tilvirkningen og distributionen i alle de led, som er under deres ledelse, udføres i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, nationale retsforskrifter, der er forenelige hermed, og god praksis, og navnlig at de opfylder de relevante hygiejnekrav i denne forordning.
2. I forbindelse med fodring af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, skal producenterne træffe foranstaltninger og indføre procedurer med henblik på at holde risikoen for biologisk, kemisk og fysisk forurening af foderstoffer, dyr og animalske produkter på et så lavt niveau, som det med rimelighed er muligt .
Artikel 5
Specifikke forpligtelser
1. For aktiviteter i tilknytning til primærproduktion af foderstoffer og følgende aktiviteter i forbindelse hermed :
|
a) |
transport, opbevaring og håndtering af primærprodukter på produktionsstedet |
|
b) |
transport med henblik på levering af primærprodukter fra produktionsstedet til en virksomhed |
|
c) |
blanding af foderstoffer udelukkende til brug på egen bedrift uden anvendelse af tilsætningsstoffer eller forblandinger af tilsætningsstoffer med undtagelse af ensileringtilsætningsstoffer |
skal foderstofvirksomhedsledere overholde bestemmelserne i bilag I, hvor det er relevant for de pågældende aktiviteter.
2. For andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i stk. 1, herunder blanding af foderstoffer udelukkende til brug på egen bedrift med anvendelse af tilsætningsstoffer eller forblandinger af tilsætningsstoffer med undtagelse af ensileringstilsætningsstoffer, skal foderstofvirksomhedslederne overholde bestemmelserne i bilag II, hvor det er relevant for de pågældende aktiviteter .
3. Ledere af foderstofvirksomheder skal:
|
a) |
overholde specifikke mikrobiologiske kriterier |
|
b) |
træffe de foranstaltninger eller indføre de procedurer, der er nødvendig for at nå specifikke mål. |
De kriterier og mål, der omhandles i litra a) og b), vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.
4. Foderstofvirksomhedsledere kan anvende de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 20, 21 og 22, som hjælp til at overholde de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til denne forordning.
5. Ved fodring af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, skal landbrugere overholde bestemmelserne i bilag III.
6. Foderstofvirksomhedsledere og landbrugere må kun forsyne sig hos og anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til denne forordning.
Artikel 6
HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter)
1. Foderstofvirksomhedsledere, der udfører andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1 , skal indføre, iværksætte og følge en fast skriftlig procedure eller faste skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-principperne:
2. HACCP-principperne, jf. stk. 1, går ud på at:
|
a) |
identificere risici, som skal forebygges, fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau |
|
b) |
identificere de kritiske kontrolpunkter, hvor det er vigtigt at føre kontrol for at forebygge eller fjerne en risiko eller reducere den til et acceptabelt niveau |
|
c) |
fastsætte kritiske grænser på kritiske kontrolpunkter, som adskiller acceptable forhold fra uacceptable forhold, med henblik på at forebygge, fjerne eller reducere konstaterede risici |
|
d) |
fastlægge og gennemføre effektive overvågningsprocedurer på kritiske kontrolpunkter |
|
e) |
træffe korrigerende foranstaltninger, hvis det ved overvågningen viser sig, at et kritisk kontrolpunkt ikke er under kontrol |
|
f) |
fastsætte procedurer for at verificere, om de foranstaltninger, der er beskrevet i litra a)-e), er fuldstændige og fungerer effektivt; verifikationsprocedurerne skal gennemføres med regelmæssige mellemrum |
|
g) |
udfærdige dokumenter og føre registre, der står i forhold til foderstofvirksomhedens størrelse og art, for at dokumentere, at foranstaltningerne i litra a)-f) anvendes effektivt. |
3. Når et produkt, en proces eller et led i produktionen, tilvirkningen, opbevaringen og distributionen ændres, gennemgår foderstofvirksomhedslederen proceduren og foretager de fornødne ændringer.
4. Som led i det system af procedurer, der er nævnt i stk. 1, kan foderstofvirksomhedslederne anvende retningslinjer for god praksis sammen med de retningslinjer for anvendelsen af HACCP, som er udviklet i henhold til artikel 20.
5. Efter proceduren i artikel 31, stk. 2, kan der vedtages foranstaltninger for at lette gennemførelsen af denne artikel, herunder for små virksomheder.
Artikel 7
Dokumentation vedørende HACCP-systemet
1. Ledere af foderstofvirksomheder skal:
|
a) |
over for den kompetente myndighed i det format, den kompetente myndighed kræver, dokumentere, at de overholder kravene i artikel 6 |
|
b) |
sikre, at dokumentation, der beskriver procedurerne udarbejdet i henhold til artikel 6, løbende holdes ajour. |
2. Den kompetente myndighed tager hensyn til foderstofvirksomhedens art og størrelse, når den fastsætter krav til formatet, jf. stk. 1, litra a).
3. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 31, stk. 2 . Sådanne bestemmelser kan lette visse foderstofvirksomhedslederes gennemførelse af HACCP-principperne udarbejdet i henhold til artikel 20, 21 og 22 med henblik på overholdelse af kravene i artikel 6, stk. 1.
Artikel 8
Finansielle garantier
1. Med henblik på at udarbejde et effektivt system med finansiel sikkerhedsstillelse for foderstofvirksomhedsledere, forelægger Kommissionen inden den ... (13) en rapport om finansiel sikkerhedsstillelse inden for foderstofsektoren, der ud over at undersøge eksisterende national lovgivning, systemer og praksis med hensyn til ansvar inden for foderstofsektoren og relaterede sektorer i givet fald ledsages af forslag til retsakter om et sådant gennemførligt og brugbart sikkerhedsstillelsessystem på EU-plan. Denne sikkerhedsstillelse bør dække alle de omkostninger, som lederne kan gøres ansvarlige for som en direkte følge af at trække produkter tilbage fra markedet og behandle og/eller destruere foderstoffer, dyr og fødevarer fremstillet heraf.
2. Foderstofvirksomhedsledere er ansvarlige for enhver overtrædelse af relevant lovgivning om foderstofsikkerhed, og ledere som omhandlet i artikel 5, stk. 2, skal dokumentere, at de er omfattet af den finansielle sikkerhedsstillelse, der kræves i de fælles lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 9
Offentlig kontrol, anmeldelse og registrering
1. Foderstofvirksomhedslederne samarbejder med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning og med national lovgivning , der er forenelig hermed .
2. Ledere af foderstofvirksomheder skal:
|
a) |
i registreringsøjemed give den relevante kompetente myndighed i det format, den kompetente myndighed kræver, meddelelse om alle virksomheder, som er under deres ledelse, og som har aktiviteter i et led i produktionen, tilvirkningen, oplagringen, transporten eller distributionen af foderstoffer |
|
b) |
give den kompetente myndighed ajourførte oplysninger om alle virksomheder, som er under deres ledelse, jf. litra a), f.eks. ved at give den kompetente myndighed meddelelse om væsentlige ændringer i aktiviteterne og lukning af en eksisterende virksomhed. |
3. Den kompetente myndighed fører et eller flere registre over virksomheder.
Artikel 10
Godkendelse af foderstofvirksomheder
Foderstofvirksomhedslederne skal sikre, at virksomheder, som er under deres ledelse, og som er omfattet af denne forordning, er godkendt af myndighederne, hvis
|
1) |
de pågældende virksomheder har en af følgende aktiviteter:
|
|
2) |
godkendelse kræves ifølge national lovgivning i den medlemsstat, hvor virksomheden befinder sig |
|
3) |
godkendelse kræves i henhold til en forordning vedtaget efter proceduren i artikel 31, stk. 2. |
Artikel 11
Ledere af foderstofvirksomheder må ikke drive virksomhed uden at være
|
a) |
registreret som foreskrevet i artikel 9 eller |
|
b) |
godkendt, hvis det kræves i henhold til artikel 10 . |
Artikel 12
Oplysninger fra medlemsstaterne om nationale bestemmelser om godkendelse
Medlemsstater, der ifølge artikel 10, stk. 2, kræver, at bestemte virksomheder på deres område skal godkendes, meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de relevante nationale bestemmelser.
Artikel 13
Den kompetente myndigheds godkendelse af virksomheder
1. Den kompetente myndighed godkender kun en virksomhed, hvis det ved et besøg på stedet forud for aktivitetsstart er konstateret, at den opfylder de relevante krav i denne forordning.
2. Den kompetente myndighed kan give betinget godkendelse, hvis det ved besøget på stedet konstateres, at virksomheden opfylder alle krav til infrastrukturer og udstyr. Den giver kun fuld godkendelse, hvis det ved endnu et besøg på stedet senest tre måneder efter den betingede godkendelse konstateres, at de øvrige krav i stk. 1 er overholdt. Hvis der er gjort klare fremskridt, men virksomheden endnu ikke overholder alle disse krav, kan den kompetente myndighed forlænge den betingede godkendelse. En betinget godkendelse må dog ikke gælde i mere end sammenlagt seks måneder.
Artikel 14
Den kompetente myndigheds suspension af registrering eller godkendelse
Den kompetente myndigheder suspenderer midlertidigt en virksomheds registrering eller godkendelse for en eller flere af aktiviteterne eller for alle aktiviteterne, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder de betingelser, der gælder for aktiviteterne.
Suspensionen varer, indtil virksomheden atter opfylder betingelserne. Hvis betingelserne ikke er opfyldt inden et år, anvendes artikel 15.
Artikel 15
Den kompetente myndigheds tilbagekaldelse af registrering eller godkendelse
Den kompetente myndighed tilbagekalder registreringen eller godkendelsen af en virksomhed for en eller flere af aktiviteterne, hvis
|
a) |
virksomheden ophører med en eller flere af sine aktiviteter |
|
b) |
det konstateres, at virksomheden i et år ikke har opfyldt de betingelser, der gælder for dens aktiviteter |
|
c) |
den kompetente myndighed finder alvorlige mangler eller må standse produktionen i en virksomhed gentagne gange, og lederen af foderstofvirksomheden ikke kan give tilstrækkelige garantier med hensyn til den fremtidige produktion. |
Artikel 16
Ændringer af registreringen eller godkendelsen af en virksomhed
Den kompetente myndighed ændrer efter anmodning registreringen eller godkendelsen af en virksomhed, hvis virksomheden har godtgjort, at den er i stand til at udøve aktiviteter, som supplerer eller træder i stedet for dem, for hvilke den blev registreret eller godkendt i første omgang .
Artikel 17
Fravigelse fra kravet om besøg på stedet
Det er ikke obligatorisk for medlemsstaterne at foretage besøg på stedet, jf. artikel 13 , hos foderstofvirksomheder, der udelukkende fungerer som handlende, uden at produkterne befinder sig på deres driftssteder.
De pågældende foderstofvirksomheder forelægger i en form, som den kompetente myndighed bestemmer, denne en erklæring om, at det markedsførte foderstof opfylder betingelserne i denne forordning.
Artikel 18
Overgangsforanstaltninger
1. Virksomheder og mellemhandlere, der er godkendt og/eller registreret i henhold til direktiv 95/69/EF, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de senest på denne forordnings anvendelsesdato giver meddelelse herom til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig .
2. Virksomheder og mellemhandlere, for hvilke der i henhold til direktiv 95/69/EF hverken var krav om godkendelse eller registrering, men som skal registreres i henhold til denne forordning, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de senest på denne forordnings anvendelsesdato indgiver en ansøgning om registrering til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig.
3. Inden to år efter denne forordnings anvendelsesdato erklærer ansøgeren i en form, som den kompetente myndighed bestemmer, at de i denne forordning omhandlede betingelser er opfyldt.
4. De kompetente myndigheder tager hensyn til de allerede eksisterende dataindsamlingssystemer og anmoder kun ansøgeren om at fremlægge sådanne supplerende oplysninger, som er nødvendige for at overholde betingelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder kan navnlig anse en meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. .../2004 [om fødevarehygiejne] for en ansøgning i henhold til stk. 2.
Artikel 19
Liste over registrerede og godkendte virksomheder
1. Den kompetente myndighed optager for hver enkelt aktivitet de virksomheder, den har registreret i henhold til artikel 9 , på en eller flere nationale lister .
2. Virksomheder, der er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til artikel 13, optages på en national liste under et individuelt identifikationsnummer.
3. Medlemsstaterne holder oplysningerne om virksomheder på den liste, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ajourført i overensstemmelse med de i artikel 14, 15 og 16 omhandlede beslutninger om suspension, tilbagetrækning eller ændring af registreringen eller godkendelsen.
4. Den i stk. 2 omhandlede liste udarbejdes i overensstemmelse med modellen i kapitel I i bilag V.
5. Det i stk. 2 omhandlede godkendelsesnummer skal have det format, der er angivet i kapitel II i bilag V.
Kommissionen samler og offentliggør første gang i november 2007 den del af medlemsstaternes lister, der indeholder den liste over virksomheder, der er omhandlet i stk. 2 , og derefter hvert år senest den 30. november en samlet liste , hvor der tages hensyn til de i årets løb foretagne ændringer.
Medlemsstaterne offentliggør listen/listerne over virksomheder, der er omhandlet i stk. 1.
KAPITEL III
RETNINGSLINJER FOR GOD PRAKSIS
Artikel 20
Udarbejdelse, formidling og anvendelse af retningslinjer
1. Kommissionen støtter udviklingen af EF-retningslinjer for god praksis i fodersektoren og for anvendelse af HACCP-principper i overensstemmelse med artikel 22 .
Om nødvendigt støtter medlemsstaterne udviklingen af nationale retningslinjer i overensstemmelse med artikel 21 .
2. De kompetente myndigheder fremmer formidlingen og anvendelsen af nationale retningslinjer såvel som EF-retningslinjer.
3. Det er dog frivilligt, om foderstofvirksomhedslederne anvender sådanne retningslinjer.
Artikel 21
Nationale retningslinjer
1. Når der udvikles nationale retningslinjer for god praksis , skal fødevaresektoren udvikle og formidle disse:
|
a) |
i samråd med repræsentanter for de parter, hvis interesser i væsentlig grad er berørt, f.eks. de kompetente myndigheder og brugergrupper |
|
b) |
under hensyn til de relevante adfærdskodekser i Codex Alimentarius, og |
|
c) |
under hensyn til kravene i bilag I, når de vedrører primærproduktionen af foder . |
2. Medlemsstaterne vurderer de nationale retningslinjer for at sikre sig
|
a) |
at de er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 |
|
b) |
at deres indhold er praktisk anvendeligt for de sektorer, som de gælder for |
|
c) |
at de er egnede som retningslinjer for korrekt anvendelse af artikel 4, 5 og 6 i de sektorer og/eller for de foderstoffer, som de gælder for. |
3. Medlemsstaterne sender Kommissionen deres nationale retningslinjer .
Kommissionen etablerer og driver et system til registrering af disse retningslinjer og giver medlemsstaterne adgang til systemet.
Artikel 22
EF-retningslinjer
1. Inden der udarbejdes EF-retningslinjer for god hygiejnepraksis og for anvendelse af HACCP-principperne, hører Kommissionen den komité, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1. Formålet med denne høring er at overveje, om der er behov for sådanne retningslinjer, deres anvendelsesområde og indhold.
2. Når der udarbejdes EF-retningslinjer, påser Kommissionen, at de udarbejdes og formidles
|
a) |
efter høring af eller i samråd med relevante repræsentanter for den europæiske foderstofsektor og andre interesserede parter som f.eks. forbrugergrupper |
|
b) |
i samarbejde med kredse, hvis interesser kan blive berørt væsentligt, herunder kompetente myndigheder. |
3. EF-retningslinjer udarbejdes og formidles, idet der tages hensyn til
|
a) |
Codex Alimentarius' relevante adfærdskodekser |
|
b) |
kravene i bilag I, når de vedrører primærproduktionen af foder . |
4. Den i artikel 31, stk. 1, omhandlede komité vurderer udkastet til EF-retningslinjer med henblik på at sørge for:
|
a) |
at de er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2 og 3 |
|
b) |
at deres indhold er praktisk anvendeligt i hele Fællesskabet for de sektorer, som de gælder for |
|
c) |
at de er egnede som retningslinjer for korrekt anvendelse af artikel 4, 5 og 6 i de sektorer og/eller for de foderstoffer, som de gælder for. |
5. Kommissionen opfordrer den i artikel 31, stk. 1, omhandlede komité til med jævne mellemrum at gennemgå EF-retningslinjer, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne artikel, i samarbejde med de kredse, der er nævnt i stk. 2. Gennemgangen skal have til formål at sikre, at retningslinjerne fortsat er praktisk anvendelige, og at tage den videnskabelige og teknologiske udvikling i betragtning.
6. Titlerne på EF-retningslinjer, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne artikel, samt referencerne hertil offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
KAPITEL IV
IMPORT OG EKSPORT
Artikel 23
Import
1. Foderstofvirksomhedsledere, der importerer foderstoffer fra tredjelande, sikrer, at import kun finder sted, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
afsendelsestredjelandet er opført på en liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 48 i forordning (EF) nr. .../2004 [om offentlig foderstof- og fødevarekontrol], over tredjelande, som det er tilladt at importere foderstoffer fra |
|
b) |
afsendelsesvirksomheden er opført på en liste, der er udarbejdet og ajourføres af det pågældende tredjeland i henhold til artikel 48 i forordning (EF) nr. .../2004 [om offentlig foderstof- og fødevarekontrol], over virksomheder, som det er tilladt at importere foderstoffer fra |
|
c) |
foderstoffet er fremstillet af afsendelsesvirksomheden eller af en anden virksomhed, der er opført på den i litra b) omhandlede liste, eller i Fællesskabet |
|
d) |
foderstoffet opfylder
|
2. Der kan vedtages bestemmelser om et standardimportcertifikat efter proceduren i artikel 31, stk. 2.
Artikel 24
Midlertidige foranstaltninger
Uanset artikel 33 og indtil de lister, der skal opstilles i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a) og b), foreligger, er import fortsat tilladt på de betingelser, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 98/51/EF.
Artikel 25
Eksport
Foder, herunder foder til dyr, som ikke anvendes i fødevareproduktionen, der er fremstillet i Fællesskabet og bestemt til markedsføring i tredjelande, skal opfylde bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 178/2002.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 26
Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesbestemmelser kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.
Artikel 27
Ændringer af bilag I, II og III
Bilag I, II og III kan ændres efter proceduren i artikel 31, stk. 2, for at tage hensyn til
|
a) |
udvikling af kodekser for god praksis |
|
b) |
erfaringer fra gennemførelsen af HACCP-baserede systemer, jf. artikel 6 |
|
c) |
den teknologiske udvikling |
|
d) |
videnskabelig rådgivning, især ny risikovurderinger |
|
e) |
fastsættelse af mål for foderstofsikkerhed |
|
f) |
udarbejdelse af forskrifter vedrørende særlige aktiviteter. |
Artikel 28
Dispensationer fra bestemmelserne i bilag I, II og III
Der kan af særlige grunde gives dispensation fra bestemmelserne i bilag I, II og III efter proceduren i artikel 31, stk. 2, hvis sådanne dispensationer ikke er til hinder for at nå forordningens mål .
Artikel 29
Hurtigt varslingssystem
Hvis et foderstof, herunder foderstoffer til dyr, som ikke anvendes i fødevareproduktionen, udgør en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, finder bestemmelserne i artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 tilsvarende anvendelse.
Artikel 30
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest ... (14) Kommissionen meddelelse om sådanne bestemmelser, og meddeler den omgående enhver senere ændring heraf.
Artikel 31
Den stående komité-procedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »komitéen«).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 32
Høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
Kommissionen hører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om alle spørgsmål, der hører under denne forordnings anvendelsesområde, som kan have stor betydning for folkesundheden, navnlig inden Kommissionen foreslår kriterier eller mål, jf. artikel 5, stk. 3.
Artikel 33
Ophævelse
Direktiv 95/69/EF og 98/51/EF ophæves med virkning fra den dato, hvorfra denne forordning anvendes, uden at det tilsidesætter medlemsstaternes forpligtelser vedrørende gennemførelsesfristerne.
Artikel 34
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. .../2004 af ... [om fødevarehygiejne] (15) .
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) EUT C ...
(4) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004.
(5) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).
(6) EFT L 332 af 30.12.1995, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 182 af 16.5.2003, s. 1).
(7) EFT L 208 af 24.7.1998, s. 43.
(8) EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(9) EUT L ...
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(11) EUT L ...
(12) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(13) Tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(14) To år efter offentliggørelsen af denne forordning.
(15) Jf. artikel 22 i nævnte forordning: datoen vil være den 1. januar 2006 eller en senere dato, afhængig af datoen for offentliggørelse af »hygiejnepakken« i EUT.
BILAG I
DEL A
KRAV TIL FODERSTOFVIRKSOMHEDER I PRIMÆRPRODUKTIONSLEDDET FOR FODER , JF. ARTIKEL 5, STK. 1
1. Foderstofvirksomhedsledere med ansvar for primærproduktion sikrer, at driften styres og foregår, så risici, der evt. kan gå ud over foderstofsikkerheden, forebygges, fjernes eller minimeres .
2. Foderstofvirksomhedslederne sikrer så vidt muligt, at primærprodukter, der fremstilles, tilberedes, renses, pakkes, opbevares og transporteres under deres ansvar, beskyttes mod forurening og fordærv.
3. Foderstofvirksomhedslederne skal opfylde forpligtelserne i punkt 1 og 2 ved at overholde relevant EF-lovgivning og national lovgivning om kontrol af risici i primærproduktionen, herunder:
|
i) |
foranstaltninger til at bekæmpe farlig forurening f.eks. fra luft, jord, vand, gødning, plantebeskyttelsesmidler, biocider og veterinærlægemidler samt håndtering og bortskaffelse af affald |
|
ii) |
foranstaltninger vedrørende plantesundhed, dyresundhed og miljø, der har betydning for foderstofsikkerheden, herunder programmer for overvågning og bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agenser. |
4. Foderstofvirksomhedslederne skal i givet fald træffe relevante foranstaltninger med henblik på især
|
a) |
at renholde faciliteter, udstyr, beholdere, kasser og køretøjer, der anvendes til fremstilling, tilberedning, sortering, pakning, opbevaring og transport af foderstoffer, og at desinficere dem på passende vis, hvis det er nødvendigt efter rengøringen |
|
b) |
om nødvendigt at sikre hygiejniske vilkår for produktion, transport og opbevaring af foderstoffer, samt at foderstofferne er rene |
|
c) |
at anvende rent vand, når det er nødvendigt for at forebygge farlig forurening |
|
d) |
så vidt muligt at forhindre dyr og skadegørere i at forårsage farlig forurening |
|
e) |
at opbevare og håndtere affald og farlige stoffer separat og sikkert, så farlig forurening undgås |
|
f) |
at sikre, at emballager ikke er en kilde til farlig forurening af foderstoffer |
|
g) |
at tage hensyn til resultaterne af relevante analyser af prøver fra primærprodukter eller andre prøver, der er relevante for foderstofsikkerheden. |
Registrering
1. Foderstofvirksomhedslederne skal føre og opbevare registre over foranstaltninger, der er truffet for at kontrollere risici på passende måde og i et passende tidsrum, og som svarer til foderstofvirksomhedens størrelse og art. Foderstofvirksomhedslederne skal stille relevante oplysninger i disse registre til rådighed for den kompetente myndighed.
2. Foderstofvirksomhedslederne skal navnlig føre registre over:
|
a) |
enhver anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocider |
|
b) |
enhver anvendelse af genetisk modificerede frø |
|
c) |
enhver forekomst af skadegørere og sygdomme, der kan påvirke primærprodukternes sikkerhed |
|
d) |
resultaterne af analyser af prøver fra primærprodukter eller andre prøver, der er udtaget med henblik på diagnose, og som har betydning for foderstofsikkerheden |
|
e) |
det enkelte foderinputs oprindelse og mængde samt det enkelte foderoutputs bestemmelsessted og mængde |
3. Andre, f.eks. dyrlæger, agronomer og konsulenter, kan bistå foderstofvirksomhedslederne med at føre registre, der er relevante for deres aktiviteter på bedriften.
DEL B
ANBEFALINGER VEDRØRENDE RETNINGSLINJER FOR GOD PRAKSIS
1. Såfremt der er udarbejdet nationale retningslinjer og EF-retningslinjer, jf. artikel 20, 21 og 22, skal de indeholde vejledning i god praksis med henblik på kontrol af risici i primærproduktionen af foder .
2. Retningslinjer for god praksis skal indeholde relevante oplysninger om risici, der opstår i primærproduktionen af foder , og om foranstaltninger til kontrol af risici, herunder relevante foranstaltninger, der er fastsat i EF-lovgivning og national lovgivning, eller i nationale programmer og EF-programmer, f.eks. om:
|
a) |
bekæmpelse af forurening, såsom mykotoksiner, tungmetaller og radioaktivt materiale |
|
b) |
anvendelsen af vand, organisk affald og gødningsstoffer |
|
c) |
korrekt og hensigtsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler og biocider og deres sporbarhed |
|
d) |
korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af veterinærlægemidler og fodertilsætningsstoffer og deres sporbarhed |
|
e) |
(tilberedning, opbevaring og) sporbarhed af fodermidler |
|
f) |
korrekt bortskaffelse af døde dyr, affald og strøelse |
|
g) |
beskyttelsesforanstaltninger for at forebygge indslæbning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til dyr gennem foder, samt om enhver pligt til at underrette myndighederne |
|
h) |
procedurer, praksis og metoder til sikring af, at foderstoffer produceres, tilberedes, pakkes, opbevares og transporteres under passende hygiejneforhold, herunder effektiv rengøring og bekæmpelse af skadegørere |
|
i) |
foranstaltninger vedrørende føring af registre. |
BILAG II
KRAV TIL FODERSTOFVIRKSOMHEDER I ANDRE LED END PRIMÆRPRODUKTIONSLEDDET, JF. ARTIKEL 5, STK. 1
Faciliteter og udstyr
1. Faciliteter, udstyr, beholdere, kasser og køretøjer til tilvirkning og opbevaring af foderstoffer og deres umiddelbare omgivelser skal holdes rene, og der skal gennemføres effektive programmer til bekæmpelse af skadegørere.
2. Faciliteternes og udstyrets grundplan, udformning, udførelse og dimensioner skal være således,
|
a) |
at det er muligt at foretage tilfredsstillende rengøring og/eller desinficering |
|
b) |
at fejlrisikoen minimeres med henblik på at undgå forurening, krydsforurening og generelt enhver uheldig indvirkning på produkternes sikkerhed og kvalitet. Maskiner, der kommer i kontakt med foderstoffer, skal tørres efter vådrengøring. |
3. Faciliteter og udstyr, der benyttes til blanding og/eller fremstillingsprocesser, skal regelmæssigt evalueres på passende vis i overensstemmelse med skriftlige procedurer, som producenten på forhånd har fastlagt for produkterne.
|
a) |
Alt måle- og vejeudstyr, der anvendes ved fremstilling af foderstoffer, skal være egnet til det relevante vægt- og rummålsinterval, og dets nøjagtighed skal testes regelmæssigt. |
|
b) |
Alle blandere, der anvendes ved fremstilling af foderstoffer, skal være egnet til det relevante vægt- og rummålsinterval, og de skal kunne fremstille egnede homogene blandinger og homogene opløsninger. Producenterne skal godtgøre, at blanderne er effektive med hensyn til homogenitet . |
4. Faciliteterne skal have tilstrækkelig naturlig og/eller kunstig belysning.
5. Afløbsforholdene skal imødekomme behovet; de skal være udformet og udført således, at der ikke er risiko for forurening af foderstofferne.
6. Vand, der anvendes ved fremstilling af foderstoffer, skal være af en kvalitet, der gør det egnet til dyr; vandledningerne skal være af inaktivt materiale.
7. Spildevand, affald og regnvand skal bortskaffes, så det sikres, at udstyret og foderstoffernes sikkerhed og kvalitet ikke påvirkes. Fordærv og støv skal bekæmpes for at forebygge angreb af skadegørere.
8. Vinduer og andre åbninger skal om fornødent kunne holde skadegørere ude. Døre skal slutte tæt og kunne holde skadegørere ude, når de er lukkede.
9. Lofter, forsænkede lofter og andre overhængende dele af det faste inventar skal være udformet, konstrueret og fuldført, så ansamling af snavs undgås og dannelse af kondensvand, uønsket skimmelvækst og afgivelse af partikler, der kan påvirke foderstoffernes sikkerhed og kvalitet, begrænses.
Personale
Foderstofvirksomhederne skal råde over et tilstrækkeligt stort personale, der er i besiddelse af den viden og de kvalifikationer, som er nødvendige for at fremstille de pågældende produkter. Der skal opstilles en organisationsplan med oplysninger om det ledende personales kvalifikationer (f.eks. eksamensbeviser og erhvervserfaring) og ansvarsområder, som skal forelægges de kompetente kontrolmyndigheder. Alle ansatte skal have klare, skriftlige oplysninger om deres opgaver, ansvarsområder og beføjelser, især hver gang der foretages ændringer, så den ønskede produktkvalitet opnås.
Produktion
1. Der skal udpeges en kvalificeret person som ansvarlig for produktionen.
2. Foderstofvirksomhedslederne skal sikre, at de forskellige produktionsfaser gennemføres efter forud fastlagte, skriftlige procedurer og instruktioner, som har til formål at definere, kontrollere og styre de kritiske punkter i fremstillingsprocessen.
3. Der skal træffes tekniske eller organisatoriske foranstaltninger for om nødvendigt at undgå eller minimere krydsforurening og fejl. Der skal være tilstrækkelige og egnede midler til at foretage kontrol under fremstillingen.
4. Forekomst af forbudt foder, uønskede stoffer og andre forurenende stoffer af betydning for menneskers og dyrs sundhed skal overvåges, og der skal være fastlagt passende kontrolstrategier med henblik på at minimere risikoen.
5. Affald og materiale, der ikke er egnet til foder , bør isoleres og identificeres. Materiale, der indeholder farlige niveauer af veterinærlægemidler, forurenende stoffer eller andre risici, skal bortskaffes på en hensigtsmæssig måde og må ikke anvendes som foder.
6. Foderstofvirksomhedsledere træffer fyldestgørende foranstaltninger for at sikre effektiv sporing af de produkter, der er fremstillet.
Kvalitetskontrol
1. Hvor det er relevant, skal der udpeges en kvalificeret person som ansvarlig for kvalitetskontrollen.
2. Foderstofvirksomhederne skal som led i et kvalitetskontrolsystem have adgang til et laboratorium med passende personale og udstyr .
3. Der skal udarbejdes og iværksættes en skriftlig kvalitetskontrolplan, som navnlig skal omfatte kontrol af de kritiske punkter i fremstillingsprocessen, procedurerne for og hyppigheden af prøveudtagning, analysemetoder og hyppigheden af analyser, en undersøgelse af, om alt fra det forarbejdede materiale til de færdige produkter overholder specifikationerne, samt en angivelse af, hvad der skal ske, hvis specifikationerne ikke er overholdt.
4. For at sikre sporbarheden udfærdiger producenten dokumentation for, hvilke råvarer der er anvendt i det færdige produkt. Denne dokumentation skal være tilgængelig for de kompetente myndigheder i en passende periode, der afhænger af, hvilket formål foderstofferne markedsføres til. Der udtages desuden prøver af ingredienser og af hvert parti produkter, der fremstilles og markedsføres, eller af hver enkelt bestemt del af produktionen (ved kontinuerlig fremstilling) i tilstrækkelige mængder efter en procedure, som producenten har fastlagt på forhånd, og prøverne opbevares for at sikre sporbarhed (når fremstillingen sker udelukkende til producentens eget brug, udtages der prøver med regelmæssige mellemrum). Prøverne forsegles og mærkes på en sådan måde, at de let kan identificeres; de skal opbevares under betingelser, der sikrer mod ændringer af prøvens sammensætning og mod forfalskning. De skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i en passende periode, der afhænger af, hvilket formål foderstofferne markedsføres til. Når der er tale om foder til dyr, der ikke anvendes til fødevareproduktion, skal producenten kun opbevare prøver af det færdige produkt.
Opbevaring og transport
1. Forarbejdede foderstoffer skal adskilles fra uforarbejdede fodermidler og tilsætningsstoffer for at undgå krydsforurening af det forarbejdede foderstof, og korrekt emballage skal anvendes.
2. Foderstoffer skal opbevares og transporteres i egnede beholdere. De skal opbevares på steder, der udformes, indrettes og vedligeholdes med henblik på at sikre gode opbevaringsforhold, og hvortil kun personer, der har foderstofvirksomhedslederens tilladelse, har adgang.
3. Foderstoffer skal opbevares og transporteres således, at de let kan identificeres, at forveksling eller krydsforurening undgås, og at forringelse forebygges.
4. Beholdere og udstyr, der anvendes til transport, opbevaring, fremføring, håndtering og vejning, skal renholdes. Der skal indføres rengøringsprogrammer, og rester af rengørings- og desinfektionsmidler skal minimeres.
5. Fordærv skal minimeres og holdes under kontrol, så angreb af skadegørere reduceres.
6. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal temperaturerne holdes så lave som muligt for at undgå dannelse af kondensvand og fordærv.
Dokumentation
1. Foderstofvirksomhedsledere, der udelukkende fungerer som handlende, uden at produktet på noget tidspunkt befinder sig i deres faciliteter, skal i et register opbevare relevante data, herunder om køb, fremstilling og salg, med henblik på effektiv sporing fra modtagelse og leverance , herunder eksport til det endelige bestemmelsessted.
2. Foderstofvirksomhedslederne, undtagen dem, der udelukkende fungerer som handlende, uden at produktet på noget tidspunkt befinder sig i deres faciliteter, skal i et register opbevare følgende dokumentation:
|
a) |
Dokumentation vedrørende fremstillingsproces og kontrol Foderstofvirksomhederne skal have et dokumentationssystem, der har til formål såvel at definere og styre de kritiske punkter i fremstillingsprocessen som at opstille og iværksætte en kvalitetskontrolplan. De skal opbevare resultaterne af den relevante kontrol. Dette materiale skal opbevares, så det er muligt at spore hvert parti af de markedsførte produkter og at placere ansvaret i tilfælde af reklamationer. |
|
b) |
Dokumentation vedrørende sporbarhed , navnlig
|
Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter
1. Foderstofvirksomhedslederne skal indføre et system til registrering og behandling af reklamationer.
2. De skal, hvis det viser sig nødvendigt, indføre et system til hurtig tilbagekaldelse af produkter fra distributionsnettet. De skal ved skriftlige procedurer fastlægge, hvad der skal ske med tilbagekaldte produkter, og produkterne skal, inden de eventuelt igen markedsføres, vurderes på ny ved en kvalitetskontrol.
BILAG III
GOD FODRINGSPRAKSIS
Græsning
Græsninger på arealer med græs og afgrøder skal styres på en måde, der minimerer forureningen af animalske fødevarer på grund af fysiske, biologiske eller kemiske risici.
Hvis det er relevant, skal der gå et vist tidsrum, inden husdyr får lov til at græsse på arealer med græs, afgrøder og rester af afgrøder, og mellem græsningsrotationer for at minimere biologisk krydsforurening fra husdyrgødning, hvis et sådant potentielt problem findes, og for at sikre, at tilbageholdelsesperioderne i forbindelse med anvendelse af kemiske stoffer i landbruget overholdes.
Krav til stald- og fodringsudstyr
Husdyrproduktionsenheden skal udformes, så den kan rengøres på fyldestgørende vis . Husdyrproduktionsenheden og fodringsudstyret skal rengøres grundigt og regelmæssigt for at forebygge risici . Kemikalier, der anvendes til rengøring og desinfektion, skal anvendes i overensstemmelse med vejledningerne og opbevares adskilt fra foder og områder, hvor fodring foregår.
Der skal etableres et system til bekæmpelse af skadegørere, så skadegøreres adgang til husdyrproduktionsenheden bekæmpes med henblik på at minimere muligheden for forurening af foder og strøelse eller dyreenheder.
Bygninger og fodringsudstyr skal renholdes. Der etableres systemer til regelmæssig fjernelse af husdyrgødning, affald og andre eventuelle kilder til forurening af foder.
Foder og strøelse, der anvendes i husdyrproduktionsenheden, skal skiftes hyppigt og ikke have lov at mugne.
Fodring
1. Opbevaring
Foder skal opbevares adskilt fra kemikalier og andre produkter, der ikke må anvendes til foder . Opbevaringsområder og beholdere skal holdes rene og tørre, og der træffes om nødvendigt passende foranstaltninger til kontrol med skadegørere . Opbevaringsområder og beholdere skal rengøres regelmæssigt for at undgå unødig krydsforurening.
Frø skal opbevares korrekt og således, at de ikke er tilgængelige for dyr.
Foderlægemidler og foder, der ikke indeholder lægemidler, bestemt til forskellige kategorier eller arter af dyr skal opbevares, så risikoen for fodring af dyr, der ikke er målarter , reduceres.
2. Fordeling
Bedriftens system til fordeling af foder skal sikre, at det rigtige foder gives på det rigtige sted. Ved fordeling og fodring skal foder behandles, så det sikres, at der ikke opstår forurening fra forurenede opbevaringsområder og udstyr. Foder, der ikke indeholder lægemidler, skal håndteres adskilt fra foderlægemidler for at forebygge forurening.
Køretøjer til transport af foder og fodringsudstyr på bedriften skal rengøres regelmæssigt, især når det anvendes til at levere og fordele foderlægemidler .
Foder og vand
Drikkevand og vand til akvakultur skal være af passende kvalitet til de dyr, der produceres. Hvor der er grund til bekymring for så vidt angår forurening af dyr eller animalske produkter forårsaget af vand, skal der træffes foranstaltninger til at evaluere og minimere risiciene.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at forurening af foder og vand minimeres. Vandingssystemerne skal om muligt rengøres og vedligeholdes regelmæssigt.
Personale
Den ansvarlige for fodring og pasning af dyr skal have de fornødne faglige færdigheder og kvalifikationer samt relevant viden .
BILAG IV
KAPITEL 1
Tilsætningsstoffer , der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003:
|
— |
Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber: alle tilsætningsstoffer i gruppen. |
|
— |
Zootekniske tilsætningsstoffer: alle tilsætningsstoffer i gruppen. |
|
— |
Teknologiske tilsætningsstoffer:
|
|
— |
Sensoriske tilsætningsstoffer: tilsætningsstoffer, der er omfattet af bilag I, punkt 2, litra a), (»farvestoffer «), i forordning (EF) nr. 1831/2003
|
Produkter, der er omfattet af direktiv 82/471/EØF:
|
— |
Proteiner, der frembragt på grundlag af mikroorganismer tilhørende grupperne bakterier, gær, alger, laverestående svampe: alle produkter i gruppen (bortset fra undergruppe 1.2.1). |
|
— |
Biprodukter ved fremstilling af aminosyrer ved gæring: alle produkter i gruppen . |
KAPITEL 2
Tilsætningsstoffer , der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003:
|
— |
Zootekniske tilsætningsstoffer: tilsætningsstoffer, der er omfattet af bilag I, punkt 4, litra d) (»andre zootekniske tilsætningsstoffer«), i forordning (EF) nr. 1831/2003
|
|
— |
Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber:
|
KAPITEL 3
Tilsætningsstoffer , der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003:
|
— |
Zootekniske tilsætningsstoffer: tilsætningsstoffer, der er omfattet af bilag I, punkt 4, litra d) (»andre zootekniske tilsætningsstoffer«), i forordning (EF) nr. 1831/2003
|
BILAG V
KAPITEL I
LISTE OVER GODKENDTE FODERSTOFVIRKSOMHEDER
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
Godkendelsesnummer |
Aktivitet |
Navn eller firmanavn (1) |
Adresse (2) |
Bemærkninger |
|
|
|
|
|
|
KAPITEL II
Godkendelsesnummeret skal have følgende struktur:
|
1. |
Tegnet »α«, hvis foderstofvirksomheden er godkendt. |
|
2. |
ISO-koden for den medlemsstat eller det tredjeland, hvor foderstofvirksomheden er etableret. |
|
3. |
Det nationale referencenummer med højst otte alfanumeriske tegn. |
(1) Foderstofvirksomhedens navn eller firmanavn.
(2) Foderstofvirksomhedens adresse.
P5_TA(2004)0235
Materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer (KOM(2003) 689 — C5-0549/2003 — 2003/0272(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 689) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0549/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0147/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0272
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets direktiv 89/109/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materialer og genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (4), der erstattede direktiv 76/893/EØF, blev der fastsat generelle principper for eliminering af forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning om de pågældende materialer og genstande, og det blev foreskrevet, at der skulle vedtages gennemførelsesdirektiver om særlige grupper af materialer og genstande (særdirektiver). Denne fremgangsmåde fungerede godt og bør videreføres. |
|
(2) |
De særdirektiver, der er vedtaget i medfør af direktiv 89/109/EØF, indeholder generelt bestemmelser, der ikke giver medlemsstaterne meget spillerum ved gennemførelsen og i øvrigt ændres hyppigt for hurtigt at kunne tilpasses til den teknologiske udvikling. Sådanne foranstaltninger bør derfor kunne udformes som forordninger eller beslutninger. Samtidig bør en række yderligere emner medtages. Direktiv 89/109/EØF bør derfor erstattes. |
|
(3) |
Grundprincippet i denne forordning bør være, at materialer og genstande, der er bestemt til at komme i direkte eller indirekte berøring med fødevarer, skal være så inaktive, at der ikke afgives stoffer til fødevarer i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en organoleptisk forringelse. |
|
(4) |
I modsætning til traditionelle materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer er nye typer af materialer og genstande, der er udformet med henblik på aktivt at opretholde eller forbedre fødevarens tilstand (»aktive materialer og genstande i berøring med fødevarer«), ikke udformet til at være inaktive. Andre typer nye materialer og genstande er udformet med henblik på at overvåge fødevarens tilstand (»intelligente materialer og genstande i berøring med fødevarer«). Begge typer materialer og genstande kan komme i berøring med fødevarer. Det er derfor nødvendigt af hensyn til klarheden og retssikkerheden, at aktive og intelligente materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer bringes ind under denne forordnings anvendelsesområde, og at hovedkravene til deres anvendelse heraf fastsættes. Yderligere krav bør fastsættes i særforanstaltninger, herunder positivlister over godkendte stoffer og/eller materialer og genstande, som bør vedtages hurtigst muligt. |
|
(5) |
Aktive materialer og genstande i berøring med fødevarer er udformet med henblik på bevidst at inkorporere »aktive« bestanddele, som er bestemt til at blive afgivet til fødevaren eller til at absorbere stoffer fra fødevaren. Der bør sondres mellem disse materialer og genstande og dem, der traditionelt anvendes, så deres naturlige bestanddele afgives til bestemte typer fødevarer under fremstillingsprocessen, f.eks. træfade. |
|
(6) |
Aktive materialer og genstande i berøring med fødevarer må kun forårsage ændringer af en fødevares sammensætning eller organoleptiske egenskaber, hvis ændringerne er i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser for fødevarer, herunder Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (5). Navnlig stoffer som tilsætningsstoffer, der bevidst er inkorporeret i visse aktive materialer og genstande i berøring med fødevarer med henblik på frigørelse til emballerede fødevarer eller miljøet omkring fødevarerne, bør være godkendt efter de relevante fællesskabsbestemmelser for fødevarer og bør også overholde andre regler, som fastsættes i en særforanstaltning. Desuden bør relevant mærkning eller information hjælpe brugerne til at anvende aktive materialer og genstande sikkert og korrekt i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, herunder bestemmelserne om fødevaremærkning. |
|
(7) |
Aktive og intelligente materialer og genstande i berøring med fødevarer bør ikke forårsage ændringer af en fødevares sammensætning eller organoleptiske egenskaber eller give oplysninger om en fødevares tilstand, som kan vildlede forbrugerne. For eksempel bør aktive materialer i berøring med fødevarer ikke afgive eller absorbere stoffer som aldehyder eller aminer for at dække over en begyndende fordærvelse af fødevaren. Ændringer, der kan skjule tegn på fordærvelse, kan vildlede forbrugerne og bør derfor ikke være tilladt. Tilsvarende kan aktive materialer i berøring med fødevarer, der forårsager ændringer af fødevarens farve og dermed giver en forkert oplysning om fødevarens tilstand, vildlede forbrugerne og bør derfor heller ikke være tilladt. |
|
(8) |
Alle materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, der markedsføres, bør overholde bestemmelserne i denne forordning. Udelukket herfra bør dog være materialer og genstande, der leveres som antikviteter, da de forekommer i begrænset mængde, og derfor kun er i berøring med fødevarer i begrænset omfang . |
|
(9) |
Overtræks- og dæklagsmaterialer , der udgør en del af fødevaren, og som muligvis indtages sammen med denne, hører ikke under denne forordnings anvendelsesområde. Derimod bør forordningen finde anvendelse på overtræks- og dæklagsmaterialer til skorpen på ost, til charcuterivarer eller til frugt, når disse materialer ikke udgør en del af fødevaren og ikke er bestemt til at indtages sammen med denne. |
|
(10) |
Det er nødvendigt at fastsætte forskellige typer restriktioner og betingelser for anvendelsen af de materialer og genstande, der er omfattet af denne forordning, og de stoffer, der anvendes ved fremstillingen heraf. Sådanne restriktioner og betingelser bør fastsættes i særforanstaltninger under hensyntagen til de teknologiske karakteristika, der er specifikke for de enkelte grupper af materialer og genstande. |
|
(11) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (6) bør der indhentes udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden der ved særforanstaltninger vedtages bestemmelser, som kan være af betydning for den offentlige sundhed. |
|
(12) |
Hvis særforanstaltninger indeholder en liste over stoffer, det er tilladt at anvende i Fællesskabet ved fremstilling af materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, bør de pågældende stoffer underkastes en sikkerhedsvurdering, inden de godkendes. Sikkerhedsvurderingen og godkendelsen af stofferne bør ikke berøre de relevante krav i fællesskabslovgivningen vedrørende registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. |
|
(13) |
Forskelle mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende sikkerhedsvurdering og godkendelse af stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, kan hindre de pågældende materialers og genstandes frie bevægelighed, hvorved der skabes ulige og illoyale konkurrencevilkår. Der bør derfor på fællesskabsplan fastsættes en godkendelsesprocedure. For at sikre en harmoniseret sikkerhedsvurdering af sådanne stoffer, bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet gennemføre sådanne vurderinger. |
|
(14) |
Efter sikkerhedsvurderingen af et stof bør der træffes en risikostyringsbeslutning om, hvorvidt stoffet bør optages på fællesskabslisten over godkendte stoffer. |
|
(15) |
Der bør i denne forordning skabes mulighed for, at specifikke handlinger eller undladelser fra autoritetens side underkastes en administrativ prøvelse, uden at dette berører autoritetens rolle som et uafhængigt videnskabeligt referencecenter for risikovurdering. |
|
(16) |
Mærkning hjælper brugerne til at anvende materialer og genstande korrekt. Hvorledes denne mærkning foretages, kan afhænge af brugeren. |
|
(17) |
Ved Kommissionens direktiv 80/590/EØF af 9. juni 1980 (7) indførtes et symbol, der kan ledsage materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Af forenklingshensyn bør bestemmelserne om dette symbol indgå i denne forordning. |
|
(18) |
I alle led bør der sikres sporbarhed af materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer for at lette kontrol, tilbagekaldelse af defekte produkter, forbrugeroplysning og placering af ansvar . Virksomhedsledere bør som et minimum være i stand til at identificere de virksomheder, som materialer og genstande er blevet leveret fra og til. |
|
(19) |
Når det kontrolleres, om materialer og genstande er i overensstemmelse med denne forordning, bør der tages hensyn til de særlige behov i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande. Kommissionen har med Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. .../2004 af ... [om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes] (8) forpligtet sig til at støtte udviklingslandene med hensyn til fødevaresikkerhed, herunder sikkerheden i forbindelse med materialer og genstande i berøring med fødevarer. Der er derfor indføjet særlige bestemmelser i den nævnte forordning, som også bør finde anvendelse på materialer og genstande i berøring med fødevarer. |
|
(20) |
Det er nødvendigt at fastsætte procedurer for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger i situationer, hvor et materiale eller en genstand må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed. |
|
(21) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (9) finder anvendelse på dokumenter, som autoriteten ligger inde med. |
|
(22) |
Det er hensigtsmæssigt at beskytte den investering, som produktudviklere foretager ved indsamlingen af oplysninger og data i forbindelse med en ansøgning, der indgives i henhold til denne forordning. For at undgå unødvendig gentagelse af undersøgelser og navnlig dyreforsøg bør udveksling af data imidlertid være tilladt, forudsat at der foreligger en aftale mellem de interesserede parter. |
|
(23) |
Der bør udpeges EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier for at bidrage til analyseresultater præget af høj kvalitet og ensartethed. Dette mål nås inden for rammerne af forordning(EF) nr. .../2004 [om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes]. |
|
(24) |
Brug af genbrugsmaterialer og -genstande bør af miljømæssige årsager fremmes i Fællesskabet på betingelse af, at der indføres strenge krav for at sikre fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen. Ved udarbejdelsen af disse krav bør der også tages hensyn til de teknologiske egenskaber ved de forskellige grupper af materialer og genstande, der nævnes i bilag I. Harmonisering af bestemmelserne om genbrugsplastmaterialer og -genstande bør prioriteres, da brugen heraf er stigende, og nationale love eller bestemmelser enten ikke eksisterer eller afviger fra hinanden. Derfor bør der offentliggøres et forslag til særforanstaltning om genbrugsplastmaterialer snarest muligt for at klarlægge den retlige situation i Fællesskabet. |
|
(25) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning og ændringerne af bilag I og II bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (10). |
|
(26) |
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og sikrer, at de bliver iværksat. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. |
|
(27) |
Det er nødvendigt at sikre, at virksomhedslederne får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig en række af de krav, der indføres med denne forordning. |
|
(28) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af forskellene i national lovgivning og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(29) |
Direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF bør derfor ophæves — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Formålet med denne forordning er at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, for så vidt angår markedsføring i Fællesskabet af materialer og genstande bestemt til at komme i direkte eller indirekte berøring med fødevarer, samtidig med at den danner grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser.
2. Denne forordning gælder for materialer og genstande, herunder aktive og intelligente materialer og genstande i berøring med fødevarer (i det følgende benævnt »materialer og genstande«) , som i færdig tilstand:
|
a) |
er bestemt til at komme i berøring med fødevarer eller |
|
b) |
i overensstemmelse med deres formål allerede er i berøring med fødevarer eller |
|
c) |
under normale eller forventelige forhold med rimelighed må antages at komme i berøring med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer. |
3. Denne forordning gælder ikke for:
|
a) |
materialer og genstande, der leveres som antikviteter |
|
b) |
overtræks- og dæklagsmaterialer — såsom overtræksmaterialer til skorpen på ost, til charcuterivarer eller til frugt — der udgør en del af fødevaren, og som vil kunne indtages sammen med denne |
|
c) |
faste installationer i offentlige eller private vandforsyningssystemer. |
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder de relevante definitioner i forordning (EF) nr. 178/2002, dog ikke definitionerne af »sporbarhed« og »markedsføring« .
Endvidere forstås ved:
|
1) |
»aktive materialer og genstande i berøring med fødevarer« (i det følgende benævnt »aktive materialer og genstande«): materialer og genstande, der har til formål at forlænge den emballerede fødevares holdbarhed eller at opretholde eller forbedre dens tilstand. De er udformet med henblik på bevidst at inkorporere bestanddele, som frigør eller absorberer stoffer til eller fra den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren |
|
2) |
»intelligente materialer og genstande i berøring med fødevarer« (i det følgende benævnt »intelligente materialer og genstande«): materialer og genstande, der overvåger den emballerede fødevares tilstand eller miljøet omkring fødevaren |
|
3) |
»virksomhed«: ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som et hvilket som helst led i fremstillingen, tilvirkningen eller distributionen af materialer og genstande |
|
4) |
»virksomhedsleder«: den eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at denne forordnings bestemmelser overholdes i den virksomhed, som er under vedkommendes ledelse |
|
5) |
»sporbarhed«: evnen til at kunne spore og følge et materiale eller en genstand gennem alle fremstilllings-, tilvirknings- og distributionsled |
|
6) |
»markedsføring«: besiddelse af materialer og genstande med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, mod eller uden vederlag, og selve salget, distributionen og andre former for overførsel. |
Artikel 3
Generelle krav
1. Materialer og genstande, herunder aktive og intelligente materialer og genstande, skal fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis, således at de under de for deres anvendelse normale eller forventelige forhold ikke afgiver bestanddele til fødevarerne i et omfang, der kan:
|
a) |
frembyde en fare for menneskers sundhed eller |
|
b) |
forårsage en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller |
|
c) |
forårsage en forringelse af de organoleptiske egenskaber. |
2. Mærkning af, reklame for og præsentation af materialer og genstande må ikke være vildledende for forbrugerne.
Artikel 4
Særlige krav til aktive og intelligente materialer og genstande
1. Aktive materialer og genstande kan forårsage ændringer af en fødevares sammensætning eller organoleptiske egenskaber, jf. artikel 3, stk. 1, litra b) og c), forudsat at ændringerne er i overensstemmelse med Fælleskabets gældende fødevarebestemmelser såsom direktiv 89/107/EØF om tilsætningsstoffer og tilhørende gennemførelsesbestemmelser, eller — hvis der ingen fællesskabsbestemmelser findes — med de nationale fødevarebestemmelser .
2. Indtil der vedtages yderligere bestemmelser i en særforanstaltning vedrørende aktive og intelligente materialer og genstande, skal stoffer, der bevidst inkorporeres i aktive materialer og genstande, og som vil blive frigivet i fødevarer eller miljøet omkring fødevarer, godkendes og anvendes i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser om fødevarer og skal opfylde bestemmelserne i denne forordning og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser.
Disse stoffer betragtes som ingredienser i henhold til artikel 6, stk. 4, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler (11) .
3. Aktive materialer og genstande må ikke forårsage ændringer af en fødevares sammensætning eller organoleptiske egenskaber, f.eks. ved at skjule forringelse af fødevarer, som kan vildlede forbrugerne.
4. Intelligente materialer og genstande må ikke give oplysninger om en fødevares tilstand, som kan vildlede forbrugerne.
5. Aktive og intelligente materialer og genstande, der allerede er kommet i kontakt med fødevarer, skal mærkes på en hensigtsmæssig måde, således at forbrugerne har mulighed for at identificere ikke-spiselige dele.
6. Aktive og intelligente materialer og genstande skal mærkes på en sådan måde, at det fremgår, at materialerne eller genstandene er aktive og/eller intelligente.
Artikel 5
Særforanstaltninger for grupper af materialer og genstande
1. For de grupper af materialer og genstande, som er anført i bilag I, og i givet fald kombinationer af disse materialer og genstande eller genvundne materialer og genstande, der anvendes til fremstilling af disse materialer og genstande , kan særforanstaltninger vedtages eller ændres efter proceduren i artikel 23, stk. 2.
Disse særforanstaltninger kan omfatte:
|
a) |
en liste over de stoffer, der er godkendt til anvendelse i fremstillingen af materialer og genstande |
|
b) |
en liste (lister) over godkendte stoffer, der er inkorporeret i aktive eller intelligente materialer eller genstande, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, eller en liste (lister) over aktive eller intelligente materialer og genstande og om fornødent særlige betingelser for anvendelse af disse stoffer og/eller de materialer og genstande, som de er inkorporeret i |
|
c) |
renhedskriterierne for de i litra a) nævnte stoffer |
|
d) |
særlige betingelser for anvendelse af de i litra a) nævnte stoffer og/eller de materialer og genstande, i hvilke disse stoffer er anvendt |
|
e) |
specifikke grænser for migration af visse bestanddele eller grupper af bestanddele i eller på fødevarer, der tager behørigt hensyn til, at disse bestanddele kan hidrøre fra andre eksponeringskilder |
|
f) |
en generel grænse for migration af bestanddele til eller på fødevarer |
|
g) |
forskrifter til beskyttelse af menneskers sundhed mod farer, der opstår som følge af mundens berøring med materialer og genstande |
|
h) |
andre forskrifter til sikring af overholdelsen af artikel 3 og 4 |
|
i) |
grundregler for kontrol af overholdelsen af litra a)-h) |
|
j) |
regler for prøveudtagning og analysemetoder til kontrol af overholdelsen af litra a)-h) |
|
k) |
særlige bestemmelser til sikring af materialers og genstandes sporbarhed , herunder bestemmelser om, hvor længe dokumentation skal opbevares, eller bestemmelser, der om fornødent giver mulighed for dispensation fra kravene i artikel 17 |
|
l) |
supplerende bestemmelser om mærkning af aktive og intelligente materialer og genstande |
|
m) |
krav om, at Kommissionen opretter og vedligeholder et offentligt tilgængeligt fællesskabsregister (i det følgende benævnt »registret«) over godkendte stoffer, processer eller materialer og genstande |
|
n) |
specifikke procedureregler, der efter behov tilpasser den i artikel 8-12 nævnte procedure, eller gør den anvendelig til godkendelse af visse typer materialer og gentande og/eller processer, der anvendes til fremstillingen heraf, herunder om fornødent en procedure for individuel godkendelse af et stof, et materiale eller en genstand eller proces ved en afgørelse, der stiles til ansøgeren. |
2. Eksisterende særdirektiver om materialer og genstande ændres i overensstemmelse med den i artikel 23, stk.2, nævnte procedure.
Artikel 6
Nationale særforanstaltninger
Hvis der ikke findes særforanstaltninger som nævnt i artikel 5, forhindrer denne forordning ikke medlemsstaterne i at bibeholde eller vedtage nationale bestemmelser, forudsat at de opfylder reglerne i traktaten.
Artikel 7
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets funktion
Forskrifter, der kan være af betydning for den offentlige sundhed, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).
Artikel 8
Generelle krav til godkendelse af stoffer
1. Når en liste over stoffer som nævnt i artikel 5, stk. 1, andet afsnit , litra a) og b) , vedtages, skal alle, der ønsker godkendelse af et stof, som endnu ikke er med på listen, indgive en ansøgning i henhold til artikel 9, stk. 1.
2. Ingen stoffer godkendes, medmindre det på behørig vis og fyldestgørende er dokumenteret, at materialet eller genstanden i færdig tilstand opfylder kravene i artikel 3 og 4, når anvendelse heraf foregår på de betingelser, der fastsættes i særforanstaltningerne.
Artikel 9
Ansøgning om godkendelse af et nyt stof
1. En ansøgning om den i artikel 8, stk. 1, omhandlede godkendelse indgives under overholdelse af følgende bestemmelser:
|
a) |
Ansøgningen indsendes til den kompetente myndighed i en medlemsstat vedlagt følgende:
|
|
b) |
Den i litra a) nævnte kompetente myndighed skal:
|
|
c) |
Autoriteten underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ansøgningen og stiller ansøgningen og supplerende oplysninger, som ansøgeren har afgivet, til rådighed for dem. |
2. Autoriteten offentliggør en detaljeret vejledning i, hvordan en ansøgning udarbejdes og indgives (12).
Artikel 10
Autoritetens udtalelser
1. Autoriteten afgiver inden seks måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning udtalelse om, hvorvidt stoffet og de påtænkte betingelser for anvendelse af det materiale eller den genstand, det anvendes i, er i overensstemmelse med sikkerhedskriterierne i artikel 3 og 4.
Autoriteten kan forlænge denne periode med højst seks måneder . I så fald underretter den ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne om årsagen til udsættelsen.
2. Autoriteten kan om nødvendigt anmode ansøgeren om at afgive supplerende oplysninger til ansøgningen inden for en tidsfrist, der fastsættes af autoriteten. Såfremt autoriteten anmoder om supplerende oplysninger, suspenderes den i stk. 1 fastsatte tidsfrist, indtil de pågældende oplysninger er indgivet. Tidsfristen suspenderes ligeledes i det tidsrum, hvor ansøgeren udarbejder mundtlige eller skriftlige redegørelser.
3. Autoriteten skal i forbindelse med udarbejdelsen af sin udtalelse:
|
a) |
kontrollere, om ansøgeren har indgivet de i artikel 9, stk. 1, litra a), anførte oplysninger og dokumenter, idet ansøgningen i så fald anses for gyldig, og undersøge, om stoffet er i overensstemmelse med sikkerhedskriterierne i artikel 3 og 4 |
|
b) |
underrette ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne, hvis en ansøgning ikke er gyldig. |
4. Såfremt der afgives en positiv udtalelse, hvorefter det vurderede stof kan godkendes, skal udtalelsen endvidere indeholde følgende:
|
a) |
stoffets betegnelse og dets specifikationer og |
|
b) |
hvis det er relevant, henstillinger om betingelser for eller begrænsninger i anvendelsen af det stof, der er blevet vurderet, og/eller materialet eller genstanden og |
|
c) |
en vurdering af, om den foreslåede analysemetode er egnet til det påtænkte kontrolformål. |
5. Autoriteten sender sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren.
6. Autoriteten offentliggør udtalelsen efter først at have udeladt oplysninger, der i henhold til artikel 20 er angivet som fortrolige.
Artikel 11
Fællessskabsgodkendelse
1. Fællesskabsgodkendelse af et eller flere stoffer sker ved vedtagelse af en særforanstaltning. Kommissionen udarbejder i givet fald et udkast til en særforanstaltning , jf. artikel 5, om godkendelse af det eller de stoffer, autoriteten har vurderet, og heri angives eller ændres betingelserne for anvendelse.
2. Udkastet til særforanstaltning skal tage hensyn til autoritetens udtalelse, relevante fællesskabsbestemmelser og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag. Såfremt udkastet til særforanstaltning ikke er i overensstemmelse med autoritetens udtalelse, udarbejder Kommissionen straks en redegørelse, hvori afvigelsen begrundes. Dersom Kommissionen ikke agter at forberede et udkast til særforanstaltning, efter at autoriteten har afgivet en positiv udtalelse, skal den straks informere ansøgeren herom og begrunde hvorfor.
3. Fællesskabsgodkendelse i form af en særforanstaltning som omhandlet i stk. 1 vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2.
4. Når et stof er blevet godkendt i henhold til denne forordning, skal en virksomhedsleder, der anvender det godkendte stof eller materialer eller genstande, der indeholder det godkendte stof, overholde alle de betingelser og begrænsninger, som er knyttet til godkendelsen.
5. Ansøgeren eller en hvilken som helst virksomhedsleder, der anvender det godkendte stof eller materialer eller genstande, der indeholder det godkendte stof, underretter straks Kommissionen om eventuelle nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der kan have indflydelse på sikkerhedsvurderingen af det godkendte stof, for så vidt angår menneskers sundhed. Autoriteten reviderer om fornødent vurderingen.
6. En godkendelse berører ikke en fødevarevirksomhedsleders privatretlige og strafferetlige ansvar i forbindelse med det godkendte stof, det materiale eller den genstand, der indeholder det godkendte stof, og den fødevare, der er i berøring med materialet eller genstanden.
Artikel 12
Ændring, suspension og tilbagekaldelse af godkendelse
1. Ansøgeren eller en hvilken som helst virksomhedsleder, der anvender det godkendte stof eller materialer eller genstande, der indeholder det godkendte stof, kan efter proceduren i artikel 9, stk. 1, ansøge om en ændring af den eksisterende godkendelse.
2. Ansøgningen skal vedlægges følgende:
|
a) |
en henvisning til den oprindelige ansøgning |
|
b) |
teknisk dokumentation med de nye oplysninger i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. artikel 9, stk. 2 |
|
c) |
en ny komplet sammenfatning af den tekniske dokumentation i standardiseret form. |
3. På eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen vurderer autoriteten, hvorvidt udtalelsen eller godkendelsen fortsat er i overensstemmelse med denne forordning, jf. proceduren i artikel 10. Autoriteten kan om nødvendigt høre ansøgeren.
4. Kommissionen gennemgår hurtigst muligt autoritetens udtalelse og udarbejder et udkast til særforanstaltning.
5. I et udkast til særforanstaltning om ændring af en godkendelse angives eventuelle nødvendige ændringer i anvendelsesbetingelserne og eventuelle begrænsninger i forbindelse med godkendelsen.
6. Den endelige særforanstaltning om ændring, suspension eller tilbagekaldelse af godkendelse vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2.
Artikel 13
Medlemsstaternes kompetente myndigheder
Hver enkelt medlemsstat underretter Kommissionen og autoriteten om navn, adresse og kontaktsted for de(n) nationale, kompetente myndighed(er), der er udpeget som ansvarlig(e) på medlemsstatens territorium for at modtage den ansøgning om godkendelse, der er omtalt i artikel 9-12. Kommissionen offentliggør navn og adresse på de nationale kompetente myndigheder samt de kontaktsteder, den har modtaget underretning om i medfør af denne artikel.
Artikel 14
Administrativ prøvelse
Enhver handling i medfør af eller manglende udøvelse af de beføjelser, som denne forordning giver autoriteten, kan efterprøves af Kommissionen på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller fra enhver direkte og individuelt berørt person.
Anmodning herom skal forelægges for Kommissionen inden to måneder fra den dag, hvor den berørte part blev opmærksom på den pågældende handling eller undladelse.
Kommissionen træffer afgørelse inden to måneder og anmoder om fornødent autoriteten om at omgøre sin handling eller råde bod på sin manglende handling.
Artikel 15
Mærkning
1. Medmindre andet er fastsat i de særforanstaltninger, der er omtalt i artikel 5, skal materialer og genstande, der, når de markedsføres, endnu ikke er i berøring med fødevarer, være ledsaget af følgende angivelser:
|
a) |
angivelsen » til berøring med fødevarer« eller en særlig angivelse af deres anvendelse, såsom kaffemaskine, vinflaske, suppeske, eller det symbol, der er gengivet i bilag II |
|
b) |
om nødvendigt særlige anvisninger, som skal overholdes, for at de kan anvendes på sikker og hensigtsmæssig vis |
|
c) |
navn eller firmanavn og i begge tilfælde adresse eller hjemsted eller registreret varemærke for den producent, forarbejdningsvirksomhed eller forhandler, der er ansvarlig for markedsføringen, og som er etableret inden for Fællesskabet |
|
d) |
passende mærkning eller identifikation, så materialet eller genstanden kan spores , jf. artikel 17 |
|
e) |
for så vidt angår aktive materialer og genstande: oplysning vedrørende tilladt anvendelse og andre relevante oplysninger som navne på og mængder af de stoffer, den aktive komponent afgiver , så de fødevarevirksomhedsledere, der benytter de pågældende materialer og genstande, kan overholde eventuelle andre relevante fællesskabsbestemmelser eller — hvis sådanne ikke findes — nationale fødevarebestemmelser , herunder bestemmelserne om fødevaremærkning. |
2. De i stk. 1, litra a), nævnte oplysninger er dog ikke obligatoriske for genstande, som ved deres beskaffenhed klart er beregnet til at komme i berøring med fødevarer.
3. De i stk. 1 krævede oplysninger skal være iøjnefaldende og let læselige og må ikke kunne slettes.
4. Detailhandel med materialer og genstande er forbudt, medmindre de i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og e) nævnte oplysninger er affattet på et sprog, der er let forståeligt for køberne.
5. Den medlemsstat, hvor materialet eller artiklen markedsføres, kan efter reglerne i traktaten bestemme, at de særlige mærkningsanvisninger på dens eget territorium skal anføres på et eller flere sprog, som den vælger blandt Fællesskabets officielle sprog.
6. Stk. 4 og 5 udelukker ikke, at de særlige anvisninger anføres på flere sprog.
7. I detailleddet skal de i stk. 1 krævede oplysninger fremgå af:
|
a) |
materialerne og genstandene eller emballagen eller |
|
b) |
etiketter, der er anbragt på materialerne og genstandene eller på deres emballage, eller |
|
c) |
på et skilt, der er anbragt i umiddelbar nærhed af materialerne og genstandene, og som er klart synligt for køberen. Denne mulighed kan dog, hvor det drejer sig om de i stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger, kun benyttes, dersom oplysningerne eller en etiket forsynet med oplysningerne ikke kan anbringes på disse materialer og genstande hverken i fremstillingsleddet eller i markedsføringsleddet. |
8. I andre markedsføringsled end detailleddet skal de i stk. 1 krævede oplysninger fremgå af:
|
a) |
ledsagedokumenterne eller |
|
b) |
etiketterne eller emballagen eller |
|
c) |
selve materialerne og genstandene. |
9. De i stk. 1, litra a), b) og e), omhandlede angivelser er forbeholdt materialer og genstande, som er i overensstemmelse med:
|
a) |
kriterierne i artikel 3 og 4 og |
|
b) |
særforanstaltningerne, jf. artikel 5, eller — hvis sådanne ikke findes — de nationale bestemmelser, der gælder for disse materialer og genstande . |
Artikel 16
Erklæring om overensstemmelse
1. I særforanstaltningerne, jf. artikel 5, skal det fastsættes, at materialer og genstande, der er omfattet af de pågældende særforanstaltninger, skal være ledsaget af en skriftlig erklæring, hvori det anføres, at de er i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem.
Der skal foreligge relevant dokumentation for, at reglerne overholdes. Denne dokumentation stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.
2. Hvis der ikke findes særforanstaltninger, forhindrer denne forordning ikke medlemsstaterne i at bibeholde eller vedtage nationale bestemmelser om erklæringer om overensstemmelse for materialer og genstande .
Artikel 17
Sporbarhed
1. Materialernes og genstandenes sporbarhed sikres i alle led for at lette kontrol, tilbagekaldelse af defekte produkter, forbrugeroplysning og placering af ansvar .
2. Virksomhedslederne indfører , under skyldig hensyntagen til, hvad der er teknologisk muligt, systemer og procedurer, der gør det muligt at identificere, fra hvilke og til hvilke virksomheder materialerne eller genstandene og i givet fald de stoffer eller produkter, der er omfattet af denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser , og som er anvendt til fremstilling heraf, er leveret. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.
3. Materialer og genstande, der markedsføres på Fællesskabets marked, skal kunne identificeres ved hjælp af et system, som gør det muligt at spore dem via relevant dokumentation eller information.
Artikel 18
Beskyttelsesforanstaltninger
1. Hvis en medlemsstat på grundlag af nye oplysninger eller af en ny vurdering af de foreliggende oplysninger har præcise grunde til at antage, at anvendelsen af et materiale eller en genstand udgør en fare for menneskers sundhed, selv om det/den opfylder de relevante særforanstaltninger, kan medlemsstaten midlertidigt suspendere eller begrænse anvendelsen af de pågældende bestemmelser på sit område.
Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og begrunder suspensionen eller begrænsningen.
2. Kommissionen undersøger snarest muligt i den komité, der er nævnt i artikel 23, stk. 1, eventuelt efter at have indhentet udtalelse fra autoriteten, de grunde, som den i stk. 1 i denne artikel omhandlede medlemsstat har anført, hvorefter den straks afgiver udtalelse og træffer passende foranstaltninger.
3. Såfremt Kommissionen finder, at det er nødvendigt at foretage ændringer i de relevante særforanstaltninger for at løse de i stk. 1 anførte problemer og for at sikre beskyttelse af menneskers sundhed, vedtages sådanne ændringer efter proceduren i artikel 23, stk. 2.
4. Den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 1, kan lade suspensionen eller begrænsningen gælde, indtil de ændringer, der er omhandlet i stk. 3, er blevet vedtaget , eller Kommissionen har afslået at vedtage disse ændringer .
Artikel 19
Aktindsigt
1. Ansøgninger om godkendelse, supplerende oplysninger fra ansøgere og udtalelser fra autoriteten, dog med undtagelse af fortrolige oplysninger, gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 38, 39 og 41 i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Medlemsstaterne behandler anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der er modtaget i henhold til nærværende forordning, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Artikel 20
Fortrolighed
1. Ansøgeren kan angive, hvilke af de oplysninger, der afgives i henhold til artikel 9, stk.1, artikel 10, stk. 2 og artikel 12, stk. 2, der skal behandles fortroligt, fordi videregivelse af dem kan skade ansøgerens konkurrencemæssige stilling mærkbart. Der vedlægges i så fald dokumentation, hvis rigtighed kan efterprøves.
2. Følgende oplysninger anses ikke for at være fortrolige:
|
a) |
ansøgerens navn og adresse og stoffets kemiske betegnelse |
|
b) |
oplysninger af direkte relevans for vurderingen af stoffets sikkerhed |
|
c) |
analysemetode eller analysemetoder. |
3. Kommissionen afgør efter samråd med ansøgeren, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt, og giver ansøgeren og autoriteten meddelelse om sin beslutning.
4. Autoriteten udleverer efter anmodning alle de oplysninger, den er i besiddelse af, til Kommissionen og medlemsstaterne.
5. Kommissionen, autoriteten og medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning, behandles fortroligt, undtagen oplysninger, som skal offentliggøres, hvis omstændighederne gør det påkrævet for at beskytte menneskers sundhed.
6. Hvis en ansøger trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, vil alle produktions- og forretningsoplysninger, herunder oplysninger om forskning og udvikling samt oplysninger, hvor Kommissionen og ansøgeren er uenige om deres fortrolige karakter, blive behandlet fortroligt af autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne.
Artikel 21
Fælles anvendelse af eksisterende data
Oplysningerne i en ansøgning indgivet i henhold til artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, kan anvendes til fordel for en anden ansøger, forudsat at autoriteten mener, at stoffet er det samme som det, den oprindelige ansøgning vedrørte, herunder renhedsgrad og urenhedernes art, og at den anden ansøger har aftalt med den oprindelige ansøger, at de pågældende oplysninger må anvendes.
Artikel 22
Ændringer af bilag I og II
Ændringer af bilag I og II vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2.
Artikel 23
Komité
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager sin egen forretningsorden.
Artikel 24
Tilsyn og kontrolforanstaltninger
1. Medlemsstaterne gennemfører officielle kontrolforanstaltninger til håndhævelse af denne forordning i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen vedrørende officiel kontrol med fødevarer og foderstoffer.
2. For at fremme en samordnet tilgang til gennemførelsen af stk. 1 bistår autoriteten om nødvendigt og efter anmodning fra Kommissionen med at udforme tekniske retningslinjer for prøvetagning og prøvning.
3. EF-referencelaboratoriet for materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, og nationale referencelaboratorier, oprettet i henhold til forordning (EF) nr. .../2004 [om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes], bistår medlemsstaterne ved gennemførelsen af stk. 1 ved at medvirke til, at analyseresultaterne bliver ensartede og af høj kvalitet.
Artikel 25
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den ... (13) og giver straks meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.
Artikel 26
Ophævelse
Direktiv 89/109/EØF og 80/590/EØF ophæves.
Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 27
Overgangsbestemmelser
Materialer og genstande, der lovligt er markedsført før datoen for denne forordnings ikrafttræden, kan markedsføres så længe lager haves.
Artikel 28
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 15 anvendes fra den ... (14).
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004.
(4) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 38. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(5) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(6) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).
(7) EFT L 151 af 19.6.1980, s. 21.
(8) EUT L ...
(9) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(11) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).
(12) Indtil en sådan vejledning er offentliggjort, kan ansøgere konsultere »Guidelines of the Scientific Committee on Food for the presentation of an application for safety assessment of a substance to be used in food contact materials prior to its authorisation« ( http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out82_en.pdf ) .
(13) Seks måneder efter offentliggørelsen af denne forordning.
(14) To år efter vedtagelsen af denne forordning.
BILAG I
LISTE OVER GRUPPER AF MATERIALER OG GENSTANDE, DER KAN BLIVE UNDERGIVET SÆRFORANSTALTNINGER
|
1) |
Aktive og intelligente materialer og genstande |
|
2) |
Klæbemidler |
|
3) |
Keramik |
|
4) |
Kork |
|
5) |
Naturgummi (kautsjuk) |
|
6) |
Glas |
|
7) |
Ionbytterharpikser |
|
8) |
Metaller og legeringer |
|
9) |
Papir og pap |
|
10) |
Plast |
|
11) |
Tryksværte |
|
12) |
Celluloseregenerater |
|
13) |
Silikoner |
|
14) |
Tekstiler |
|
15) |
Lak og beklædninger |
|
16) |
Voks |
|
17) |
Træ |
BILAG II
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 89/109/EØF |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
- |
Artikel 2 |
|
Artikel 2 |
Artikel 3 |
|
- |
Artikel 4 |
|
Artikel 3 |
Artikel 5 |
|
- |
Artikel 6 |
|
- |
Artikel 7 |
|
- |
Artikel 8 |
|
- |
Artikel 9 |
|
- |
Artikel 10 |
|
- |
Artikel 11 |
|
- |
Artikel 12 |
|
Artikel 4 |
- |
|
- |
Artikel 13 |
|
- |
Artikel 14 |
|
Artikel 6 |
Artikel 15 |
|
- |
Artikel 16 |
|
- |
Artikel 17 |
|
Artikel 5 |
Artikel 18 |
|
Artikel 7 |
- |
|
- |
Artikel 19 |
|
- |
Artikel 20 |
|
- |
Artikel 21 |
|
- |
Artikel 22 |
|
Artikel 8 |
- |
|
Artikel 9 |
Artikel 23 |
|
- |
Artikel 24 |
|
- |
Artikel 25 |
|
Artikel 10 |
Artikel 26 |
|
- |
Artikel 27 |
|
Artikel 11 |
- |
|
Artikel 12 |
- |
|
Artikel 13 |
Artikel 28 |
|
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag II |
- |
|
Bilag III |
Bilag III |
|
Direktiv 80/590/EØF |
Nærværende forordning |
|
Bilag |
Bilag II |
P5_TA(2004)0236
Udviklingssamarbejde med Sydafrika ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1726/2000 om udviklingssamarbejde med Sydafrika (KOM(2003) 627 — C5-0495/2003 — 2003/0245(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 627) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179 (C5-0495/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0132/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0245
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1726/2000 om udviklingssamarbejde med Sydafrika
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1726/2000 af 29. juni 2000 om udviklingssamarbejde med Sydafrika (3) forlægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrevision inden den 31. oktober 2003. På grundlag af denne midtvejsrevision er der foreslået visse ændringer til forordning (EF) nr. 1726/2000. |
|
(2) |
Midtvejsrevisionen indeholder forskellige forslag til forbedring af gennemførelsen af udviklingssamarbejdet med Sydafrika, og nogle af disse forslag indgik allerede i den landestrategievaluering, der blev gennemført i 2002, og de blev taget i betragtning i det flerårige vejledende program for 2003-2005. De vedrører blandt andet integration af ligestillingsaspektet i alle projektfaser fra planlægning til gennemførelse, mere strømlinede administrative procedurer, forbedring af kriterier for vurdering af udformning af projekter og programmer samt afklaring af betingelserne for tildeling af støtte til regionale programmer fra Det Europæiske Genopbygnings- og Udviklingsprogram (EPRD). |
|
(3) |
Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4) er det muligt at yde midler til Den Sydafrikanske Republik via direkte budgetstøtte. Forordning (EF) nr. 1726/2000 kunne imidlertid fortolkes, som om det er udelukket at yde budgetstøtte, der ikke er målrettet. I anden del, afsnit IV, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5) findes der særlige bestemmelser vedrørende »Foranstaltninger udadtil«. Det er derfor hensigtsmæssigt at bringe forordning (EF) nr. 1726/2000 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6). |
|
(4) |
Med henblik på gennemførelsen af Det Europæiske Genopbygnings- og Udviklingsprogram (EPRD) og særlig det flerårige vejledende program 2000-2002 bør forordning (EF) nr. 1726/2000 justeres, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af sektororienterede programmer, finansiering via budgetstøtte og fælles finansiering af projekter og programmer vedrørende regionalt samarbejde og regional integration. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1726/2000 trådte i kraft i 2000 og udløber den 31. december 2006. I henhold til artikel 6, stk. 1, skal der imidlertid foretages en treårig programmering. Der bør fastsættes bestemmelser om fireårige vejledende programmer, således at programmerne svarer til forordningens gyldighedsperiode. |
|
(6) |
Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (7), som Sydafrika også har tiltrådt, blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000. Protokol nr. 3 til aftalen definerer Sydafrikas status med forbehold i henhold til aftalen. |
|
(7) |
Rådet godkendte ved afgørelse 1999/753/EF af 29. juli 1999 (8) den midlertidige anvendelse af aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Den Sydafrikanske Republik. I bilag X til aftalen er det fastsat, at Fællesskabet yder støtte til omlægningen af den sydafrikanske vin- og spiritussektor og til markedsføring og distribution af sydafrikanske vine og spiritusvarer. De to tilsvarende aftaler om handel med vin og handel med spiritus blev godkendt ved henholdsvis Rådets afgørelse 2002/51/EF (9) og Rådets afgørelse 2002/52/EF (10) , begge af 21. januar 2002. Det er derfor nødvendigt at indføje et ekstra beløb i det finansielle referencegrundlag, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1726/2000. |
|
(8) |
Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond har i praksis fungeret som »Sydafrika-udvalg« i forbindelse med forordning (EF) nr. 1726/2000. Det er hensigtsmæssigt at nedsætte udvalget officielt. |
|
(9) |
Ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1726/2000 skal Kommissionen høre udvalget om de finansieringsafgørelser, som den påtænker at træffe vedrørende projekter og programmer til en værdi på over 5 mio. EUR. Det er hensigtsmæssigt at hæve dette loft til 8 mio. EUR af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og rationalisering af procedurerne. |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 1726/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1726/2000 foretages følgende ændringer:
|
1. |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: » 1. Programmerne skal tage sigte på bekæmpelse af fattigdom, tage hensyn til behovene i tidligere ugunstigt stillede samfund, omfatte den miljømæssige dimension af udvikling og sikre integration af ligestillingsaspektet, navnlig ved at styrke kvinders deltagelse i alle faser af den politiske beslutningstagning, herunder planlægning og gennemførelse. Der skal i alle disse programmer lægges særlig vægt på at styrke institutionernes kapacitet. « |
|
2. |
Artikel 2, stk. 2, indledning, affattes således: »Udviklingssamarbejde i henhold til denne forordning rettes fortrinsvis mod de samarbejdsområder, der er omhandlet i artikel 8 i Cotonou-aftalens protokol nr. 3 om Sydafrika, og navnlig mod:« |
|
3. |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
|
4. |
Artikel 5 udgår |
|
5. |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Programmering 1. Der foretages en flerårig vejledende programmering i nær kontakt med den sydafrikanske regering under hensyntagen til resultaterne af den koordination, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6 og 7. Den vejledende programmeringsproces skal i fuldt omfang overholde princippet om, at programmeringen skal tage hensyn til støttemodtagernes behov. 2. Til forberedelse af hver programmeringsrunde udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, også på stedet, et strategidokument i dialog med den sydafrikanske regering. I dette strategidokument skal der tages hensyn til resultaterne af de seneste generelle evalueringer af foranstaltninger, der er finansieret i henhold til forordning (EF) nr. 2259/96 og nærværende forordning, samt andre regelmæssige evalueringer. Det forbindes med en problemorienteret analyse og omfatter tværgående spørgsmål som f.eks. mindskelse af fattigdommen, ligestilling mellem kønnene, miljø og bæredygtighed. Et udkast til det flerårige vejledende program vedlægges strategidokumentet. Der udvælges et begrænset antal samarbejdssektorer på grundlag af de områder, der er fastlagt i artikel 2 i denne forordning. For disse sektorer fastlægges der nærmere bestemmelser og ledsageforanstaltninger. Der udvikles så vidt muligt resultatindikatorer for at lette gennemførelsen af målene og evalueringen af virkningen. Strategidokumentet og udkastet til flerårigt vejledende program gennemgås af det i artikel 8, stk. 1, omhandlede udvalg, i det følgende benævnt »udvalget«. Udvalget afgiver udtalelse efter proceduren i artikel 8, stk. 2. 3. Det flerårige vejledende program forhandles og underskrives af Kommissionen og den sydafrikanske regering. Det endelige resultat af forhandlingerne tilsendes udvalget til orientering. Hvis flere end et udvalgsmedlem anmoder herom, drøftes dokumentet i udvalget. 4. Udvalget gennemgår en gang om året strategidokumentets og det flerårige vejledende programs virkemåde, resultater og fortsatte relevans. Hvis evalueringerne eller anden relevant udvikling kræver det, kan udvalget opfordre Kommissionen til at forhandle ændringer i det flerårige vejledende program med den sydafrikanske regering. 5. På grundlag af et oplæg fra Kommissionen drøfter udvalget en gang om året de almindelige retningslinjer for foranstaltningerne i det kommende år.« |
|
6. |
Artikel 7, stk. 2, udgår |
|
7. |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
|
8. |
I artikel 10, stk. 1, erstattes beløbet »885,5 mio. EUR« med beløbet »900,5 mio. EUR«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004.
(3) EFT L 198 af 4.8.2000, s. 1.
(4) EFT L 312 af, 23.12.1995, s. 1.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(8) EFT L 311 af 4.12.1999, s.1.
P5_TA(2004)0237
Fluorholdige drivhusgasser ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser (KOM(2003) 492 — C5-0397/2003 — 2003/0189(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 492) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0397/2003), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om retsgrundlaget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 63, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0172/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0189
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om visse fluorholdige drivhusgasser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I sjette miljøhandlingsprogram »Miljø 2010: vores fremtid, vores ansvar« (4) anføres klimaændringerne som et prioriteret indsatsområde. I programmet erkendes det, at EF er forpligtet til at opnå en 8 %'s reduktion i emissionen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet, og at de globale drivhusgasemissioner på længere sigt skal nedbringes med ca. 70% i forhold til 1990-niveauet. |
|
(2) |
Endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet. |
|
(3) |
Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (6) forpligter Fællesskabet og dets medlemsstater til at reducere deres samlede menneskeskabte emissioner af de i bilag A til protokollen opførte drivhusgasser med 8% i forhold til 1990-niveauet i perioden 2008 til 2012. |
|
(4) |
I bilag II til beslutning 2002/358/EF er der fastsat forskellige reduktionsmål for de enkelte medlemsstater. Derfor er disse forpligtet til at træffe individuelle foranstaltninger. Følgelig er det også nødvendigt, at de enkelte medlemsstater har mulighed for at træffe eller bibeholde passende foranstaltninger for at nå deres nationale reduktionsmål. |
|
(5) |
Der bør fastsættes bestemmelser om forebyggelse og minimering af emissioner af fluorholdige drivhusgasser, uden at det berører Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (7), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (9) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (10). |
|
(6) |
Eftersom der eksisterer alternativer til hydrofluorcarbon (HFC), perfluorcarbon (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) for langt størstedelen af de forskellige brugsformer, er det væsentligt at begrænse deres anvendelse til de brugsformer, hvor der ikke findes noget alternativ. |
|
(7) |
Medlemsstaterne er ved at træffe eller planlægge indbyrdes forskellige foranstaltninger med henblik på at reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser . Sådanne indbyrdes forskellige foranstaltninger kunne forårsage handelshindringer eller konkurrenceforvridning på det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan for at sikre, at det indre marked beskyttes ved hjælp af ensartede krav til overvågning, indeslutning samt markedsføring og anvendelse af fluorholdige drivhusgasser . |
|
(8) |
Markedsførings- og anvendelsesrestriktioner for nogle anvendelser af fluorholdige drivhusgasser anses for hensigtsmæssige for at forebygge forvridninger på det indre marked som følge af, at medlemsstater træffer forskellige foranstaltninger. Hvor der findes levedygtige alternativer og hvor forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig, er det nødvendigt at tage hensyn til frivillige tiltag i nogle industrisektorer, samt at der til stadighed foregår udvikling af alternativer. |
|
(9) |
Kyoto-protokollen kræver indberetning af emissioner af fluorholdige drivhusgasser , og data om produktion, import og eksport af fluorholdige drivhusgasser kan benyttes ved kontrol af nøjagtigheden af disse indberetninger. Der bør derfor kræves årlig indberetning fra producenter, importører og eksportører af fluorholdige drivhusgasser. Medlemsstaterne bør desuden have mulighed for at indføre yderligere nationale indberetningspligter, med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen til at registrere og indberette emissioner af fluorholdige drivhusgasser på deres nationale område. |
|
(10) |
Emissioner af hydrofluorcarbon-134 a (HFC-134 a) fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer er årsag til voksende bekymring på grund af deres medvirken til klimaændringer. Der forventes at være omkostningseffektive og sikre alternativer til rådighed meget snart. Disse alternativer skader ikke eller skader klimaet meget mindre og har ikke negative virkninger på køretøjers energiforbrug og tilknyttede kuldioxidemissioner . |
|
(11) |
For at fremme overvågning og efterprøvning af udsivning fra luftkonditionering i nye køretøjer vil Kommissionen fremme udarbejdelsen af europæiske standarder og træffe andre nødvendige foranstaltninger med henblik på ændring af den relevante europæiske lovgivning om typegodkendelse. |
|
(12) |
Virksomhed i forbindelse med ibrugtagning, servicering og vedligeholdelse samt genvinding og inspektion er internationale erhverv, der bør udføres af fagfolk med en passende uddannelse og autorisation. Udarbejdelsen af europæiske kriterier for faglige kvalifikationer er væsentlig for at opfylde denne forordnings mål. |
|
(13) |
Der bør indføres bestemmelser om overvågning, revurdering og revision af bestemmelserne i denne forordning. |
|
(14) |
Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at reglerne anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(15) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. |
|
(16) |
For at bevare det indre marked kan målet for den påtænkte handling, nemlig indeslutning, indberetning, begrænsning af anvendelse og markedsføring af visse fluorholdige drivhusgasser , ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(17) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11) gennem det udvalg, der blev nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (12) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for indeslutning, anvendelse og genvinding af fluorholdige drivhusgasser, herunder hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid, som opført i bilag A til Kyoto-protokollen, for markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder disse gasser, og for indberetning af data om disse gasser . Bilag I indeholder en vejledende liste over de gasser, der er omfattet af denne forordning.
Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af direktiv 75/442/EØF, direktiv 96/61/EF, direktiv 2000/53/EF og direktiv 2002/96/EF.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning anvendes følgende definitioner:
|
a) |
»producent«: enhver fysisk eller juridisk person, der fremstiller fluorholdige drivhusgasser i Fællesskabet |
|
b) |
»markedsføring«: forsyning eller levering til tredjemand, mod eller uden betaling, af fluorholdige drivhusgasser, som er omfattet af denne forordning, eller af produkter og anlæg , der indeholder sådanne gasser eller behøver dem for at fungere. Med hensyn til køretøjer relaterer »markedsføring« til nye køretøjstyper |
|
c) |
»beholder«: transportabelt trykbærende udstyr som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 (13) til levering af fluorholdige drivhusgasser. Denne definition omfatter ikke beholdere til analyseformål i laboratorier og dosisinhalatorer |
|
d) |
»genvinding«: indsamling og oplagring af fluorholdige drivhusgasser fra f.eks. anlæg, udstyr og beholdere i forbindelse med deres servicering eller bortskaffelse |
|
e) |
»genanvendelse«: fornyet anvendelse af genvundne fluorholdige drivhusgasser efter en grundlæggende rensningsproces, f.eks. filtrering og tørring. For kølemidler indebærer genanvendelse normalt, at det pågældende stof fyldes på anlægget igen, og det foregår ofte på stedet |
|
f) |
»regenerering«: fornyet forarbejdning og opgradering af en genvundet fluorholdig drivhusgas ved f.eks. filtrering, tørring, destillation og kemisk behandling med henblik på at oparbejde gassen til en nærmere specificeret standard. Regenerering indebærer ofte forarbejdning off site i et centralt anlæg |
|
g) |
»destruktion«: irreversibel omdannelse af et stofs kemiske natur |
|
h) |
»køretøjer«: alle køretøjer i kategori M1 og i klasse I i kategori N1, som defineret i bilag II til direktiv 70/156/EØF (14) |
|
i) |
»hydrofluorcarbon«: en organisk forbindelse, der består af kulstof, brint og fluor, og hvor molekylet ikke indeholder mere end seks kulstofatomer, hvad enten isoleret, i en blanding eller i et præparat, og hvad enten den er helt ny, er genvundet, genanvendt eller regenereret |
|
j) |
»perfluorcarbon«: en organisk forbindelse, der kun består af kulstof og fluor, og hvor molekylet ikke indeholder mere end seks kulstofatomer, hvad enten isoleret, i en blanding eller i et præparat, og hvad enten den er helt ny, er genvundet, genanvendt eller regenereret |
|
k) |
»fluorholdige drivhusgasser«: hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) og præparater, der indeholder disse stoffer, undtagen præparater, der er kontrollerede stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000, eller som har et globalt opvarmningspotentiale på under 15 |
|
l) |
»globalt opvarmningspotentiale«: enten det globale opvarmningspotentiale med en tidshorisont på 100 år, der er offentliggjort i den anden vurderingsrapport, som Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) har vedtaget, eller _ hvor denne værdi ikke er offentliggjort i ovennævnte rapport — et globalt opvarmningspotentiale, der er fastsat i overensstemmelse med IPCC's metodologi |
|
m) |
»luftkonditioneringsanlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med et potentiale for global opvarmning på over 50 «: luftkonditioneringsanlæg der anvender hydrofluorcarboner, hvis potentiale for global opvarmning overstiger 50 som anført i bilag I . I forbindelse med motorkøretøjer forstås der herved luftkonditioneringsanlæg, som har til formål at konditionere luften i passagerrummet under anvendelse af hydrofluorcarboner, hvis potentiale for global opvarmning overstiger 50 som anført i bilag I |
|
n) |
» tekniske spraydåser«: spraydåser, der benyttes i forbindelse med vedligeholdelse, reparation, rengøring, testning, desinfektion, byggeri, installation og andre anvendelsesformål, i forbindelse med hvilke der af sikkerhedshensyn kræves en ikke antændelig formulering, herunder spaghettispray som opført i bilaget til direktiv 94/48/EF (15) |
|
o) |
»småserieproducent«: bilfabrikanter, der maximalt sælger 50 000 køretøjer pr. kalenderår i Den Europæiske Union. |
Artikel 3
Forebyggelse
Der skal træffes alle teknisk og økonomisk mulige foranstaltninger for at forebygge og minimere emissioner af fluorholdige drivhusgasser.
Artikel 4
Indeslutning
1. Indehavere og operatører træffer alle teknisk og økonomisk mulige foranstaltninger for at forebygge og minimere emissioner af fluorholdige drivhusgasser .
2. Inden køle-, luftkonditionerings- og varmepumpesystemer tages i brug, underkastes alle komponenter og det samlede system standardiserede prøver, der defineres efter proceduren i artikel 15, stk. 2.
3. Operatørerne af stationære køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumpeanlæg og brandsikringssystemer, der ikke er udformet i overensstemmelse med ISO-standard 14520, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser, sikrer på ibrugtagningstidspunktet og derefter, jf. stk. 5, at systemer, der indeholder mindst ét kredsløb med 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres af en autoriseret virksomhed eller fagmand.
4. Med forbehold af stk. 5, sikrer indehaveren, at stationære — og mobile, bortset fra de i artikel 10 omhandlede anlæg — køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg samt brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med undtagelse af udstyr og anlæg udelukkende til personlig brug, kontrolleres for udsivning efter vedligeholdelse og på regelmæssigt grundlag efter følgende plan:
|
a) |
anlæg, der omfatter mindst ét uafhængigt fyldt kredsløb, og som indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres af akkrediterede virksomheder/autoriseret personale mindst en gang om året |
|
b) |
anlæg, der indeholder 30 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres af akkrediterede virksomheder/autoriseret personale fire gange om året |
|
c) |
anlæg, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres af akkrediterede virksomheder/autoriseret personale hver måned. |
Såfremt der med hensyn til litra a) konstateres udsivning, og denne udbedres, foretages der inspektion en måned senere.
Såfremt der med hensyn til litra b) og c) ikke konstateres udsivning ved tre på hinanden følgende inspektioner, halveres inspektionernes hyppighed til henholdsvis seks måneder og to måneder.
Såfremt der med hensyn til brandsikringssystem forefindes en eksisterende inspektionsordning, der opfylder ISO 14520-standarden, kan disse inspektioner også opfylde denne forordnings krav, såfremt de foretages mindst lige så hyppigt.
5. Hvor der forefindes et fastinstalleret eller et mobilt udsivningsdetektionssystem til overvågning af områder, hvor udsivning er sandsynlig, foretages kontrollen i de i stk. 4, litra b), nævnte tilfælde to gange om året og i de i stk. 4, litra c), nævnte tilfælde fire gange om året. Kontrolhyppigheden nedsættes til en gang om året i de i artikel 4, litra b), nævnte tilfælde og to gange om året i de artikel 4, litra c), nævnte tilfælde, såfremt der ved kontrollen i tre på hinanden følgende år ikke er konstateret udsivning .
6. Operatører af stationære køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg samt brandsikringssystemer , der omfatter mindst et separat fyldt kredsløb, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, installerer udsivningsdetektionsudstyr til overvågning af de områder, hvor udsivning er sandsynlig .
7. Indehavere og operatører af stationære køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg samt brandsikringssystemer, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, registrerer mængder og typer installerede fluorholdige drivhusgasser , eventuelle efterfyldninger og den mængde, der genvindes under vedligeholdelse og servicering. Registeroplysningerne stilles på anmodning til rådighed for de kompetente myndigheder og Kommissionen.
8. Udsivning påvises og afhjælpes hurtigst muligt af en behørigt autoriseret person.
9. Enheder, der installerer, distribuerer eller vedligeholder brandsikringssystemer, registreres hos den relevante kompetente myndighed.
Artikel 5
Genvinding
1. Fluorholdige drivhusgasser indeholdt i følgende typer anlæg genvindes med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion:
|
a) |
kølekredsløb i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg |
|
b) |
udstyr, der indeholder opløsningsmidler |
|
c) |
brandsikringssystemer og brandslukkere, og |
|
d) |
højspændingsanlæg |
Genvinding skal ske ved servicering og vedligeholdelse af de pågældende anlæg og i forbindelse med den endelige bortskaffelse heraf.
2. Ubrugte fluorholdige drivhusgasser i beholdere, der kan genpåfyldes, genvindes med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion.
3. Fluorholdige drivhusgasser i andre produkter og anlæg genvindes i det omfang, det er teknisk muligt og lønsomt med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion.
4. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et offentligt tilgængeligt elektronisk register over akkrediterede virksomheder og autoriseret personale.
Artikel 6
Uddannelses- og autoriseringssprogrammer
1. Medlemsstater udarbejder programmer for uddannelse og autorisation/akkreditering af det personale / de serviceringsvirksomheder, der håndterer fluorholdige drivhusgasser, herunder dem, som udfører de aktiviteter, der vedrører ibrugtagning og vedligeholdelse, samt genvinding og inspektion som omhandlet i artikel 4, stk. 2-7, og artikel 5, på grundlag af en række kriterier, der garanterer professionelle standarder, eller som tilpasser allerede eksisterende ordninger til kravene i denne forordning .
Indehaveren af anlægget/systemet er ansvarlig for at sikre, at det involverede personale/serviceringsvirksomheden har den krævede autorisation/akkreditering.
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at udstede den påbudte autorisation/akkreditering til virksomheder og personale i de pågældende industrisektorer og for at kontrollere den korrekte gennemførelse af autoriserings-/akkrediteringsordningen og den fortsatte overensstemmelse med kravene om færdigheder og kvalifikationer. Autoriseringen/akkrediteringen finder anvendelse på:
|
— |
ibrugtagning |
|
— |
servicering |
|
— |
vedligeholdelse |
|
— |
aktiviteter med hensyn til genvinding og inspektion som omhandlet i artikel 4 og 5. |
2. Programmer for autorisering/akkreditering skal sikre, at det personale eller de serviceringsvirksomheder, der udfører aktiviteterne som omhandlet i artikel 4 og 5, har tilstrækkeligt kendskab til gældende bestemmelser og standarder samt tilstrækkelige færdigheder i sikker håndtering af den type og størrelse anlæg, som den pågældende kommer til at håndtere inden for sit fag.
3. Såfremt en medlemsstat finder, at de kriterier for faglige kvalifikationer, der attesterer et tilstrækkeligt færdighedsniveau til at foretage ibrugtagning, servicering, vedligeholdelse samt de aktiviteter med hensyn til genvinding og inspektion, der er omhandlet i artikel 4 og 5, og på grundlag af hvilke de kompetente myndigheder anerkender kvalifikationer opnået i en anden medlemsstat, ikke giver tilstrækkelige garantier for faglige kvalifikationer, underretter den Kommissionen herom.
Kommissionen træffer i givet fald afgørelse om fastsættelse af væsentlige krav for og om gensidig anerkendelse af programmerne for uddannelse og autorisering/akkreditering efter proceduren i artikel 16, stk. 2.
4. Inden to år efter denne forordnings ikrafttræden giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om uddannelses- og autoriseringsprogrammer, som omhandlet i stk. 1 og 2. Kommissionen vurderer, om et program er i overensstemmelse med stk. 2, og godkender det i bekræftende fald efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Medlemsstaterne skal anerkende autorisationer, der er udstedt i en anden medlemsstat, og må ikke begrænse retten til at yde tjenester eller til fri etablering på grundlag af autorisationer udstedt i en anden medlemsstat , forudsat at autoriserings-/akkrediteringsprogrammerne er blevet godkendt af Kommissionen .
5. Inden et år efter forordningens ikrafttræden fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2, formatet for disse oplysninger.
Artikel 7
Indberetning
1. Inden den 31. marts hvert år at regne fra det andet kalenderår efter forordningens ikrafttræden indberettes følgende data for det foregående år til Kommissionen:
|
a) |
Hver producent af fluorholdig drivhusgas , der producerer mere end 1 ton pr. år, skal angive:
|
|
b) |
Hver importør af fluorholdige drivhusgasser, herunder hver producent, der også importerer, skal angive:
|
|
c) |
Hver eksportør, der eksporterer mere end 1 ton pr. år, herunder hver producent, der også eksporterer, skal angive:
|
2. Kommissionen foretager en undersøgelse for at vurdere, hvilke konsekvenser import og eksport af anlæg med fluorholdige drivhusgasser har for de ovennævnte skøn over forventede emissioner.
3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager hvert andet år en gennemgang af et repræsentativt udvalg af fortegnelserne over hver af de i artikel 4, stk. 4, nævnte kategorier og indberetter de anslåede emissioner til Kommissionen. Formatet for denne indberetning fastlægges efter proceduren i artikel 15, stk. 2, inden et år efter denne forordnings ikrafttræden.
4. Formatet for den indberetning, der er omhandlet i stk. 1, udarbejdes efter proceduren i artikel 15, stk. 2, inden et år efter denne forordnings ikrafttræden.
5. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, den modtager.
6. Med hensyn til brandsikringssystemer registreres de faktiske udsivninger, svarende til oplysninger om efterfyldninger, jf. artikel 3, stk. 7, i stedet for denne artikels stk. 1 og 4. Disse data registeres af uddannet og autoriseret personale, jf. artikel 6, stk. 1.
7. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 15, stk. 2, ændre indberetningskravene for at forbedre anvendelsen i praksis af de pågældende indberetningskrav.
Artikel 8
Begrænsning af anvendelse
1. Anvendelse af svovlhexafluorid til magnesiumstøbning forbydes fra den 1. januar 2007.
2. Anvendelse af svovlhexafluorid til oppumpning af bildæk forbydes fra dagen for denne forordnings ikrafttræden .
Artikel 9
Markedsføring
Markedsføring af produkter og anlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller behøver dem for at fungere, i de i bilag II anførte anvendelser, forbydes som angivet i det pågældende bilag.
Medlemsstaterne fremmer markedsføring af køle- og luftkonditioneringsanlæg, der anvender gasser med et potentiale for global opvarmning på under 150. Hvis medlemsstaterne indfører skatte- og afgiftsmæssige eller andre incitamenter for at fremme markedsføringen af sådanne anlæg, underretter de Kommissionen om disse foranstaltninger.
Artikel 10
Luftkonditioneringsanlæg i nye køretøjer
1. Fra den 31. december 2006 skal enhver, der markedsfører nye typer køretøjer med luftkonditionering, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med et potentiale for global opvarmning på over 150, sikre sig, at udsivningen er blevet testet til ikke at overstige de grænseværdier, der er fastsat ved en specifik harmoniseret testprocedure vedtaget af Kommissionen .
2. Kommissionen fastsætter en standard for måling af udsivningen.
3. Fra den 1. januar 2011 må medlemsstaterne ikke længere tildele EU-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EØF for en ny køretøjstype, når de i luftkonditioneringsanlægget anvendte drivhusgasser har et potentiale for global opvarmning på over 50. For småserieproducenter gælder dette fra den 1. januar 2013.
4. Fra den 1. januar 2014 nægter medlemsstaterne registrering og forbyder salg og ibrugtagning af nye køretøjer, der er udstyret med luftkonditioneringsanlæg, hvor de anvendte fluorholdige drivhusgasser har et potentiale for global opvarmning på over 50.
5. Medlemstaterne tilskynder til installering af luftkonditioneringssystemer, der anvender gas, f.eks. CO2, som er effektiv og har et potentiale for global opvarmning på under 100. Såfremt medlemsstaterne indfører skatte- og afgiftsmæssige eller andre incitamenter til at fremme installering af systemer med lavere potentiale for global opvarmning, underretter de Kommissionen om disse foranstaltninger.
6. Medlemsstaterne kan anvende finansielle eller skatte- og afgiftsmæssige incitamenter til ombygning af ibrugtagne køretøjer, såfremt der indbygges luftkonditioneringsanlæg, hvor de anvendte fluorholdige drivhusgasser har et potentiale for global opvarmning på under 50.
Artikel 11
Fremme af alternativer
Medlemsstaterne støtter markedsføring af anlæg, der anvender gasser med et potentiale for global opvarmning på under 100. Hvis medlemsstaterne indfører skatte- og afgiftsmæssige eller andre incitamenter for at fremme markedsføringen af sådanne anlæg, underretter de Kommissionen om disse foranstaltninger.
Artikel 12
Forbrugeroplysning
Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne og borgerne orienteres om potentialet for global opvarmning i produkter, der indeholder fluorholdige drivhusgasser.
Artikel 13
Fremskridtsrapport
Senest to år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en fremskridtsrapport om udviklingen af klimavenlige luftkonditioneringsanlæg. På grundlag af denne rapport tager Kommissionen datoerne for indførelse heraf i henhold til artikel 10, stk. 1 og 3, op til overvejelse, hvorefter den bekræfter disse eller forelægger eventuelle forslag om ændring.
Artikel 14
Revision
1. På grundlag af fremskridt inden for potentiel indeslutning eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i luftkonditionerings- og køleanlæg vil Kommissionen revidere gældende lovgivning og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2005. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til nye bestemmelser.
2. Inden to år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om mulighederne for gradvis at fjerne HFC i nye luftkonditionerings-, køle- og varmepumpeanlæg på grundlag af en vurdering af alternative teknologier med lavere samlede (direkte og indirekte) drivhusgasemissioner.
3. Kommissionen forelægger senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om erfaringerne med anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal bl.a. indeholde:
|
— |
en vurdering af virkningerne af relevante bestemmelser om emissioner og fremskrevne emissioner af fluorholdige drivhusgasser og en undersøgelse af disse bestemmelsers lønsomhed. |
|
— |
en vurdering af de uddannelses- og autoriseringsprogrammer, som medlemsstaterne har udarbejdet i medfør af artikel 6, stk. 1 |
|
— |
en vurdering af behovet for normer på fællesskabsplan for begrænsning af emissioner af fluorholdige drivhusgasser fra anlæg, herunder tekniske krav til produkters og anlægs udformning |
|
— |
en vurdering af behovet for udvikling og formidling af noter om den bedste tilgængelige teknik og bedste miljøpraksis vedrørende forebyggelse og minimering af emissioner af fluorholdige drivhusgasser |
|
— |
et generelt overblik over den teknologiske udvikling, indhøstede erfaringer, miljøkrav samt virkningerne på det indre marked |
|
— |
en undersøgelse af, om de i artikel 5 nævnte bestemmelser og mål vedrørende genvinding, regenerering eller destruktion af fluorholdige drivhusgasser overholdes henholdsvis nåes, samt en vurdering af, om der er behov for revision af gældende definitioner, krav og godkendelsesprocedurer vedrørende grænseoverskridende transport af fluorholdige drivhusgasser med henblik på genvinding eller termisk genanvendelse. |
4. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF af 27. september 2001 om opvarmningsanlæg til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (16) for at tage højde for de nødvendige kontrolprocedurer til måling af udsivningen fra luftkonditioneringsanlæg i køretøjer.
Artikel 15
Udvalg vedrørende fluorholdige drivhusgasser
1. Kommissionen bistås af et stående udvalg vedrørende fluorholdige drivhusgasser .
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes i artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
Artikel 16
Udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
1. Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.
3. Alle andre spørgsmål vedrørende denne forordnings gennemførelse kan forelægges udvalget til udtalelse.
4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 17
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler vedrørende sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer de fornødne foranstaltninger til sikring af, at reglerne anvendes. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres regler vedrørende sanktioner senest et år efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den straks om senere ændringer heraf.
Artikel 18
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 31. marts 2004.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1).
(5) EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.
(6) EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.
(7) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(8) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(9) EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. Ændret ved Kommissionens direktiv 2002/525/EF (EFT L 170 af 29.6.2002, s. 81.
(10) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24. Ændret ved Kommissionens direktiv 2003/118/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106).
(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(12) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/232/EF (EUT L 71 af 10.3.2004, s. 28).
(13) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 20.
(14) Rådets direktiv 70/156/EØF af 6.2.1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/3/EF (EUT L 49 af 19.2.2004, s. 36).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/48/EF af 7. december 1994 om trettende ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (EFT L 331 af 21.12.1994, s. 7).
(16) EFT L 292 af 9.11.2001, s. 21.
BILAG I
Fluorholdige drivhusgasser
|
Fluorholdig drivhusgas |
Kemisk formel |
Potentiale for global opvarmning |
|
Svovlhexafluorid |
SF6 |
23900 |
|
Hydrofluorcarboner (HFC): |
||
|
HFC-23 |
CHF3 |
11700 |
|
HFC-32 |
CH2F2 |
650 |
|
HFC-41 |
CH3F |
150 |
|
HFC-43-10mee |
C5H2F10 |
1300 |
|
HFC-125 |
C2HF5 |
2800 |
|
HFC-134 |
C2H2F4 |
1000 |
|
HFC-134a |
CH2FCF3 |
1300 |
|
HFC-152a |
C2H4F2 |
140 |
|
HFC-143 |
C2H3F3 |
300 |
|
HFC-143a |
C2H3F3 |
3800 |
|
HFC-227ea |
C3HF7 |
2900 |
|
HFC-236fa |
C3H2F6 |
6300 |
|
HFC-245ca |
C3H3F5 |
560 |
|
HFC-365mfc |
CF3CH2CF2CH3 |
890 |
|
Perfluorcarboner (PFC) |
||
|
Perfluormethan |
CF4 |
6500 |
|
Perfluorethan |
C2F6 |
9200 |
|
Perfluorpropan |
C3F8 |
7000 |
|
Perfluorbutan |
C4F10 |
7000 |
|
Perfluorpentan |
C5F12 |
7500 |
|
Perfluorhexan |
C6F14 |
7400 |
|
Perfluorcyclobutan |
c-C4F8 |
8700 |
BILAG II
|
Fluorholdig drivhusgas |
Anvendelse |
Dato for forbud |
|
Fluorholdige drivhusgasser med et potentiale for global opvarmning på over 50 |
Luftkonditionering i person- og varebiler (nye køretøjstyper) |
1. januar 2011 (1. januar 2013) (1) |
|
Svovlhexafluorid, hydrofluorcarboner og perfluorcarboner |
Engangsbeholdere, undtagen til laboratorie- og analyseformål samt i dosisinhalatorer |
Et år efter ikrafttrædelsesdatoen |
|
Hydrofluorcarboner og perfluorcarboner |
Kølemidler i ikke-indesluttede anlæg med direkte fordampning |
Ikrafttrædelsesdato |
|
Svovlhexafluorid , hydrofluorcarboner og perfluorcarboner |
Ruder |
To år efter ikrafttrædelsesdatoen |
|
Svovlhexafluorid |
Sko |
Ikrafttrædelsesdato |
|
Hydrofluorcarboner |
Enkomponentskum, undtagen ved krav om at opfylde nationale sikkerhedsnormer |
Et år efter ikrafttrædelsesdatoen |
|
Hydrofluorcarboner |
Spraydåser, undtagen ved anvendelse i tekniske spraydåser og dosisinhalatorer eller andre farmaceutiske produkter |
To år efter ikrafttrædelsesdatoen |
|
Hydrofluorcarboner og perfluorcarboner |
Sko |
1. juli 2006 |
(1) For småserieproducenter er datoen 1. januar 2013.
P5_TA(2004)0238
Anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer (KOM(2003) 622 — C5-0505/2003 — 2003/0242(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 622) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0505/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0190/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0242
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fællesskabets lovgivning på miljøområdet skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten , fremme af bæredygtig udvikling og beskyttelse af menneskers sundhed. |
|
(2) |
Fællesskabets sjette handlingsprogram på miljøområdet (5) understreger betydningen af, at der gives hensigtsmæssige miljøoplysninger og reelle muligheder for at inddrage offentligheden i beslutningstagning på miljøområdet, således at ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen fremmes og offentlighedens opmærksomhed omkring miljøspørgsmål og støtte til de trufne afgørelser øges. Det tilskynder, ligesom sine forgængere (6), endvidere til en mere effektiv gennemførelse og anvendelse af Fællesskabets miljølovgivning, herunder håndhævelse af fællesskabsreglerne og indgreb mod overtrædelser af Fællesskabets miljølovgivning. |
|
(3) |
Den 25. juni 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). EF-rettens bestemmelser må være i overensstemmelse med denne konvention, for at Fællesskabet kan indgå den. |
|
(4) |
For at bidrage til konventionens gennemførelse har Fællesskabet vedtaget tre direktiver (7), og der er fremsat forslag til et tredje. Der bør træffes foranstaltninger til, at konventionens krav gælder for Fællesskabets institutioner og organer. |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at behandle Århus-konventionens tre søjler — adgang til oplysninger, deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — i én enkelt retsakt og fastsætte fælles bestemmelser vedrørende målsætninger og definitioner. Dette bidrager til at rationalisere lovgivningen og øge gennemsigtigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes på fællesskabsplan. |
|
(6) |
Som generelt princip skal de rettigheder, Århus-konventionens tre søjler sikrer, være tilgængelige for offentligheden, uden diskrimination på grund af statsborgerskab, nationalitet eller bopæl. |
|
(7) |
I Århus-konventionens artikel 2, stk. 2, defineres offentlige myndigheder bredt, da det grundlæggende begreb er, at enkeltpersoner og disses organisationer bør have visse rettigheder i alle tilfælde, hvor der udøves offentlig myndighed. Det er derfor nødvendigt, at de fællesskabsinstitutioner og -organer, som forordningen omfatter, defineres på samme brede og funktionelle måde , således at definitionen navnlig med hensyn til adgang til information omfatter enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser, som er underlagt fællesskabsinstitutionernes og -organernes kontrol . I overensstemmelse med Århus-konventionen er Fællesskabets institutioner og organer, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed, ikke omfattet. |
|
(8) |
Definitionen på miljøoplysninger omfatter oplysninger i enhver form om miljøets tilstand. Denne definition, som er tilpasset definitionen i direktiv 2003/4/EF, har samme indhold som definitionen i Århus-konventionen. Definitionen på »dokumenter« i artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 (8) omfatter miljøoplysninger som defineret i forordning. |
|
(9) |
Det er hensigtsmæssigt, at denne forordning indeholder en definition på » planer, programmer og politikker « i den i Århus-konventionen anvendte betydning, der er i tråd med den fremgangsmåde, der følges i forbindelse med medlemsstaternes forpligtelser efter gældende EF-ret. » Planer, programmer og politikker på miljøområdet« skal defineres i forhold til deres bidrag til opfyldelsen af eller deres forventede betydelige indvirkning på opfyldelsen af Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger. Afgørelse nr. 1600/2002/EF opstiller målene for Fællesskabets miljøpolitik og foranstaltninger til opfyldelse af disse mål, for en tiårig periode fra den 22. juli 2002. Efter dette programs udløb vil et efterfølgende miljøhandlingsprogram forfølge de samme mål. |
|
(10) |
I betragtning af at miljølovgivningen er i stadig udvikling, og med henblik på at medtage relevante bestemmelser på dette område bør definitionen på miljølovgivning henvise til målsætningerne for Fællesskabets miljøpolitik, navnlig beskyttelse og forbedring af miljøet, fremme af bæredygtig udvikling, herunder menneskers sundhed og beskyttelse af naturressourcerne. |
|
(11) |
Administrative handlinger bør kunne underkastes prøvelse, hvis de har retligt bindende og ekstern virkning. Tilsvarende bør undladelser kunne underkastes prøvelse, hvis der efter miljølovgivningen er pligt til at handle. Da handlinger fra fællesskabsinstitutioner eller -organer, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed, er udelukket fra forordningen, bør det samme være tilfældet for andre undersøgelsesprocedurer, hvor fællesskabsinstitutioner eller -organer handler som administrativ prøvelsesinstans efter traktatens bestemmelser. |
|
(12) |
Århus-konventionen indeholder krav om offentlighedens adgang til miljøoplysninger, enten på anmodning eller gennem aktiv formidling ved de af konventionen omfattede myndigheder. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt på agenturer og lignende organer, der er oprettet ved en fællesskabsretsakt. Den opstiller regler for disse institutioner, der i vid udstrækning stemmer overens med Århus-konventionens bestemmelser. Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 bør udvides til alle andre fællesskabsinstitutioner og -organer. |
|
(13) |
På områder, hvor Århus-konventionens bestemmelser ikke, helt eller delvis, findes i forordning (EF) nr. 1049/2001, bør de tages op i nærværende forordning, navnlig hvad angår indsamling og formidling af miljøoplysninger. |
|
(14) |
For at offentlighedens ret til adgang til miljøoplysninger kan få den ønskede virkning, er det afgørende, at miljøoplysningerne er af god kvalitet. Der bør derfor indføres regler, der forpligter fællesskabsinstitutionerne og -organerne til at sikre oplysningernes kvalitet. |
|
(15) |
Med hensyn til undtagelserne vedrørende adgang til miljøoplysninger bør de relevante bestemmelser i direktiv 2003/4/EF også finde anvendelse på Fællesskabets institutioner og organer. |
|
(16) |
Med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (9) er der allerede skabt et net på fællesskabsplan til fremme af samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, med bistand fra Kommissionen, med henblik på bedre forebyggelse af og kontrol med en række overførbare sygdomme i Fællesskabet. Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 er der indført et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (10), som supplerer medlemsstaternes politik på området. Dette program sigter mod forbedring af oplysning og viden i folkesundhedens interesse og forbedring af kapaciteten til at handle hurtigt og koordineret på trusler mod sundheden, og disse mål er klart i tråd med Århuskonventionens krav. Anvendelsen af denne forordning berører derfor ikke beslutning nr. 2119/98/EF og afgørelse nr. 1786/2002/EF. |
|
(17) |
Ifølge Århus-konventionens artikel 7 første sætning, skal parterne træffe foranstaltninger med henblik på offentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og programmer vedrørende miljøet. |
|
(18) |
Ifølge Århus-konventionen skal disse foranstaltninger omfatte rimelige tidsrammer for oplysning af offentligheden om den pågældende miljøbeslutningsproces. Offentligheden bør informeres om spørgsmål under behandling ved hjælp af redskaber som for eksempel særlige websteder. For at nå det ønskede mål med den offentlige deltagelse skal denne finde sted på et tidligt stadium, hvor alle muligheder står åbne. Resultaterne af den offentlige deltagelse skal tages behørigt i betragtning i beslutningsprocessen for planer, programmer og politikker . Ved fastsættelsen af bestemmelser om offentlig deltagelse skal fællesskabsinstitutionerne og -organerne under hensyntagen til Århus-konventionens målsætninger udpege den del af offentligheden, der kan deltage, herunder relevante ikke-statslige organisationer. |
|
(19) |
Ifølge Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, skal der være adgang til retslige eller andre prøvelsesprocedurer med henblik på at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, som er i strid med miljølovgivningen. Bestemmelserne om adgang til klage og domstolsprøvelse skal derfor både være forenelige med konventionen og med traktaten. På denne baggrund bør denne forordning kun regulere offentlige myndigheders handlinger og undladelser, mens det overlades til medlemsstaterne at regulere private personers handlinger og undladelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF af ... [om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet]. |
|
(20) |
For at sikre tilstrækkelige og effektive retsmidler i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning om adgang til prøvelse for De Europæiske Fællesskabers Domstol, bør den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som er ophav til den handling eller undladelse, som anfægtes, have mulighed for enten at revurdere sin afgørelse eller for at handle, hvis der er tale om undladelse. |
|
(21) |
Århus-konventionen giver ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, ret til at deltage i udarbejdelsen af visse planer og programmer, der vedrører miljøet, samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, hvorimod andre medlemmer af offentligheden skal være berørt af eller have en interesse i afgørelserne eller undladelserne. For at beskytte denne ret mod enhver form for misbrug bør fællesskabsretten fastsætte grundlæggende kriterier for anerkendelse af sådanne kvalificerede organisationer. |
|
(22) |
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne, især Kommissionen, bør imidlertid udfolde større bestræbelser på at gøre de eksisterende procedurer for adgang til oplysninger og til klage og domstolsprøvelse, som for eksempel klagemuligheder og andragender, der behandles af Europa-Parlamentet, smidigere. |
|
(23) |
Organer, der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet og/eller inden for fremme af bæredygtig udvikling , og som opfylder visse betingelser, der sikrer, at de har miljøbeskyttelse og/eller fremme af bæredygtig udvikling som hovedformål, bør have adgang til at iværksætte procedurer på miljøområdet for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af administrative handlinger og undladelser, der er i strid med EF's miljølovgivning. Prøvelsesprocedurer, der iværksættes af sådanne organer, skal vedrøre spørgsmål, der henhører under deres vedtægtsfæstede virksomhed. |
|
(24) |
Medlemmer af offentligheden, der har en tilstrækkelig interesse eller gør gældende, at en rettighed er krænket, bør, hvis de er umiddelbart og individuelt berørt, have adgang til at iværksætte procedurer på miljøområdet vedrørende den processuelle og materielle lovlighed af administrative handlinger og undladelser, der strider mod miljølovgivningen. |
|
(25) |
Hvis anmodninger om intern prøvelse ikke giver det ønskede resultat, bør kvalificerede organer have adgang til at iværksætte procedurer på miljøområdet ved Domstolen for at få prøvet de pågældende administrative handlinger eller undladelser. |
|
(26) |
Denne forordning er forenelig med de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning tager navnlig sigte på miljøbeskyttelse og anvendelse af artikel 37 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
1. Denne forordning indeholder bestemmelser om anvendelse af principperne i FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, i det følgende benævnt Århus-konventionen, på fællesskabsinstitutionerne og -organerne, navnlig ved:
|
a) |
at sikre retten til adgang til miljøoplysninger, som er i fællesskabsinstitutionernes og -organernes besiddelse , er modtaget eller udarbejdet af eller for dem, og at opstille de grundlæggende vilkår og betingelser samt konkrete ordninger for udøvelsen af denne ret |
|
b) |
at sikre, at miljøoplysninger i stigende grad findes på elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnet |
|
c) |
at give mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med fællesskabsinstitutionernes og -organernes udarbejdelse af planer, programmer og politikker , der vedrører miljøet |
|
d) |
at give adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på fællesskabsplan på de i denne forordning fastsatte betingelser. |
2. Anvendelsen af denne forordning berører ikke andre fællesskabsbestemmelser vedrørende adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»den informationssøgende«: enhver fysisk eller juridisk person, der anmoder om miljøoplysninger |
|
b) |
» medlem af offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og , i henhold til national lovgivning, foreninger, organisationer eller grupper bestående af disse personer |
|
c) |
»fællesskabsinstitutioner og -organer«: offentlige institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som er oprettet ved eller på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og som udøver offentlige funktioner, medmindre de handler som dømmende eller lovgivende myndighed |
|
d) |
»kvalificeret organ«: enhver forening eller organisation, hvis formål er at beskytte miljøet og/eller at fremme bæredygtig udvikling , eller som på et givet tidspunkt involveres i en konkret sag om beskyttelse af dens lokale miljø, og som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 19 og 20 |
|
e) |
»miljøoplysninger«: alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden fysisk form, som vedrører:
|
|
f) |
» planer, programmer og politikker , der vedrører miljøet«: planer, programmer og politikker ,
|
Generelle miljøhandlingsprogrammer betragtes også som » planer, programmer og politikker , der vedrører miljøet«.
Denne definition omfatter ikke en fællesskabsinstitutions eller et fællesskabsorgans finans- eller budgetplaner og -programmer eller interne arbejdsprogrammer.
|
g) |
«miljølovgivning»: fællesskabslovgivning, hvis primære eller subsidiære formål er beskyttelse eller forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse og rationel udnyttelse af naturressourcerne på områder som:
|
|
h) |
»forvaltningsakt«: enhver administrativ foranstaltning med bindende og ekstern virkning, som en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan træffer i medfør af miljølovgivningen |
|
i) |
»administrativ undladelse«: undladelse af at træffe en forvaltningsakt fra en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, i tilfælde hvor vedkommende institution eller organ er juridisk forpligtet til at handle i medfør af miljølovgivningen. |
2. Administrative handlinger og administrative undladelser omfatter ikke foranstaltninger truffet af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, der handler som administrativ prøvelsesinstans, f.eks. i medfør af:
|
— |
Traktatens artikel 81, 82, 86 og 87 (konkurrenceregler) |
|
— |
Traktatens artikel 226 og 228 (overtrædelsesprocedurer) |
|
— |
Traktatens artikel 195 (procedurer ved ombudsmanden) |
|
— |
Traktatens artikel 280 (procedurer ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig). |
AFSNIT II
ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER
Artikel 3
Anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001
Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på enhver anmodning fremsat af en informationssøgende om adgang til miljøoplysninger, uden diskrimination på grund af statsborgerskab, nationalitet eller bopæl og, for juridiske personers vedkommende, uden diskrimination på grund af det sted, hvor de har deres registrerede hovedsæde eller et reelt sæde for dens aktiviteter.
For så vidt angår denne forordning betyder »institution« i forordning (EF) nr. 1049/2001 »fællesskabsinstitution eller -organ«.
Artikel 4
Indsamling og formidling af miljøoplysninger
1. Fællesskabsinstitutioner og -organer organiserer de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles til offentligheden, navnlig ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 12 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Miljøoplysningerne registreres og indføres direkte i databaser i overensstemmelse med forordningens principper og gøres tilgængelige i elektronisk form, samt i databaser, som udstyres med søgeværktøjer og andre former for software, der kan hjælpe offentligheden med at finde de ønskede oplysninger.
De oplysninger, der stilles til rådighed ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, omfatter ikke nødvendigvis oplysninger, der er indsamlet før denne forordnings ikrafttræden, medmindre de allerede er til rådighed i elektronisk form. Hvis oplysninger er indsamlet før denne forordnings ikrafttræden, og der ikke forefindes nogen elektronisk kopi, angives det klart, hvor og hvordan denne oplysning kan findes.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne vedligeholder miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, i en form eller et format, som er let at reproducere og let tilgængelig via computertelekommunikation eller andre elektroniske medier.
2. Fællesskabsinstitutionerne og -organerne bestræber sig på at yde offentligheden assistance ved at give den bedst mulige vejledning i, hvordan man kan få adgang til oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og klage eller søge domstolsprøvelse på miljøområdet.
3. De miljøoplysninger, som skal stilles til rådighed og formidles, ajourføres i nødvendigt omfang. Ud over de dokumenter, der er nævnt i artikel 12, stk. 2 og 3, og i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, omfatter databaserne eller registrene følgende:
|
a) |
statusrapporter om gennemførelsen af:
|
|
b) |
rapporter om miljøets tilstand som omhandlet i stk. 5 |
|
c) |
data eller oversigter over data fra overvågning af aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet |
|
d) |
tilladelser, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og miljøaftaler eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres eller findes |
|
e) |
miljøkonsekvens- og risikovurderinger vedrørende miljøelementer eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres eller findes. |
4. Fællesskabsinstitutionerne og -organerne kan i egnede tilfælde opfylde kravene i stk. 1 og 3 ved at oprette link til internetsider, hvor oplysningerne kan findes.
5. Kommissionen sørger for, at der med jævne mellemrum, der ikke overstiger 4 år, offentliggøres og udsendes en rapport om miljøets tilstand, som indeholder oplysninger om miljøkvaliteten og oplysninger om, på hvilke områder miljøet er under pres.
Artikel 5
Miljøoplysningernes kvalitet
1. Fællesskabsinstitutionerne og -organerne sikrer så vidt muligt, at alle oplysninger, der indsamles af eller for dem, og som offentliggøres, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.
2. Fællesskabsinstitutionerne og -organerne skal, på anmodning, enten underrette den informationssøgende om, hvor vedkommende kan finde oplysninger om de målemetoder, herunder metoder til analyse, prøvetagning og forbehandling af prøver, der er anvendt ved tilvejebringelsen af oplysningerne, eller, hvis disse oplysninger ikke er til rådighed, henvise til den anvendte standardprocedure.
Artikel 6
Afslag på anmodninger om adgang til miljøoplysninger
Modtager fællesskabsinstitutioner eller -organer en anmodning om adgang til miljøoplysninger, som de ikke er i besiddelse af, eller som ikke opbevares for dem, oplyser de så hurtigt som muligt eller senest inden 15 arbejdsdage den informationssøgende om, hvilken fællesskabsinstitution eller hvilket fællesskabsorgan eller hvilken offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2003/4/EF der efter deres mening vil kunne give adgang til de ønskede oplysninger, eller de videresender anmodningen til vedkommende fællesskabsinstitution, fællesskabsorgan eller offentlige myndighed og underretter den informationssøgende herom.
Hvis anmodningens formulering er for generel, anmoder fællesskabsinstitutionen eller -organet så hurtigt som muligt og senest inden de i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001 fastsatte frister den informationssøgende om at præcisere anmodningen og bistår den informationssøgende hermed, f.eks. ved at give oplysning om anvendelsen af de i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1049/2001 omhandlede offentlige registre. Først efter at have givet den informationssøgende denne mulighed kan fællesskabsinstitutionen eller -organet i givet fald afslå en sådan anmodning.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne afslår adgang til og beslutter ikke aktivt at formidle miljøoplysninger, hvor offentliggørelse vil kunne have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af det miljø, som sådanne oplysninger vedrører, såsom ynglesteder for sjældne arter.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne kan i medfør af undtagelserne vedrørende beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, beskyttelse af personoplysninger eller beskyttelse af det miljø, som oplysningerne vedrører, ikke afslå en anmodning eller beslutte ikke aktivt at formidle oplysningerne, hvis disse vedrører emissioner til miljøet.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne kan kun afslå adgang til miljøoplysninger eller beslutte ikke at formidle miljøoplysninger i medfør af en af de i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF eller de i stk. 3 i nærværende artikel anførte undtagelser.
De i nærværende forordning fastsatte undtagelser skal fortolkes restriktivt. I hvert enkelt tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.
Artikel 7
Gebyrer
De fællesskabsinstitutioner og -organer, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001, kan i tilfælde, hvor artikel 10 heri ikke finder anvendelse, kræve et rimeligt gebyr for at udlevere oplysninger. En liste over gebyrer offentliggøres og stilles til de informationssøgendes rådighed med oplysninger om, hvor gebyrer kan opkræves eller frafaldes, samt hvornår udlevering af oplysninger er betinget af forudbetaling af et sådant gebyr.
Artikel 8
Samarbejde
I tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed eller miljøet, uanset om den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, skal fællesskabsinstitutionerne og -organerne på anmodning af offentlige myndigheder som omhandlet i direktiv 2003/4/EF samarbejde med og bistå disse offentlige myndigheder, så de straks og uden ophold kan meddele den del af offentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen, alle miljøoplysninger, der kan sætte den i stand til at træffe forholdsregler for at forebygge eller begrænse følgerne af truslen, såfremt disse oplysninger er i fællesskabsinstitutionernes eller -organernes og de pågældende myndigheders besiddelse eller opbevares for dem.
Anvendelsen af stk. 1 berører ikke særlige forpligtelser i medfør af fællesskabslovgivningen, særlig beslutning nr. 2119/98/EF og afgørelse nr. 1786/2002/EF.
AFSNIT III
OFFENTLIG DELTAGELSE VED FÆLLESSKABSINSTITUTIONERS OG -ORGANERS UDARBEJDELSE AF PLANER, PROGRAMMER OG POLITIKKER , DER VEDRØRER MILJØET
Artikel 9
Almindelige bestemmelser
Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, har ret til at deltage i udarbejdelsen, ændringen eller revisionen af den pågældende plan, det pågældende program eller den pågældende politik.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne giver mulighed for, at offentligheden tidligt og reelt inddrages i udarbejdelsen, ændringen eller revisionen af sådanne planer og programmer. Kommissionen giver især mulighed for, at offentligheden inddrages i den forberedende fase, hvis den udarbejder et forslag til en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, og som skal forelægges andre fællesskabsinstitutioner og -organer til afgørelse.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne fastsætter , hvilken del af offentligheden der henvises til i stk. 1 , herunder relevante ikke-statslige organisationer, som f.eks. organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse og/eller bæredygtig udvikling .
Artikel 10
Høring
Ved udarbejdelse, ændring eller revision af en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, informerer fællesskabsinstitutionerne og -organerne offentligheden herom, enten ved offentlig bekendtgørelse eller på anden passende måde, f.eks. via elektroniske medier.
Oplysningerne skal omfatte udkastet til forslaget og miljøoplysningerne eller en evaluering af planen, programmet eller politikken, der er under udarbejdelse, hvis sådanne foreligger.
De fællesskabsinstitutioner eller -organer, der udarbejder, ændrer eller reviderer planen, programmet, eller politikken, der vedrører miljøet, informerer offentligheden om de praktiske muligheder for dens deltagelse, samt især om hvilken administrativ enhed i fællesskabsinstitutionen eller -organet, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, eller hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes, samt tidsplanen for indgivelse af kommentarer.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne gør det praktisk muligt for offentligheden at fremsætte kommentarer og synspunkter tidligt i processen, inden der træffes afgørelser om planen, programmet eller politikken. Afhængigt af arten af planen, programmet eller politikken gives offentligheden mulighed for at fremsætte kommentarer i de forskellige faser af udarbejdelsen af planen eller programmet.
Sådanne praktiske foranstaltninger skal omfatte rimelige tidsfrister for de forskellige faser, der tillader tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen. Som en hovedregel fastsættes der i forbindelse med en skriftlig høring om en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, en tidsfrist på otte uger for modtagelse af kommentarer. Når der organiseres møder eller høringer, gives der meddelelse herom mindst fire uger forinden. Disse tidsfrister kan reduceres i forbindelse med hastesager eller i de tilfælde, hvor offentligheden allerede har haft mulighed for at kommentere planen, programmet eller politikken.
Artikel 11
Resultater af offentlighedens deltagelse
Når der træffes afgørelse om planen, programmet eller politikken, der vedrører miljøet, tager fællesskabsinstitutionerne og -organerne behørigt hensyn til resultaterne af den offentlige deltagelse.
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne informerer offentligheden om planen, programmet eller politikken, herunder deres ordlyd, samt begrundelserne for og overvejelserne ved afgørelsen, herunder oplysninger om den offentlige deltagelse.
AFSNIT IV
ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET
Artikel 12
Anmodning om intern prøvelse af administrative handlinger fra kvalificerede organer
1. Ethvert kvalificeret organ, jf. artikel 14, som finder, at en forvaltningsakt eller administrativ undladelse er i strid mod miljølovgivningen, kan indgive anmodning om intern prøvelse til den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som har handlet eller, i tilfælde af en påstået undladelse, burde have handlet.
En sådan anmodning skal indgives skriftligt og inden for en frist på højst tolv uger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller anden form for offentliggørelse af den administrative handling eller, i tilfælde af en påstået undladelse, inden tolv uger efter det tidspunkt, hvor handlingen var påkrævet i henhold til lovgivningen. I anmodningen anføres, hvori den påståede overtrædelse af miljølovgivningen består, og hvilket resultat der ønskes af den interne prøvelse.
2. Fællesskabsinstitutionen eller -organet som omhandlet i stk. 1 behandler enhver sådan anmodning, medmindre den klart er grundløs. Den eller det fremsætter hurtigst muligt og senest 12 uger efter modtagelsen af anmodningen skriftlig afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til sikring af, at miljølovgivningen overholdes, eller om afslag på anmodningen. Afgørelsen stiles til det kvalificerede organ, som har indgivet anmodningen. Afgørelsen begrundes.
3. Er fællesskabsinstitutionen eller -organet trods den fornødne omhu ikke i stand til at træffe afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for den i stk. 2 nævnte frist, underretter den/det snarest muligt og inden for den i samme stykke nævnte frist det kvalificerede organ, der har indgivet anmodningen, om grundene til, at den/det ikke kan træffe afgørelse, og om hvornår den/det påregner at træffe afgørelse om anmodningen.
4. Fællesskabsinstitutionen eller -organet træffer afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for en rimelig frist, under hensyntagen til arten, omfanget og alvoren af overtrædelsen af miljølovgivningen, dog højst 18 uger efter modtagelsen af anmodningen. Den underretter straks det kvalificerede organ om sin afgørelse vedrørende anmodningen.
Artikel 13
Anmodning om intern prøvelse af administrative handlinger fra medlemmer af offentligheden
1. Medlemmer af offentligheden, der i henhold til artikel 15 har klage- og søgsmålsret, og som finder, at en forvaltningsakt eller administrativ undladelse, som de er direkte og individuelt berørt af, strider mod miljølovgivningen, kan indgive anmodning om intern prøvelse til den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som har handlet eller, i tilfælde af en påstået undladelse, burde have handlet.
En sådan anmodning skal indgives skriftligt og inden for en frist på højst tolv uger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller anden form for offentliggørelse af den administrative handling eller, i tilfælde af en påstået undladelse, inden tolv uger efter det tidspunkt, hvor den administrative handling var påkrævet i henhold til lovgivningen. I anmodningen anføres, hvori den påståede overtrædelse af miljølovgivningen består, og hvilket resultat der ønskes af den interne prøvelse.
2. Fællesskabsinstitutionen eller -organet som omhandlet i stk. 1 tager enhver sådan anmodning i betragtning, medmindre den klart er grundløs. Den eller det fremsætter hurtigst muligt og senest 8 uger efter modtagelsen af anmodningen skriftlig afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til sikring af, at miljølovgivningen overholdes, eller om sit afslag på anmodningen. Afgørelsen, der skal være ledsaget af en begrundelse, stiles til de medlemmer af offentligheden, der har indgivet anmodningen.
3. Er fællesskabsinstitutionen eller -organet trods sine bedste anstrengelser ikke i stand til at træffe afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for den i stk. 2 nævnte frist, underretter den/det snarest muligt og senest inden for den i samme stykke nævnte frist de medlemmer af offentligheden, der har indgivet anmodningen, om grundene til, at den/det ikke kan træffe den pågældende afgørelse, og om hvornår den/det påtænker at træffe afgørelse om anmodningen.
4. Fællesskabsinstitutionen eller -organet træffer afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for en rimelig frist, under hensyntagen til arten, omfanget og alvoren af overtrædelsen af miljølovgivningen, dog højst 45 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Den/det underretter straks de pågældende medlemmer af offentligheden om sin afgørelse vedrørende anmodningen.
Artikel 14
Klage- og søgsmålsret for kvalificerede organer
Et kvalificeret organ har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 12, uden at vedkommende har en tilstrækkelig interesse eller skal godtgøre, at en rettighed er krænket, forudsat at:
|
a) |
det er anerkendt i overensstemmelse med artikel 19 og 20, og |
|
b) |
genstanden for den sag, for hvilken der er anmodet om intern prøvelse, er omfattet af det kvalificerede organs vedtægtsfæstede åbne aktiviteter. |
Artikel 15
Klage- og søgsmålsret for medlemmer af offentligheden
Medlemmer af offentligheden har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 13, hvis de
|
a) |
har en tilstrækkelig interesse eller |
|
b) |
gør gældende, at en rettighed er krænket. |
Artikel 16
Klager til Ombudsmanden
Har fællesskabsinstitutionen eller -organet ikke inden for den fastsatte frist truffet afgørelse om en anmodning om intern prøvelse indgivet i henhold til artikel 13, kan medlemmer af offentligheden herefter klage til Ombudsmanden efter reglerne i traktaten.
Artikel 17
Sagsanlæg iværksat ved Domstolen af kvalificerede enheder
1. Finder et kvalificeret organ, som har indgivet anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 12, at den afgørelse, som fællesskabsinstitutionen eller -organet har truffet som svar på den pågældende anmodning. er utilstrækkelig til at sikre, at miljølovgivningen overholdes, kan det kvalificerede organ indbringe klage for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 230, stk. 4, for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af den pågældende afgørelse.
2. Har fællesskabsintitutionen eller -organet ikke inden for den i artikel 12 nævnte frist truffet afgørelse om en anmodning indgivet i overensstemmelse med nævnte artikel, kan det kvalificerede organ indbringe klage for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 232, stk. 3.
Artikel 18
Sagsanlæg iværksat ved Domstolen af medlemmer af offentligheden
1. Finder medlemmer af offentligheden, som har indgivet anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 13, at den afgørelse, som fællesskabsinstitutionen eller -organet har truffet som svar på den pågældende anmodning, er utilstrækkelig til at sikre, at miljølovgivningen overholdes, kan de, hvis de er direkte og individuelt berørt, indbringe klage for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 230, stk. 4, for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af den pågældende afgørelse.
2. Har fællesskabsintitutionen eller -organet ikke inden for den i artikel 13 nævnte frist truffet afgørelse om en anmodning indgivet i overensstemmelse med nævnte artikel, kan de pågældende medlemmer af offentligheden, hvis de er direkte og individuelt berørt, indbringe klage for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 232, stk. 3.
Artikel 19
Kriterier for anerkendelse af kvalificerede organer
For at blive anerkendt skal et kvalificeret organ opfylde følgende kriterier:
|
a) |
det skal være en uafhængig juridisk person, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at beskytte miljøet og/eller at fremme bæredygtig udvikling, eller som på et givet tidspunkt involveres i et konkret behov for beskyttelse af deres lokale miljø |
|
b) |
det skal have været lovligt indstiftet i mere end to år og i den periode aktivt have forfulgt sine vedtægtsfæstede formål vedrørende miljøbeskyttelse og/eller fremme af bæredygtig udvikling |
|
c) |
det skal have fremmet aktiviteter, der ikke strider mod hensigtsmæssig adfærd eller bestemmelserne i artikel 6 i traktaten om den europæiske union. |
Artikel 20
Procedure for anerkendelse af kvalificerede organer
1. Kommissionen vedtager de nødvendige bestemmelser til at sikre hurtig anerkendelse af kvalificerede organer, som opfylder kriterierne i artikel 19. Disse bestemmelser skal enten foreskrive anerkendelse fra sag til sag (»ad hoc-anerkendelse«) eller forudgående anerkendelse for en nærmere bestemt fremtidig periode.
2. Kommissionen undersøger jævnligt, om betingelserne for anerkendelse fortsat er opfyldt.
Opfylder et kvalificeret organ ikke længere kriterierne i artikel 19, bortfalder anerkendelsen. Det pågældende kvalificerede organ underrettes mindst en måned inden afgørelsen træffes. Grundene til bortfald af anerkendelsen anføres i afgørelsen og det kvalificerede organ har ret til at klage .
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Gennemførelsesforanstaltninger
Fællesskabsinstitutionerne og -organerne tilpasser deres forretningsorden til bestemmelserne i denne forordning. Disse tilpasninger har virkning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden .
Artikel 22
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes seks måneder efter den i stk. 1 nævnte dato .
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C [...] af [...], s. [...].
(2) EUT C [...] af [...], s. [...].
(3) EUT C [...] af [...], s. [...].
(4) Europa-Parlamentets holdning af 31. marts 2004.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette handlingsprogram på miljøområdet ( EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1 ).
(6) Fællesskabets fjerde handlingsprogram på miljøområdet ( EFT C 328 af 7.12.1987, s. 1 ) og Fællesskabets femte handlingsprogram på miljøområdet ( EFT C 138 af 17.9.1993, s. 1 ).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF ( EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26 ); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse ( EFT L 156 af 25.6.2003, s. 17 ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF af ... [om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet] (EUT L ...).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43 ).
(9) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(10) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. Senest ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).
P5_TA(2004)0239
Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (KOM(2003) 624 — C5-0513/2003 — 2003/0246(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 624) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0513/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0189/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at medlemsstaterne ratificerer Århus-konventionen så hurtigt som muligt; |
|
3. |
anmoder Kommissionen og Rådet om at oprette og offentliggøre en »konventions-resultattavle« i spørgsmål om internationale miljøkonventioner og kontinuerligt ved rådsmøder at behandle denne »resultattavle«; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0246
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Øget adgang for offentligheden til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet bidrager til at opfylde Fællesskabets miljøpolitiske mål, idet det vil kunne udbedre eksisterende mangler i håndhævelsen af miljølovgivningen og dermed føre til et bedre miljø. |
|
(2) |
Den 25. juni 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). EF-rettens bestemmelser må være i overensstemmelse med denne konvention, for at Fællesskabet kan indgå den. |
|
(3) |
Århus-konventionen garanterer retten til adgang til klage og domstolsprøvelse for at bidrage til at sikre enhver person i nulevende og kommende generationer retten til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel. |
|
(4) |
Århus-konventionen består af tre søjler, nemlig adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Der er allerede vedtaget to direktiver, som bidrager til at udvikle konventionens første og anden søjle: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (6). Der bør nu træffes foranstaltninger til at udvikle konventionens tredje søjle. |
|
(5) |
Ifølge Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, skal der være adgang til retslige eller andre prøvelsesprocedurer med henblik på at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, som er i strid med miljølovgivningen. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør private personers handlinger og undladelser prøves efter de kriterier, der er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning. |
|
(6) |
For fuldt ud at tilgodese Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, og for at forbedre miljøbeskyttelsen bør der fastsættes bestemmelser om administrative eller retslige procedurer til anfægtelse af offentlige myndigheders forvaltningsakter og administrative undladelser, der er i strid med miljølovgivningen. Procedurerne bør være retfærdige og ikke for langvarige eller dyre. Der bør også gives adgang til foreløbige retsmidler for at sikre domstoles og prøvelsesorganers mellemkomst. |
|
(7) |
Der bør også træffes foranstaltninger til, at handlinger og undladelser kan prøves ved prøvelsesorganer. Forvaltningsakter bør kunne underkastes prøvelse, hvis de har retligt bindende og ekstern virkning, medmindre de pågældende handlinger hidrører fra organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed. Tilsvarende bør undladelser kunne underkastes prøvelse, hvis der efter miljølovgivningen er pligt til at handle. |
|
(8) |
I betragtning af at miljølovgivningen er i stadig udvikling, bør definitionen på miljølovgivning henvise til målsætningerne for Fællesskabets miljøpolitik, navnlig beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse af naturressourcerne. Medlemsstaterne bør kunne udvide denne definition til også at omfatte miljølovgivning af udelukkende national karakter. |
|
(9) |
Medlemmer af offentligheden, der har en tilstrækkelig interesse, eller som gør gældende, at en rettighed er krænket, bør have adgang til procedurer på miljøområdet for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af forvaltningsakter og administrative undladelser, der er i strid med miljølovgivningen. |
|
(10) |
Organer, der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet og/eller inden for bæredygtig udvikling , og som opfylder visse betingelser, bør have adgang til procedurer på miljøområdet for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af forvaltningsakter og administrative undladelser, der er i strid med miljølovgivningen. Prøvelsesprocedurer, der iværksættes af sådanne organer, må vedrøre spørgsmål, der henhører under deres vedtægtsmæssige virksomhed. |
|
(11) |
En administrativ handling eller undladelse bør kunne forelægges den i henhold til national ret udpegede offentlige myndighed, som enten revurderer handlingen eller sørger for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis der er tale om en undladelse. |
|
(12) |
Hvis en tidligere anmodning om intern prøvelse ikke er blevet imødekommet, bør den anmodende part kunne anmode om administrativ eller retslig prøvelse af den offentlige myndigheds handling eller undladelse. |
|
(13) |
Dette direktiv bør evalueres regelmæssigt på grundlag af de indvundne erfaringer, og efter at medlemsstaterne har forelagt de relevante rapporter. Det bør tages op til revision på dette grundlag. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport. En kopi af denne rapport bør sendes til Den Europæiske Ombudsmand til vurdering. |
|
(14) |
Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der giver videre adgang til klage og domstolsprøvelse end påkrævet i dette direktiv. |
|
(15) |
En forudsætning for, at målsætningerne med direktivet kan realiseres, samt for en tilstrækkelig ensartet anvendelse heraf er, at de nationale domstole udnytter muligheden for at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om en præjudiciel afgørelse, hvis der ved dem rejses et spørgsmål om fortolkningen af Fællesskabets miljølovgivning, samt at de, hvis deres afgørelser ikke kan appelleres ifølge de nationale retsregler, konsekvent opfylder deres pligt til at anmode Domstolen om præjudiciel afgørelse, jf. traktatens artikel 234. |
|
(16) |
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da adgang til klage og domstolsprøvelse skal gives på en måde, der sikrer ensartet anvendelse af Fællesskabets miljølovgivning, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(17) |
Dette direktiv er foreneligt med de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv tager navnlig sigte på at sikre bedst mulig beskyttelse af miljøet og at fremme anvendelsen af artikel 37 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Dette direktiv indeholder bestemmelser, der skal sikre medlemmer af offentligheden og kvalificerede organer adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Anvendelsen af dette direktiv berører ikke andre fællesskabsbestemmelser vedrørende klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, såfremt disse bestemmelser er mere detaljerede eller giver videre adgang til klage og domstolsprøvelse. I tvivlstilfælde finder bestemmelserne i dette direktiv anvendelse. Dette direktiv finder endvidere anvendelse med forbehold af national lovgivning, der giver videre adgang til klage og domstolsprøvelse end påkrævet i dette direktiv .
I dette direktiv fastlægges en minimumsramme for adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Bestemmelserne i dette direktiv påvirker ikke medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der giver videre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet end påkrævet i dette direktiv.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
|
a) |
»offentlig myndighed«:
|
|
b) |
»medlem af offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til national lovgivning eller praksis , disses foreninger, organisationer eller grupper |
|
c) |
»kvalificeret organ«: enhver forening, organisation eller gruppe, hvis formål er et beskytte miljøet, og som er anerkendt efter proceduren i artikel 9 |
|
d) |
»forvaltningsakt«: enhver administrativ foranstaltning med bindende og ekstern virkning, som en offentlig myndighed træffer i medfør af miljølovgivningen |
|
e) |
»administrativ undladelse«: undladelse af at træffe en forvaltningsakt fra en offentlig myndigheds side i tilfælde, hvor vedkommende myndighed efter miljølovgivningen er retligt forpligtet til at handle |
|
f) |
»procedurer på miljøområdet«: administrative eller retslige prøvelsesprocedurer i forbindelse med miljøet ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ, som afsluttes med en bindende afgørelse |
|
g) |
»miljølovgivning«: fællesskabslovgivning og lovgivning vedtaget til gennemførelse af fællesskabslovgivning, hvis primære eller subsidiære formål er beskyttelse eller forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse og rationel udnyttelse af naturressourcerne på områder som:
|
2. Medlemsstaterne kan medtage miljølovgivning af udelukkende national karakter i definitionen i stk. 1, litra g).
Artikel 3
Private personers handlinger og undladelser
Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til procedurer på miljøområdet for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.
Artikel 4
Klage- og søgsmålsret for medlemmer af offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden har adgang til procedurer på miljøområdet, herunder foreløbige retsmidler, for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af forvaltningsakter og administrative undladelser, der er i strid med miljølovgivningen, hvis:
|
a) |
de har en tilstrækkelig interesse, eller |
|
b) |
de gør gældende, at en rettighed er krænket, såfremt de administrative regler stiller krav herom. |
Anmodninger om anvendelse af foreløbige retsmidler er ikke underkastet overholdelse af proceduren i artikel 6.
2. Medlemsstaterne fastsætter, i overensstemmelse med kravene i deres lovgivning og med henblik på at give vid adgang til klage og domstolsprøvelse, hvad der udgør en krænkelse af en rettighed eller en tilstrækkelig interesse som omhandlet i stk. 1.
Artikel 5
Klage- og søgsmålsret for kvalificerede organer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kvalificerede organer, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 9, har adgang til procedurer på miljøområdet, herunder foreløbige retsmidler, uden at skulle bevise, at de har en tilstrækkelig interesse, eller at en rettighed er krænket, såfremt sagens genstand i henhold til artikel 8 udtrykkeligt er omfattet af det kvalificerede organs vedtægtsmæssige virksomhed og vedrører det geografiske område, hvor det kvalificerede organ udøver sin virksomhed.
2. I grænseoverskridende miljøsager sikrer medlemsstaterne lige og ikke-diskriminerende procedurer.
3. Anmodninger om anvendelse af foreløbige retsmidler er ikke underkastet overholdelse af proceduren i artikel 6.
Artikel 6
Anmodning om intern prøvelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden og kvalificerede organer, som har klage- og søgsmålsret i overensstemmelse med artikel 4 og 5, og som finder, at en forvaltningsakt eller en administrativ undladelse er i strid med miljølovgivningen, er berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse til den offentlige myndighed, som er udpeget i henhold til national ret.
Medlemsstaterne fastsætter fristen for indgivelse af en sådan anmodning og formen herfor. Fristen skal være på mindst fire uger efter udstedelsen af forvaltningsakten eller, i tilfælde af en påstået undladelse, efter det tidspunkt, hvor handlingen var påkrævet i henhold til lovgivningen.
2. Den offentlige myndighed, jf. stk. 1, behandler enhver sådan anmodning, medmindre den klart er grundløs. Den træffer hurtigst muligt og senest 12 uger efter modtagelsen af anmodningen skriftlig afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til sikring af, at miljølovgivningen overholdes, eller om afslag på anmodningen. Afgørelsen stiles til det medlem af offentligheden eller det kvalificerede organ, som har indgivet anmodningen. Afgørelsen begrundes.
3. Er den offentlige myndighed trods den fornødne omhu ikke i stand til at træffe afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for den i stk. 2 nævnte frist, underretter den snarest muligt og inden for den i samme stykke nævnte frist den anmodende part om grundene til, at den ikke kan træffe afgørelse, og om hvornår den påregner at træffe afgørelse om anmodningen.
4. Den offentlige myndighed træffer afgørelse om anmodningen om intern prøvelse inden for en rimelig frist, under hensyntagen til arten, omfanget og alvoren af overtrædelsen af miljølovgivningen, dog højst 18 uger efter modtagelsen af anmodningen. Den underretter straks den anmodende part om sin afgørelse om anmodningen.
Artikel 7
Procedurer på miljøområdet
Har den offentlige myndighed ikke truffet afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for de i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, nævnte frister, eller finder den anmodende part, at afgørelsen ikke er egnet til at sikre overensstemmelse med miljølovgivningen, er den anmodende part berettiget til at iværksætte procedurer på miljøområdet. Intern prøvelse er dog ikke en forudsætning for iværksættelse af en procedure på miljøområdet.
Stk. 1 begrænser ikke retten til at iværksætte procedurer på miljøområdet eller begære foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning.
Artikel 8
Kriterier for anerkendelse af kvalificerede organer
For at blive anerkendt som kvalificeret organ skal en international, national, regional eller lokal forening, organisation eller gruppe opfylde følgende kriterier:
|
a) |
det skal være en uafhængig juridisk person, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at beskytte miljøet og/eller at fremme bæredygtig udvikling , eller en juridisk person, der på et givet tidspunkt involveres i et konkret behov for beskyttelse af deres lokale miljø |
|
b) |
det har en organisationsstruktur, der sikrer, at det kan forfølge sine vedtægtsmæssige formål fyldestgørende |
|
c) |
det skal have status som juridisk person og aktivt have forfulgt sine vedtægtsmæssige formål vedrørende miljøbeskyttelse og/eller bæredygtig udvikling i et tidsrum, der skal fastsættes af den medlemsstat, hvor det har hjemsted, idet tidsrummet dog højst må sættes til tre år |
|
d) |
det skal have fremmet aktiviteter, som ikke er i strid med hensigtsmæssig adfærd eller krænker retsstatsprincippet |
|
e) |
dets årsregnskaber skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor for et tidsrum, der fastsættes af den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med de i medfør af litra c), trufne bestemmelser. |
Artikel 9
Procedure for anerkendelse af kvalificerede organer
1. Medlemsstaterne indfører en procedure for hurtig anerkendelse af kvalificerede organer, som opfylder kriterierne i artikel 8, enten i form af anerkendelse i det enkelte tilfælde (»ad hoc-anerkendelse«) eller i form af forudgående anerkendelse. Der kan også tages stilling til et kvalificeret organs klage- og søgsmålsret samtidig med behandlingen af den sag, der er genstand for klage eller søgsmål.
Medlemsstater, der vælger forudgående anerkendelse, sørger for, at der også er adgang til hurtig ad hocanerkendelse under og inden for de pågældende procedurer på miljøområdet .
2. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som forestår anerkendelsen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse om afslag på en anmodning om anerkendelse kan prøves ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ.
4. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser om anerkendelsesproceduren.
Artikel 10
Krav vedrørende procedurer på miljøområdet
Medlemsstaterne drager omsorg for, at procedurerne i dette direktiv er objektive, retfærdige, hurtige og rimelige og sikrer passende og effektive retsmidler. Medlemsstaterne sikrer, at procedurer på miljøområdet ikke er uoverkommeligt dyre.
Med henblik på at give adgang til procedurer på miljøområdet, der ikke er uoverkommeligt dyre, sikrer medlemsstaterne, at medlemmer af offentligheden snarest muligt informeres om de forventede omkostninger ved sådanne procedurer.
Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden omgående informeres om, hvordan og hvornår der kan iværksættes procedurer på miljøområdet.
Afgørelser efter dette direktiv træffes eller registreres skriftligt og skal være offentligt tilgængelige.
Medlemsstaterne overvejer etableringen af passende støtteordninger til at fjerne eller reducere finansielle og andre hindringer for adgangen til klage og domstolsprøvelse.
Det er under ingen omstændigheder muligt at undlade at behandle anmodninger om adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til bestemmelserne i artikel 3-5 på grund af ansøgerens manglende økonomiske ressourcer.
Medlemsstaterne opretter desuden informationskontorer og/eller andre oplysningsmekanismer med henblik på detaljeret at forklare, hvordan der opnås adgang til de retlige instrumenter i de procedurer på miljøområdet, der er omhandlet i dette direktiv.
Artikel 11
Rapportering
Medlemsstaterne aflægger rapport om deres erfaringer med anvendelsen af dette direktiv inden den 1. januar 2011 . De sender Kommissionen deres rapport senest seks måneder efter udarbejdelsen .
I rapporterne skal der bl.a. tages hensyn til, hvor effektive procedurerne på miljøområdet har været med hensyn til omkostninger, retsmidler og anerkendelse af kvalificerede organer.
På grundlag af de nationale rapporter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv i Fællesskabet og foreslår i givet fald ændringer i direktivet. En kopi af denne rapport sendes til Den Europæiske Ombudsmand til vurdering.
Artikel 12
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 2006 . De underretter straks Kommissionen herom.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft den 1. januar 2005.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) EUT C ...
(4) Europa-Parlamentets holdning af 31. marts 2004.
P5_TA(2004)0240
Håndtering af affald fra udvindingsindustrien ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (KOM(2003) 319 — C5-0256/2003 — 2003/0107(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 319) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0256/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0177/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0107
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 31. marts 2004 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens meddelelse (5)»Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld« opstiller som nøgleforanstaltning bl.a. et tiltag til at regulere håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Tanken er, at denne foranstaltning skal supplere initiativer i den planlagte ændring af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (6) og udarbejdelsen af et referencedokument om den bedste tilgængelige teknik på området stenaffald og andet mineaffald i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (7). |
|
(2) |
I Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2001 (8) understregedes det kraftigt, at der var behov for et direktiv om affald fra udvindingsindustrien. |
|
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (9) opstiller som målsætning for affald, der ikke kan undgås, at dets farlighed reduceres, og at det bør indebære mindst mulig risiko, at nyttiggørelse og navnlig genanvendelse bør foretrækkes, at mængden af affald til bortskaffelse bør minimeres, og at bortskaffelsen bør ske på en betryggende måde, samt at affald til bortskaffelse bør behandles så tæt som muligt ved stedet for dets opståen, for så vidt dette ikke mindsker affaldsbehandlingsprocessernes effektivitet. Med hensyn til uheld og katastrofer hedder det i afgørelsen endvidere, at der som prioriteret tiltag skal udformes foranstaltninger til afværgelse af risikoen for alvorlige ulykker, navnlig i forbindelse med minedrift, og foranstaltninger rettet mod mineaffald. Som et andet prioriteret tiltag i afgørelsen opstilles fremme af bæredygtig forvaltning af udvindingsindustrien med henblik på at nedbringe miljøbelastningen herfra. |
|
(4) |
I overensstemmelse med Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger må der fastlægges mindstekrav, således at miljø- og sundhedsbelastningen som følge af håndtering af affald fra udvindingsindustrien, såsom restprodukter (tailings, dvs. det faste materiale, der bliver tilovers, når malmen er oparbejdet ved hjælp af forskellige teknikker), stenaffald, overjord (dvs. det materiale, der skal fjernes, for at man kan få adgang til malmen) og muldlag (dvs. det øverste jordlag), forebygges eller begrænses mest muligt , såfremt der er tale om affald i henhold til definitionen i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (10). Følgelig bør dette direktiv omfatte håndtering af affald fra landbaseret udvindingsindustri . |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 24 i Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling, som blev vedtaget inden for De Forenede Nationers rammer på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at beskytte det naturlige ressourcegrundlag for økonomisk og social udvikling og gennem en bæredygtig og integreret forvaltning af dette naturlige ressourcegrundlag standse den nuværende tendens til en forringelse af naturressourcerne. |
|
(6) |
For at undgå overlapninger og uforholdsmæssigt vidtgående administrative krav bør direktivet kun omfatte netop de aktiviteter, der betragtes som vigtigst for opfyldelse af direktivets mål. |
|
(7) |
Direktivets bestemmelser gælder derfor ikke for affaldsstrømme, der nok genereres i forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, men ikke er direkte knyttet til udvindings- eller oparbejdningsprocessen. Hvis sådant affald deponeres i eller på jorden, finder bestemmelserne i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (11) anvendelse . |
|
(8) |
Bestemmelserne i dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på affald fra offshore mineraludvinding og -behandling, og der bør kun stilles begrænsede krav til ikke-forurenet affald fra efterforskning efter mineralressourcer, ikke-farligt inert affald og ikke-forurenet jord fra udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer som følge af deres lavere miljøfarlighed. |
|
(9) |
Endvidere bør direktivet, selv om det omfatter håndtering af affald fra udvindingsindustrier, som kan være radioaktivt, ikke omfatte de aspekter, der er specifikke for radioaktivitet. |
|
(10) |
For fortsat at respektere de principper og den prioritering, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, som ændret, særlig artikel 3 og 4, bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien træffer alle de fornødne foranstaltninger til at forebygge og i videst muligt omfang begrænse såvel den faktiske som den potentielle miljø- og sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien. |
|
(11) |
Sådanne foranstaltninger bør bygge på princippet om bedste tilgængelige teknik som defineret i direktiv 96/61/EF, og når der benyttes sådan teknik, er det op til medlemsstaterne at afgøre, hvorledes der i de enkelte tilfælde kan tages hensyn til affaldsanlæggets tekniske specifikationer, dets geografiske placering og de lokale miljøforhold. |
|
(12) |
Medlemsstaterne bør sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien udarbejder passende affaldshåndteringsplaner for behandling, nyttiggørelse og deponering af mineaffald. Disse planer bør udformes på en sådan måde, at de sikrer passende planlægning af affaldshåndteringen med henblik på minimering af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og fremme af nyttiggørelse af affaldet. Affald fra udvindingsindustrien bør endvidere karakteriseres ud fra dets sammensætning, så det i videst muligt omfang kan sikres, at det kun reagerer på forudsigelig måde. |
|
(13) |
For at begrænse risikoen for uheld og sikre et højt niveau for miljø- og sundhedsbeskyttelse bør medlemsstaterne sikre, at hver enkelt driftsherre vedtager og følger en strategi for forebyggelse af større uheld med affald. Som led i de forebyggende foranstaltninger bør der udarbejdes et sikkerhedsledelsessystem og beredskabsplaner for uheld og formidles sikkerhedsmæssige oplysninger til de personer, som påregnes at blive berørt af et større uheld. I tilfælde af et uheld bør driftsherrerne give de kompetente myndigheder alle de oplysninger, der behøves til at afbøde de faktiske eller potentielle miljøskader. Disse særlige krav bør ikke finde anvendelse på de affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der er omfattet af direktiv 96/82/EF. |
|
(14) |
Som følge af den særlige karakter, som håndtering af affald fra udvindingsindustrien har, må der indføres særlige ansøgnings- og godkendelsesprocedurer for alle typer affaldsanlæg, der modtager sådant affald. Procedurerne bør følge de generelle godkendelseskrav i artikel 9 i direktiv 75/442/EØF. |
|
(15) |
Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at offentligheden informeres om indgivelse af ansøgninger om tilladelse til affaldshåndtering, og at de berørte personer høres, inden der meddeles tilladelse til affaldshåndtering, jf. FN's konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) som undertegnet af Det Europæiske Fællesskab. |
|
(16) |
Det er nødvendigt klart at angive, hvilke krav der gælder for de affaldsanlæg, der betjener udvindingsindustrien, med hensyn til placering, ledelse, kontrol, lukning samt forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger mod enhver trussel mod miljøet såvel på kort som på lang sigt, herunder navnlig foranstaltninger mod forurening af grundvandet som følge af perkolatnedsivning i jorden. |
|
(17) |
Det er nødvendigt klart at definere de forskellige kategorier af affaldsanlæg, der anvendes til affald fra udvindingsindustrien, idet der tages hensyn til de påregnede virkninger af eventuel forurening under driften af disse anlæg eller ved et uheld med udslip af affald herfra. |
|
(18) |
Affald, der redeponeres i tomme brud, må også være omfattet af visse krav, således at grundvand og overfladevand beskyttes, affaldets gøres stabilt, og der sikres passende overvågning, efter at deponeringen er ophørt. |
|
(19) |
For at sikre, at anlæg for affald fra udvindingsindustrien bygges og vedligeholdes på forsvarlig måde, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at konstruktion, placering og ledelse af sådanne affaldsanlæg forestås af teknisk kompetente personer. Det er nødvendigt at sikre, at driftsherrer og personale har et uddannelses- og kundskabsniveau, som giver dem den fornødne kompetence. Herudover bør de kompetente myndigheder sikre sig, at driftsherrerne træffer passende foranstaltninger ved bygning og vedligeholdelse af nye affaldsanlæg og ved udvidelse eller ændring af bestående anlæg, herunder efterbehandling efter lukning af et affaldsanlæg og/eller ophør af udvindingsvirksomhed. |
|
(20) |
Det er nødvendigt at definere, hvornår og hvordan anlæg for affald fra udvindingsindustrien bør lukkes, og fastsætte driftsherrens forpligtelser og ansvar i tiden efter lukningen. |
|
(21) |
Medlemsstaterne bør kræve, at driftsherrerne i udvindingsindustrien anvender overvågning og administrativ kontrol til at forhindre vand- og jordforurening og identificere mulig miljø- eller sundhedsbelastning fra deres affaldsanlæg. Desuden bør deponering af affald i ethvert vandområde finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (12), således at vandforureningen bliver mindst mulig. Endvidere bør koncentrationen af cyanid og cyanidforbindelser i tailingsdamme hos nogle udvindingsvirksomheder, på grund af disse stoffers skade- og giftvirkninger, bringes ned på det lavest mulige niveau ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. For at forhindre sådanne skade- og giftvirkninger bør der fastsættes passende tærskelværdier for koncentrationen af disse stoffer. |
|
(22) |
Driftsherren for et anlæg for affald fra udvindingsindustrien bør pålægges at stille finansiel sikkerhed eller tilsvarende, så det sikres, at alle de forpligtelser, som følger af tilladelsen, også i forbindelse med lukningen og i perioden efter lukning, opfyldes. Sikkerheden bør være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved, at en eller flere behørigt kvalificerede og uafhængige tredjeparter genopretter anlægsområdet. Det er også nødvendigt, at sikkerhedsstillelsen foreligger, inden deponering på affaldsanlægget påbegyndes, og at den justeres regelmæssigt. I overensstemmelse med forureneren betaler-princippet og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (13) , er det vigtigt at præcisere, at driftsherrer i udvindingsindustrien er ansvarlige for miljøskader eller overhængende fare herfor, som skyldes deres virksomhed. |
|
(23) |
Ved drift af affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der kan påregnes at få væsentlige grænseoverskridende virkninger på miljøet på en anden medlemsstats område, bør der forefindes en fælles procedure til fremme af samråd mellem nabolande. Formålet er at sikre passende udveksling af oplysninger mellem myndighederne, og at offentligheden informeres behørigt om anlæg, som kan få negative følger for dens miljø. |
|
(24) |
Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente myndigheder indfører en effektiv ordning for inspektioner eller andre kontrolforanstaltninger rettet mod anlæg for affald fra udvindingsindustrien. Uden at driftsherrens forpligtelser i henhold til driftstilladelsen indskrænkes, skal det, inden deponering påbegyndes, ved inspektion kontrolleres, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Herudover bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrerne og deres efterfølgere fører løbende journaler for sådanne affaldsanlæg, og at driftsherrerne videregiver oplysninger om anlæggets tilstand og drift til deres efterfølgere. |
|
(25) |
Medlemsstaterne bør sende Kommissionen regelmæssige beretninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder oplysninger om uheld og næsten-uheld. På grundlag af disse indberetninger aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet. |
|
(26) |
Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. |
|
(27) |
Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sørger for at udarbejde en fortegnelse over nedlukkede anlæg på deres område, eftersom disse anlæg ofte udgør en meget stor miljørisiko. Medlemsstaterne og Fællesskabet er ansvarlige for at genoprette områder med forladte anlæg, der kan forårsage alvorlige skader på miljøet. Det bør derfor være muligt at anvende strukturfondsmidler og anden relevant fællesskabsfinansiering til at udarbejde fortegnelser og gennemføre foranstaltninger til rensning af sådanne anlæg. |
|
(28) |
Kommissionen bør sørge for passende udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger om, hvordan en opgørelse over nedlukkede anlæg etableres på medlemsstatsplan, og om udvikling af metoder, der kan hjælpe medlemsstaterne med at efterkomme artikel 4 i direktiv 75/442/EØF i forbindelse med genopretning af nedlukkede affaldsanlæg. Der bør også sikres udveksling af oplysninger i og mellem medlemsstaterne om den bedste tilgængelige teknik. |
|
(29) |
Dette direktiv kan blive et nyttigt redskab, når det skal undersøges, om projekter, der modtager fællesskabsmidler som et led i udviklingsstøtte, omfatter de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at forebygge eller mindske eventuelle negative indvirkninger på miljøet. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med traktatens artikel 6, navnlig for så vidt angår integrering af miljøbeskyttelseskrav i Fællesskabets politik inden for udviklingssamarbejde. |
|
(30) |
Målene for dette direktiv, nemlig bedre håndtering af affald fra udvindingsindustrien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, da uhensigtsmæssig håndtering af sådant affald kan føre til grænseoverskridende forurening. Ifølge forureneren betaler-principppet skal der bl.a. tages hensyn til miljøskader forårsaget af affald fra udvindingsindustrien, og det, at dette princip ikke anvendes på samme måde i medlemsstaterne, kan betyde, at de økonomiske beslutningstagere pålægges forskellige finansielle byrder. Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes foranstaltninger til håndtering af affald fra udvindingsindustrien forringer samtidig muligheden for at nå målet om at sikre et mindsteniveau for sikker og ansvarlig håndtering af dette affald og maksimere nyttiggørelsen heraf i hele Fællesskabet. Da det foreslåede tiltag har en sådan skala og sådanne virkninger, at det bedst kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 . |
|
(31) |
Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (14). |
|
(32) |
Der bør gives regler for driften af de affaldsanlæg, der findes på tidspunktet for gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på at der inden for en nærmere fastsat frist træffes de nødvendige foranstaltninger for deres tilpasning til kravene i dette direktiv — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Med henblik på vedholdende og konsekvent anvendelse af de principper og den prioritering, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, særlig artikel 3 og 4, opstilles der i dette direktiv foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, som kan forebygge og i videst muligt omfang begrænse de skadevirkninger på miljøet, og dermed den sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.
Med henblik på en konsekvent anvendelse af traktatens artikel 6 bør miljøbeskyttelseskrav integreres i gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Direktivet omfatter med forbehold af bestemmelserne i stk. 2, håndtering af affald fra udvindingsindustrien, i det følgende benævnt »udvindingsaffald«, hvorved forstås affald fra efterforskning, brydning, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer samt drift af stenbrud såsom restprodukter (tailings, dvs. det faste materiale, der bliver tilovers, når malmen er oparbejdet ved hjælp af forskellige teknikker), stenaffald, overjord (dvs. det materiale, der skal fjernes, for at man kan få adgang til malmen) og muldlag (dvs. det øverste jordlag), såfremt der er tale om affald i henhold til definitionen i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF. Følgelig omfatter dette direktiv håndtering af affald fra landbaseret udvindingsindustri .
Direktiv 75/442/EØF eller tilsvarende national lovgivning finder fortsat anvendelse på sådanne aspekter af håndtering af affald fra udvindingsindustrien, som ikke er omfattet af nærværende direktiv.
2. Direktivet omfatter ikke
|
a) |
affald, der opstår i forbindelse med efterforskning, brydning og oparbejdning af mineralressourcer, men ikke er knyttet direkte til driften, eksempelvis madaffald, olieaffald, udtjente køretøjer og brugte batterier og akkumulatorer |
|
b) |
affald fra offshore udvinding og behandling af mineralressourcer |
|
c) |
affald , der opstår ved et brydnings- eller oparbejdningsanlæg og transporteres til et sted uden for udvindingsindustrien med henblik på deponering i eller på jorden . |
3. Følgende stoffer er kun omfattet af bestemmelserne i artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, artikel 7, artikel 11, stk. 2, litra a)-e), artikel 12, artikel 13, stk. 1-3, og artikel 18, såfremt der er tale om affald i henhold til artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF:
|
a) |
ikke-farligt inert affald og ikke-forurenet jord fra udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralske ressourcer |
|
b) |
ikke-forurenet affald fra efterforskning efter mineralske ressourcer. |
4. Medmindre andet gælder ifølge anden fællesskabslovgivning er affald, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde, er ikke omfattet af direktiv 1999/31/EF.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»affald«: det samme som i artikel 1, litra a, i direktiv 75/442/EØF |
|
2) |
»farligt affald«: det samme som i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (15) |
|
3) |
»inert affald«: affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt; det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe overfladevandets og/eller grundvandets kvalitet i fare |
|
4) |
»mineralressource« eller »mineral«: en naturlig forekomst i jordskorpen af et organisk eller uorganisk materiale såsom olie, olieskifer, kul, brunkul, metaller og metalmalm , sten, skifer, ler, grus eller sand, herunder naturgas, men ikke vand |
|
5) |
»udvindingsindustrien«: alle virksomheder og foretagender, der tager del i udvinding af mineralressourcer på jordoverfladen eller i undergrunden, herunder udvinding ved boring, eller oparbejdning af det udvundne materiale |
|
6) |
»oparbejdning«: behandling af en mineralressource ved hjælp af en eller flere mekaniske, fysiske , termiske eller kemiske processer med henblik på udvinding og behandling af mineralet, herunder neddeling, sortering, separation og udvaskning; fornyet behandling af tidligere affald er omfattet af definitionen |
|
7) |
»tailings«: det faste affald, der bliver tilovers efter oparbejdning af malmen ved separationsprocesser (f.eks. knusning, formaling, sortering, flotation og andre fysisk/kemiske teknikker), hvorved de værdifulde mineraler isoleres fra det mindre værdifulde stenmateriale |
|
8) |
»dynge«: et anlæg til deponering af fast affald på jordoverfladen |
|
9) |
»dæmning«: et bygværk, der tilbageholder eller omslutter vand og/eller affald i en dam |
|
10) |
»dam«: et naturligt eller kunstigt anlæg til udledning, bortskaffelse eller deponering af finkornet affald, normalt tailings, sammen med varierende mængder frit vand, som stammer fra oparbejdning af mineralressourcer og fra rensning og recirkulering af procesvand |
|
11) |
»cyanid dissocierbart med svag syre«: cyanider og cyanidforbindelser, der dissocieres med svag syre ved et nærmere fastlagt pH |
|
12) |
»perkolat«: enhver væske, der siver gennem deponeret affald og ledes ud fra eller forefindes i et affaldsanlæg, herunder forurenet drænvand, og som kan skade miljøet, hvis den ikke behandles |
|
13) |
»affaldsanlæg«: et område, der er udpeget til akkumulering eller deponering af affald, fast eller flydende, opløst eller opslæmmet; hertil medregnes dæmninger og andre bygværker, der skal indeslutte, tilbageholde, omslutte eller på anden måde afgrænse et sådant anlæg, samt bl.a. dynger og damme, men ikke tomme brud, hvori der placeres affald efter brydning af mineralet |
|
14) |
»større uheld«: en hændelse på et anlæg, hvorved sundhed eller miljø bringes i alvorlig fare, enten umiddelbart eller på længere sigt, på selve anlægsstedet eller uden for |
|
15) |
»farligt stof«: stoffer, blandinger og præparater som omhandlet i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (17) |
|
16) |
»bedste tilgængelige teknik«: det samme som i artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF |
|
17) |
»recipientvand«: overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 2000/60/EF, grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 2000/60/EF, overgangsvande som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2000/60/EF og kystvand som defineret i artikel 2, nr. 7, i direktiv 2000/60/EF |
|
18) |
»genopretning«: behandling af det landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg, på en sådan måde at det bringes tilbage til en tilfredsstillende tilstand i forhold til tilstanden før arbejdets påbegyndelse , i det mindste med hensyn til bl.a. jordbundskvalitet (navnlig for så vidt angår sammensætning og struktur) , dyre- og planteliv, naturlige levesteder, ferskvandssystemer, landskab og anvendelsesmuligheder |
|
19) |
»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf |
|
20) |
»den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, der påvirkes eller må formodes at blive påvirket af, eller som har en interesse i beslutningsprocessen på miljøområdet i artikel 5 og 6 i dette direktiv; i forbindelse med denne definition anses en sådan interesse at foreligge for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse og opfylder relevante krav i henhold til den nationale lovgivning |
|
21) |
»driftsherre«: den fysiske eller juridiske person, der har ansvaret for håndtering af udvindingsaffald ifølge den nationale lovgivning i den medlemsstat, som affaldet håndteres i, såvel i driftsfasen som i perioden efter lukning |
|
22) |
»affaldsindehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet |
|
23) |
»kompetent person«: en fysisk person, som er i besiddelse af den nødvendige tekniske viden og erfaring, jf. lovgivningen i den medlemsstat, som personen har sine aktiviteter i, til at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv |
|
24) |
»kompetent myndighed«: den myndighed, medlemsstaten udpeger som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv |
|
25) |
»anlægssted«: hele det landområde på et bestemt geografisk sted, som en driftsherre har administrativ kontrol over. |
Artikel 4
Almene krav
1. Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren for et affaldsanlæg træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og i videst muligt omfang begrænse miljø- og/eller sundhedsskader som følge af forvaltningen af anlægget, også efter dets lukning, og for at forebygge større uheld på anlægget og begrænse følgerne heraf for miljøet og menneskers sundhed.
2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af disse mål, skal bl.a. bygge på den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, idet der tages hensyn til affaldsanlæggets tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold.
Artikel 5
Affaldshåndteringsplan
1. Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren udarbejder en affaldshåndteringsplan for minimering, behandling, nyttiggørelse og deponering af affald fra efterforskning og udvinding i affaldsanlæg .
2. Affaldshåndteringsplanen har følgende formål:
|
a) |
at forhindre eller begrænse affaldsproduktionen og dens skadevirkninger, især ved, at der tages hensyn til:
|
|
b) |
at fremme nyttiggørelse af affald ved genvinding, genanvendelse eller udnyttelse, hvis dette kan gøres miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende EF- miljønormer og/eller andre krav i dette direktiv, såfremt de er relevante |
|
c) |
at garantere sikker affaldsbortskaffelse på kort og lang sigt, navnlig ved allerede under konstruktionsfasen at tage hensyn til håndtering på kort og lang sigt under et affaldsanlægs drift og efter dets nedlukning, og ved at vælge en konstruktion, der kræver ringe og i sidste ende ingen overvågning, kontrol og forvaltning af det nedlukkede affaldsanlæg, for at forhindre eller i det mindste minimere langsigtede negative virkninger, der skyldes spredning af luft- og vandforurenende stoffer fra affaldsanlægget, og at sikre den langsigtede geotekniske stabilitet ved alle dæmninger eller dynger, der rager op over det oprindelige overfladeniveau. |
3. Affaldshåndteringsplanen skal mindst indeholde følgende:
|
a) |
en specificering af affaldet i overensstemmelse med bilag II og et skøn over den samlede affaldsmængde, der produceres i driftsfasen |
|
b) |
en beskrivelse af den aktivitet, hvorved affaldet opstår, og af en eventuel efterfølgende behandling af affaldet |
|
c) |
en beskrivelse af, hvilke miljø- og sundhedsskader deponering af affaldet kan afstedkomme, og hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes med henblik på at begrænse miljøpåvirkningen under driften og efter nedlukningen mest muligt, jf. også aspekterne i artikel 11, stk. 2, litra a), b), d) og e) |
|
d) |
forslag til kontrol- og overvågningsprocedurer, jf. artikel 11, stk. 2, litra c |
|
e) |
forslag til plan for procedurer for genopretning og lukning, herunder procedurer og overvågning efter lukning, jf. artikel 12 |
|
f) |
foranstaltninger til forebyggelse af forringelse af vandtilstanden og forurening af luft og jord, jf. artikel 13. |
Affaldshåndteringsplanen skal indeholde så mange oplysninger, at den kompetente myndighed kan vurdere, om driftsherren opfylder direktivets krav . Planen skal navnlig dokumentere, hvordan den i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), valgte option og metode skal opfylde de i stk. 2, litra a), nævnte formål med affaldshåndteringsplanen.
4. Affaldshåndteringsplanen revurderes hvert femte år og ændres i tilfælde af væsentlige ændringer i driften af affaldsanlægget eller det deponerede affald. Alle ændringer meddeles til den kompetente myndighed.
5. Planer, der udarbejdes i medfør af anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning, og som indeholder de i stk. 3 krævede oplysninger, kan benyttes, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger undgås og driftsherren spares for dobbeltarbejde, forudsat at alle kravene i stk. 1-4 opfyldes.
Artikel 6
Forebyggelse af større uheld og information
1. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på affaldsanlæg i kategori A som defineret i artikel 9, dog ikke affaldsanlæg, der er omfattet af direktiv 96/82/EF.
2. Uden at anden fællesskabslovgivning tilsidesættes, især Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (18) og Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (tolvte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (19), sørger medlemsstaterne for, at kilderne til eventuelle større uheld bliver klarlagt, og at konstruktion, bygning, drift og vedligeholdelse , nedlukning og efterbehandling af affaldsanlægget udføres på en sådan måde, at større uheld forebygges og deres eventuelle skadevirkninger for sundhed og miljø, herunder grænseoverskridende virkninger, begrænses.
3. Med henblik på opfyldelse af kravene i stk. 2
|
a) |
udarbejder hver driftsherre en plan for forebyggelse af større uheld med affaldet og etablerer til gennemførelse af denne plan et sikkerhedsledelsessystem, jf. beskrivelsen i bilag I, punkt 1. Som led i denne plan udnævner driftsherren en sikkerhedsansvarlig, der forestår gennemførelsen af planen for forebyggelse af større uheld og det løbende tilsyn hermed. Driftsherren forelægger den kompetente myndighed en sikkerhedsrapport, der beskriver, hvordan denne plan og disse systemer iværksættes. Driftsherren udarbejder ligeledes en intern beredskabsplan med foranstaltninger, der skal træffes på anlægget i tilfælde af uheld. |
|
b) |
Den kompetente myndighed udarbejder en ekstern beredskabsplan med foranstaltninger, der skal træffes uden for anlægget i tilfælde af uheld. Driftsherren udleverer til den kompetente myndighed de oplysninger, som den har brug for for at udarbejde den nævnte plan. |
4. Beredskabsplanerne i stk. 3 skal tjene følgende formål:
|
a) |
at bringe større uheld og andre hændelser under kontrol, således at deres virkninger afbødes, især at skader på sundhed, miljø og ejendom begrænses |
|
b) |
at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af sundhed, miljø og ejendom mod virkningerne af større uheld og andre hændelser |
|
c) |
at give offentligheden og andre berørte instanser og myndigheder i området de relevante oplysninger |
|
d) |
at genoprette og rense miljøet efter et større uheld. |
Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i tilfælde af et større uheld giver den kompetente myndighed alle oplysninger, som kan medvirke til yderligere at mindske følgerne for menneskers sundhed og er nødvendige for en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.
5. Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et tidligt tidspunkt at tage del i udarbejdelsen eller revurderingen af den eksterne beredskabsplan, som er omhandlet i stk. 3. Med dette for øje informeres den berørte offentlighed om alle forslag dertil, og der skal stilles relevante oplysninger til rådighed, bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningsprocessen og om, hvilken kompetent myndighed bemærkninger og spørgsmål skal stiles til.
Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, og at sådanne bemærkninger tages i betragtning ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.
6. Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og om, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld, dvs. mindst de oplysninger, der er opregnet i bilag I, punkt 2, automatisk udleveres gratis til den berørte offentlighed.
Disse oplysninger revurderes hvert tredje år og ajourføres om nødvendigt.
Artikel 7
Ansøgning om tilladelse
1. I overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 75/442/EØF må intet affaldsanlæg være i drift, uden at den kompetente myndighed har givet tilladelse dertil. Tilladelsen skal indeholde de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, og det skal være tydeligt angivet, hvilken af kategorierne i artikel 9 anlægget tilhører. Efter at driftstilladelsen er givet, skal der indhentes tilladelse til eventuelle kvalitative eller kvantitative ændringer i opførelsen.
Forudsat at alle kravene i denne artikel er opfyldt, kan tilladelser, der er udstedt i henhold til anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning kombineres til én enkelt tilladelse, hvis dette betyder, at unødvendig gentagelse af oplysninger undgås og driftsherren eller den kompetente myndighed spares for dobbeltarbejde.
2. Ansøgningen om tilladelse skal mindst indeholde følgende:
|
a) |
driftsherrens identitet |
|
b) |
forslag til placering af affaldsanlægget samt eventuelle alternative placeringer |
|
c) |
typen af mineral eller mineraler, der udvindes, samt arten af eventuel overjord og/eller gangbjergarter, som vil blive flyttet under udvindingsaktiviteterne |
|
d) |
affaldshåndteringsplanen som omhandlet i artikel 5 |
|
e) |
et dokument, der godtgør, at der er udarbejdet en plan for forebyggelse af større uheld og et sikkerhedsledelsessystem til gennemførelse heraf i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, hvis nævnte bestemmelse finder anvendelse |
|
f) |
passende finansiel sikkerhed, jf. artikel 14 |
|
g) |
de oplysninger, som gives af driftsherren i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 85/337/EØF (20), såfremt der i henhold til dette direktiv kræves en vurderingen af indvirkningen på miljøet. |
3. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at offentligheden bliver underrettet om, at der er indgivet ansøgning om tilladelse til affaldshåndtering, jf. artikel 8, stk. 1, og at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et tidligt tidspunkt at tage del i proceduren for udstedelse af tilladelse til affaldshåndtering, jf. artikel 8, stk. 2-6.
4. Der udstedes kun tilladelse, hvis det af ansøgningen fremgår
|
a) |
at driftsherren opfylder alle kravene i dette direktiv |
|
b) |
at affaldshåndteringen finder sted i overensstemmelse med den eller de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF. |
5. Oplysningerne i en tilladelse, der er udstedt ifølge denne artikel, stilles til rådighed for medlemsstaternes og Fællesskabets kompetente instanser med henblik på udarbejdelse af fortegnelser over affaldsanlæg på nationalt plan og fællesskabsplan . Rent forretningsmæssigt følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om forretningsforbindelser og omkostningskomponenter, offentliggøres ikke.
Artikel 8
Inddragelse af offentligheden
1. Nedenstående oplysninger gives til offentligheden tidligt i proceduren for udstedelse af tilladelser eller senest, så snart de med rimelighed kan gives, enten ved offentlig høring eller på anden hensigtsmæssig måde, f.eks. elektroniske medier, hvis sådanne er til rådighed:
|
a) |
ansøgningen om tilladelse eller forslaget om ajourføring af en tilladelse i overensstemmelse med artikel 7 |
|
b) |
oplysning om, at en beslutning er omfattet af samråd mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15, hvis dette er tilfældet |
|
c) |
nærmere oplysninger om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for beslutningen, dem, der kan indhentes relevante oplysninger fra, og dem, bemærkninger og spørgsmål kan stiles til, samt nærmere oplysninger om tidsfristerne for indsendelse af bemærkninger og spørgsmål |
|
d) |
de mulige beslutningers art eller et eventuelt udkast til beslutning |
|
e) |
nærmere oplysninger om forslaget om ajourføring af en tilladelse eller af betingelserne for en tilladelse |
|
f) |
omtrentligt hvornår og hvor, eller hvordan, de relevante oplysninger bliver givet |
|
g) |
nærmere oplysninger om, hvordan høring og deltagelse af offentligheden er tilrettelagt, jf. stk. 5. |
2. Medlemsstaterne sørger for, at følgende gøres tilgængelige for den berørte offentlighed inden for en rimelig tidshorisont:
|
a) |
i overensstemmelse med den nationale lovgivning de vigtigste rapporter og udtalelser, der var tilgået den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor offentligheden blev underrettet som anført i stk. 1 |
|
b) |
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (21), alle oplysninger ud over de i stk. 1 nævnte, som er relevante for beslutningen i artikel 7, og som først er blevet tilgængelige efter, at offentligheden er underrettet som anført i stk. 1. |
3. Den berørte offentlighed har ret til at fremsætte bemærkninger og udtalelser til den kompetente myndighed, inden den træffer sin beslutning.
4. Der skal i beslutningen tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der afholdes ifølge bestemmelserne i denne artikel , og beslutningen skal indeholde en begrundelse for de enkelte bemærkninger og udtalelser .
5. De nærmere detaljer for offentlighedens deltagelse ifølge denne artikel fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at den berørte offentlighed kan forberede sig og medvirke effektivt.
6. Når den kompetente myndighed har truffet sin beslutning, underretter den i overensstemmelse med de gældende procedurer den berørte offentlighed herom og stiller følgende oplysninger til rådighed:
|
a) |
beslutningens indhold samt en kopi af tilladelsen |
|
b) |
de grunde og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen. |
Artikel 9
Klassifikationssystem for affaldsanlæg
Med henblik på dette direktiv klassificerer medlemsstaterne affaldsanlæg, som enten er dynger eller kunstigt anlagte damme, i en af følgende kategorier afhængigt af deres farlighed:
|
1) |
Kategori A: et affaldsanlæg, som vil frembyde en betydelig fare for uheld ved svigt eller ukorrekt drift |
|
2) |
Kategori B: alle affaldsanlæg, der ikke er omfattet af kategori A. |
Kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i kategori A er anført i bilag III.
Artikel 10
Tomme brud
Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i eventuelle planer om redeponering af affald og andre restprodukter i et tomt brud træffer foranstaltninger til
|
1) |
at sikre affaldet og det tomme brud stabilitet, jf. artikel 11, stk. 2 |
|
2) |
at forhindre forurening af jord samt overfladevand og grundvand, jf. artikel 13, stk. 1, 2 og 6 |
|
3) |
at overvåge affaldet og det tomme brud , jf. artikel 12, stk. 4 og 5. |
Direktiv 1999/31/EF finder fortsat anvendelse på andet affald end udvindingsaffald, som anvendes til fyldning af tomme brud.
Artikel 11
Opførelse og forvaltning af affaldsanlæg
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at affaldsanlæg forvaltes af kompetente personer, og at der er sørget for teknisk udvikling og personaleuddannelse.
2. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren ved opførelse af et nyt affaldsanlæg eller ved ændring af et bestående affaldsanlæg sørger for følgende:
|
a) |
at anlægget er hensigtsmæssigt placeret under særlig hensyntagen til forpligtelser på fællesskabsplan eller nationalt plan vedrørende beskyttede områder, geologiske, hydrogeologiske og geotekniske forhold og således udformet, at forudsætningerne for forebyggelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand er til stede, og at forurenet vand og perkolat kan opsamles effektivt, når og hvis det kræves ifølge tilladelsen |
|
b) |
at anlægget opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at det er fysisk stabilt, og at jord, overfladevand og grundvand ikke forurenes |
|
c) |
at der er taget passende skridt til, at anlægget regelmæssigt overvåges og tilses af de kompetente myndigheder , og at der skrides ind, hvis der er tegn på ustabilitet eller forurening af vand eller jord |
|
d) |
at der er taget passende skridt til, at affaldsanlæggets udformning, beliggenhed og konstruktion valideres af en uafhængig ekspert, der ikke er ansat af driftsselskabet, inden driften påbegyndes, og navnlig at rapporter over disse uafhængige valideringer forelægges den kompetente myndighed, der så bruger dem til at godkende affaldsanlæggets udformning, beliggenhed og konstruktion |
|
e) |
at der er taget passende skridt til genopretning af landområdet og lukning af affaldsanlægget |
|
f) |
at der er taget passende skridt til efterbehandlingsfasen, efter at anlæggets drift er indstillet. |
Der føres registre over den overvågning og det tilsyn, der omhandlet i litra c), og disse registre indgår sammen med tilladelsesbilagene i en teknisk beskrivelse og sikrer, navnlig såfremt der skiftes driftsherre, den fornødne overdragelse af oplysninger .
3. Driftsherren giver snarest muligt meddelelse til den kompetente myndighed om alle hændelser, der forventes at kunne påvirke anlæggets stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres af anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter den interne beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed om afhjælpende foranstaltninger.
Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.
Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året indberetter driftsherren på grundlag af aggregerede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om godkendelsesbetingelserne overholdes, og øge deres viden om affaldets adfærd. På grundlag af denne indberetning kan den kompetente myndighed afgøre, at validering ved en uafhængig ekspert er nødvendig.
4. Når et affaldsanlæg hører under kategori A, indsender driftsherren som en del af ansøgningen om tilladelse til den kompetente myndighed en rapport om, hvordan han vil opfylde kravene i stk. 2, litra a)-f). Den kompetente myndighed kan kræve yderligere oplysninger og udarbejdelse af supplerende undersøgelser.
Artikel 12
Procedurer ved og efter lukning af affaldsanlæg
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til, at bestemmelserne i stk. 2-5 overholdes.
2. Et affaldsanlæg må først indlede lukningsproceduren, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt |
|
b) |
der er givet tilladelse fra den kompetente myndighed efter anmodning fra driftsherren |
|
c) |
den kompetente myndighed træffer begrundet beslutning herom. |
3. Et affaldsanlæg kan først betragtes som endeligt lukket, når den kompetente myndighed snarest muligt har udført en afsluttende inspektion på stedet, vurderet alle driftsherrens beretninger, certificeret, at lokaliteten er genoprettet, og meddelt driftsherren sin godkendelse af lukningen.
En sådan godkendelse begrænser på ingen må driftsherrens forpligtelser i henhold til betingelserne i tilladelsen eller lovgivningen i øvrigt.
4. Når et affaldsanlæg er endeligt lukket, er driftsherren ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol i tidsrummet efter lukningen, så længe den kompetente myndighed kræver det under hensyntagen til farens art og til, hvor længe den kan være til stede, medmindre den kompetente myndighed beslutter at overtage disse opgaver fra driftsherren; denne bestemmelse tilsidesætter ingen national lovgivning eller fællesskabslovgivning om affaldsindehaveres ansvar.
5. Hvis den ansvarlige myndighed anser det for nødvendigt for at opfylde EU's miljøbestemmelser, navnlig i Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (22) , Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (23) og direktiv 2000/60/EF, skal driftsherren efter lukning af et affaldsanlæg bl.a. kontrollere anlæggets fysiske og kemiske stabilitet og minimere miljøskadevirkninger, særlig for overfladevand og grundvand, ved at sørge for følgende:
|
a) |
at alle anlægsstrukturer overvåges og bevares, og at kontrol- og måleapparatur konstant er klar til brug |
|
b) |
at eventuelle overløbskanaler og aflastningsbygværker holdes rene og ryddede |
|
c) |
at anlæg til passiv eller aktiv vandbehandling om nødvendigt oprettes for at forhindre spredning af kontamineret perkolat fra anlægget til tilstødende grundvandsforekomster eller overfladevandområder. |
6. Driftsherren giver snarest muligt meddelelse om alle hændelser, der forventes at kunne påvirke anlæggets stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres via anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter den interne beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed om afhjælpende foranstaltninger.
Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.
Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året, indberetter driftsherren på grundlag af aggregerede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om godkendelsesbetingelserne overholdes, og øge deres viden om affaldets adfærd.
Artikel 13
Forebyggelse af forringet vandtilstand og luft- og jordforurening
1. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren har truffet de fornødne foranstaltninger til at opfylde fællesskabsbestemmelser om navnlig at forebygge forringelse af den eksisterende vandtilstand i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, ved bl.a.:
|
a) |
at evaluere det deponerede affalds potentiale for perkolatproduktion, herunder også perkolatets indhold af forureningsstoffer, såvel under anlæggets drift som efter lukningen, og beregne anlæggets vandbalance |
|
b) |
at forebygge perkolatproduktion og at affaldet forurener jord samt overfladevand og grundvand |
|
c) |
at indsamle forurenet vand og perkolat |
|
d) |
at behandle opsamlet forurenet vand , perkolat og andet spildevand fra anlægget, så det opnår en sådan kvalitet, at det kan udledes , således at det opfylder EU's bestemmelser, navnlig bestemmelserne i direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF og 2000/60/EF. |
2. Den kompetente myndighed bør sørge for, at driftsherren har truffet de fornødne foranstaltninger til at forebygge luftforurening, navnlig støv.
3. Hvis den kompetente myndighed på grundlag af en miljørisikovurdering, der navnlig tager hensyn til direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF eller 2000/60/EF, finder, at der ikke er behov for opsamling og behandling af perkolat, eller hvis det ved hjælp af den i direktiv 2000/60/EF krævede analyse godtgøres , at affaldsanlægget ikke rummer nogen potentiel fare for jord, grundvand eller overfladevand, kan de relevante krav i stk. 1, litra b)-d), lempes eller bortfalde i overensstemmelse hermed.
4. Medlemsstaterne stiller som betingelse for deponering af udvindingsaffald i et recipientvandområde, uanset om affaldet er fast, flydende eller opslæmmet, at driftsherren opfylder de relevante krav i direktiv 2000/60/EF.
5. Hvad angår damme, hvor der er cyanid til stede, sørger driftsherren for, at koncentrationen af cyanid dissocierbart med svag syre bringes ned til det lavest mulige niveau med den bedste tilgængelige teknik, og at koncentrationen af cyanid dissocierbart med svag syre på det sted, hvor tailings ledes ud i dammen fra oparbejdningsanlægget, i hvert fald ikke er højere end 50 ppm fra den [gennemførelsesdatoen], 25 ppm fra den [gennemførelsesdatoen + 5 år] og 10 ppm fra den [gennemførelsesdatoen + 10 år].
Den kompetente myndighed kan kræve, at driftsherren ved hjælp af en risikovurdering, der tager lokalitetsspecifikke forhold i betragtning, godtgør, at disse koncentrationsgrænser ikke kan bringes yderligere ned.
6. Når der er tale om tomme brud, herunder også underjordiske brud og tømte, tilbagefyldte dagbrud, i hvilke man efter nedlukningen lader vand strømme ind, træffer driftsherren de nødvendige foranstaltninger til at forebygge forringelse af vandtilstanden samt jordforurening, og til at give den kompetente myndighed oplysninger om nedenstående forhold mindst 6 måneder, inden tørringen af bruddene er afsluttet:
|
a) |
en plan over de tomme brud med klar afmærkning af dem, man efter tørlægning vil lade blive fyldt med vand, samt geologiske detaljer |
|
b) |
et resumé af mængde og kvalitet af vand, man er stødt på i de tomme brud i løbet af mindst de seneste to års arbejde |
|
c) |
prognoser over virkning, herunder placering og mængde, af eventuelle fremtidige forureningsudledninger fra de tomme brud til grundvand og overfladevand, og eventuelle planer for begrænsning og afhjælpning af disse udledninger |
|
d) |
forslag til overvågning af indstrømning af vand i de tomme brud med henblik på tidligt varsel om nødvendigheden af at indlede afhjælpningsforanstaltninger. |
Artikel 14
Finansiel sikkerhed og miljøansvar
1. Inden nogen deponering af affald i eller på jorden påbegyndes, kræver den kompetente myndighed, at der f.eks. stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende på grundlag af procedurer, som medlemsstaterne træffer afgørelse om, og som Kommissionen godkender , med det formål:
|
a) |
at alle forpligtelser ifølge den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv, herunder forskrifter vedrørende tidsrummet efter lukning, opfyldes |
|
b) |
at der på ethvert tidspunkt er midler til rådighed til genopretning af det landområde, som affaldsanlægget indvirker på. |
2. Sikkerheden i stk. 1 beregnes ud fra følgende:
|
a) |
anlæggets forventede miljøvirkninger med særlig hensyntagen til anlæggets kategori, affaldets specifikationer og det genoprettede landområdes fremtidige anvendelse |
|
b) |
den forudsætning, at uafhængige og velkvalificerede tredjeparter kan bedømme og udføre eventuelt påkrævet genopretningsarbejde. |
3. Sikkerhedens størrelse justeres periodisk i takt med omfanget af det genopretningsarbejde, det bliver påkrævet at udføre på affaldsanlægget.
4. Når den kompetente myndighed godkender lukning ifølge artikel 12, stk. 3, giver den driftsherren en skriftlig erklæring om, at forpligtelsen til at stille den i stk. 1, litra b), nævnte sikkerhed og alle de i stk. 1, litra a), nævnte forpligtelser undtagen forpligtelserne vedrørende tidsrummet efter lukning af anlægget i henhold til artikel 12, stk. 4, bortfalder .
5. Bestemmelserne i direktiv 2004/35/EF gælder på tilsvarende måde for miljøskader som følge af drift af et anlæg for udvindingsaffald og for overhængende fare herfor i forbindelse med drift at et sådant anlæg.
6. Enhver tilladelse til at bygge et nyt affaldsanlæg på et sted, hvor der allerede er et affaldsanlæg i drift, er betinget af, at driftsherren først stiller sikkerhed som beskrevet i stk. 1.
Artikel 15
Grænseoverskridende virkninger
1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at driften af et affaldsanlæg i kategori A formentlig får betydelige skadevirkninger for en anden medlemsstats miljø, eller hvis en medlemsstat kan blive udsat for sådanne virkninger, meddeler den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om godkendelse i henhold til artikel 7, den anden medlemsstat de oplysninger, der er forelagt i henhold til samme artikel, samtidig med at den stiller disse til rådighed for sine egne statsborgere. Disse oplysninger danner grundlag for eventuelt nødvendige konsultationer som led i bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om gensidighed og lige behandling.
2. Medlemsstaterne sørger som led i deres bilaterale forbindelse for, at der i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gives den berørte offentlighed i den stat, der kan blive udsat for virkningerne, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger, som driftsherren har givet de kompetente myndigheder i medfør af artikel 6, stk. 4, i tilfælde af et uheld på et affaldsanlæg som omhandlet i stk. 1, straks videregives til den anden medlemsstat med henblik på en yderligere minimering af følgerne af uheldet for menneskers sundhed og en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.
Artikel 16
Den kompetente myndigheds kontrol
1. Inden deponeringen påbegyndes og derefter med regelmæssige mellemrum, som fastsættes af den berørte medlemsstat, aflægger den kompetente myndighed kontrolbesøg på affaldsanlæg, der er omfattet af artikel 6, for at sikre sig, at de opfylder de relevante godkendelsesbetingelser. Et positivt resultat begrænser på ingen måde driftsherrens ansvar i henhold til godkendelsesbetingelserne.
2. Medlemsstaterne kræver, at driftsherren fører registre over al affaldshåndtering, holder dem ajour og stiller dem til rådighed for den kompetente myndighed for gennemgang, og sørger for, at de relevante ajourførte oplysninger og registre om anlægget overdrages i det fornødne omfang, hvis affaldsanlægget skifter driftsherre.
Artikel 17
Indberetningspligt
1. Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en beretning om direktivets gennemførelse. Beretningen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 22, stk. 2. Beretningen sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.
Kommissionen offentliggør en samlet beretning om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes beretninger.
2. En gang om året sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om hændelser, som driftsherrerne har givet meddelelse om i medfør af artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 6. Kommissionen stiller efter anmodning disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. Medlemsstaterne stiller derefter disse oplysninger til rådighed for berørte medlemmer af offentligheden, der anmoder om dem.
Artikel 18
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af den nationale lovgivning, der vedtages på grundlag af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 19
Fortegnelse over nedlukkede anlæg
Medlemsstaterne sikrer:
|
1) |
at der inden for tre år efter dette direktivs ikrafttræden udarbejdes en fortegnelse over nedlukkede anlæg (herunder også anlæg, der ikke er i brug), der befinder sig på deres territorium. Denne fortegnelse, der skal stilles til rådighed for offentligheden, indeholder mindst oplysninger om følgende:
|
|
2) |
at de anlægssteder, der er opført i den i ovenstående stykke omtalte fortegnelse, bliver klassificeret i overensstemmelse med deres virkning på menneskets sundhed og miljøet. Den øverste del af fortegnelsen vil således omfatte lukkede anlæg, der har alvorlige miljøskadelige virkninger, eller som potentielt i nær fremtid kan blive en alvorlig trussel mod menneskers sundhed, miljøet og/eller ejendom. De efterfølgende dele af fortegnelsen omfatter anlæg, der ikke har nogen væsentlige miljøskadelige virkninger, og intet potentiel for i fremtiden at udgøre en trussel mod menneskers sundhed, miljøet og/eller ejendom |
|
3) |
at der inden for fire år fra dette direktivs ikrafttræden indledes genopretning på de anlæg, der er klassificeret i den øverste del, for at opfylde kravene i direktiv 75/442/EØF, artikel 4. Såfremt den kompetente myndighed ikke kan garantere, at de nødvendige genopretningsforanstaltninger indledes samtidig, er den kompetente myndighed berettiget til at afgøre, hvilke anlæg der først skal genoprettes |
|
4) |
at de finansielle omkostninger i forbindelse med opfyldelse af kravene i nr. 3 afholdes af affaldsproducenter, for så vidt som disse kendes og står til rådighed. Såfremt affaldsproducenten er ukendt eller ikke står til rådighed, gælder nationale ansvarsbestemmelser eller fællesskabsansvarsbestemmelser. |
Artikel 20
Udveksling af oplysninger
1. Bistået af det udvalg, der er omhandlet i artikel 22, sørger Kommissionen for, at der foregår den nødvendige udveksling af tekniske og videnskabelige oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på udarbejdelse af metoder til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 19. Metoderne skal give mulighed for opstilling af de mest hensigtsmæssige procedurer for risikovurdering og afhjælpende foranstaltninger, når der henses til de meget varierende geologiske og hydrogeologiske forhold i Europa.
2. Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik.
3. Kommissionen sørger for udveksling af oplysninger med deltagelse af Det Europæiske Kontor for Integreret Forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i overensstemmelse med proceduren til udarbejdelse af de bedste tilgængelige referencedokumenter (BREF's) i overensstemmelse med direktiv 96/61/EF mellem medlemsstaterne og de berørte organisationer om den bedste tilgængelige teknik, om overvågningsbestemmelserne i forbindelse hermed og udviklingen i begge dele. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger.
Artikel 21
Gennemførelses- og ændringsbestemmelser
1. Inden tre år efter direktivets ikrafttræden vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 22, stk. 2, bestemmelser til:
|
a) |
harmonisering og regelmæssig fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5, og artikel 12, stk. 6 |
|
b) |
gennemførelse af artikel 13, stk. 4, herunder de tekniske krav vedrørende definering af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf |
|
c) |
tekniske retningslinjer for beregning af den finansielle sikkerhed ifølge bestemmelserne i artikel 14, stk. 2 |
|
d) |
tekniske retningslinjer for kontrol ifølge bestemmelserne i artikel 16 |
|
e) |
færdiggørelse af de tekniske krav til specificering af affald i bilag II |
|
f) |
fastlæggelse af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III, herunder eventuelle tærskelkoncentrationer for farligt affald og farlige stoffer |
|
g) |
fastlæggelse af de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet. |
2. De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
Ændringer må kun have til formål at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse.
Artikel 22
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 23
Overgangsbestemmelser
Medlemsstaterne sørger for, at alle affaldsanlæg, der er udstedt tilladelse til eller som er sat i drift senest den [gennemførelsesdatoen], opfylder bestemmelserne i dette direktiv senest fire år efter samme dato; bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, behøver dog først at være opfyldt seks år efter nævnte dato.
Uden at stk. 1 tilsidesættes, sikrer medlemsstaterne fra dette direktivs ikrafttræden og uanset en eventuel lukning af et affaldsanlæg, jf. stk. 1, at driftsherren:
|
a) |
sikrer, at det pågældende anlæg drives, og såfremt det lukkes, efter denne lukning forvaltes på en måde, der ikke påvirker gennemførelse af kravene i direktivet og i eventuel anden relevant fællesskabslovgivning, herunder også direktiv 2000/60/EF |
|
b) |
sikrer, at det pågældende anlæg ikke medfører nogen forringelse af overflade- eller grundvandets tilstand, jf. direktiv 2000/60/EF, eller jordforurening på grund af perkolat, kontamineret vand og anden udstrømning eller andet affald, hvadenten det er i fast, slamagtig eller flydende form |
|
c) |
tager alle nødvendige skridt for at rette op på følgerne af eventuelle overtrædelser, jf. litra b), med henblik på at opnå overholdelse med den relevante fællesskabslovgivning, herunder også direktiv 2000/60/EF. |
Artikel 24
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [18 måneder efter dets ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 25
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 26
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C [...] af [...], s. [...].
(2) EUT C [...] af [...], s. [...].
(3) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 35.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 31. marts 2004.
(5) KOM(2000) 664.
(6) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(7) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(8) EUT C 65 E af 14.3.2002, s. 382.
(9) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(10) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(11) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(12) EFT L 327 af 22.2.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).
(13) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(14) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(15) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).
(16) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(17) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(18) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
(19) EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.
(20) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).
(21) EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.
(22) EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23.
(23) EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43.
BILAG I
PLAN FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD OG OPLYSNINGER, DER SKAL MEDDELES TIL DEN BERØRTE OFFENTLIGHED
1. Plan for forebyggelse af større uheld
Driftsherrens plan for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystem skal stå mål med risikoen for et større uheld på affaldsanlægget. Ved deres gennemførelse skal der tages hensyn til nedenstående principper:
|
1) |
Planen for forebyggelse af større uheld skal omfatte driftsherrens generelle mål og principper for foranstaltninger med hensyn til kontrol med risikoen for større uheld. |
|
2) |
Sikkerhedsledelsessystemet skal omfatte den del af det generelle ledelsessystem, der omfatter organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af planen for forebyggelse af større uheld. |
|
3) |
Der tages i sikkerhedsledelsessystemet højde for følgende punkter:
|
2. Oplysninger, der skal meddeles til den berørte offentlighed
|
1) |
Driftsherrens navn og affaldsanlæggets adresse. |
|
2) |
Angivelse af stillingen på den person, der giver oplysningerne. |
|
3) |
Bekræftelse af, at affaldsanlægget er underlagt forskrifter og/eller administrative bestemmelser til dette direktivs gennemførelse, og at de i artikel 6, stk. 2, omhandlede oplysninger er forelagt den kompetente myndighed. |
|
4) |
En tydelig og alment forståelig redegørelse for de aktiviteter, der foregår på anlægget. |
|
5) |
De almindelige betegnelser eller fællesbetegnelserne eller den generelle fareklassifikation for de stoffer og præparater, der er til stede på affaldsanlægget, samt affald, der kan forårsage et større uheld, med angivelse af deres vigtigste fareegenskaber. |
|
6) |
Generelle oplysninger om arten af risikoen for større uheld, herunder deres mulige følger for den omkringboende befolkning og miljøet. |
|
7) |
Fyldestgørende oplysninger om, hvordan den omkringboende befolkning vil blive advaret og holdt underrettet i tilfælde af et større uheld. |
|
8) |
Fyldestgørende oplysninger om, hvilke forholdsregler den berørte befolkning bør træffe, og hvordan den bør forholde sig i tilfælde af et større uheld. |
|
9) |
Bekræftelse af, at driftsherren er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger på virksomheden, herunder til at tage kontakt med beredskabstjenesterne, for at sætte ind i tilfælde af større uheld og mindske følgerne heraf mest muligt. |
|
10) |
En henvisning til den eksterne beredskabsplan, der er opstillet til imødegåelse af eventuelle virkninger af uheldet uden for anlægget. Den berørte befolkning bør i forbindelse hermed opfordres til at efterkomme beredskabstjenesternes instrukser og anmodninger i tilfælde af et uheld. |
|
11) |
Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger, med forbehold af de fortrolighedskrav der er fastsat i den nationale lovgivning. |
BILAG II
SPECIFICERING AF AFFALD
Det affald, der deponeres på et anlæg, skal specificeres på en sådan måde, at konstruktionens fysiske og kemiske stabilitet sikres på langt sigt, og at større uheld undgås. Specificeringen af affaldet skal afhængigt af anlæggets kategori omfatte følgende:
|
1) |
en beskrivelse af det deponerede affalds forventede fysiske, kemiske og strålingsmæssige egenskaber under særlig henvisning til dets stabilitet under overfladeatmosfæriske/-meteorologiske forhold |
|
2) |
klassificeringen af affaldet i henhold til Kommissionens beslutning 2000/532/EF (1), især med hensyn til dets farlighedsegenskaber |
|
3) |
en beskrivelse af de kemiske stoffer, der agtes benyttet til oparbejdningen af mineralressourcen, og deres stabilitet |
|
4) |
en beskrivelse af deponeringsmetoden |
|
5) |
det påtænkte transportsystem. |
BILAG III
KRITERIER FOR KLASSIFICERING AF AFFALDSANLÆG
Et affaldsanlæg tilhører kategori A, hvis:
|
— |
det ikke med stor sikkerhed kan udelukkes, at der i tilfælde af brud eller svigt kan gå menneskeliv tabt og/eller opstå alvorlige miljøskader, når der tages hensyn til sådanne faktorer som anlæggets størrelse, placering og miljøbelastning |
|
— |
det rummer affald, der er klassificeret som farligt i henhold til direktiv 91/689/EØF |
|
— |
det rummer stoffer eller præparater, der er klassificeret som farlige i henhold til direktiv 67/548/EØF eller direktiv 1999/45/EF. |
P5_TA(2004)0241
Indgåelse af Århus-konventionen *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (KOM(2003) 625 — C5-0526/2003 — 2003/0249(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådet afgørelse (KOM(2003) 625) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0526/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0173/2004), |
|
1. |
godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af konventionen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og FN's generalsekretær. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRING |
|
Ændring 1 |
|
|
Betragtning 2 a (ny) |
|
|
|
(2 a) I kraft af bestemmelserne om adgang til klage og domstolsprøvelse fremmer Århus-konventionen navnlig retten til en retfærdig domstolsprøvelse på miljøområdet og giver på visse betingelser enhver person mulighed for at hævde sin ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel, og opfylde sin pligt til at beskytte og forbedre miljøet. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0242
Det europæiske program for satellitbaseret radionavigation *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om forvaltningsstrukturerne for det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (KOM(2003) 471 — C5-0391/2003 — 2003/0177(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 471) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0391/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0209/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
Betragtning 6 |
|||||
|
(6) Med henblik herpå kan Tilsynsmyndigheden indgå en koncessionsaftale med det konsortium, som udvælges efter Galileo-programmets udviklingsfase , og drage omsorg for, at konsortiet overholder sine forpligtelser, navnlig sine public service-forpligtelser, i henhold til koncessionsaftalen. |
(6) Med henblik herpå indgår Tilsynsmyndigheden en koncessionsaftale med det konsortium, som rettidigt udvælges af Rådet i samarbejde med fællesforetagendet og Kommissionen inden afslutningen af udviklingsfasen , og den drager omsorg for, at konsortiet overholder sine forpligtelser, navnlig sine public service-forpligtelser, i henhold til koncessionsaftalen. |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
Betragtning 7 a (ny) |
|||||
|
|
(7 a) Tilsynsmyndigheden sikrer certificeringen af systemet og de enkelte bestanddele. |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
Betragtning 11 |
|||||
|
(11) Ved fællesforetagendets afvikling (efter udviklingsfasen) overdrager fællesforetagendet ejendomsretten til hele det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem (EGNOS og Galileo), inklusive de elementer, som koncessionshaveren udvikler i etablerings- og ibrugtagningsfasen, til Tilsynsmyndigheden; dette begrundes med, at programmets definitionsfase og udviklingsfase udelukkende finansieres ved hjælp af offentlige midler, og at alle de således udviklede elementer stilles til rådighed for koncessionshaveren ; desuden skal en betydelig del af etablerings- og ibrugtagningsfasen finansieres ved hjælp af fællesskabsmidler . |
(11) Ved fællesforetagendets afvikling (efter udviklingsfasen) bliver Tilsynsmyndigheden ejer af hele det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem (EGNOS og Galileo), da programmets definitionsfase og udviklingsfase udelukkende finansieres ved hjælp af offentlige midler. Samtlige elementer, som koncessionshaveren udvikler i etablerings- og ibrugtagningsfasen , bliver ligeledes Tilsynsmyndighedens ejendom, da de i væsentlig grad finansieres ved hjælp af fællesskabsmidler. Alle elementer i satellitnavigationssystemet stilles til rådighed for koncessionshaveren |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
Betragtning 14 |
|||||
|
(14) Det er nødvendigt, at der åbnes mulighed for at oprette et videnskabeligt og teknisk udvalg til at gennemføre undersøgelser og foretage ekspertvurderinger. |
(14) Det er nødvendigt, at der åbnes mulighed for at oprette et videnskabeligt og teknisk udvalg til at gennemføre undersøgelser og foretage ekspertvurderinger. I alt væsentligt bør det konstruktive arbejde, der er udført i »Signal Task Force« integreres i dette udvalg. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
Betragtning 15 a (ny) |
|||||
|
|
(15 a) Udnævnelsesprocedurerne skal være gennemskuelige. |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
Artikel 2, led 1 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
Artikel 2, led 4 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 8 |
|||||
|
Artikel 2, led 4 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 10/rev. |
|||||
|
Artikel 4, stk. 3 |
|||||
|
3. Tilsynsmyndigheden har hjemsted i Bruxelles. Tilsynsmyndigheden kan oprette lokale kontorer i medlemsstaterne med disses samtykke. |
3. Tilsynsmyndigheden har hjemsted i geografisk nærhed af koncessionshaverens hjemsted. Den har sit andet hjemsted i Bruxelles. Tilsynsmyndigheden kan oprette lokale kontorer i andre medlemsstater med disses samtykke. |
||||
|
Ændring 11/rev. |
|||||
|
Artikel 5, stk. 2 |
|||||
|
2. Bestyrelsen består af tolv medlemmer. Heraf udpeges seks medlemmer af Kommissionen og seks af Rådet for Den Europæiske Union. Mandatperioden er fem år. Mandatet kan fornyes én gang. |
2. Bestyrelsen består af tolv medlemmer. Heraf udpeges fire medlemmer af Kommissionen og otte af Rådet for Den Europæiske Union. Mandatperioden er fem år. Mandatet kan fornyes én gang. Europa-Parlamentet kan udnævne en observatør, der deltager i bestyrelsens møder. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
Artikel 20 |
|||||
|
Der oprettes et permanent og operationelt sikkerhedscenter ved Rådets generalsekretariat. |
En fælles aktion fra Rådet fastlægger Den Europæiske Unions kompetencer i de tilfælde, hvor systemets funktionsmåde er en risiko for Unionens og medlemsstaternes indre og ydre sikkerhed. |
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0243
Europæisk bevissikringskendelse *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688 — C5-0609/2003 — 2003/0270(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 688) (1), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0609/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106 og artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0214/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||
|
Betragtning 3 |
|||||||||||||
|
(3) Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om en europæisk arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne var den første konkrete foranstaltning på det strafferetlige område, hvor princippet om gensidig anerkendelse blev anvendt. |
(3) Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om en europæisk arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne var den første konkrete foranstaltning på det strafferetlige område, hvor princippet om gensidig anerkendelse blev anvendt , omend gennemførelsen af den i medlemsstaternes lovgivning har været skuffende langsom og ufuldstændig . |
||||||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||||||
|
Artikel 6, stk. 1 a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
1 a. Udstedelsesmyndigheden skal i kendelsen godtgøre, at bestemmelserne i stk. 1 er overholdt. |
||||||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||||||
|
Artikel 9, stk. 1 |
|||||||||||||
|
1. Hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande, dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i samme sag, og indholdet i den oprindelige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke nødvendigt at udstede en ny europæisk bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der udstedes en kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger, der fremgår af formular B i bilaget. |
1. Hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande, dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i samme sag, og indholdet i den oprindelige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke nødvendigt at udstede en ny europæisk bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der udstedes en kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger, der fremgår af formular B i bilaget , og som bl.a. klart angiver grundene til, at kendelsen om supplerende bevismateriale er påkrævet i tilknytning til den oprindelige kendelse og artikel 6 . |
||||||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||||||
|
Artikel 10, stk. 4 a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
4 a. Når der udveksles oplysninger i henhold til denne rammeafgørelse, kan en registreret person påberåbe sig de rettigheder vedrørende databeskyttelse, herunder blokering, rettelse og sletning, samt adgang til personoplysninger og hertil knyttede retsmidler, som måtte være hjemlet i enten udstedelsesstatens eller fuldbyrdelsesstatens nationale ret. Den pågældende kan især påberåbe sig de rettigheder, som måtte være hjemlet i enten udstedelsesstatens eller fuldbyrdelsesstatens nationale ret vedrørende brugen af en straffeattest, som er oversendt til fuldbyrdelsesstaten i medfør af denne rammeafgørelse, herunder regler om rehabilitering af lovovertrædere og med hensyn til brugen af attesten som grundlag for afgørelse af skyldsspørgsmål eller strafudmåling i straffesager. |
||||||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||||||
|
Artikel 12, stk. 1, litra b |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||||||
|
Artikel 13, indledning |
|||||||||||||
|
Udstedelsesmyndigheden kan kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden: |
Med forbehold af artikel 11 og 12 kan udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden: |
||||||||||||
|
Ændring 11 |
|||||||||||||
|
Artikel 15, stk. 1 |
|||||||||||||
|
1. En dommer, undersøgelsesdommer eller anklager i fuldbyrdelsesstaten skal afvise at anerkende eller fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis det vil krænke ne bis in idemprincippet ifølge rammeafgørelse 2003/.../RIA om anvendelse af ne bis in idem-princippet. |
1. En dommer, undersøgelsesdommer eller anklager i fuldbyrdelsesstaten skal afvise at anerkende eller fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse,
|
||||||||||||
|
Ændring 12 |
|||||||||||||
|
Artikel 19, stk. 1 |
|||||||||||||
|
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle interesserede parter, herunder tredjemand i god tro, for at sikre deres lovmæssige rettigheder har adgang til retsmidler mod en europæisk bevissikringskendelse, der i medfør af artikel 11 er fuldbyrdet ved tvangsindgreb . |
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle interesserede parter, herunder tredjemand i god tro, for at sikre deres lovmæssige rettigheder har adgang til retsmidler mod en europæisk bevissikringskendelse, der er fuldbyrdet i medfør af artikel 11. |
||||||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||||||
|
Artikel 19 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
Artikel 19 a Efterfølgende brug af bevismateriale Brugen af bevismateriale, som er fremskaffet i medfør af denne rammeafgørelse, må på ingen måde indskrænke forsvarets rettigheder ved en efterfølgende straffesag, hvor det pågældende bevismateriale anvendes, navnlig hvad angår spørgsmålet om bevismaterialets antagelighed, forpligtelsen til at gøre forsvaret bekendt med dette bevismateriale og forsvarets mulighed for at anfægte det. |
||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||
|
Artikel 22, stk. 4 a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
4 a. Senest den 1. oktober 2006 og derefter hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne rammeafgørelse, hvori der navnlig fokuseres på anvendelsen af retssikkerhedsgarantier. |
||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||
|
Artikel 25, stk. 1 |
|||||||||||||
|
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 1. januar 2005. |
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 1. januar 2005 , og de bestræber sig på inden den dato at nå til enighed om en rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for sagsøgte, herunder i forbindelse med bevismaterialets indsamling og antagelighed . |
||||||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||||||
|
Artikel 25, stk. 2 a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
2 a. Medlemsstaterne meddeler i en erklæring, som de indgiver til Rådets Generalsekretariat, hvilke nationale organer der er udpeget som udstedelsesmyndighed og fuldbyrdelsesmyndighed. |
||||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0244
Europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (KOM(2003) 854 — C5-0080/2004 — 2003/0334(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 854) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0080/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0208/2004), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||
|
Ændring1 |
|||
|
BETRAGTNING 11 |
|||
|
(11) I overensstemmelse med traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der må derfor indføjes bestemmelser, hvorved der tilstræbes en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i sammensætningen af bestyrelsen. |
(11) I overensstemmelse med traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der må derfor indføjes bestemmelser, hvorved der tilstræbes en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i sammensætningen af bestyrelsen og forretningsudvalget . |
||
|
Ændring 2 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 4, stk. 2, afsnit 2 og 3 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
De i stk. 1, litra a), b) og c) nævnte medlemmer udnævnes af Rådet. |
De i stk. 1, litra a), b) og c) nævnte medlemmer udnævnes af Rådet på grundlag af kandidatlister, som forelægges af medlemsstaterne og af arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer. |
||
|
Medlemsstaterne samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer skal ved udarbejdelsen af de lister over kandidater, som de forelægger for Rådet, tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. |
|
||
|
Ændring 3 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 4, stk. 2, afsnit 5 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
Rådet offentliggør listen over bestyrelsesmedlemmer i Den Europæiske Unions Tidende. |
Rådet offentliggør listen over bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af forretningsudvalget i Den Europæiske Unions Tidende og på centrets hjemmeside . |
||
|
Ændring 4 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 4, stk. 4 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
4. Bestyrelsen udpeger blandt medlemmerne af de tre i stk. 5 omtalte grupper og Kommissionens repræsentanter sin formand og tre næstformænd for en et-årsperiode ; genudnævnelse kan finde sted. |
4. Bestyrelsen udpeger blandt medlemmerne af de tre i stk. 5 omtalte grupper sin formand og tre næstformænd for en to-årsperiode ; genudnævnelse kan finde sted. |
||
|
Ændring 5 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 4, stk. 5 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
5. Regeringsrepræsentanterne, arbejdstagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe internt i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper bør være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk niveau, og deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret. |
5. Regeringsrepræsentanterne, arbejdstagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe internt i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper bør være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk niveau, og deltager i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder, men har ikke stemmeret. |
||
|
Ændring 6 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 4, stk. 8 a (nyt) (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
|
8 a. Medlemsstaterne, de i stk. 2 nævnte organisationer, Rådet, Kommissionen og bestyrelsen skal i henhold til deres beføjelser tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt kandidaterne og ved udnævnelser i medfør af stk. 2, ved udpegelser i medfør af stk. 4 og ved udnævnelser i medfør af stk. 8. |
||
|
Ændring 7 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2A (nyt) Artikel 6, stk. 1 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
|
|
||
|
Ændring 8 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 B (nyt) Artikel 6, stk. 2 (forordning (EØF) nr. 337/75) |
|||
|
|
|
||
|
Ændring 9 |
|||
|
ARTIKEL 1, NR. 2 C (nyt) Artikel 6, stk. 2 a (nyt) (forordning (EØF) nr. 337/75 |
|||
|
|
|
||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2004)0245
Beskyttelsesniveauet for personoplysninger
Europa-Parlamentets beslutning om udkastet til Kommissionens beslutning om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i fortegnelsen over reservationsnumre (PNR), der videregives til told- og grænsekontrolmyndighederne i USA (2004/2011(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1), navnlig artikel 25, og Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89 af 24. juli 1989 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer (2), |
|
— |
der henviser til udkastet til Kommissionens beslutning om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i fortegnelsen over reservationsnumre (PNR), der videregives til told- og grænsekontrolmyndighederne i USA (C5-0124/2004), |
|
— |
der henviser til udtalelsen af 29. januar 2004 fra den gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er nævnt i artikel 29 i direktiv 95/46/EF, og af 17. februar 2004 fra det i dette direktivs artikel 31 omhandlede udvalg, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om gennemførelse af direktiv 95/46/EF (3), |
|
— |
der henviser til de nationale parlamenters holdning til dette spørgsmål, |
|
— |
der henviser til udtalelsen fra det belgiske udvalg om beskyttelse af privatlivets fred om to tilfælde af tre luftfartsselskabers overførsel af passagerers data — heriblandt data vedrørende et medlem af Europa-Parlamentet — hvori det fastslås, at nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelserne om privatlivets fred er blevet overtrådt; der henviser til, at Rådet har fastslået, at »de amerikanske foranstaltninger kan være i strid med Fællesskabets og medlemsstaternes bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger« (2562. samling i Rådet (almindelige anliggender) den 23. februar 2004); der henviser til et internt kommissionsdokument, hvori rigtigheden heraf bekræftes; der henviser til, at Europa-Parlamentet har taget afstand fra denne åbenlyse overtrædelse af bestemmelserne om privatlivets fred og til det tunge ansvar, som Kommissionen, medlemsstaterne og visse myndigheder har, når det gælder om at sikre privatlivets fred; |
|
— |
der henviser til artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 88, |
|
A. |
der henviser til, at den amerikanske regering under anvendelse af »Transport Security Act« (lov om transportsikkerhed) og dermed forbundne gennemførelsesbestemmelser som f.eks. »Aviation Security Screening Records« (5), har pålagt luftfartsselskaber, der opererer i Europa, at åbne adgang til PNRoplysninger for på et tidligt tidspunkt at kunne tage stilling til, hvilken potentiel risiko hver enkelt passager udgør, og for at identificere og anholde terrorister eller personer, der har begået grov kriminalitet, eller nægte dem indrejse til USA, |
|
B. |
der henviser til, at der skal eksistere et klart retsgrundlag for sådan adgang, hvis der skal gives tilladelse hertil i henhold til medlemsstaternes og EU's lovgivning om sikring af privatlivets fred, og at hverken Kommissionen, medlemsstaterne eller de myndigheder, der har til opgave at sikre privatlivets fred, og som har fået overdraget de nødvendige gennemførelsesbeføjelser, har taget skridt til at sikre anvendelse af denne lov, |
|
C. |
der henviser til, at PNR er en database, der indeholder en række personoplysninger, der indsamles i forbindelse med flytransport, herunder navnlig:
|
|
D. |
der henviser til, at PNR-oplysningerne for øjeblikket varierer alt efter det enkelte luftfartsselskabs praksis, at de viderebehandles af reservationscentre, og at luftfartsselskaberne derfor vil være nødt til at udarbejde relevante programmer for at frasortere de oplysninger, der legitimt kan videregives, |
Vedrørende principperne om beskyttelse af oplysninger set fra europæisk side
|
E. |
der henviser til, at ifølge artikel 8, stk. 2, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af EF-Domstolen (6) er indgreb i privatlivets fred kun tilladt, såfremt det sker i overensstemmelse med loven (7), er nødvendigt (8) i et demokratisk samfund (9), sker med henblik på forfølgelse af legitime mål og står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål (10), |
|
F. |
der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes noget retsgrundlag inden for EU for brug af PNR-oplysninger til formål vedrørende offentlig sikkerhed, og at et sådant retsgrundlag er absolut nødvendigt for at ændre det oprindelige formål med indsamlingen af oplysningerne og for at tillade brug af disse oplysninger til formål vedrørende offentlig sikkerhed, |
|
G. |
der henviser til, at et sådant retsgrundlag klart skal definere, hvilke oplysninger der skal indsamles, hvilke bestemmelser der skal følges i forbindelse med selve processen, og hvilke forpligtelser hver enkelt berørt part skal opfylde (passagerer, luftfartsselskaber og offentlige myndigheder), |
|
H. |
der henviser til, at Rådet for nylig godkendte Kommissionens forhandlingsmandat med henblik på indgåelse af en international aftale på dette område, |
Vedrørende principperne om beskyttelse af oplysninger set fra amerikansk side
|
I. |
der henviser til, at beskyttelse af privatlivets fred i USA ganske vist nævnes i den fjerde ændring til forfatningen, men ikke betragtes som en grundlæggende rettighed,
|
Vedrørende retsvirkningen af en beslutning om tilstrækkelighed i henhold til artikel 25 i direktiv 95/46/EF
|
J. |
der henviser til, at Kommissionens udkast til beslutning:
|
|
K. |
beklager, at Kommissionen i løbet af 2003 ikke har efterkommet de anmodninger, som Europa-Parlamentet og databeskyttelsesmyndighederne har fremsat, og hvori de opfordrer Kommissionen til:
|
|
L. |
tilslutter sig de fleste forbehold, som databeskyttelsesmyndighederne har fremsat enstemmigt i den i artikel 29 i direktiv 95/46/EF nævnte gruppe, navnlig den 29. januar 2004 (12), |
|
1. |
er af den opfattelse, at Kommissionens beslutning af [...] om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i fortegnelsen over reservationsnumre (PNR), der videregives til told- og grænsekontrolmyndighederne i USA, overskrider de gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen har fået overdraget, eftersom: Vedrørende retsgrundlaget og dets udformning
Vedrørende indholdet
|
|
2. |
mener, at der er så vigtige interesser på spil, at det er nødvendigt for EU at nå til enighed med USA om udarbejdelse af bestemmelser på dette område på grundlag af en reel international aftale, hvori det med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder definerer,
|
|
3. |
er rede til gennem en hasteprocedure at indgå en international aftale, der opfylder ovennævnte principper, og mener, at hvis en sådan aftale blev vedtaget, kunne Kommissionen legitimt tilkendegive, at USA sikrer en tilstrækkelig databeskyttelse; |
|
4. |
anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en ny beslutning om en procedure til konstatering af et passende beskyttelsesniveau og anmode Rådet om et mandat til forhandling om en ny bindende aftale under overholdelse af de principper, der er fastsat i denne beslutning; |
|
5. |
opfordrer, indtil der er vedtaget en endelig retsakt eller en eller flere internationale aftaler,
|
|
6. |
anmoder Kommissionen om at standse:
|
|
7. |
forbeholder sig i mellemtiden ret til at henvende sig til Domstolen, såfremt udkastet til beslutning vedtages af Kommissionen; gør Kommissionen opmærksom på behovet for samarbejde mellem institutionerne, jf. traktatens artikel 10, og anmoder den om ikke i valgperioden at vedtage en beslutning som den, der er omhandlet i denne parlamentsbeslutning; |
|
8. |
forbeholder sig ret til at henvende sig til Domstolen for at få fastslået, om den påtænkte internationale aftale er legitim, og navnlig om den er i overensstemmelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder; |
|
9. |
anser det for at være af største vigtighed, at forhandlingsresultatet ikke kommer til at danne forbillede for EU's fortsatte indsats med henblik på at udvikle foranstaltninger til kriminalitetsbekæmpelse, lagring af data og beskyttelse af privatlivets fred; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at trække sit udkast til beslutning tilbage; |
*
* *
|
11. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt USA's Kongres. |
(1) EUT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(2) EFT L 220 af 29.7.1989, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 323/1999 (EFT L 40 af 13.2.1999, s. 1).
(3) P5_TA(2004)0141.
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(5) FEDERAL REGISTER 68 FR 2101. TSA intends to use this system of records to facilitate TSA's passenger and aviation security screening program under the Aviation and Transportation Security Act. TSA intends to use the CAPPS II system to conduct risk assessments to ensure passenger and aviation security.
(6) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sagerne Amann mod Schweiz af 16. februar 2000, Samling af afgørelser 2000-II, § 65, og Rotaru mod Rumænien af 4. maj 2000, Samling af afgørelser 2000-V, § 43).
(7) Henvisningen til en »lov« er så meget mere berettiget, når der er tale om beskyttelse af en grundlæggende rettighed, som ikke kan sikres gennem administrative foranstaltninger eller blot ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser. En »lov« skal i øvrigt dels være affattet tilstrækkeligt præcist til, at lovens adressater kan tilpasse deres adfærd, og dels opfylde kravet om forudsigelighed, som er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis (jf. navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Rekvényi mod Ungarn af 20. maj 1999, Samling af afgørelser 1999-III, § 34). I den pågældende sag skal loven desuden indeholde entydige og omfattende bestemmelser om de personer, der har ret til aktindsigt, samt om dokumenternes beskaffenhed, den procedure, der skal anvendes, og om eventuel videre anvendelse af de på den måde indhentede oplysninger (jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Rotaru mod Rumænien af 4. maj 2000).
(8) Kriteriet om »nødvendighed« forudsætter, at der foreligger et tvingende samfundsmæssigt krav, og at den iværksatte foranstaltning står i forhold til et legitimt forfulgt mål (jf. navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Gillow mod Det Forenede Kongerige af 24. november 1986, udgave A nr. 109, § 55), og at den lovgivende magt i den sammenhæng besidder en vis skønsmargin, hvis omfang ikke kun afhænger af formålsbestemtheden, men også af indgrebets art (jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Leander mod Sverige af 26. marts 1987, udgave A nr. 116, § 59).
(9) Kriteriet om »demokratisk samfund« vedrører forholdet mellem myndigheder og borgere og er særlig relevant i samfund, hvor borgerne kontrollerer institutionerne, i forhold til der, hvor det omvendte er tilfældet. Naturligvis er det i ethvert demokrati uafhængigt af arten af dette forhold af stor betydning med særlig opmærksomhed at vurdere enhver form for systematisk indsamling og lagring af oplysninger, navnlig i de tilfælde, hvor disse oplysninger vedrører personer, der ikke udgør nogen samfundsmæssig risiko.
(10) Kriteriet om »forholdsmæssighed« vedrører alle med dataforarbejdning forbundne parametre (f.eks. på hvilket tidspunkt videregives oplysningerne, hvilke former for oplysninger videregives, til hvilke personer og med hvilket formål for øje videregives disse oplysninger, i hvor lang tid opbevares de, og i hvor lang tid kan der gælde undtagelser). Som led i europæisk ret skal disse vurderinger også ske under hensyntagen til behovet for subsidiaritet, der er bestemmende for forholdet mellem medlemsstaterne og EU. Dette er så meget mere nødvendigt i de tilfælde, hvor medlemsstaterne i henhold til en retsakt fra en institution fratages retten til medindflydelse.
(11) »Oplysningerne skal omfatte følgende: ›PNR record locator code‹, dato for reservation, forventede rejsedatoer, passagerens navn, øvrige navne i PNR-databasen, rejserute, registrering af gratis billetter, enkeltbilletter, ›ticketing field information‹, ›ATFQ-oplysninger (Automatic Ticket Fare Quote)‹, billetnummer, udstedelsesdato, ›no show history‹, antal bagage, bagageetiketternes numre, ›go show information‹, antal bagage i forbindelse med hver delrute, frivillig eller ikke-frivillig ændring af rejseklasse, nærmere oplysninger om ændringer i PNR-oplysningerne og med hensyn til ovennævnte aspekter.«.
(12) http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/privacy/docs/wpdocs/2004/wp87_da.pdf.
(13) De forpligtelser, som luftfartsselskaberne pålægges ifølge amerikansk lovgivning, kan i øvrigt heller ikke anses som tilstrækkeligt lovkrav i henhold til artikel 7, litra c), i direktiv 95/46/EF, da dette krav skal fortolkes ud fra de grundlæggende rettigheder, der efter vedvarende retspraksis hører ind under de almene retsprincipper, som skal garanteres af De Europæiske Fællesskabers Domstol (jf. især sagen Connolly mod Kommissionen af 6. marts 2001, C-274/99 P, Rec. s. I-1611, punkt 37).
P5_TA(2004)0246
Miljø og sundhed
Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk strategi for miljø og sundhed (KOM(2003) 338 — C5-0551/2003 — 2003/2222(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om en europæisk strategi for miljø og sundhed (KOM(2003) 338 — C5-0551/2003), |
|
— |
der henviser til forslag til Rådets henstilling af 5. maj 2003 om kræftscreening (KOM(2003) 230), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0193/2004), |
|
A. |
der konstaterer, at EU i det sjette miljøhandlingsprogram satte sig et mål om at bidrage til at sikre borgerne et højt niveau for livskvalitet ved at tilvejebringe et miljø, hvor forureningsniveauet ikke medfører skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, |
|
B. |
der henviser til, at i programmet for Fællesskabets indsats for folkesundhed (2003-2008) betragtes miljøet som en af de vigtigste faktorer for sundheden, |
|
C. |
der erindrer om, at formålet med en europæisk strategi for miljø og sundhed er at skabe en bedre forståelse af de miljømæssige trusler mod menneskers sundhed, så vi kan fastslå, hvor mange sygdomstilfælde i EU der skyldes miljøfaktorer, og udforme politiske svar på den udfordring, der tegner sig, |
|
D. |
der henviser til, at de endelige mål for den foreslåede strategi er
|
|
E. |
der henviser til, at det er særlig vigtigt at øge foranstaltningerne vedrørende miljørelaterede sundhedsproblemer på et tidspunkt for EU-udvidelse, |
|
F. |
der henviser til, at strategien opfører nøgleelementer med hensyn til, hvorfor forbindelserne mellem miljø og sundhed er meget komplekse; der henviser til, at kompleksiteten og de deraf følgende ubekendte faktorer, uvisheder og huller i viden ikke må bruges som en undskyldning for at forsinke forebyggende forsigtighedsforanstaltninger, |
|
G. |
der påpeger nødvendigheden af at etablere et europæisk integreret miljø- og sundhedsovervågningssystem til indsamling af data over tid, |
|
H. |
der henviser til, at det er vigtigt, at Kommissionens bidrag til ministerkonferencen om miljø og sundhed, der afholdes i Budapest i juni 2004 — handlingsplanen for 2004-2010 — sætter et godt eksempel ved rent konkret at behandle antallet af sygdomstilfælde, der skyldes miljøfaktorer, |
|
I. |
der henviser til, at forbindelserne mellem EU's egne aktioner og andre programmer som f.eks. WHO's og OECD's programmer bør tages i betragtning, da det er formålsløst at skabe og opretholde overlappende aktioner og overlappende organisationer, |
|
J. |
der erindrer om, at en strategi for miljø og sundhed kun kan gennemføres, hvis den er baseret på en tværfaglig tilgang, og understreger, at der skal lægges vægt på sammenhængen mellem strategien og fremtidig lovgivning, |
|
K. |
der påpeger, at forsigtighedsprincippet ikke er omtalt i meddelelsen, og at der bør benyttes en proaktiv tilgang med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de tilfælde, hvor videnskaben ikke er fuldt udviklet de potentielle omkostninger og skader ved manglende indsats er for store i forhold til folkesundheden og miljøet, |
|
L. |
der erindrer om, at astma og åndedrætssygdomme hænger tæt sammen med trafik- og luftforurening, |
|
M. |
der konstaterer, at Kommissionens meddelelse ikke i tilstrækkelig grad omhandler allergi og forurening af indeklimaet i bygninger og huse, |
|
N. |
der finder, at passiv rygning repræsenterer en særdeles vigtig miljøforureningsfaktor, |
|
O. |
der konstaterer, at klimaændringer og de sundhedsmæssige virkninger heraf ikke er omhandlet i meddelelsen, |
|
P. |
der henviser til, at lovgivningsforslagene om fastsættelse af miljøkvalitetsnormer og emissionskontrolforanstaltninger for prioriterede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1) således som omtalt i strategien endnu ikke er blevet forelagt, selv om dette skulle være sket senest ved udgangen af 2003, |
|
Q. |
der henviser til, at der stadig ikke er noget lovgivningsforslag om revision af Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (2), |
|
R. |
der henviser til, at der stadig ikke eksisterer nogen harmoniseret lovgivning til at beskytte børn mod blødt pvc-legetøj, |
|
S. |
der henviser til, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor pesticider er henvist til anden etape efter 2010, i betragtning af deres stærke potentiale med hensyn til uheldig indvirkning på sundheden og det faktum, at EU-lovgivningen om pesticider i øjeblikket er under revision og derfor fuldt ud bør tage hensyn til pesticiders potentielle risici for børn, |
|
T. |
der henviser til betydningen af en præventiv indsats, særligt i barndommen, |
|
U. |
der erindrer om, at øget bevidsthed er et af de primære mål for strategien, |
|
V. |
der henviser til, at spørgsmålet om finansieringen af strategien for miljø og sundhed skal præciseres, |
|
W. |
der henviser til, at der generelt savnes information om sammenhængen mellem f.eks. udslip af dioxiner og pcb og deres akkumulering i økosystemet og i fødevarer, |
|
1. |
glæder sig over hensigten om bedre at forstå forbindelsen mellem miljøfaktorer og visse sygdomme, men mener, at det er en illusion at tro, at strategien kan »udfylde hullerne i vores viden om sammenhængen mellem miljø og sundhed« for slet ikke at tale om at »tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at påvise en årsagssammenhæng«, i betragtning af den enorme kompleksitet med hensyn til forbindelsen mellem miljø og sundhed; |
|
2. |
understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til den socioøkonomiske indvirkning af arbejdet med miljø og sundhed; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til altid at være opmærksom på kønsaspektet, når den gennemfører den europæiske miljø- og sundhedsstrategi; |
|
4. |
understreger, at den umiddelbare prioritet for handlingsplanen skal være en mere omfattende kortlægning og evaluering på kort sigt af de allerede foreliggende videnskabelige resultater, som viser sammenhængen mellem eksponering for miljøfaktorer og sygdomme i henhold til allerede gennemførte undersøgelser, data indsamlet i den første etape og de foreliggende toksikologiske data med henblik på snarest muligt at foreslå konkrete foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over kendte helbredsskader forårsaget af miljøfaktorer, inklusive omkostningerne ved sådanne skader; |
|
6. |
opfordrer til, at sammenhængen mellem trafik-, transport- og luftforurening og astma og åndedrætssygdomme understreges yderligere under strategiens første etape, idet astma og åndedrætssygdomme hænger tæt sammen med luftforurening, og at der fokuseres ligeligt på de to problemområder; |
|
7. |
anbefaler, at handlingsplanen foreslår mere omfattende foranstaltninger med henblik på at forbedre luftkvaliteten på steder, hvor mennesker opholder sig og bor: bolig, offentlige steder (navnlig vuggestuer og skoler) og på arbejdspladserne; |
|
8. |
bekræfter, at beskyttelsen af børns sundhed mod sygdomme, der skyldes miljøfaktorer, udgør en væsentlig investering for at sikre en passende menneskelig og økonomisk udvikling; |
|
9. |
anmoder om, at handlingsplanen tager hensyn til beskyttelsen af beboerne med hensyn til risikoen i tilknytning til radon og kulilteforgiftninger i boligen; |
|
10. |
anbefaler, at der under handlingsplanen iværksættes undersøgelser til kortlægning af hotspots for emissioner og sundhedsmæssige risici, og at de samme undersøgelser omhandler disse risici med henblik på at finde frem til hurtige midler til forebyggelse af indvirkningen på sundheden ved brug af de nødvendige instrumenter, og anbefaler endvidere, at handlingsplanen omhandler udarbejdelse af standarder for og beskyttelsesforanstaltninger i boliger samt oplysning om risici i forbindelse med boliger; |
|
11. |
anmoder om, at handlingsplanen viser befolkninger, som er naboer til forurenende steder, særlig opmærksomhed og styrker forebyggelsespolitikken koncentreret omkring identifikation, kvantificering og reduktion af emissioner og omkring intensivering af miljøovervågning over for kræftfremkaldende, reprotoksiske og neurotoksiske stoffer; |
|
12. |
understreger betydningen af at beskytte vandressourcerne og af den nødvendige begrænsning såvel af punktuelt som diffust industriaffald og byaffald som af landbrugets tilførsel af gødningsstoffer og fytofarmaceutiske stoffer, hvilket indebærer, at der sikres en udvikling i landbrugspolitikken og -praksis; |
|
13. |
mener, at der i handlingsplanen bør tages højde for problemerne med mærkning af produkter, og at klar og forståelig mærkning er nødvendig for, at forbrugerne kan oplyses og bevidstgøres om sådanne produkters indvirkning på miljøet; mener desuden, at handlingsplanen bør opstille andre særlige måder og midler til at sikre, at børn i deres egenskab af forbrugere oplyses hensigtsmæssigt; |
|
14. |
understreger, at sammenhængen mellem strategiens integrerede overvågnings- og reaktionssystem og forslaget til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier, Reach (KOM(2003) 644), som vil tilvejebringe toksikologiske data og eksponeringsdata, bør tydeliggøres og styrkes i strategien; påpeger, at de nuværende risikovurderingsmetoder ikke specifikt omhandler fostre, spædbørn og børn og den lange række eksponeringsmønstre, der kan konstateres i denne del af befolkningen; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at anmode sin Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø om en udtalelse med henblik på at vurdere, om det nuværende REACH-forslag vil sikre børn tilstrækkelig beskyttelse mod eksponering for skadelige kemikalier, navnlig fra genstande; |
|
16. |
finder, at den bioovervågning, der er fastsat, bør omfatte visse pesticider samt visse bromerede flammehæmmere og phtalater for at kunne tackle stoffer, som endnu ikke er reguleret i tilstrækkeligt omfang; |
|
17. |
nbefaler, at handlingsplanen fastsætter lovgivningsforslag om reduktion af afhængigheden af pesticider i forbindelse med den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider; |
|
18. |
understreger betydningen af uddannelse om miljørelaterede sundhedsproblemer; opfordrer til, at bevidstgørelsesmetoderne defineres bedre i strategien; mener, at målet skal være at oplyse den enkelte tilstrækkeligt, så man kan foretage de rette valg i forhold til sit helbred; understreger den afgørende rolle, som offentlig adgang til information spiller i denne sammenhæng; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle beviser vedrørende forringelse af miljøet, der kunne være skadelig for sundheden, navnlig børns sundhed, skal gøres offentligt tilgængelige; opfordrer specifikt til, at der oprettes offentligt tilgængelige registre om geografisk kortlægning af større emissioner på den ene side og større sygdomme på den anden; |
|
19. |
opfordrer til, at forsigtighedsprincippet medtages i strategien, og at handlingsplanen udbygges med en liste over miljøforurenende stoffer, for hvilke der på effektniveauet (f.eks. det molekylære, cellulære eller vævsrelaterede niveau) foreligger tilstrækkelige videnskabelige beviser for, at potentielt alvorlig eller uoprettelig indvirkning på sundheden er sandsynlig; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at fremskynde pilotprojektet om integreret dioxin- og pcb-overvågning i Østersøområdet og til snarest at begynde at anvende denne samordnede information som basis for udviklingen af en ny politik; |
|
21. |
anbefaler, at klimaændringerne og de sundhedsmæssige indvirkninger heraf behandles som et prioriteret område i EU's handlingsplan, og at der foreslås foranstaltninger til vurdering, forebyggelse, mindskelse og begrænsning af klimaændringernes indvirkninger på sundheden ved hjælp af de relevante lovgivningsmæssige instrumenter i EU; |
|
22. |
anbefaler, at handlingsplanen specifikt omhandler problemet med passiv rygning, navnlig på arbejdspladsen og i offentlige bygninger, og omfatter lovgivningsforslag om at begrænse rygning til specifikke lukkede lokaler på arbejdspladsen, samt at der gennemføres en oplysningskampagne med henblik på at oplyse offentligheden om de skadelige virkninger af rygning både for miljøet og for børn; |
|
23. |
understreger, at iværksættelse, gennemførelse og anvendelse af et europæisk overvågnings- og reaktionssystem kræver finansiering fra EU; påpeger, at bevidstgørelse af offentligheden og udbredelse af resultater og oplysninger ligeledes kræver betydelige ressourcer; understreger, at finansieringen af strategien skal præciseres; |
|
24. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |