Sag anlagt den 16. februar 2004 af Det Schweiziske Forbund mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag C-70/04)

(2004/C 94/48)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 16. februar 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Det Schweiziske Forbund ved Rechtsanwälte Simon Hirsbrunner og Ulrich Soltész, Rechtsanwälte Gleiss Lutz, Rue Guimard 7, B-1040 Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den anfægtede beslutning fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber skal annulleres af følgende grunde:

Kommissionen tager fejl, når den i beslutningen af 5. december 2003 går ud fra, at luftfartsaftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund kun giver grundlag for udveksling af trafikrettigheder. Med aftalen udvides det indre marked vor luftfart til at omfatte Det Schweiziske Forbund med det resultat, at luftfartsselskaber fra Det Schweiziske Forbund og fra Den Europæiske Union har den samme ret til adgang til markedet. Dette medfører navnlig, at Det Schweiziske Forbund og schweiziske virksomheder, som er beskyttet ved aftalen, kan gøre retten til frit at levere luftfartstjenester gældende.

Kommissionen har med urette afvist, at der forelå en tilsidesættelse af den frie udveksling af tjenesteydelser. Modsat det i Kommissionens beslutning fastslåede er Forbundsrepublikken Tysklands 213. forordning om gennemførelse af de tyske luftfartsbestemmelser et indgreb i retten til fri udveksling af tjenesteydelser for luftfartsselskabet Swiss International Air Lines (herefter »SWISS«), idet gennemførelsen af flyvninger til og fra Zürich forhindres.

Kommissionen har med urette afvist, at 213. gennemførelsesforordning diskriminerede schweiziske virksomheder. Det schweiziske flyselskab SWISS bliver forfordelt i konkurrencen, idet det ved driften at sit trafikknudepunkt i Zürich er underlagt strengere begrænsninger end det er tilfældet for den nærmeste konkurrent, Lufthansa, ved driften af trafikknudepunkterne Frankfurt am Main og München. SWISS rammes ligeledes hårdere end andre luftfartsselskaber, som anflyver Zürich lufthavn, idet virksomheden som »home carrier«, der driver trafikknudepunktet Zürich, er særlig sårbar over for begrænsninger i driften af Zürich lufthavn. De tyske foranstaltninger er endvidere diskriminerende over for den af UNIQUE Flughafen Zürich AG drevne internationale storlufthavn Zürich i forhold til sammenlignelige lufthavne i Tyskland, for hvilke der ikke gælder — og ikke må indføres — tilnærmelsesvist lige så indgribende flyvebegrænsninger.

Disse begrænsninger skal, i modsætning til Kommissionens mening, vurderes i forhold til proportionalitetsprincippet. Dette princip finder anvendelse på luftfartsaftalen. Det tilsidesættes ved Tysklands 213. gennemførelsesforordning. Denne forordning bygger ikke på et tvingende hensyn i almenhedens interesse, og begrænsningerne heri er hverken nødvendige eller passende. Modsat Kommissionens opfattelse råder Forbundsrepublikken over andre midler til at nå de fastsatte mål.

Kommissionen har med urette afvist, at der foreligger en tilsidesættelse af forpligtelsen til et loyalt samarbejde.

Kommissionen har endvidere under proceduren tilsidesat retten til at blive hørt. Den gik ud fra sin forudindtagede mening, uden at forholde sig fordomsfrit til Det Schweiziske Forbunds argumenter og uden at oplyse sagsforløbet. Herved tilsidesatte den retfærdighedskravet. Begrundelsen for beslutningen opfylder ikke de i retspraksis fastsatte krav.

(1)  EUT 2004 L 4, s. 13