VEDTAGNE TEKSTER
P5_TA(2003)0587
Fleksibilitetsinstrumentet til rehabilitering og genopbygning af Irak
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til rehabilitering og genopbygning af Irak i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 (KOM(2003) 576 — C5-0455/2003 — 2003/0225(ACI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse fremsendt af Kommissionen (KOM(2003) 576 — (C5-0455/2003), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1), |
|
— |
der henviser til resultatet af trepartsmødet den 13. november 2003, |
|
— |
der henviser til resultatet af samrådsmødet med Rådet den 24. november 2003, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0456/2003), |
|
A. |
der henviser til at det var helt umuligt at forudse, at EU kunne komme til at deltage i genopbygningen af Irak, da de finansielle overslag blev vedtaget den 9. maj 1999, |
|
B. |
der henviser til, at Rådet ikke har medtaget noget beløb til genopbyningen af Irak ved førstebehandlingen, |
|
C. |
der henviser til, at budgetmyndigheden blev hørt, inden Kommissionen på EU's vegne på ministerkonferencen i Madrid gav tilsagn om et fællesskabsbidrag til rehabilitering og genopbygning af Irak indtil slutningen af 2004, |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet under førstebehandlingen af budgetforslaget for 2004 opførte et beløb på 30 mio. EUR til Irak uden nedskæringer i de eksisterende politikker, medens Rådet under andenbehandlingen foretog en nedskæring heri, hvorefter hele beløbet skal finansieres ved omfordeling, |
|
1. |
understreger, at der for fjerde år i træk er vedtaget anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet som omhandlet i punkt 24 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 6. maj 1999, idet behovene i forbindelse med internationale kriser siden 2000 ikke har kunnet finansieres inden for de oprindelige lofter for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag; |
|
2. |
er villig til at give EU tilstrækkelige midler til, at det kan leve op til sine nye ansvarsområder i verden, uden at dette berører dets traditionelle prioriteringer; |
|
3. |
godkender vedføjede afgørelse; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning med bilaget til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Aftale som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EFT L 147 af 14.6.2003, s. 25).
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til rehabilitering og genopbygning af Irak i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1), særlig punkt 24,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen foreslog efter Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, at Fællesskabets andel af det europæiske bidrag bør andrage 200 mio. EUR i 2003-2004, hvoraf 40 mio. EUR frigøres i 2003 og 160 mio. EUR i 2004. |
|
(2) |
Beløbet for 2004 var ikke opført på det foreløbige forslag til budget for 2004. Kommissionen har derfor foreslået, at 160 mio. EUR opføres under den ny budgetpost, som blev oprettet ved ændringsskrivelse nr. 1 til FBF 2004 (artikel 19 08 07). På samrådsmødet den 24. november 2003 accepterede Europa-Parlamentet og Rådet denne ændringsskrivelse med et beløb på 160 mio. EUR på budgetposten til »Støtte til rehabilitering og genopbygning af Irak« og anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med 95 mio. EUR — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
På Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (i det følgende benævnt »2004-budgettet«) skal fleksibilitetsinstrumentet udnyttes til fremskaffelse af 95 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger.
Dette beløb skal anvendes til finansiering af støtten til rehabilitering og genopbygning af Irak opført under udgiftsområde 4 »Foranstaltninger udadtil« i det finansielle overslag under den ny artikel 19 08 07 på 2004-budgettet.
Artikel 2
Denne afgørelse skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende samtidig med 2004-budgettet.
Udfærdiget i Strasbourg, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
...
På Rådets vegne
Formand
...
(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Aftale som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EFT L 147 af 14.6.2003, s. 25).
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0588
Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, modificeret af Rådet (alle sektioner)
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, modificeret af Rådet (alle sektioner) (11357/2003 — C5-0600/2003 — 2003/2001(BUD) — 2003/2002(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2004 (14837/2003 — C5-0570/2003), 2/2004 (14838/2003 — C5-0571/2003) og 3/2004 (14839/2003 — C5-0572/2003) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3) og til den tilpasning og revision af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen, som blev vedtaget den 19. maj 2003, |
|
— |
der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, forelagt af Kommissionen den 13. juni 2003 (KOM(2003) 400), |
|
— |
der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, vedtaget af Rådet den 18. juli 2003 (C5-0300/2003), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 (4) om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion III — Kommissionen (C5-0300/2003), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 (5) om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion I — Europa-Parlamentet, Sektion II — Rådet, Sektion IV — Domstolen, Sektion V — Revisionsretten, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII — Regionsudvalget, Sektion VIII (A) — Den Europæiske Ombudsmand og Sektion VIII (B) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C5-0300/2003), |
|
— |
der henviser til sine ændringer og ændringsforslag af 23. oktober 2003 til budgetforslaget, |
|
— |
der henviser til Rådets modifikationer af Parlamentets ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget (11357/2003 — C5-0600/2003), |
|
— |
der henviser til resultaterne af samrådet den 24. november 2003, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 18. december 2003 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til rehabilitering og genopbygning af Irak i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 (6), |
|
— |
der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2004 (14837/2003 — C5-0570/2003), 2/2004 (14838/2003 — C5-0571/2003) og 3/2004 (14839/2003 — C5-0572/2003) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0473/2003), |
|
A. |
der henviser til, at det i ændringsskrivelse nr. 1/2004 til budgetforslaget bl.a. foreslås, at der oprettes en ny artikel under udgiftsområde 4 med supplerende bevillinger til støtte til rehabilitering og genopbygning af Irak, og at denne del vil være omfattet af budgetafstemningen, |
|
B. |
der henviser til, at det i ændringsskrivelse nr. 2/2004 til budgetforslaget foreslås, at overslagene for landbrug og internationale fiskeriaftaler tilpasses i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, |
|
C. |
der henviser til, at det i ændringsskrivelse nr. 3/2004 til budgetforslaget foreslås, at der oprettes en passende budgetpost til opførelse af indtægterne fra »det særlige bidrag«, der betales af institutionernes medlemmers, EU-tjenestemændenes og de øvrige ansattes vederlag, |
|
D. |
der henviser til, at 2004-budgettet, som vedtaget af Parlamentet for EU-15, beløber sig til 99 528 mio. EUR i forpligtelser, og 94 618 mio. EUR i betalinger; der henviser til, at de budgettal, der er vedlagt for EU-25, udgør 111 300 mio. EUR i forpligtelser og 99 724 mio. EUR i betalinger, og at disse betalingsniveauer kun udgør 0,98 % af den anslåede BNI for 2004 sammenlignet med 1,06 % for EU-15 og 1,10 % for EU-25 som fastsat i de finansielle overslag, hvilket giver en margen på 7 655 mio. EUR for EU-15 og 11 829 mio. EUR for EU-25, |
|
E. |
der henviser til, at der er taget hensyn til Kommissionens skrivelse om muligheden for at gennemføre de ændringer, der er vedtaget til budgetforslaget for 2004, |
|
F. |
der henviser til, at maksimalsatsen for forhøjelse (traktatens artikel 272, stk. 9) overholdes, |
|
G. |
der henviser til, at de samlede betalingsbevillinger er blevet holdt på det laveste acceptable niveau, dvs. på 2,3 % over 2003-budgettet for EU-25, i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået på samrådsmødet den 24. november 2003, |
|
H. |
der henviser til, at budgetmyndigheden nåede frem til en aftale på samrådsmødet den 24. november 2003 (som indeholdt i den vedføjede erklæring) om proceduren for forelæggelse af det ændringsbudget, der skal tage højde for udvidelsen, og til, at det er absolut nødvendigt, at der i det foreløbige forslag til ændringsbudget (FFÆB) tages hensyn til Parlamentets vedtagelser ved førstebehandlingen, således at budgettet for EU-25 kan træde i kraft den 1. maj 2004, |
|
I. |
der henviser til, at det er meget vigtigt fortsat at overvåge budgetgennemførelsen, hvorfor det har vedtaget at opretholde gennemførelsesreserverne inden for en række områder i overensstemmelse med det princip, der blev vedtaget ved førstebehandlingen, |
|
1. |
godkender de dele af ændringsskrivelse nr. 1/2004, som vedtaget af Rådet den 25. november 2003, der ikke er omfattet af budgetafstemningen; |
|
2. |
godkender ændringsskrivelse nr. 2/2004, som vedtaget af Rådet den 25. november 2003, |
|
3. |
godkender ændringsskrivelse nr. 3/2004, som vedtaget af Rådet den 25. november 2003, |
Tilskud og programmer vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure
|
4. |
glæder sig over de aftaler, der blev indgået på samrådsmødet den 24. november 2003 om basisretsakter for tilskud og programmer vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, som indeholdt i de vedføjede erklæringer; |
Gennemførelse
|
5. |
forventer, at Kommissionen udviser større handlekraft med hensyn til effektiv gennemførelse af 2004-budgettet som vedtaget af budgetmyndigheden og under hensyntagen til Europa-Parlamentets politiske prioriteringer; mener, at Kommissionen bør forelægge forslag til mere effektive redskaber for overvågning af gennemførelsen og rettidig udpegning af områder, der giver anledning til bekymring; |
Udgiftsområde 1: Landbrug
|
6. |
har besluttet at godkende ændringsskrivelse nr. 2 om landbrug og internationalt fiskeri; glæder sig over, at Kommissionen har taget hensyn til de prioriteringer for landbrugssektoren, som Parlamentet fastlagde ved førstebehandlingen, i sin ændringsskrivelse, som omfatter følgende af Parlamentets prioriteringer:
|
|
7. |
konstaterer, at de ajourførte tal for udgiftsområde 1a svarer til 40 254,3 mio. EUR for EU-25, hvilket giver en margen på 2 523,7 mio. EUR under loftet i de finansielle overslag, mens margenen i FBF var på 1 431,2 mio. EUR; konstaterer også, at der, hvad angår udvikling af landdistrikter, er foretaget adskillige ændringer i ændringsskrivelsen, men at det samlede beløb er uændret og svarer til loftet for udgiftsområde 1b (4 803 mio. EUR); |
|
8. |
glæder sig over, at Rådet har accepteret ændringsskrivelse nr. 2 og har vedtaget at genopføre beløbene fra FBF for alle de landbrugsposters vedkommende, som Kommissionen ikke har ændret i ændringsskrivelsen; |
|
9. |
konstaterer, at Kommissionen anslår, at bevillingsniveauet under artikel 17 04 02 (Andre foranstaltninger på veterinærområdet og inden for dyrevelfærd og folkesundhed) er tilstrækkeligt til at dække udviklingen af markørvacciner; er ikke desto mindre parat til at stille de nødvendige bevillinger til rådighed i løbet af 2004 igennem en anmodning om overførsel, såfremt bevillingsniveauet skulle vise sig utilstrækkeligt; |
|
10. |
glæder sig over de anmærkninger, som med ændringsskrivelse nr. 2 er indført i artikel 11 03 01 vedrørende opdelingen af bevillingerne til internationale fiskeriaftaler i finansielle bidrag (142 mio. EUR i forpligtelser og betalinger) og målrettede og andre foranstaltninger (26,3 mio. EUR i forpligtelser og 30,8 mio. EUR i betalinger); |
Udgiftsområde 2: Strukturforanstaltninger
|
11. |
er fortsat foruroliget over, at niveauet for uindfriede forpligtelser er så højt, og at disse forpligtelser stadig vokser; opfordrer Kommissionen til i første kvartal af 2004 at forelægge en grundig evaluering af situationen med hensyn til strukturfondsbetalinger, især de resterende betalinger vedrørende den foregående programmeringsperiode 1994-1999 for de enkelte fonde og medlemsstater og virkningerne af anvendelsen af n+2-reglen; gør Kommissionen opmærksom på, at den har forpligtet sig til at forelægge et ændringsbudget, såfremt niveauet for de disponible betalingsbevillinger viser sig at være utilstrækkeligt i løbet af 2004; |
Udgiftsområde 3: Interne politikker
|
12. |
konstaterer, at Rådet stort set ikke har accepteret nogen af Parlamentets ændringer, og beklager især, at det kun har været villigt til at yde marginal støtte til Parlamentets forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til trods for, at bestemmelserne om finansieringen heraf er vedtaget af begge parter med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 og de i punkt 37 omhandlede lofter er blevet respekteret i fuldt omfang; |
|
13. |
bekræfter, at forvaltningen af EU's eksterne grænser fortsat har høj prioritet; har derfor vedtaget at opføre 19,8 mio. EUR i forpligtelser til Argo-programmet som anbefalet af Kommissionen og accepteret af Rådet; |
|
14. |
støtter Kommissionens løsningsforslag, hvad angår finansieringen af Info Points, som indgår i den erklæring, der blev vedtaget på samrådsmødet den 24. november 2003 (vedføjet denne beslutning), og gentager sin anmodning til Kommissionen om at træffe midlertidige foranstaltninger til sikring af fortsat EU-støtte til aktioner og programmer på området informationspolitik, særlig med henblik på valget til Europa-Parlamentet, under overholdelse af finansforordningens bestemmelser; |
|
15. |
glæder sig over de konstruktive svar, der er kommet fra Kommissionen, nogle af Parlamentets udvalg og agenturerne selv som reaktion på Parlamentets ændringer fra førstebehandlingen vedrørende de decentraliserede organer; mener, at Parlamentets politiske og budgetmæssige kontrol bør forstærkes i tråd med tendensen til at oprette flere agenturer i fremtiden og med den betydelige og voksende indflydelse, agenturerne vil få på udgiftsområde 3; opfordrer de specialiserede udvalg til at forbedre koordineringen af deres aktiviteter, også på baggrund af finansforordningens bestemmelser, således at der sikres konsekvens i Parlamentets politik på dette område; |
|
16. |
vedtager at godkende det personale til agenturerne, som Rådet har vedtaget; mener, at agenturernes personalepolitik bør være i overensstemmelse med finansforordningen, personalevedtægten og bedste praksis i institutionerne; |
|
17. |
mener, at Kommissionen bør angive retningslinjerne for personalepolitikken før 2005-budgetproceduren, og især procentsatsen for ledige stillinger og for forfremmelser, ansættelsesniveauet og en standardkarriereprofil; anmoder med henblik herpå agenturerne om at give Kommissionen de nødvendige oplysninger, særlig vedrørende stillingsfortegnelserne; |
|
18. |
anmoder samtlige agenturer om at vedtage en karriere- og forfremmelsespolitik, som falder i tråd med den, der anvendes i Kommissionen og de øvrige institutioner; |
Udgiftsområde 4: Foranstaltninger over for tredjelande
|
19. |
glæder sig over den aftale, der er indgået om finansiering af genopbygningen af Irak, og som fuldt ud respekterer det vejledende tilsagn om 200 mio. EUR for perioden 2003-2004, som EU gav på donorkonferencen i Madrid, og som skal gennemføres på basis af de politiske principper, Parlamentet godkendte den 24. september 2003 (7); gør opmærksom på, at det er EU's ansvar, at de langsigtede bidrag baseres på det irakiske folks behov og på de politiske og institutionelle fremskridt; |
|
20. |
konstaterer med tilfredshed, at dets engagement i Irak er kommet i stand, samtidig med at det er lykkedes at fastholde de eksisterende udenrigspolitiske prioriteringer, som f.eks. den generelle bekæmpelse af fattigdommen i forskellige geografiske områder, kampen mod hiv/aids, fremme af menneskerettighederne, konsolidering af retsstaten og udvikling af de borgerlige rettigheder, men beklager, at Rådets stejle holdning har nødvendiggjort nedskæringer inden for andre veletablerede politikker og/eller geografiske områder; |
|
21. |
noterer sig den dokumentation, Kommissionen har fremlagt for de procedurer, den følger over for ikke-statslige aktører, herunder ngo'er, og mener, at de oplysninger, der er modtaget, bidrager til større klarhed med hensyn til tildelingen af midler på dette område, men at der bør foretages yderligere analyser; opretholder derfor de reserver, der blev etableret under førstebehandlingen, og agter at følge oplysningerne op i løbet af 2004, navnlig for så vidt angår de undtagelser fra princippet om offentlige udbud, som Kommissionen har givet meddelelse om; understreger, at reserverne kan frigøres, så snart der er modtaget supplerende oplysninger, og disse er blevet analyseret af Parlamentet; |
|
22. |
mener, at aftalen med Rådet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som drejer sig om den praktiske gennemførelse af punkt 39 og 40 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, og den fælles erklæring af 25. november 2002 udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvad angår den politiske dialog på dette område og forvarslingen i forbindelse med fremtidige FUSP-aktioner; har derfor vedtaget at foretage en betydelig forhøjelse af bevillingerne til FUSP, især med henblik på iværksættelse af den nye EU-politimission i FYROM, på betingelse af, at de nye bestemmelser for samarbejde/høring mellem Parlamentet og Rådet overholdes i fuldt omfang, og at der aflægges kvalitativt forbedrede (mere politikorienterede og fremadrettede) årlige FUSP-beretninger; |
|
23. |
har vedtaget at oprette en budgetpost (22 02 09) og opføre et p.m. til minerydningsaktiviteter i Cypern; opfordrer imidlertid Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets vedtagelser ved førstebehandlingen i forbindelse med det foreløbige forslag til ændringsbudgettet vedrørende udvidelsen og foreslå et beløb, der svarer hertil; |
|
24. |
bekræfter sin støtte til oprettelsen af en biregional solidaritetsfond inden for rammerne af samarbejdet med Latinamerika og opfordrer, i betragtning af at retsgrundlaget endnu ikke er trådt i kraft, Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger på basis af ændring 692 fra førstebehandlingen af 2004-budgetforslaget og forslaget til ændring af forordning (EF) nr. 2258/96 som ændret af Parlamentet ved førstebehandlingen; |
Udgiftsområde 5: Administration
|
25. |
har vedtaget at stille de nødvendige bevillinger til rådighed under budgetposten til oprettelse af 247 stillinger på Kommissionens stillingsfortegnelse; understreger dog, at disse stillinger godkendes på betingelse af, at Kommissionen gennemfører de pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, Parlamentet har vedtaget, navnlig ved at fremskynde de interne procedurer for indkaldelse af interessetilkendegivelser, ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer og endelig ved i fuldt omfang at integrere dem i lovgivnings- og arbejdsprogrammet; |
|
26. |
noterer sig med interesse udtalelsen fra Kommissionens formand, Prodi, om, at der stadig er problemer med effektiviteten af Kommissionens arbejde, og at der stadig er behov for ændringer; har på baggrund heraf vedtaget at lade bevillingerne til de resterende 25 stillinger, som Kommissionen har anmodet om, blive stående i reserven, indtil Kommissionen forelægger Parlamentet en samlet vurdering, ikke blot af de ændringer, der er foretaget i forbindelse med reformen af Kommissionen, men mere specifikt af, hvad der yderligere skal gøres for at nå frem til en vellykket afslutning af reformen senest den 15. februar 2004; |
|
27. |
betragter vedtagelsen af ændringsbudget nr. 8/2003 som et led i en samlet løsning for udgiftsområde 5; har vedtaget at opretholde en margen, der er tilstrækkelig til at dække udgifterne til de nye behov, der bliver aktuelle, som f.eks. finansiering af europæiske politiske partier, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilpasning af de ansattes løn; konstaterer, at der vil blive forelagt ændringsbudgetter for budgetmyndigheden i løbet af 2004 med henblik på at skaffe disponible bevillinger til dækning af disse behov; |
|
28. |
konstaterer, at udvidelsen indebærer ansættelse af et antal tjenestemænd fra de nye medlemsstater; gør opmærksom på, at princippet om geografisk balance, som er nedfældet i personalevedtægten, bør overholdes for alle medlemsstaters vedkommende; opfordrer med respekt for institutionernes administrative selvstændighed alle institutioner til at følge dette princip, når de ansætter tjenestemænd med de nødvendige faglige kvalifikationer både i stillinger, der er blevet ledige, og i nyoprettede stillinger; |
|
29. |
gentager den anmodning, det i beslutningen af 19. december 2002 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 (8) rettede til Kommissionen, om snarest muligt at stille forslag om en endelig løsning på problematikken omkring oprettelse af et døgncenter for handicappede børn af EU-tjenestemænd; konstaterer på baggrund af den kommende udvidelse af Den Europæiske Union, at der er risiko for, at antallet af børn, der vil blive berørt heraf, vil vokse; |
Øvrige sektioner
|
30. |
konstaterer, at udgiftsområde 5 vil blive udsat for et kraftigt pres i 2005, bl.a. på grund af den indvirkning, som de nye overslag over BNI vil have for den tekniske tilpasning af de finansielle overslag og den deraf følgende sænkning af loftet; gør opmærksom på, at alle institutioners generalsekretærer forelagde et overslag over behovene i 2005 i den tredje beretning om udviklingstendenserne inden for udgiftsområde 5; påpeger, at det forelagte overslag ikke længere vil være foreneligt med det tilpassede loft i de finansielle overslag i 2005; opfordrer derfor indtrængende alle institutioner til at finjustere og reducere deres behov, når de fremlægger deres udgiftsoverslag for 2005, således at loftet for udgiftsområde 5 ikke overskrides, som foreslået i den vedføjede erklæring om udgiftsområde 5; |
|
31. |
anmoder Præsidiet og generalsekretæren om at udarbejde en smidig og hurtig finansieringsstruktur med henblik på betaling af de forskellige udgifter i forbindelse med Parlamentets engagement i den parlamentariske forsamling under WTO og tage passende forholdsregler med henblik herpå i løbet af regnskabsåret 2004; |
*
* *
|
32. |
pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions budget er endeligt vedtaget og drage omsorg for, at det offentliggøres i EUT; |
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt til de øvrige berørte institutioner og organer. |
(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Aftale som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EFT L 147 af 14.6.2003, s. 25).
(4) P5_TA(2003)0449.
(5) P5_TA(2003)0450.
(6) P5_TA(2003)0587.
(7) P5_TA(2003)0401.
(8) P5_TA(2002)0624.
BILAG
Fælles erklæring vedrørende administrationsudgifter i 2005 og 2006
»Kommissionen erklærer, at finansieringen af den foreslåede tilpasning af lønningerne og de nye stillinger, som samtlige institutioner har anmodet om i FBF for 2004, er forenelig med de nuværende lofter og prognoser for administrationsudgifterne fra 2004 til 2006. For imidlertid at tage hensyn til de seneste oplysninger og økonomiske prognoser vil Kommissionen i december inden behandlingen af 2005-budgettet fastlægge tekniske tilpasninger af de finansielle overslag, der svarer til udsvingene i BNI og priser, som fastsat i afsnit IIA (punkt 15).
Tilpasningerne vil, navnlig fordi pundkursen i 2003 er faldet i forhold til euroen, medføre en reduktion af de nuværende lofter undtagen for udgiftsområde 1 og strukturfondene.
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen anmoder generalsekretærerne for samtlige institutioner og direktørerne for ikke-selvfinansierende decentrale organer om at revidere deres administrationsudgifter i overensstemmelse hermed inden udgangen af februar 2004, således at FBF for 2005 overholder dette nye loft.«
Fælles erklæring vedrørende budgettet for EU 25
»Europa-Parlamentet og Rådet:
som henviser til deres erklæring, der blev vedtaget på budgetsamrådet den 16. juli 2003 om budgetproceduren for 2004,
opfordrer Kommissionen til i begyndelsen af 2004 at forelægge det foreløbige forslag til ændringsbudget som følge af udvidelsen for budgetteringen af beløbene for EU 25 på grundlag af den enighed, der blev opnået på samrådsmødet den 24. november 2003, under hensyntagen til følgende elementer:
|
— |
overholdelse af den samlede stigning på 2,3 % for betalingsbevillingerne for EU 25 i forhold til 2003-budgettet, inklusive AB 1 til 5 |
|
— |
overholdelse af Rådets andenbehandlingsafgørelse vedrørende udgiftsområde 1, herunder også ændringsskrivelse nr. 2/2004, for forpligtelsesbevillingerne |
|
— |
størrelsen af forpligtelsesbevillingerne i udgiftsområde 2 og 8 i FBF, jf. de afgørelser, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde i København i december 2002 |
|
— |
de beløb, der efter Europa-Parlamentets førstebehandling er medtaget på de relevante budgetposter i udgiftsområde 3 med henblik på udvidelsen |
|
— |
de noterer sig, at for alle de andre udgiftsområder (4, 5, 6 og 7) vil det budget, der skal vedtages i december, allerede omfatte beløbene til den udvidede Union.« |
Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet
vedrørende de programmer, der skal godkendes ved fælles beslutningstagning
»Under henvisning til den fælles erklæring af 16. juli 2003 vil Europa-Parlamentet og Rådet, der er nået til politisk enighed om de vejledende referencebeløb i den grundlæggende retsakt til fællesskabsprogrammer, der træffes afgørelse om efter den fælles beslutningsprocedure efter udvidelsen, henstille til Kommissionen, at den snarest forelægger de nødvendige forslag til retsakt(er), og bekræfter, at de vil gøre deres yderste for under den fælles beslutningsprocedure at tage behørigt hensyn til de beløb, der er knyttet til denne erklæring, i så god tid, at de vil kunne anvendes fra datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.
Europa-Parlamentet og Rådet minder deres respektive organer om, at de lovgivningsmæssige procedurer under alle omstændigheder skal respektere justeringen og revisionen af de finansielle overslag med henblik på udvidelsen, som godkendt den 9. april 2003, og sørge for, at der bliver en tilstrækkelig margen for kommende programmer, herunder dem, der ikke er baseret på fælles beslutningstagning.«
|
Programmets navn (løbetid for de programmer, hvis grundlæggende retsakter er vedtaget) |
Referencebeløb |
Fastlagt beløb |
Forskel |
|
EUR (15) |
EUR (25) |
EUR (10) |
|
|
Sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (02-06) |
17 500,000 |
19 235,000 |
1 735,000 |
|
Netværk til dataudveksling mellem administrationerne (IDA) (02-04) |
74,000 |
75,500 |
1,500 |
|
Arbejdsmarked (02-06) |
55,000 |
62,300 |
7,300 |
|
Foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af udstødelse (02-06) |
75,000 |
85,040 |
10,040 |
|
Omstrukturering af systemet for landbrugsundersøgelser |
12,850 |
26,400 |
13,550 |
|
Tapas (03-07) |
5,000 |
11,650 |
6,650 |
|
Lucas/Mars (04-07) |
7,850 |
14,750 |
6,900 |
|
Marco Polo-programmet (03-06) |
75,000 |
100,000 |
25,000 |
|
Finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske transportnet og energiinfrastrukturer (00-06) |
4 325,000 |
4 580,000 |
255,000 |
|
Programmet »Intelligent energi i Europa« (03-06) |
200,000 |
250,000 |
50,000 |
|
Skovbeskyttelse (03-06) |
61,000 |
65,000 |
4,000 |
|
EF-handlingsprogram til fremme af NGO'er, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse (02-06) |
32,000 |
34,300 |
2,300 |
|
Life III (finansielt instrument for miljøet (2000 til 2004)) - foranstaltninger på Fællesskabets område (01-04) |
640,000 |
649,900 |
9,900 |
|
EF-ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet (01-04) |
14,000 |
14,800 |
0,800 |
|
EF-samarbejde i tilfælde af havforurening (00-06) |
7,000 |
12,600 |
5,600 |
|
Foranstaltning til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på internet (03-04) |
13,300 |
14,100 |
0,800 |
|
Transeuropæiske telekommunikationsnet (00-06) |
275,000 |
294,880 |
19,880 |
|
Told 2007 (03-07) |
133,000 |
165,550 |
32,550 |
|
Fiscalis 2007 (fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked) (03-07) |
44,000 |
67,250 |
23,250 |
|
Socrates (00-06) |
1 850,000 |
2 060,000 |
210,000 |
|
Kulturelt rammeprogram (00-04) |
167,000 |
170,700 |
3,700 |
|
Medieuddannelse (foranstaltninger til fremme af udviklingen af erhvervsuddannelse i den audiovisuelle industri) (01-05) |
50,000 |
52,000 |
2,000 |
|
Det europæiske år for uddannelse gennem idræt (03-04) |
11,500 |
12,100 |
0,600 |
|
Ungdom (00-06) |
520,000 |
605,000 |
85,000 |
|
Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne (04-07) |
72,000 |
81,800 |
9,800 |
|
Folkesundhed (2003 til 2008) |
312,000 |
353,770 |
41,770 |
|
Politik for statistisk information (03-07) |
192,500 |
220,600 |
28,100 |
|
Edicom-net (statistik over handelen mellem medlemsstaterne) (01-05) |
51,200 |
53,600 |
2,400 |
|
Modinis (03-05) |
21,000 |
22,440 |
1,440 |
|
I ALT |
26 783,350 |
29 364,630 |
2 581,280 |
|
TIL ORIENTERING: REFERENCEBELØB FOR EU 25 FOR DE PROGRAMMER, DER ER VEDTAGET ELLER ER VED AT BLIVE VEDTAGET UNDER DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE |
|||
|
Programmets navn (løbetid for de programmer, hvis grundlæggende retsakter er vedtaget) |
Gammel finansieringsramme |
Nyt referencebeløb |
Forskel |
|
EUR (15) |
EUR (25) |
EUR (10) |
|
|
eLearning (04-06) |
33 |
44 |
11,000 |
|
Erasmus Mundus (04-08) |
180 |
230 |
50,000 |
|
Foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder — Daphne II (04-08) (1) |
41 |
50 |
9,000 |
|
I ALT |
254 |
324 |
70 |
|
TILSAMMEN |
27 037,350 |
29 688,630 |
2 651,280 |
|
|
|
|
|
(1) er ved at blive vedtaget; enighed om beløbet mellem Rådet og Parlamentet.
Fælles erklæring om basisretsakter vedrørende tilskud (A-30)
»Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fortsætter deres samarbejde med henblik på at få vedtaget basisretsakterne inden udgangen af 2003 eller allersenest i begyndelsen af 2004. De vil gøre deres yderste for at fremskynde de institutionelle procedurer ved andenbehandlingen af forslag efter den fælles beslutningsprocedure og søge at undgå yderligere samråd, så retsgrundlaget kan vedtages formelt senest i marts 2004. Deres tilslutning til retsakterne baseres på overholdelse af følgende punkter, som der blev opnået enighed om på samrådsmødet den 24. november 2003:
|
— |
alle programmernes varighed begrænses til perioden 2004-2006 |
|
— |
de beløb, der er aftalt for perioden, er præciseret i bilaget |
|
— |
listen over tilskudsmodtagere skal medtages i retsgrundlaget for de programmer, der vedrører aktivt borgerskab og kultur for årene 2004 og 2005, som vedtaget af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen af budgetforslaget for 2004. |
Europa-Parlamentet og Rådet anmoder Kommissionen om at træffe alle de indledende foranstaltninger til at kunne gennemføre 2004-budgettet øjeblikkeligt efter godkendelsen af basisretsakterne. For at fremskynde gennemførelsen vil de beløb, der er godkendt til driftstilskud, blive placeret under budgetposten og ikke under reserven. Kommissionen vil dog ikke gennemføre budgettet, før basisretsakterne er godkendt. Hvis de først godkendes i 2004, vil det være nødvendigt at tilføje overgangsbestemmelser, der dækker perioden indtil godkendelsen, til basisretsakterne for at gøre det muligt undtagelsesvis at undertegne de aftaler, der er omhandlet i finansforordningens artikel 112, stk. 2, inden den 30. juni 2004.«
i mio. EUR
|
Perioden 2004-2006 (for ligestilling dog 2004-2005) |
Fastlagt beløb |
|
Ungdom |
13 000 |
|
Uddannelse |
77 000 |
|
Kultur |
19 000 |
|
Finansielle interesser |
11 775 |
|
Ligestilling |
2 200 |
|
Statsborgerskab |
72 000 |
|
Relex |
4 100 |
|
I ALT |
1 99 075 |
Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om Info-points og Carrefours i landdistrikterne
»De to institutioner bekræfter den vægt, de lægger på, at Info-points-systemet og Carrefours i landdistrikterne fungerer godt, og at der findes en løsning på de aktuelle problemer. Inden for denne ramme bifalder de, at Kommissionen har til hensigt at træffe en overgangsafgørelse, så støtten til de Info-points og Carrefours i landdistrikterne, der for øjeblikket modtager finansiel støtte fra EU's budget, kan opretholdes i 2004. Denne afgørelse skal ledsages af specifikke overvågnings- og kontrolforanstaltninger. De opfordrer Kommissionen til at finde en endelig løsning, der er i overensstemmelse med finansforordningen.«
P5_TA(2003)0589
Budgetbehovene med henblik på aktioner udadtil
Europa-Parlamentets beslutning om budgetbehovene med henblik på aktioner udadtil (2003/2037(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 268 og 269, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 (1) om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 om budgetdisciplin (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3), |
|
— |
der henviser til Rådets og Kommissionens afgørelse 91/400/EKSF, EØF af 25. februar 1991 om indgåelse af fjerde AVS/EØF-konvention (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »Towards the full integration of co-operation with ACP countries in the EU budget« (SEK(2003) 241/2), |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (6), |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0434/2003), |
|
A. |
der henviser til, at EU siden 1988 har opstillet en flerårig udgiftsramme for at sikre tilstrækkelige indtægter til at finansiere hovedprioriteringerne på mellemlang sigt, |
|
B. |
der henviser til, at de finansielle overslag er blevet revideret 48 gange siden 1988, fordi de ikke er tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for nye omstændigheder, |
|
C. |
der henviser til, at loftet over udgiftsområde 4 »Foranstaltninger over for tredjelande« i de finansielle overslag for perioden 2000-2006 har vist sig at være utilstrækkeligt til at tage højde for de internationale kriser, der er opstået i denne periode, og at fleksibilitetsinstrumentet derfor allerede er blevet anvendt for et beløb på 600 mio. EUR i perioden 2000-2003, |
|
D. |
der henviser til, at budgetmyndigheden i de seneste år også har udnyttet reserven til nødhjælp (udgiftsområde 6) og har vedtaget at udvide anvendelsen af dette instrument under 2003-budgetproceduren for at supplere fællesskabsstøtten på grund af de forskellige internationale kriser, |
|
E. |
der henviser til, at de finansielle bestemmelser i udkastet til traktat om en forfatning for Europa overlader det til Rådet at træffe den endelige afgørelse om loftet for de egne indtægter og derfor gør det vanskeligt at hæve loftet for de egne indtægter på mellemlang sigt, hvorfor niveauet for det nuværende loft fortsat kunne være referenceværdi for den kommende finansieringsramme, |
|
F. |
der henviser til, at udgiftsniveauet i de seneste regnskabsår har holdt sig et godt stykke under loftet for de egne indtægter, nemlig på ca. 1,02 %, hvorfor der er en betydelig margen på budgettet under det nuværende loft, |
|
G. |
der henviser til, at de bevillinger, der for øjeblikket afsættes til aktioner udadtil (udgiftsområde 4 og 7), udgør lidt under 9 % af EU's samlede budget, |
|
H. |
der henviser til, at det udvidede EU's nye eksterne grænser resulterer i nye naboskaber, og at de kraftige ændringer i udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter de seneste års konflikter, ud over at det er absolut nødvendigt at finde politiske løsninger, også skaber behov for yderligere finansiel kapacitet til styrkelse af sikkerheden, stabiliteten og den økonomiske udvikling, |
|
I. |
der henviser til, at det nye traktatudkast vil gøre EU mere synligt, hvad angår repræsentation udadtil, fordi det vil få sin egen udenrigsminister, |
|
J. |
der henviser til, at EU's almindelige budget over udgiftsområde 4 i de finansielle overslag stiller midler til rådighed for udviklingssamarbejde og andre eksterne aktioner via geografiske programmer, sektorspecifikke foranstaltninger og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, |
|
K. |
der henviser til, at de midler, der stilles til rådighed over udgiftsområde 4, som oftest tager sigte på udviklingssamarbejde og humanitær bistand (52 % ekskl. samarbejdet med udviklingslande i Middelhavsområdet), |
|
L. |
der henviser til, at udgiftsområde 7 »Førtiltrædelsesstøtte«, som blev omstruktureret i forbindelse med tilpasningen af de finansielle overslag med henblik på udvidelsen, nu dækker EU's støtte til Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet, |
|
M. |
der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har krævet Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) opført på budgettet af hensyn til principperne om budgettets enhed og gennemskuelighed og med henblik på at gøre fællesskabsstøtten mere effektiv i international sammenhæng, |
|
N. |
der henviser til, at EUF bør fokusere på fattigdomsbekæmpelse og udvikling, og der på baggrund heraf gentager, at Parlamentet er forpligtet til at søge at opfylde disse mål i forbindelse med projekter til udryddelse af fattigdom, |
|
O. |
der henviser til, at Kommissionen bør intensivere den igangværende reformproces ved at fortsætte harmoniseringen og forenklingen af de økonomiske og administrative procedurer, og at de nye bestemmelser i finansforordningen tager sigte på at forbedre gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne for at sikre gennemskuelighed og effektivitet, forsvarlig økonomisk forvaltning og klare ansvarsforhold, |
|
P. |
der henviser til, at Kommissionen udarbejder nogle generelle retningslinjer med henblik på en ny finanspakke for tiden efter 2006, |
|
Q. |
der henviser til, at Kommissionen bør arbejde hen imod indførelse af præcise kriterier for tildeling af midler for at fremme opfyldelsen af målene for eksterne aktioner uden at glemme, at forskellige situationer kræver forskellige instrumenter, |
Den fremtidige finansieringsramme
|
1. |
mener, at Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter har ansvaret for, at der tages initiativ dels til en analyse af det udvidede EU's fremtidige behov, hvad angår eksterne udgifter, dels til fastlæggelse af finansieringsrammen; |
|
2. |
følger de igangværende drøftelser og forberedelser i Kommissionen vedrørende fremtidige politiske prioriteringer for en ændret finansieringsramme efter 2006; mener, at denne diskussion er relevant og bør ledsages af en bred drøftelse med Parlamentet og Rådet, før Kommissionen fremsætter sine forslag; mener, at afgørelsen bør høre under den nye Kommission, når den er blevet indsat og har fastlagt sine egne prioriteringer, og at den endelige afgørelse bør træffes af budgetmyndigheden; |
|
3. |
understreger, at det nuværende Parlament som følge af det kommende valg ikke vil træffe afgørelser, der begrænser de muligheder, som det Parlament, der vælges i juni 2004, måtte have for at træffe afgørelse; anmoder indtrængende Kommissionen og Rådet om at tage denne politiske begivenhed med i betragtning, når de fastlægger tidsplanen for de interinstitutionelle forhandlinger; |
|
4. |
henviser til sin udtalelse af 24. september 2003 om indkaldelse af regeringskonferencen (7), ifølge hvilken Parlamentets beføjelse til at godkende den flerårige finansielle ramme for at kunne udøves på tilfredsstillende vis forudsætter, at der hurtigt indledes interinstitutionelle forhandlinger uden om regeringskonferencen om denne rammes struktur og om de krav, der stilles til budgetproceduren; |
|
5. |
mener, at den fremtidige finansieringsramme bør give EU mulighed for på internationalt plan at spille en rolle, der svarer til dets ambitioner; anmoder derfor Kommissionen om at fremsætte et forslag til politikker, der kan finansieres over dette udgiftsområde, og som tager sigte på at fastlægge finansieringsrammen for aktioner udadtil i overensstemmelse med den indhøstede erfaring og de forudselige fremtidige behov; |
|
6. |
henviser i denne forbindelse til, at lofterne for udgiftsområde 4 i de gældende finansielle overslag, som efter Rådets anmodning er fastsat på basis af det vedtagne budget for regnskabsåret 1999 og ikke på basis af det loft, der blev vedtaget for udgiftsområde 4 for dette regnskabsår i de foregående finansielle overslag, ikke har gjort det muligt i tilstrækkeligt omfang at finansiere EU's behov med hensyn til aktioner udadtil; |
|
7. |
mener, at budgetbehovene som følge af internationale kriser og/eller hændelser, som ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor budgettet blev udarbejdet, og til hvilke der hurtigt skal kunne frigøres midler, ikke skal dækkes på bekostning af de indgåede finansielle forpligtelser, eftersom dette ville sætte EU's eksterne politiks troværdighed og effektivitet på spil; |
|
8. |
konstaterer, at det fleksibilitetsinstrument, som er nævnt i punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, og som anvendes til at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere andre udgiftsområder, måtte tages i anvendelse i 2000, 2001 og 2002 — og der foreligger også et forslag fra Kommissionen for 2004 — som reaktion på uforudsete og flerårige internationale kriser, hvilket er en fordrejning af instrumentets oprindelige formål; |
|
9. |
henviser til, at det ikke er tilfredsstillende, at fleksibilitetsinstrumentet eller en anden nødmekanisme anvendes over længere tid, hvis der skal lægges en konsekvent udenrigspolitisk linje, og at fleksibiliteten bedst kan sikres ved at sørge for en rimelig margen under loftet; anser det for vigtigt, at der i forbindelse med budgetprogrammeringen efter 2006 fastsættes lofter, der muliggør en reel udvikling af Den Europæiske Unions udenrigspolitik; |
|
10. |
konstaterer, at loftet for de egne indtægter for øjeblikket er fastsat til 1,24 % af medlemsstaternes BNI, og at der på basis af de seneste regnskabsårs budgetter, hvor de udgjorde 1,01 eller 1,02 % af BNI, er en potentiel årlig margen på 16,5 mia. EUR; foreslår derfor, at en passende del af denne potentielle margen stilles til rådighed for aktioner udadtil; |
|
11. |
anmoder Kommissionen om at overveje denne mulighed og fremsætte forslag til en bedre udnyttelse af den eksisterende margen under loftet for de egne indtægter som fastsat ved Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom; |
|
12. |
anmoder sit ansvarlige udvalg om at fremsætte forslag med henblik på at gøre det muligt at indføre budgetmekanismer, der tager sigte på at øge de disponible margener og korrigere de påviste fejl og mangler ved systematisk at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at løse finansieringsproblemerne under dette udgiftsområde, navnlig ved at anvende uudnyttede bevillinger til presserende eksterne foranstaltninger og f.eks. anvende det løbende regnskabsårs uudnyttede bevillinger under de forskellige udgiftsområder eventuelt kombineret med en særlig fond, som får sine midler fra det foregående regnskabsårs uudnyttede forpligtelsesbevillinger; mener, at det bør kræve budgetmyndighedens samtykke at aktivere disse instrumenter; |
|
13. |
opfordrer de relevante organer til at undersøge muligheden af at øge Den Europæiske Investeringsbanks rolle for at sikre, at der fortsat vil være en række instrumenter til rådighed til at støtte eksterne aktioner, og især at tilskud til faglig bistand og lån placeres hensigtsmæssigt, hvor de kan udnyttes mest effektivt; |
|
14. |
spørger sig selv, om det er nødvendigt at bevare tre særskilte udgiftsområder for aktioner udadtil, og foreslår, at strukturen for den fremtidige finansieringsramme tages op til fornyet overvejelse for at gøre det muligt at udnytte bevillingerne effektivt og øge den politiske synlighed; er i den forbindelse parat til at overveje forskellige løsninger, herunder en, hvor der skelnes mellem forskellige niveauer af eksterne aktioner, som f.eks. førtiltrædelsesstøtte, styrket samarbejde med nabolande i forhold til EU's nye grænser, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og geografisk, punktuel eller strukturel støtte til forskellige andre regioner i verden; |
Politiske retningslinjer
|
15. |
henviser til, at EU's rolle på internationalt plan også vil blive målt på dets evne til at reagere og gribe hurtigt ind i konfliktområder; anser det for absolut nødvendigt at tilpasse bevillingerne til FUSP i den næste finansieringsramme på betingelse af, at dette klart kædes sammen med fortsatte bestræbelser på i højere grad at lægge FUSP ind under Fællesskabet, også ved at øge de øvrige institutioners (Parlamentets og Kommissionens) rolle i forbindelse med prioritering og beslutningstagning og på forhånd at underrette budgetmyndigheden; mener, at forslagene i traktatudkastet går i den rigtige retning, hvad dette angår; |
|
16. |
gentager, at det går ind for, at EUF opføres på budgettet, med forbehold af hvad der kommer ud af gennemgangen af Kommissionens ovennævnte meddelelse, på betingelse af, at bidragene øremærkes for at sikre, at midlerne til de fattigste lande opretholdes, og på betingelse af, at det ikke sker på bekostning af de samarbejds- og udviklingspolitikker, der finansieres over det almindelige budget, og at loftet i de finansielle overslag og om nødvendigt loftet for de egne indtægter justeres tilsvarende; |
|
17. |
mener, at udviklingssamarbejdet bør koncentreres og rationaliseres ved at EUF integreres i det almindelige budget, ved at der sikres bedre koordinering og sammenhæng mellem de geografiske og sektorspecifikke programmer, hvorved der opstår progressiv synergi mellem de forskellige eksisterende instrumenter, og ved at det sikres, at procedurerne for gennemførelsen af budgettet er hurtige og gennemskuelige for at rationalisere EU's aktioner udadtil som helhed; |
|
18. |
forventer, at Kommissionen gennemfører de nye bestemmelser i finansforordningen for at forbedre gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne, navnlig for så vidt angår aktionerne udadtil, samt behandler alle yderligere forslag vedrørende de lovgivnings- eller forvaltningsmæssige aspekter, der kan bidrage til at lette gennemførelsen af støtten til EU's fremtidige eksterne politikker; |
|
19. |
betragter aktivitetsbaseret budgettering som et ekstra instrument til evaluering af hensigtsmæssigheden, virkningen og effektiviteten af de eksterne aktioner og fastlæggelse af prioriteringer og negative prioriteringer i forbindelse med den eksterne politik; |
|
20. |
gentager den anmodning, det rettede til Kommissionen, hvad angår en evaluering af de kvantitative og kvalitative fremskridt som følge af reformen af den eksterne tjeneste; forventer, at Kommissionen øger sine bestræbelser for at kompensere for den indtrufne forsinkelse; |
|
21. |
bekræfter, at det betragter fremme af en »præventionskultur« som det centrale i EU's foranstaltninger på området eksterne forbindelser, og opfordrer Komissionen til konsekvent at gennemføre og videreudvikle denne i sine planer både i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) og i udenrigspolitikken generelt; gør i denne forbindelse opmærksom på forskellige beslutninger, som Parlamentet har vedtaget, og på det program til forebyggelse af voldelige konflikter, som Det Europæiske Råd vedtog i Göteborg den 15.-16. juni 2001; |
|
22. |
gentager, at de administrative procedurer og krav bør forenkles, især for små, meget rentable projekter, for at opnå en mere resultatorienteret politik; |
|
23. |
mener, at den fremtidige finansieringsramme bør revideres for at skelne mellem de forskellige former for aktioner udadtil, som har forskellige karakteristika, og hvis finansielle behov må behandles hver for sig: førtiltrædelsesstøtte, samarbejde med nabolande i forhold til EU's nye grænser, udviklingssamarbejde. humanitær bistand og fattigdomsbekæmpelse, herunder også forbindelserne med AVS-landene, FUSP og reserver; |
|
24. |
henviser til, at Parlamentet i årevis gang på gang har krævet EUF opført på budgettet, og beklager, at det hidtil ikke har været muligt at nå til enighed herom; glæder sig over det nye initiativ fra Kommissionen, der præsenterer integrationen af EUF i Den Europæiske Unions budget som et middel til at gøre Fællesskabets støttepolitik mere effektiv og mere synlig i international sammenhæng; |
|
25. |
mener, at EU's strategi udadtil ikke alene bør bedømmes på, hvor store, men også på hvor effektive bidragene er; |
|
26. |
understreger på ny nødvendigheden af, at Den Europæiske Union i overensstemmelse med sin politiske forpligtelse til at spille en relevant rolle på det udenrigspolitiske plan øger synligheden og troværdigheden af og sammenhængen i sine aktioner udadtil, både i verdens og i sine egne borgeres øjne; opfordrer med henblik herpå Den Europæiske Union til at indføre multifunktionelle instrumenter og fleksible og hurtige mekanismer og samtidig sørge for, at de er gennemskuelige og gøres til genstand for Parlamentets forudgående godkendelse og politiske opfølgning; |
|
27. |
mener, at det bliver nødvendigt at udvide Den Europæiske Unions aktioner udadtil, og anmoder derfor om øgede midler og øget kapacitet, hvad enten det drejer sig om logistik, menneskelige ressourcer og oplysninger eller om forsvarsmateriel inden for rammerne af ESFP, således som fastlagt i den strategi, der er blevet fremlagt af den høje repræsentant for FUSP, og i udkastet fra Det Europæiske Konvent; understreger endnu en gang, at der er behov for at styrke midlerne og kapaciteten, hvis Den Europæiske Union vil befæste sin troværdighed som betydningsfuld aktør på den internationale scene; |
|
28. |
understreger, at de trusler, vi står over for, er meget forskelligartede, hvad enten de er af miljømæssig, teknologisk, militær eller terroristisk art, og gør opmærksom på, at EU's aktioner udadtil skal ses som en helhed; henviser desuden til gennemførelsen af de almindelige programmer, hvad enten det drejer sig om at fremme makroøkonomisk støtte til forebyggelse af konflikter af enhver art, fredsbevarende aktioner eller foranstaltninger til styring af civile eller militære kriser, især igennem hurtig tilvejebringelse af en udrykningsstyrke; understreger især nødvendigheden af, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til de aspekter, der vedrører politisk samarbejde, bekæmpelse af fattigdom og fremme af demokrati og menneskerettigheder i nær tilknytning til FN-organisationernes, ngo'ernes og civilsamfundenes indsats på stedet; |
|
29. |
anmoder om, at Kommissionens decentraliseringsindsats videreføres, og anmoder samtidig budgetmyndigheden om at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed til, at de fastlagte mål kan nås på effektiv og rationel vis; |
|
30. |
mener, at det at oprette et EU-udenrigsministerium er ensbetydende med mere konsekvent at afsætte bevillinger til og sikre bedre gennemførelse af FUSP og i højere grad lægge den ind under Fællesskabet; |
|
31. |
opfordrer til, at de næste finansielle overslag tager sigte på — også ud fra et budgetmæssigt synspunkt — at styrke sammenhængen mellem EU's aktioner og de aktioner, der gennemføres af medlemsstaterne, således at man undgår enhver form for overlapning; |
|
32. |
anmoder budgetmyndigheden om at tage højde for, at det er nødvendigt at kunne reagere hensigtsmæssigt på internationale kriser ud fra en erkendelse af, at Den Europæiske Unions troværdighed som en vigtig aktør på den internationale scene i sådanne situationer er direkte afhængig af dens evne til at handle effektivt; |
|
33. |
foreslår, at der overføres bevillinger fra udgiftsområde 7 til udgiftsområde 4, men minder samtidig om, at politikkerne over for det udvidede EU's nye nabolande fortjener særlig opmærksomhed og en specifik tildeling af bevillinger; |
|
34. |
anmoder om, at man overvejer en intern omstrukturering af udgiftsområdet for aktioner udadtil, samtidig med at de budgetmæssige forpligtelser for de enkelte konti opretholdes, og der drages omsorg for kontinuitet og størst mulig gennemskuelighed ved gennemførelsen af disse forpligtelser; foreslår i den forbindelse en tematisk fordeling af bevillingerne, der svarer til EU's horisontale politikkers mål og prioriteter, og som indgår i en geografisk struktur, der gør det muligt at anvende bevillingerne fleksibelt til et givet område afhængigt af bestemte behov, men også efter objektive og strenge tildelingskriterier, som omfatter modtagerlandenes absorberingsevne og overholdelse af en række bindende krav som f.eks. fri adgang for befolkningerne til basale fornødenheder; |
|
35. |
anmoder især om, at det afrikanske kontinent og de lande, der har det højeste fattigdoms- og underudviklingsindeks, vises større opmærksomhed, og om, at synergierne mellem de humanitære politikker, udviklingsprogrammerne og det politiske samarbejde styrkes; stiller spørgsmålstegn ved, om den nuværende kompetencefordeling mellem eksterne relationer og udvikling er relevant, og foreslår, at den tages op til fornyet overvejelse; |
|
36. |
anmoder om, at Kommissionen, når der skal stemmes om presserende bevillingsoverførsler, tager hensyn til Europa-Parlamentets og de berørte udvalgs tidsplaner, således at den eksisterende mekanisme med samråd og hurtig varsling udnyttes bedst muligt; |
*
* *
|
37. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, AVS-EF-Ministerrådet og Kommissionen. |
(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(2) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 27.
(3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Aftale som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EFT L 147 af 14.6.2003, s. 25).
(4) EFT L 229 af 17.8.1991, s. 1.
(5) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(6) P5_TA(2003)0520.
(7) P5_TA(2003)0407.
P5_TA(2003)0590
Pointsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om som led i en bæredygtig transportpolitik at indføre et midlertidigt pointsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig (PE-CONS 3689/1/2003 — C5-0562/2003 — 2001/0310(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring hertil (PE-CONS 3689/1/2003 — C5-0562/2003), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 807) (2), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (3) til Rådets fælles holdning (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2003) 531 — C5-0415/2003) (5), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 83, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0475/2003), |
|
1. |
godkender det fælles udkast og henviser til Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster af 12.2.2003, P5_TA(2003)0048.
(2) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 230.
(3) Vedtagne tekster af 3.7.2003, P5_TA(2003)0328.
(4) EUT C 214 E af 9.9.2003, s. 1.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0591
Kompensation og bistand til luftfartspassagerer ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (PE-CONS 3676/2003 — C5-0518/2003 — 2001/0305(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Kommissionens erklæring hertil (PE-CONS 3676/2003 — C5-0518/2003), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 784) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 717) (3), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (4) til Rådets fælles holdning (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2003) 496 — C5-0396/2003) (6), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 83, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0464/2003), |
|
1. |
godkender det fælles udkast og henviser til Kommissionens erklæring; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Kommissionen; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster af 24.10.2002, P5_TA(2002)0514.
(2) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 225.
(3) EUT C 71 E af 25.3.2003, s. 188.
(4) Vedtagne tekster af 3.7.2003, P5_TA(2003)0329.
(5) EUT C 125 E af 27.5.2003, s. 63.
(6) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0592
Kraftvarmeproduktion ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (10345/2/2003 — C5-0444/2003 — 2002/0185(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (10345/2/2003 — C5-0444/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 415) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2003) 416) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 80, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0457/2003), |
|
1. |
ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Vedtagne tekster af 13.5.2003, P5_TA(2003)0202.
P5_TC2-COD(2002)0185
Europa-Parlamentets og Rådets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 18. december 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende foranstaltning er ikke udnyttet optimalt i Fællesskabet på nuværende tidspunkt. Fremme af højeffektiv kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme er prioriteret af Fællesskabet — i lyset af kraftvarmeproduktions potentielle fordele, hvad angår besparelser i primærenergiressourcer, undgåelse af netværkstab og nedbringelse af emissioner, navnlig drivhusgasemissioner. Derudover kan effektiv energiudnyttelse med kraftvarmeproduktion også bidrage positivt til energiforsyningssikkerheden samt EU's og medlemsstaternes konkurrencemæssige stilling. Derfor er det nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet inden for rammerne af det indre marked for energi. |
|
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 (5) fastsætter fælles regler for produktion, transmission, distribution og forsyning af elektricitet i det indre marked for elektricitet. I denne sammenhæng bidrager udviklingen af kraftvarmeproduktion til at øge konkurrencen, også med hensyn til nye markedsaktører. |
|
(3) |
I grønbogen »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« fremhæves det, at Den Europæiske Union er ekstremt afhængig af sine eksterne energileverancer, som på nuværende tidspunkt udgør 50 % af behovet, og ifølge fremskrivninger stiger denne andel til 70 % i 2030, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Afhængighed af import og stigende importandele øger risikoen for forsyningsafbrydelser eller vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Forsyningssikkerhed bør dog ikke opfattes som blot et spørgsmål om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion. Forsyningssikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a. sigter mod at diversificere kilder og teknologier samt forbedre de internationale forbindelser. I grønbogen blev det desuden fremhævet, at energiforsyningssikkerheden er afgørende for en bæredygtig udvikling i fremtiden. Endelig blev det konkluderet i grønbogen, at det er afgørende at vedtage nye foranstaltninger for at mindske energiefterspørgslen for både at mindske energiafhængigheden og at nedbringe drivhusgasemissionerne. I sin beslutning af 15. november 2001 om grønbogen (6) opfordrer Europa-Parlamentet til at indføre incitamenter til fremme af overgangen til effektive energiproduktionsanlæg, herunder til kombineret kraftvarmeproduktion. |
|
(4) |
Kommissionens meddelelse »En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling«, der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, udpegede klimaændringer som en af de væsentligste hindringer for bæredygtig udvikling og understregede behovet for at øge udnyttelsen af ren energi og virkelig sætte ind på at mindske energiefterspørgslen. |
|
(5) |
En stigning i udnyttelsen af kraftvarmeproduktion, der retter sig mod primærenergibesparelser, vil kunne være en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er behov for at iværksætte, hvis Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer skal efterkommes, og af enhver pakke af politiske tiltag til opfyldelse af yderligere forpligtelser. I sin meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase udpegede Kommissionen fremme af kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe drivhusgasemissionerne i energisektoren, og bekendtgjorde, at den havde til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvarmeproduktion i 2002. |
|
(6) |
I sin beslutning af 25. september 2002 om Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprogram (7) glæder Europa-Parlamentet sig over forslaget om at tilstræbe flere fællesskabsforanstaltninger med henblik på at fremme den kombinerede kraftvarmeproduktion og kræver endvidere hurtig vedtagelse af et direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion. |
|
(7) |
Vigtigheden af kraftvarmeproduktion anerkendes også i Rådets resolution af 18. december 1997 (8) og i Europa-Parlamentets beslutning af 15. maj 1998 (9) om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion. |
|
(8) |
Rådet støttede i sine konklusioner af 30. maj 2000 og 5. december 2000 Kommissionens Handlingsplan om energieffektivitet og udpegede kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der må prioriteres på kort sigt. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 14. marts 2001 om handlingsplanen om energieffektivitet (10) Kommissionen til at forelægge forslag til fælles regler for fremme af kraftvarmeproduktion, hvor dette er miljømæssigt fordelagtigt. |
|
(9) |
Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (12) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (13) fremhæver behovet for at evaluere potentialet for kraftvarmeproduktion i nye anlæg. |
|
(10) |
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (14) forpligtes medlemsstaterne i forbindelse med nye bygninger med et samlet nytteareal på over 1 000 m2 til at sikre, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere alternative systemer som kraftvarme vurderes, før der gives byggetilladelse. |
|
(11) |
Højeffektiv kraftvarmeproduktion defineres i dette direktiv ved de energibesparelser, som kan opnås ved kombineret produktion i forhold til separat produktion af varme og el. Energibesparelser på mere end 10 % berettiger til benævnelsen »højeffektiv kraftvarmeproduktion«. Med henblik på at optimere energibesparelsen og undgå, at besparelserne fortabes, skal der lægges størst mulig vægt på driften af kraftvarmeenheder. |
|
(12) |
Ved evalueringen af primærenergibesparelser er det vigtigt at tage hensyn til situationen i medlemsstater, hvor størstedelen af elforbruget dækkes ved import. |
|
(13) |
Af hensyn til gennemskueligheden er det væsentligt at vedtage en harmoniseret grundlæggende definition af kraftvarmeproduktion. Hvis kraftvarmeværker er i stand til at producere el eller varme separat, bør denne produktion ikke angives som kraftvarmeproduktion for så vidt angår udstedelse af oprindelsesgaranti og til statistiske formål. |
|
(14) |
For at sikre at støtten til kraftvarmeproduktion som omhandlet i dette direktiv bygger på efterspørgslen efter nyttevarme og besparelser i forbruget af primærenergi, er det nødvendigt at opstille kriterier for at fastlægge og vurdere energiudnyttelsen ved kraftvarmeproduktion som angivet i den grundlæggende definition. |
|
(15) |
Det overordnede mål for dette direktiv bør være at indføre en harmoniseret metode til beregning af el fra kraftvarmeproduktion og de nødvendige retningslinjer for gennemførelsen heraf under hensyntagen til de metoder, der er under udvikling i europæiske standardiseringsorganisationer. Denne metode bør kunne tilpasses for at tage højde for den tekniske udvikling. Anvendelsen af beregningerne i bilag II og III på mikrokraftvarmeenheder kunne i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet baseres på værdier fra en typeafprøvning, der er certificeret af et kompetent, uafhængigt organ. |
|
(16) |
Definitionerne af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion, der anvendes i dette direktiv, hindrer ikke, at der i national lovgivning anvendes andre definitioner til andre end de af dette direktiv omfattede formål. Det er ydermere hensigtsmæssigt at anvende de relevante definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (15). |
|
(17) |
Måling af nyttevarmeproduktionen ved produktionsstedet i kraftvarmeanlægget viser klart, at der er behov for at sikre, at fordelene ved kraftvarmeproduceret nyttevarme ikke forsvinder som følge af store varmetab i distributionsnettet. |
|
(18) |
El/varmeforholdet er en teknisk størrelse, der skal defineres for at kunne beregne elmængden fra kraftvarmeproduktion. |
|
(19) |
I dette direktiv kan definitionen »kraftvarmeenhed« også omfatte enheder, i hvilke der kun kan produceres enten el eller varme såsom støttefyring og efterbrændere. Produktion fra sådanne enheder bør ikke betragtes som kraftvarme for så vidt angår udstedelse af oprindelsesgaranti eller til statistiske formål. |
|
(20) |
Definitionen »små kraftvarmeenheder« omfatter bl.a. mikrokraftvarmeproduktion og decentrale kraftvarmeenheder såsom kraftvarmeenheder, der forsyner isolerede områder eller begrænsede private, kommercielle eller industrielle behov. |
|
(21) |
For at øge gennemskueligheden for forbrugerne, så disse kan skelne mellem el fra kraftvarmeproduktion og el produceret på grundlag af andre teknikker, er det nødvendigt at sikre en oprindelsesgaranti for højeffektiv kraftvarmeproduktion på grundlag af harmoniserede referenceværdier for virkningsgraden. Oprindelsesgarantiordninger indebærer ikke i sig selv ret til at blive omfattet af nationale støtteordninger. |
|
(22) |
Det er vigtigt, at alle former for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion kan omfattes af en oprindelsesgaranti. Der bør klart skelnes mellem oprindelsesgarantier og salgbare certifikater. |
|
(23) |
Med henblik på at sikre kraftvarmeproduktionen større markedsandele på mellemlang sigt, er det hensigtsmæssigt at kræve, at alle medlemsstaterne vedtager og offentliggør en rapport med en analyse af det nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion, og at rapporten derudover indeholder en særskilt analyse af hindringerne for kraftvarmeproduktion og af de foranstaltninger, der er truffet til at sikre, at garantiordningen er pålidelig. |
|
(24) |
Offentlig støtte skal ydes i henhold til fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (16), herunder for så vidt angår ikke-kumulering af støtte. Disse retningslinjer tillader på nuværende tidspunkt visse former for offentlig støtte, hvis det påvises, at støtteforanstaltningerne gavner miljøet, enten fordi virkningsgraden er særlig høj, eller fordi foranstaltningerne gør det muligt at reducere energiforbruget, eller fordi produktionsmetoden medfører mindre skade på miljøet. Denne støtte vil være nødvendig i nogle tilfælde for at udnytte potentialet for kraftvarmeproduktion yderligere og navnlig for at tage hensyn til behovet for at internalisere eksterne omkostninger. |
|
(25) |
Offentlige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion bør hovedsageligt rettes mod kraftvarme, der dækker en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme og køling. |
|
(26) |
Medlemsstaterne opererer med forskellige ordninger for støtte til kraftvarmeproduktion i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, grønne certifikater og direkte prisstøtte. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at disse ordninger fungerer efter hensigten, indtil der etableres en harmoniseret fællesskabsramme, således at investorernes tillid bevares. Kommissionen har til hensigt at overvåge situationen og rapportere om de erfaringer, der gøres med at anvende nationale støtteordninger. |
|
(27) |
For transmission og distribution af el fra højeffektiv kraftvarmeproduktion bør bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, 2 og 5, i direktiv 2001/77/EF samt relevante bestemmelser i direktiv 2003/54/EF finde anvendelse. Indtil kraftvarmeproducenten bliver privilegeret kunde i henhold til national lovgivning, jf. artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/54/EF, bør der fastsættes tariffer i forbindelse med køb af ekstra el, som kraftvarmeproducenterne af og til har behov for, ud fra objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. Navnlig for mindre kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder kan adgangen til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, lettes, forudsat at Kommissionen modtager meddelelse herom. |
|
(28) |
Kraftvarmeenheder på op til 400 kW, der er omfattet af definitionerne i Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (17), kan i almindelighed næppe opfylde mindstekravene til virkningsgrad heri og bør derfor ikke være omfattet heraf. |
|
(29) |
Ikke mindst ved revisionen af de administrative procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af kraftvarmeværker bør der tages hensyn til kraftvarmesektorens særlige struktur, som i vidt omfang udgøres af små og mellemstore producenter. |
|
(30) |
I lyset af formålet med dette direktiv, som er at skabe en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion, er det væsentligt at fremhæve betydningen af et stabilt økonomisk og administrativt miljø for investeringer i nye kraftvarmeværker. Medlemsstaterne bør opfordres til at tage hensyn til dette behov ved at udarbejde støtteordninger, som gælder i mindst 4 år, og ved ikke at ændre i de administrative procedurer for ofte o.s.v. Endvidere bør medlemsstaterne opfordres til at sikre, at de offentlige støtteordninger overholder princippet om en gradvis nedsættelse af støtten. |
|
(31) |
Den samlede effektivitet og bæredygtighed af kraftvarmeproduktion afhænger af mange faktorer som f.eks. den anvendte teknologi, brændselstyper, belastningskurver, enhedens størrelse og varmens egenskaber. Af praktiske årsager, og fordi forskellige anvendelser af varmeproduktionen kræver forskellige temperaturer, og fordi disse samt andre forskelle indvirker på kraftvarmeproduktionens virkningsgrader, kan kraftvarmeproduktion eventuelt opdeles i flere kategorier som f.eks. »industriel kraftvarme«, »kraftvarme til opvarmningsformål« og »landbrugskraftvarme«. |
|
(32) |
Der bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, på fællesskabsplan fastsættes overordnede principper og mål for en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion på det indre energimarked, men den nærmere gennemførelse bør overlades til medlemsstaterne, så hver medlemsstat kan vælge den ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Dette direktiv er begrænset til mindstekrav for at nå de pågældende mål og går ikke videre, end det er nødvendigt med henblik herpå. |
|
(33) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (18) — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at øge energieffektiviteten og forbedre forsyningssikkerheden ved at skabe en ramme til fremme og udvikling af højeffektiv kraftvarmeproduktion baseret på efterspørgsel efter nyttevarme og primærenergibesparelser på det indre energimarked. Ved gennemførelsen af direktivet skal der tages hensyn til specifikke nationale forhold, især hvad angår klima og økonomi.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Direktivet gælder for kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 3 og for kraftvarmeteknologier som anført i bilag I.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
a) |
»kraftvarmeproduktion«: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces |
|
b) |
»nyttevarme«: Varme, der produceres i kombination med elektricitet, med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme eller køling |
|
c) |
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: Den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion |
|
d) |
»el fra kraftvarmeproduktion«: El, der produceres ved en proces, der er knyttet til produktionen af nyttevarme og beregnes i overensstemmelse med metoden i bilag II |
|
e) |
»reserveforsyning af el«: El, der leveres via elnettet, når kraftvarmeproduktionen er afbrudt, herunder i vedligeholdelsesperioder eller ved havari |
|
f) |
»el til spidslastforsyning«: El, der leveres via elnettet i tilfælde af, at elforbruget er større end elproduktionen fra kraftvarmeproduktionen |
|
g) |
»samlet effektivitet«: Den årlige sum af el-, mekanisk energi- og nyttevarmeproduktion divideret med forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelektricitets- og mekanisk energiproduktion |
|
h) |
»effektivitet«: Effektiviteten beregnet på grundlag af brændslets »effektive brændværdi« (også kaldet »nedre brændværdi«) |
|
i) |
»højeffektiv kraftvarmeproduktion«: Kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III |
|
j) |
»referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion«: Effektiviteten ved den alternative separate produktion af varme og el, som kraftvarmeproduktionen skal erstatte |
|
k) |
»el/varmeforhold«: Forholdet mellem el fra kraftvarmeproduktion og nyttevarme ved fuld kraftvarmeproduktion på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed |
|
l) |
»kraftvarmeenhed«: En enhed, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion |
|
m) |
»mikrokraftvarmeenhed«: Kraftvarmeproduktionsenhed med en kapacitet på mindre end 50 kWe |
|
n) |
»små kraftvarmeenheder«: Produktion fra kraftvarmeenheder med en installeret effekt på mindre end 1 MWe. |
|
o) |
»samlet kraftvarmeproduktion«: Summen af elektricitet, mekanisk energi og nyttevarme fra kraftvarmeproduktion. |
Herudover anvendes de relevante definitioner i direktiv 2003/54/EF og 2001/77/EF.
Artikel 4
Effektivitetskriterier for kraftvarmeproduktion
1. Med henblik på bestemmelse af effektiviteten ved kraftvarmeproduktion i overensstemmelse med bilag III fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 14, stk. 2, senest den ... (19) harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme. Disse harmoniserede referenceværdier for effektiviteten skal bestå af en matrix af værdier, der er differentieret på grundlag af relevante faktorer, herunder bygningsår og brændselstype, og skal bygge på en veldokumenteret analyse, der bl.a. tager hensyn til data fra drift under realistiske forhold, elektricitetshandel på tværs af grænserne, brændselsmix, klimaforhold samt anvendte kraftvarmeteknologier i overensstemmelse med principperne i bilag III.
2. I overensstemmelse med proceduren i artikel 14, stk. 2, revurderer Kommissionen de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme jf. stk. 1, første gang den ... (20) og derefter hvert fjerde år under hensyntagen til den teknologiske udvikling og ændringer i energikildernes andele.
3. Medlemsstater, der gennemfører dette direktiv, inden Kommissionen har fastsat harmoniserede referenceværdier for separat produktion af el og varme jf. stk. 1, bør indtil den i stk. 1 nævnte dato vedtage nationale referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, der skal anvendes til beregning af primærenergibesparelser opnået ved kraftvarmeproduktion i overensstemmelse med metoden i bilag III.
Artikel 5
Oprindelsesgaranti for el fra højeffektiv kraftvarmeproduktion
1. Senest seks måneder efter vedtagelsen af disse værdier sikrer medlemsstaterne på grundlag af de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, at oprindelsesgarantien for el produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion kan garanteres på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som hver medlemsstat fastsætter. De sørger for, at denne oprindelsesgaranti gør det muligt for producenter at dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, og at den udstedes med henblik herpå efter anmodning fra producenten.
2. Medlemsstaterne kan udpege et eller flere kompetente organer, der er uafhængige af elproduktionsog eldistributionsaktiviteter, til at overvåge udstedelsen af de i stk. 1 omhandlede oprindelsesgarantier.
3. Medlemsstaterne eller de kompetente organer indfører ordninger, der kan sikre, at oprindelsesgarantierne er korrekte og pålidelige, og de redegør i den i artikel 10, stk. 1, omhandlede rapport for de foranstaltninger, der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed.
4. Oprindelsesgarantiordninger indebærer ikke i sig selv ret til at blive omfattet af de nationale støtteordninger.
5. En oprindelsesgaranti skal:
|
— |
angive den nedre brændværdi for det brændsel, som den pågældende elektricitet er produceret med, og hvordan den samproducerede varme er udnyttet, samt angive produktionsdatoer og -steder |
|
— |
angive, hvor meget elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion i henhold til bilag II garantien omfatter |
|
— |
angive primærenergibesparelserne beregnet i overensstemmelse med bilag III baseret på harmoniserede referenceværdier for effektiviteten fastlagt af Kommissionen, som omhandlet i artikel 4, stk. 1. |
Medlemsstaterne kan tilføje andre oplysninger i oprindelsesgarantien.
6. Medlemsstaterne bør gensidigt anerkende sådanne oprindelsesgarantier udstedt i henhold til stk. 1, udelukkende som bevis for de i stk. 5 omhandlede elementer. Enhver afvisning af at anerkende oprindelsesgarantier som et sådant bevis — navnlig af grunde, der vedrører forebyggelse af svig — skal ske på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
Hvis en medlemsstat nægter at anerkende en oprindelsesgaranti, kan Kommissionen forpligte den pågældende medlemsstat til at anerkende oprindelsesgarantien, navnlig under hensyn til de objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som ligger til grund for anerkendelsen.
Artikel 6
Nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion
1. Medlemsstaterne analyserer deres nationale potentiale for anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder højeffektiv mikrokraftvarmeproduktion.
2. Analysen skal
|
— |
baseres på veldokumenterede videnskabelige data og opfylde kriterierne i bilag IV |
|
— |
klarlægge alle potentialer for efterspørgsel efter nyttevarme og køling, der er egnede til højeffektiv kraftvarmeproduktion, samt det disponible brændsel og andre energiressourcer, der skal bruges i kraftvarmeproduktionen |
|
— |
indeholde en separat analyse af mulige hindringer for, at det nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion bliver udnyttet. Analysen skal især omhandle hindringer, der har at gøre med brændselspriser og -omkostninger, adgang til brændsel, elforsyningsnettet, administrative procedurer eller manglende internalisering af eksterne omkostninger i energipriserne |
3. Medlemsstaterne foretager hvert fjerde år, på anmodning af Kommissionen senest seks måneder inden den pågældende frist, en vurdering af, hvor meget de har øget andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion, første gang senest den ... (21).
Artikel 7
Støtteordninger
1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at støtte til kraftvarmeproduktion i både eksisterende og fremtidige enheder baseres på efterspørgsel efter nyttevarme og primærenergibesparelser, på baggrund af de foreliggende muligheder for at mindske energiefterspørgslen ved hjælp af andre økonomisk eller miljømæssigt fordelagtige foranstaltninger såsom anden forbedring af energieffektiviteten.
2. Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 foretager Kommissionen en evaluering af anvendelsen af støttemekanismer i medlemsstaterne, hvorefter kraftvarmeproducenter på grundlag af bestemmelser udstedt af de offentlige myndigheder modtager direkte eller indirekte støtte, som kan virke begrænsende på handelen.
Kommissionen undersøger, om disse ordninger bidrager til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 6 og 174, stk. 1.
3. Kommissionen forelægger i den i artikel 11 omhandlede rapport en veldokumenteret analyse af erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af de forskellige støttemekanismer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Rapporten skal indeholde en vurdering af, i hvor høj grad det er lykkedes ved hjælp af støtteordningerne at fremme brugen af højeffektiv kraftvarmeproduktion gennem udnyttelse af de i artikel 6 omhandlede nationale potentialer, herunder ordningernes omkostningseffektivitet. Rapporten skal endvidere redegøre for, i hvilken udstrækning støtteordningerne har medvirket til at skabe stabile betingelser for investeringer i kraftvarmeproduktion.
Artikel 8
Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet og tarifferne
1. Med henblik på at sikre transmission og distribution af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion finder bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, 2 og 5, i direktiv 2001/77/EF samt de relevante bestemmelser i direktiv 2003/54/EF anvendelse.
2. Indtil kraftvarmeproducenten bliver privilegeret kunde i henhold til national lovgivning, jf. artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/54/EF, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at køb af elektricitet til reserveforsyning til spidslastforsyning finder sted på grundlag af offentliggjorte tariffer og betingelser og forpligtelser.
3. Medlemsstaterne kan især lette adgangen til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres af højeffektive små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder, forudsat at de giver Kommissionen meddelelse herom.
Artikel 9
Administrative procedurer
1. Medlemsstaterne eller de kompetente organer, medlemsstaterne har udpeget, vurderer de gældende nationale love og administrative bestemmelser om procedurer for meddelelse af bevillinger eller de øvrige procedurer, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 2003/54/EF, vedrørende opførelse af højeffektive kraftvarmeenheder.
En sådan vurdering skal foretages med det formål
|
a) |
at tilskynde til udformning af kraftvarmeenheder, der opfylder økonomisk begrundet efterspørgsel efter nyttevarmeproduktion, og at undgå at producere mere varme end nyttevarme |
|
b) |
at fjerne lovgivningsmæssige og andre hindringer for øget kraftvarmeproduktion |
|
c) |
at forenkle og fremskynde procedurerne på det relevante forvaltningsniveau, og |
|
d) |
at sikre, at reglerne er objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende samt i fuld overensstemmelse med de særlige karakteristika ved de forskellige kraftvarmeteknologier. |
2. For så vidt det er hensigtsmæssigt i forbindelse med de nationale love og administrative bestemmelser, oplyser medlemsstaterne om de fremskridt, der er gjort navnlig for så vidt angår:
|
a) |
samordning mellem de forskellige forvaltningsorganer med hensyn til frister, modtagelse og behandling af bevillingsansøgninger |
|
b) |
muligheden for særlige retningslinjer for de projekter, der er omhandlet i stk. 1, og gennemførligheden af en hurtig planlægningsordning for producenter af kraftvarme og |
|
c) |
udpegelse af myndigheder, der skal optræde som mæglere i tvister mellem bevillingsmeddelende myndigheder og bevillingsansøgere. |
Artikel 10
Medlemsstaternes rapporter
1. Senest den ... (22)offentliggør medlemsstaterne en rapport, der indeholder resultaterne af den analyse og de vurderinger, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1 og 2.
2. Hvert fjerde år, første gang senest den ... (23), offentliggør medlemsstaterne på anmodning af Kommissionen senest seks måneder inden den pågældende frist en rapport med resultatet af den vurdering, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3.
3. Medlemsstaterne sender, første gang inden udgangen af december 2004 med data for året 2003 og derefter på årsbasis, Kommissionen statistikker over den nationale produktion af el og varme fra kraftvarmeproduktion, opgjort efter metoden i bilag II.
De fremsender ligeledes årlige statistikker over kraftvarmekapaciteten og det anvendte brændsel. Medlemsstaterne kan også fremsende statistikker over primærenergibesparelser, der er opnået ved anvendelse af kraftvarmeproduktion, jf. metoden i bilag III.
Artikel 11
Kommissionens rapport
1. På grundlag af de rapporter, der forelægges i medfør af artikel 10, gennemgår Kommissionen anvendelsen af direktivet, og forelægger hvert fjerde år, første gang senest den ... (24), en statusrapport om direktivets gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Statusrapporten skal navnlig:
|
a) |
gøre rede for, i hvor høj grad de nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, er udnyttet |
|
b) |
vurdere, i hvilket omfang de regler og procedurer, der udgør grundbetingelserne for kraftvarmeproduktionen i det indre energimarked, er fastsat på grundlag af objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, under hensyntagen til fordelene ved kraftvarmeproduktion |
|
c) |
gøre rede for erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af forskellige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion |
|
d) |
revurdere referenceværdierne for virkningsgraden for separat produktion af el og varme med udgangspunkt i den aktuelle teknologi. |
Kommissionen forelægger sammen med rapporten yderligere forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, hvis det er hensigtsmæssigt.
2. Ved evalueringen af fremskridt, jf. stk. 1, litra a), tager Kommissionen i betragtning, i hvor høj grad de nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion som omhandlet i artikel 6 er eller forventes at blive udnyttet under hensyntagen til nationale foranstaltninger, forhold, herunder klimaforhold og konsekvenser af det indre energimarked og konsekvenser af andre EU-initiativer som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (25).
Kommissionen forelægger yderligere forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig med henblik på fastlæggelse af en handlingsplan for udviklingen af højeffektiv kraftvarmeproduktion i EU.
3. Ved evalueringen af mulighederne for en yderligere harmonisering af beregningsmetoder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, tager Kommissionen hensyn til konsekvenserne af alternative beregninger som omhandlet i artikel 12, bilag II og bilag III for det indre energimarked under hensyntagen til erfaringerne fra nationale støtteordninger.
Kommissionen forelægger yderligere forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, hvis det er hensigtsmæssigt, med henblik på en yderligere harmonisering af beregningsmetoderne.
Artikel 12
Alternative beregninger
1. Indtil udgangen af 2010 og forudsat, at Kommissionens godkendelse indhentes forud, kan medlemsstaterne benytte andre metoder end den, der er anført i bilag II, punkt b), til at fratrække eventuel elproduktion, der ikke stammer fra en kraftvarmeproces, fra de rapporterede tal. Med henblik på artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, fastlægges elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion imidlertid i overensstemmelse med bilag II.
2. Medlemsstaterne kan beregne primærenergibesparelsen ved produktion af el og varme samt mekanisk energiproduktion i overensstemmelse med bilag III, punkt c), uden at bilag II anvendes til at udelukke den separate produktion af kraft og varme inden for samme proces. En sådan produktion kan betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion, forudsat at den opfylder effektivitetskriterierne i bilag III, punkt a), og forudsat at den samlede virkningsgrad er over 70 %, når der er tale om kraftvarmeenheder med en elkapacitet på over 25 MW. Med henblik på udstedelse af en oprindelsesgaranti og til statistiske formål fastlægges elektricitetsmængden fra sådan kraftvarmeproduktion dog i overensstemmelse med bilag II.
3. Indtil udgangen af 2010 kan medlemsstater, der anvender alternative metoder, definere kraftvarmeproduktion som højeffektiv kraftvarmeproduktion uden at undersøge, om kraftvarmeproduktionen opfylder kriterierne i bilag III, punkt a), hvis det er anerkendt på nationalt plan, at den kraftvarmeproduktion, der defineres ved en sådan alternativ beregningsmetode, i gennemsnit opfylder kriterierne i bilag III, punkt a). Hvis der er udstedt en oprindelsesgaranti for en sådan produktion, må effektiviteten af kraftvarmeproduktionen angivet på garantien ikke overskride tærskelværdierne for kriterierne i bilag III, punkt a), medmindre beregninger udført i henhold til bilag III giver et andet resultat. Med henblik på udstedelse af en oprindelsesgaranti og til statistiske formål fastlægges elektricitetsmængden fra sådan kraftvarmeproduktion imidlertid i overensstemmelse med bilag II.
Artikel 13
Revision
1. De tærskelværdier, der benyttes til beregning af elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion, jf. bilag II, punkt a), tilpasses til den tekniske udvikling efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
2. De tærskelværdier, der benyttes til beregning af effektiviteten ved kraftvarmeproduktion og primærenergibesparelser, jf. bilag III, punkt a), tilpasses den tekniske udvikling efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
3. Retningslinjerne for bestemmelse af el/varmeforholdet som omhandlet i bilag II, litra d), tilpasses det tekniske fremskridt efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 15
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (26). De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 16
Ændring af direktiv 92/42/EØF
I artikel 3, stk. 1, i direktiv 92/42/EØF, tilføjes følgende led:
|
»— |
kraftvarmeenheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF af ... om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (27). |
Artikel 17
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 18
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EFT C 291 E af 26.11.2002, s. 182.
(2) EUT C 95 af 23.4.2003, s. 12.
(3) EUT C 244 af 10.10.2003, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.5.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 8.9.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2003.
(5) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
(6) EFT C 140E af 13.6.2002, s. 543.
(7) EUT C 273 E af 14.11.2003, s. 172.
(8) EFT C 4 af 8.1.1998, s. 1.
(9) EFT C 167 af 1.6.1998, s. 308.
(10) EFT C 343 af 5.12.2001, s. 190.
(11) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.
(12) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1.
(13) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(14) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(15) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
(16) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.
(17) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17. Senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).
(18) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(19) To år efter direktivets ikrafttræden.
(20) Syv år efter direktivets ikrafttræden.
(21) Tre år efter direktivets ikrafttræden.
(22) To år efter direktivets ikrafttræden.
(23) Tre år efter direktivets ikrafttræden.
(24) Fire år efter direktivets ikrafttræden.
(25) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(26) To år efter dets ikrafttræden.
BILAG I
Kraftvarmeteknologier, der er omfattet af dette direktiv
|
a) |
Combined cycle-gasturbine med varmegenvinding |
|
b) |
Dampturbine med modtryksdrift |
|
c) |
Dampturbine med kondensation og dampudtag |
|
d) |
Gasturbine med varmegenvinding |
|
e) |
Forbrændingsmotor |
|
f) |
Mikroturbiner |
|
g) |
Stirlingmotor |
|
h) |
Brændselscelle |
|
i) |
Dampmaskine |
|
j) |
Rankine kredsproces med organisk medium |
|
k) |
Anden teknologi eller kombination af teknologier, der falder inden for definitionen i artikel 3, litra a). |
BILAG II
Beregning af el produceret ved kraftvarme
De værdier, der benyttes til beregning af elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden ved normal brug. I forbindelse med mikrokraftvarmeproduktion kan beregningen baseres på certificerede værdier.
|
a) |
El produceret ved kraftvarme ansættes til den samlede årlige elproduktion fra enheden målt ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer
|
|
b) |
For kraftvarmeenheder med en årlig samlet virkningsgrad på mindre end værdien i litra a), nr. i), (kraftvarmeenheder af type b), d), e), f), g) og h), jf. bilag I) eller en årlig samlet virkningsgrad på mindre end værdien i litra a), nr. ii), (kraftvarmeenheder af type a) og c), jf. bilag I) beregnes kraftvarmeproduktionen efter følgende formel: E CHP = Hchp . C hvor: E CHP er elmængden fra kraftvarmeproduktion C er el/varmeforholdet Hchp er nyttevarmemængden fra kraftvarmeproduktion (i denne forbindelse beregnet som den samlede varmeproduktion minus al varme, der produceres i separate kedler eller ved udtag af fri damp fra dampgeneratoren før turbinen). Beregningen af el produceret ved kraftvarme skal baseres på det faktiske el/varmeforhold. Hvis det faktiske el/varmeforhold i en kraftvarmeenhed ikke er kendt, kan nedenstående standardværdier benyttes, navnlig i statistisk øjemed, for enheder af type a), b), c), d) og e), jf. bilag I, men den beregnede kraftvarme-el må ikke være større end enhedens samlede elproduktion:
Hvis medlemsstaterne indfører standardværdier for el/varmeforholdet for enheder af type f), g), h), i), j) og k), jf. bilag I, skal de offentliggøre dem og give Kommissionen meddelelse herom. |
|
c) |
Hvis en del af energiindholdet i det brændsel, der benyttes til kraftvarmeproduktionen, kan genvindes i kemikalier og genanvendes, kan denne del fratrækkes brændselsforbruget, inden den samlede effektivitet i punkt a) og b) beregnes. |
|
d) |
Medlemsstaterne kan bestemme el/varmeforholdet som forholdet mellem elektrisk energi og nyttevarme ved kraftvarmeproduktion ved lavere kapacitet på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed. |
|
e) |
Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 14, stk. 2, detaljerede retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af bilag II, herunder for bestemmelse af el/varmeforholdet. |
|
f) |
Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til punkt a) og b). |
BILAG III
Metode til bestemmelse af effektiviteten af kraftvarmeproduktionsprocessen
De værdier, der benyttes til beregning af effektiviteten ved kraftvarmeproduktion og primærenergibesparelser, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under normale forhold.
|
a) |
Højeffektiv kraftvarmeproduktion Med henblik på dette direktiv skal højeffektiv kraftvarmeproduktion opfylde følgende kriterier:
|
|
b) |
Beregning af primærenergibesparelser Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion som defineret i bilag II beregnes ved hjælp af nedenstående formel: 
hvor: PES er primærenergibesparelsen CHP Hη er varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og elektricitet produceret ved kraftvarme. Ref Hη er referenceværdien for effektiviteten ved separat varmeproduktion. CHP Eη er eleffektiviteten ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige kraftvarmeproducerede elektricitet divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og elektricitet produceret ved kraftvarme. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan den årlige elektricitetsmængde fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, der udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 5. |
|
c) |
Ref Eç er referenceværdien for effektiviteten ved separat elproduktion. Beregning af energibesparelser efter alternative metoder i henhold til artikel 12, stk. 2 Hvis primærenergibesparelserne for en proces beregnes i henhold til artikel 12, stk. 2, beregnes primærenergibesparelserne efter formlen i punkt b) i dette bilag, idet: CHP »Hç« ændres til »Hç« og CHP »Eç» ændres til »Eç», hvor: Hç er varmeeffektiviteten ved processen defineret som den årlige varmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet Eç er eleffektiviteten ved processen defineret som den årlige elproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan den årlige elektricitetsmængde fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, der udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 5. |
|
d) |
Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til punkt b) og c) i dette bilag. |
|
e) |
For mikrokraftvarmeenheder kan beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data. |
|
f) |
Referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme Effektiviteten ved den separate produktion af el og varme, som kraftvarmeproduktionen skal erstatte, fastsættes efter principperne for fastsættelse af referenceværdierne for separat produktion af el og varme, jf. artikel 4, stk. 1, og formlen i punkt b). Referenceværdierne for effektiviteten fastsættes efter følgende principper:
|
BILAG IV
Kriterier for analysen af nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion
|
a) |
Analysen af de nationale potentialer i artikel 6 skal omhandle:
|
|
b) |
Analysen skal indeholde passende mekanismer til vurdering af omkostningseffektiviteten — målt ved primærenergibesparelser — ved at øge den højeffektive kraftvarmeproduktions andel af den nationale energiproduktion. I analysen af omkostningseffektiviteten skal der ligeledes tages højde for de nationale forpligtelser, de enkelte medlemsstater har påtaget sig inden for rammerne af de klimapolitiske forpligtelser, der er accepteret af Fællesskabet i henhold til Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. |
|
c) |
I analysen af det nationale kraftvarmepotentiale anføres potentialet frem til hhv. 2010, 2015 og 2020, hvor det er muligt med respektive omkostningsskøn. |
P5_TA(2003)0593
Stats- og regeringschefernes topmøde om regeringskonferencen
Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af regeringskonferencen
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Det Europæiske Konvents udkast af 18. juli 2003 til traktat om en forfatning for Europa, |
|
— |
der henviser til det italienske formandskabs forslag (CIG 60/03), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 4, |
|
A. |
der minder om den generelle erkendelse af behovet for at uddybe den europæiske integration som led i processen for Unionens udvidelse, |
|
B. |
der gentager sit synspunkt om, at forfatningen skal underskrives så betids, at offentligheden kan føre en relevant politisk debat i forbindelse med valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget, |
|
1. |
beklager dybt, at Det Europæiske Råd ikke nåede frem til en generel aftale om udkastet til forfatningstraktat; |
|
2. |
konstaterer på ny regeringskonferencemetodens manglende resultat og påpeger Det Europæiske Konvents effektivitet; beklager den åbenlyst manglende fokusering på fælles europæiske interesser under regeringskonferencen; |
|
3. |
fastholder, at det udkast til traktat om en forfatning for Europa, som var resultatet af konventet, må forblive grundlaget for den endelige og generelle aftale på regeringskonferencen, uden at der åbnes nye punkter; |
|
4. |
advarer om, at manglende afklaring af spørgsmålet om den udvidede Unions handleevne kunne føre til »et Europa i forskellige hastigheder«, tilbagevenden til en form for mellemstatslighed eller endog en fragmentering af Unionen; |
|
5. |
opfordrer det italienske formandskab til at offentliggøre en detaljeret liste over de punkter, det hævder man nåede til enighed om på regeringskonferencen i Bruxelles den 12.-13. december 2003; |
|
6. |
opfordrer det kommende irske formandskab til at genindkalde regeringskonferencen på udenrigsministerniveau i januar 2004 for at vedtage en procedure med henblik på at opnå fremskridt og konsolidere alle de i regeringskonferencens regi hidtil godkendte tekster; |
|
7. |
opfordrer det irske formandskab til at fastsætte en dato — inden den 1. maj 2004 — for en regeringskonference mellem stats- og regeringscheferne med henblik på at træffe afgørelse om de udestående spørgsmål; |
|
8. |
opfordrer det irske formandskab til at fremlægge sin handlingsplan for en succesrig afslutning af regeringskonferencen for Parlamentet i Strasbourg i januar 2004; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til regeringskonferencen, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes samt tiltrædelses- og ansøgerlandenes parlamenter. |
P5_TA(2003)0594
Automatiske bompengesystemer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udbredelse af og indbyrdes kompatibilitet mellem automatiske bompengesystemer i Fællesskabet (KOM(2003) 132 — C5-0190/2003 — 2003/0081(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 132) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, (C5-0190/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0435/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0081
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. december 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/.../EF om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet opfordrede i sin resolution af 17. juni 1997 om anvendelse af vejtransporttelematik, navnlig om elektronisk betalingsopkrævning (3) medlemsstaterne og Kommissionen til at opstille en strategi for at sikre konvergens mellem de forskellige systemer til elektronisk betalingsopkrævning (EBO), så der opnås en tilstrækkelig grad af indbyrdes kompatibilitet på fællesskabsniveau. Meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Interoperable systemer til elektronisk afgiftsopkrævning i Europa (4) indeholdt denne strategis første fase. |
|
(2) |
De europæiske stater, som har indført elektroniske bompengesystemer til finansieringen af vejinfrastruktur eller elektronisk opkrævning af vejbenyttelsesafgifter (i det følgende under ét benævnt »elektroniske bompengesystemer«), bruger for de flestes vedkommende mikrobølgeteknologi over kort distance, der arbejder ved en frekvens omkring 5,8 GHz, men disse systemer er på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud indbyrdes kompatible. Arbejdet inden for mikrobølgeteknologi, der er udført af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), er i januar 2003 mundet ud i tekniske standarder, som fremmer den indbyrdes kompatibilitet mellem bompengesystemer, som arbejder ved 5,8 GHz, efter at der blev vedtaget præstandarder i 1997. Men disse tekniske præstandarder omfatter ikke alle dedikerede kortdistancekommunikationer (DSRC) 5,8 GHz systemer, der anvendes i EU, og omfatter to varianter, der ikke fuldt ud er indbyrdes kompatible. Disse standarder bygger på modellen »Sammenkobling af åbne systemer« (OSI), der er defineret af Den Internationale Standardiseringsorganisation med henblik på kommunikation mellem edbsystemer. |
|
(3) |
Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes frihed til at fastsætte deres afgiftsordninger for vejbenyttelse. |
|
(4) |
Producenter og infrastrukturforvaltere er imidlertid nået til enighed om inden for EU-medlemsstaterne at udvikle indbyrdes kompatible produkter, som bygger på præstandarderne fra 1997, og som arbejder med højhastighedstransmission mellem enheder placeret ved vejkanten og udstyr, placeret i køretøjet. Brugerne skal kunne benytte udstyr, der kan kommunikere med alle de systemer, der er angivet i artikel 2, stk. 1. |
|
(5) |
Det er af afgørende betydning, at dette standardiseringsarbejde hurtigst muligt afsluttes, så der kan fastlægges tekniske standarder, som garanterer den indbyrdes kompatibilitet med bompengesystemer, der bygger på mikrobølgeteknologi. Et andet standardiseringsarbejde må ligeledes afsluttes hurtigt; kombinationen af satellit/mobilkommunikationsteknologierne med henblik på elektronisk opkrævning, for at undgå en yderligere opsplitning af markedet. |
|
(6) |
Det er nødvendigt at skabe et grundlag for en udbredt anvendelse af bompengesystemer i medlemstaterne og nabolandene, og der bliver behov for indbyrdes kompatible systemer, der kan tilpasses den fremtidige udvikling i afgiftspolitikken på fællesskabsniveau og den tekniske udvikling . |
|
(7) |
Ved indførelsen af nye bompengesystemer er det nødvendigt at sikre, at der forefindes tilstrækkeligt opkrævningsudstyr, således at forskelsbehandling af de berørte virksomheder undgås. |
|
(8) |
Navnlig de nye satellitpositionsbestemmelses- (GNSS) og mobilkommunikationssystemer (GSM/ GPRS) vil i forbindelse med elektronisk opkrævning af bompenge på grund af den store fleksibilitet og de mange anvendelsesmuligheder kunne opfylde de krav, som følger af de nye afgiftspolitikker, der planlægges på fællesskabs- og medlemsstatsniveau. De gør det muligt at registrere, hvor mange kilometer der køres på hver vejtype, uden at der er behov for at investere i dyrt udstyr til infrastrukturen. Disse teknologier åbner også mulighed for nye supplerende sikkerheds- og oplysningstjenester til de rejsende som f.eks. automatiske nødopkald med angivelse af køretøjets position og tidstro oplysninger om trafikforholdene, trafikintensiteten eller rejsetider. Hvad angår satellitpositionsbestemmelse, vil Galileo-projektet, der blev lanceret af EU i 2002, fra 2008 give oplysninger af bedre kvalitet, end der tilbydes af GPS-systemet på nuværende tidspunkt, og de vil egne sig optimalt til vejtelematiktjenester. Forløbersystemet Egnos, der har en tilsvarende ydelse, vil allerede være operationelt i 2004. Der kan dog vise sig problemer med kontrollens pålidelighed og forebyggelsen af svig ved disse innovative systemer. På grund af ovennævnte massive fordele ville det principielt kunne anbefales at anvende satellitpositionsbestemmelses- og mobilkommunikationssystemer ved indførelse af nye bompengesystemer. |
|
(9) |
De stadig flere teknologier, der anvendes eller planlægges anvendt til elektronisk opkrævning i de kommende år (hovedsagelig 5,8 GHz mikrobølger, satellitpositionsbestemmelse og mobil kommunikation), og de stadig flere specifikationer, som medlemsstaterne og nabolandene opstiller for disse, kan skabe hindringer for det indre markeds funktion og for målene for transportpolitikken. Denne situation indebærer en risiko for, at der i fremtiden må installeres et antal indbyrdes inkompatible elektroniske enheder i lastvognenes førerhuse samt for fejlhåndtering og utilsigtet svig fra chaufførernes side. En sådan udbredelse er af omkostningsmæssige, sikkerhedsmæssige og retlige grunde uacceptabel for brugerne og lastvognsproducenterne. |
|
(10) |
Det er nødvendigt at fjerne de kunstige hindringer for det indre markeds funktion uden dog at forhindre medlemsstaterne eller EU i at indføre forskellige afgiftspolitikker for alle køretøjstyper på lokalt, nationalt eller internationalt plan. Udstyret i køretøjerne bør gøre det muligt at gennemføre disse afgiftspolitikker under overholdelse af princippet om ikke-diskrimination mellem borgerne i alle fællesskabslandene. Det er derfor nødvendigt hurtigst muligt at sikre indbyrdes kompatibilitet mellem bompengesystemerne på fællesskabsplan. |
|
(11) |
Chaufførerne har en legitim forventning om en forbedring af kvaliteten af serviceydelserne på vejinfrastrukturen, navnlig med hensyn til færdselssikkerheden, og betydeligt kortere køer foran betalingsstationerne — især på dage med megen trafik — eller på visse særligt overbelastede steder på vejnettet. Der bør tages højde for denne forventning i definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste. Der skal endvidere tages højde for, at de påtænkte teknikker og komponenter også skal kunne forbindes med andre af køretøjets komponenter som f.eks. den elektroniske fartskriver og alarmeringstjenester. Intermodale systemer bør ikke udelukkes på et senere tidspunkt. |
|
(12) |
Muligheden for adgang til yderligere, fremtidige anvendelser ud over opkrævning af bompenge bør sikres ved en relevant grænseflade. |
|
(13) |
En europæisk elektronisk bompengetjeneste bør sikre indbyrdes kompatibilitet på det tekniske og det aftalemæssige plan og omfatte en enkelt aftale mellem kunderne og de operatører, der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med et aftalemæssigt regelsæt, der giver samtlige operatører og/eller udstedere mulighed for at levere tjenesten, og som dækker hele nettet samt et sæt tekniske standarder og krav, der giver industrien mulighed for at levere det udstyr, der er nødvendigt for at kunne tilbyde tjenesten. |
|
(14) |
Bompengesystemerne bidrager mærkbart til at mindske risikoen for færdselsuheld og dermed forbedre sikkerheden for de rejsende ved betalingsstationerne, antallet af kontante betalinger ved betalingsstationerne bør mindskes, og overbelastningen ved disse stationer bør nedbringes, især på dage med megen trafik. De forebygger også en negativ miljøpåvirkning grundet anlæg af nye eller udvidelse af eksisterende betalingsstationer. |
|
(15) |
Oprettelsen af bompengesystemer indebærer behandling af personoplysninger. Denne behandling bør foretages under overholdelse af europæiske regler, som bl.a. er fastsat i direktiv 95/46/EF (5) og 2002/58/EF (6). Retten til beskyttelse af personoplysninger er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
|
(16) |
Målene for den påtænkte handling og særlig den indbyrdes kompatibilitet mellem bompengesystemerne i det indre marked og oprettelsen af en europæisk elektronisk bompengetjeneste for Fællesskabets betalingsvejnet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(17) |
Etablering af et europæisk bompengesystem forudsætter fastlæggelse af en række principper, som bør udarbejdes af det i artikel 5 omhandlede udvalg. |
|
(18) |
Automatisk debitering af bompenge på bankkonti eller kreditkort- eller debetkortkonti i pengeinstitutter eller uden for EU kræver et fuldt operationelt EU-betalingsområde, hvor der ikke forskelsbehandles i forbindelse med servicegebyrer. |
|
(19) |
Det er af afgørende betydning, at et eventuelt fælles elektronisk EU-bompengesystem opfylder visse grundlæggende kriterier, dvs. at det tillader direkte indarbejdelse af fremtidige forbedringer og videreudviklinger af teknologi og system, således at der ikke skal bruges penge på overflødige ældre modeller og metoder, og at de omkostninger, det påfører professionelle og private vejbrugere, er ubetydelige sammenlignet med de fordele, det giver disse vejbrugere og samfundet som helhed, samt at dets indførelse i alle medlemsstater sker uden nogen form for forskelsbehandling af indenlandske vejbrugere og vejbrugere fra andre medlemsstater. |
|
(20) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7). |
|
(21) |
Inddragelsen af de berørte parter (bompengeoperatører, infrastrukturforvaltere, elektronik- og automobilindustrien, brugerne) i Kommissionens høringer vedrørende de tekniske og aftalemæssige aspekter ved en europæisk elektronisk bompengetjeneste bør garanteres — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes de nødvendige betingelser for at sikre den indbyrdes kompatibilitet mellem de elektroniske systemer til opkrævning af vejafgifter i Fællesskabet. Det finder anvendelse på alle former for elektronisk opkrævning af bompenge på alle dele af Fællesskabets vejnet, i byområder og mellem større byer, på motorveje, større og mindre veje samt på forskellige anlæg som f.eks. tunneler, broer eller færger.
2. Direktivet finder ikke anvendelse på:
|
a) |
bompengesystemer, der ikke omfatter elektronisk opkrævning |
|
b) |
elektroniske bompengesystemer, hvor det ikke er nødvendigt at installere udstyr i køretøjer |
|
c) |
mindre, rent lokale bompengesystemer, hvor udgifterne til overholdelse af dette direktivs krav ikke står i et rimeligt forhold til de opnåede fordele. |
3. For at opfylde målet i stk. 1 oprettes der en europæisk elektronisk bompengetjeneste. Denne tjeneste skal sikre en indbyrdes kompatibilitet i forhold til brugeren af de elektroniske bompengesystemer, der allerede er indført i medlemsstaterne, samt systemer, der fremover vil blive etableret på Fællesskabets område.
Artikel 2
Teknologiske løsninger
1. Alle nye elektroniske bompengesystemer, der sættes i drift fra og med den 1. januar 2007, og som skal benyttes af lastvogne af alle kategorier og/eller busser, skal være indbyrdes kompatible og bygge på en eller flere af de følgende teknologier i forbindelse med den elektroniske opkrævning af bompenge:
|
a) |
satellitpositionsbestemmelse |
|
b) |
mobil kommunikation i overensstemmelse med standarden GSM — GPRS (reference: GSM TS 03.60/23.060) |
|
c) |
5,8 GHz mikrobølger. |
2. Disse systemer (stk. 1, litra a-c) skal være indbyrdes kompatible og må — hvad angår systemernes oprindelsesland eller betingelserne for drift af systemerne — kun støttes på grund af deres indbyrdes kompatibilitet (fri konkurrence).
3. Der indføres pr. 1. januar 2007 en europæisk elektronisk bompengetjenestesom omhandlet i artikel 3. Fra denne dato skal operatørerne stille udstyr til installation i køretøjer til rådighed for de brugere, der måtte ønske det, og udstyret skal kunne benyttes til alle de bompengesystemer, der er i drift i Fællesskabet, og i alle køretøjstyper ifølge tidsplanen, som nævnes i artikel 3, stk. 4; det skal være indbyrdes kompatibelt med og kunne kommunikere med alle systemer, der anvendes på Fællesskabets område , og det skal være til rådighed i tilstrækkelige mængder til at kunne imødekomme samtlige berørte brugeres behov .
4. Med forbehold af stk. 1 kan det installerede udstyr også anvendes til andre teknologier på den betingelse, at dette ikke medfører en yderligere byrde for brugerne eller giver anledning til forskelsbehandling. Hvor dette er relevant, kan det installerede udstyr ligeledes forbindes med køretøjets elektroniske fartskriver.
5. Arbejdet med at gøre de eksisterende bompengeteknologier indbyrdes kompatible i den europæiske elektroniske bompengetjeneste skal sikre kompatibiliteten med og grænsefladen til de systemer, der er omhandlet i stk. 1, og mellem det relevante udstyr indbyrdes.
6. Det anbefales, at nye elektroniske bompengesystemer, der tages i anvendelse, baseres på de i stk. 1 omhandlede satellitpositionsbestemmelses- og mobilkommunikationsteknologier. Hvad angår en eventuel omstilling af systemer, der anvender andre teknologier, til systemer, der anvender sådanne teknologier, udarbejder Kommissionen i samarbejde med det i artikel 5 omhandlede udvalg senest den 31. december 2009 en rapport. Denne rapport omfatter en undersøgelse af de enkelte teknologier i stk. 1 samt en cost-benefit-analyse. Såfremt dette er påkrævet, ledsages rapporten af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet til en omstilllingsstrategi.
7. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at øge brugen af elektroniske bompengesystemer. De skal bestræbe sig på at sikre , at mindst 50 % af trafikstrømmen ved alle betalingsstationer senest den 1. januar 2007 kan anvendeelektronisk afgiftsopkrævning. Vognbaner til elektronisk afgiftsopkrævning kan også anvendes til andre former for afgiftsopkrævning under behørig hensyntagen til sikkerheden.
8. Medlemsstaterne tilser, at den behandling af personoplysninger, der er nødvendig med henblik på den europæiske elektroniske bompengetjenestes funktion, foregår i overensstemmelse med de europæiske regler for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som fastsat i bl.a. direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
Artikel 3
Etablering af en europæisk elektronisk bompengetjeneste
1. Der etableres en europæisk elektronisk bompengetjeneste for alle vejinfrastrukturer i Fællesskabet, hvor der elektronisk opkræves vejbenyttelsesafgifter eller -gebyrer. Denne elektroniske bompengetjeneste bygger på et aftalemæssigt regelsæt, der giver samtlige operatører og/eller udstedere mulighed for at levere tjenesten, samt på en række tekniske standarder og krav og en enkelt abonnementsaftale mellem kunderne og de operatører, der udbyder tjenesten. Denne aftale skal omfatte hele dette net, og der skal kunne tegnes abonnement hos alle operatører af en del af dette vejnet.
2. Den europæiske elektroniske bompengetjeneste påvirker hverken medlemsstaternes principielle afgørelse om at opkræve bompenge for bestemte typer køretøjer, afgiftsniveauet eller provenuets anvendelsesformål. Den berører udelukkende den måde, som afgifterne eller gebyrerne opkræves på. Systemet skal give mulighed for indbyrdes kompatibilitet , uanset køretøjets indregistreringssted, abonnentens nationale tilhørsforhold, etableringsstedet for den udsteder , der er tegnet abonnement hos, samt det område eller punkt på vejnettet, hvor afgiften skal betales.
3. Systemet skal gøre det muligt at udvikle en intermodal bompengetjeneste, uden at dette indebærer ulemper for mere bæredygtige transportformer.
4. Berørte EBO-aftaleudstedere i EU skal tilbyde deres kunder en aftale, der er i overensstemmelse med reglerne for den europæiske elektroniske bompengetjeneste i henhold til den følgende tidsplan:
|
a) |
for alle køretøjer over 3,5 ton totalvægt og for køretøjer med over 9 siddepladser (føreren + 8) senest to år efter beslutningerne om den europæiske elektroniske bompengetjeneste |
|
b) |
for alle andre typer af køretøjer senest fem år efter beslutningerne om en definition af den europæiske elektroniske bompengetjeneste . |
Artikel 4
Definition af den europæiske elektroniske bompengetjeneste
1. Den europæiske elektroniske bompengetjeneste defineres på grundlag af følgende elementer:
|
a) |
funktionelle og tekniske specifikationer for tjenesten, dennes kvalitet og i hvor stor udstrækning den anvendes ved opkrævningspunkterne med henblik på at begrænse køer, forsinkelser og ulykker af enhver art, som forårsages af afgiftsopkrævningen |
|
b) |
iværksættelse af og tilsyn med de europæiske standardiseringsorganisationers tekniske standardiseringsaktiviteter |
|
c) |
mulige tekniske tilpasninger i forhold til de anvendte standarder eller præstandarder, som fremmer den indbyrdes kompatibilitet, og procedurer, hvormed der tages hensyn til den teknologiske udvikling og navnlig udviklingen inden for mobil kommunikation, så det er muligt at opdatere listen over teknologier, som den europæiske elektroniske bompengetjeneste bygger på |
|
d) |
specifikationer for integration af udstyr i køretøjerne |
|
e) |
godkendelsesprocedurer på fællesskabsniveau for udstyr til installation i køretøjer, for udstyr placeret ved vejkanten og for køretøjet med installeret udstyr, navnlig ud fra det færdselssikkerhedsmæssige synspunkt |
|
f) |
transaktionsmodeller |
|
g) |
aftalememorandum mellem de berørte vejinfrastrukturforvaltere, så tjenesten kan indføres på det europæiske vejnet, og så der anvendes én, fælles abonnementsaftale over for kunden |
|
h) |
behandling af specifikke tilfælde som f.eks. lejlighedsvise brugere og driftsforstyrrelser af enhver art |
|
i) |
validering af udvalgte tekniske løsninger med hensyn til de europæiske normer for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred. Bl.a. skal der sikres overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF |
|
j) |
undersøgelse af mulighederne for en harmonisering af opkrævningsreglerne inden for elektroniske bompengesystemer. |
2. Den europæiske elektroniske bompengetjeneste bygger på de tekniske løsninger, der er nævnt i artikel 2 , og på offentlig adgang til de specifikationer, der kræves til gennemførelsen .
3. Kommissionen træffer beslutninger af teknisk art om definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste efter proceduren i artikel 5, stk. 2.
4. I overensstemmelse med proceduren i direktiv 98/34/EF (8) opfordrer Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer og navnlig Den Europæiske Standardiseringsorganisation til at foretage det nødvendige for hurtigt at vedtage standarder af relevans for elektroniske bompengesystemer, navnlig hvad angår systemer, som bygger på mikrobølgeteknologier, og systemer, som anvender satellit/mobilkommunikationsteknologi.
5. Udstyr, der anvendes i forbindelse med den europæiske elektroniske bompengetjeneste, skal bl.a. opfylde kravene i direktiv 1999/5/EF (9) og 89/336/EØF (10) .
6. Kommissionen træffer beslutningerne vedrørende definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste efter proceduren i artikel 5 senest den 1. januar 2007. Sådanne beslutninger træffes kun, såfremt alle betingelser er opfyldt for, at den indbyrdes kompatibilitet kan fungere ud fra alle aspekter, herunder de tekniske, juridiske og kommercielle, evalueret på grundlag af passende undersøgelser.
Artikel 5
Udvalg
Kommissionen bistås af et »bompengeudvalg«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og ikkestatslige organisationer, der er ansvarlige for beskyttelse af privatlivets fred, sikkerhed og miljøspørgsmål , og som har Kommissionens repræsentant som formand.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 6
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2005 . De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 7
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 8
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2003.
(3) EFT C 194 af 25.6.1997, s. 5.
(4) KOM(1998) 795.
(5) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37). Senest ændret ved tiltrædelsesakten 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 68).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(10) Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19). Senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).
P5_TA(2003)0595
Decentraliseret samarbejde (2004-2006) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forlængelse og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 om decentraliseret samarbejde (KOM(2003) 413 — C5-0319/2003 — 2003/0156(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 413) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179, stk. 1, (C5-0319/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0431/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
mener, at finansieringsoversigten i Kommissionens forslag er forenelig med loftet for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag, uden at der gribes ind i andre politikker; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0156
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. december 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om forlængelse og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 om decentraliseret samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 af 17. juli 1998 (3) fandt anvendelse indtil den 31. december 2001. |
|
(2) |
Forordningen blev ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/2002 af 13. maj 2002 (4) ændret og forlænget indtil den 31. december 2003. |
|
(3) |
Der er i 2003 blevet afsluttet en evaluering, hvori det konkluderes, at budgetposten bør være mere fokuseret. |
|
(4) |
Det decentrale samarbejdsinstrument tilfører en specifik merværdi ved at støtte velfokuserede aktioner i specifikke situationer og vanskelige partnerskaber, hvor de traditionelle instrumenter ikke kan anvendes eller ikke er relevante, samt støtte diversificeringen af decentrale aktører som potentielle partnere i udviklingsprocessen. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1659/98 bør ændres og forlænges indtil den 31. december 2006 efter afslutningen af evalueringen og vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om ikke-statslige aktørers inddragelse i EU's udviklingspolitik (5). Finansieringsrammen og referenceperioden, der er angivet i artikel 4, stk. 1, bør tilpasses. |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 1659/98 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING;
Artikel 1
I Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 foretages følgende ændringer:
|
1. |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Fællesskabet støtter foranstaltninger og initiativer, der iværksættes af aktører inden for decentraliseret samarbejde i Fællesskabet og i udviklingslandene, og som fokuserer på fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, især i situationer med vanskelige partnerskaber eller når det ikke er muligt at anvende andre instrumenter. Sådanne foranstaltninger og initiativer skal fremme:
Når der ydes støtte til sådanne foranstaltninger og initiativer, skal aktører inden for decentraliseret samarbejde i udviklingslandene have særlig prioritet. Alle udviklingslandene kan opnå støtte i form af foranstaltninger til fremme af decentraliseret samarbejde.« |
|
2. |
Artikel 2 ændres som følger:
|
|
3. |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 De samarbejdspartnere, der kan opnå finansiel bistand i henhold til denne forordning, er Fællesskabets og udviklingslandenes aktører inden for decentraliseret samarbejde, f.eks. lokale (herunder kommunale) myndigheder, ikke-statslige organisationer, organisationer for oprindelige folk, lokale erhvervssammenslutninger og lokale initiativgrupper, kooperativer, fagforeninger, arbejdsmarkedsorganisationer, lokale organisationer (herunder netværk), som er engageret i regionalt decentraliseret samarbejde og integration, forbrugerorganisationer, kvinde- eller ungdomsorganisationer, undervisnings- , kultur- og forskningsorganisationer og videnskabelige organisationer , universiteter, kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund, medier og enhver ikke-statslig sammenslutning og uafhængig stiftelse , som vil kunne yde bidrag til udviklingsprocessen. Aktiviteter, der udføres af aktører i henhold til denne forordning, skal være gennemskuelige og opfylde principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og ansvarlighed. « |
|
4. |
Artikel 4 ændres som følger:
|
|
5. |
Artikel 7 ændres som følger:
|
|
6) |
Artikel 8, stk. 1, affattes således: »1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1658/98 af 17. juli 1998 om samfinansiering med europæiske ikke-statslige udviklingsorganisationer (ngo) af foranstaltninger på områder af interesse for udviklingslandene (6) (herefter benævnt »udvalget«). |
|
7) |
Artikel 10 ændres som følger:
|
|
8. |
Artikel 13, stk. 2, affattes således: »Den anvendes til den 31. december 2006.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2003.
(3) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 6.
(4) EFT L 148 af 6.6.2002, s. 1.
(5) KOM(2002) 598.
P5_TA(2003)0596
Ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet (KOM(2003) 465 — C5-0367/2003 — 2003/0176(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 465) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179 (C5-0367/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0447/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
mener, at finansieringsoversigten i Kommissionens forslag i den ændrede form -eventuelt via en omgruppering af politikker — er forenelig med loftet over udgiftsområde 4 i de finansielle overslag; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0176
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. december 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om fremme af ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Udviklingsmålene i FN's Millennium-erklæring (3) omfatter ligestilling mellem kønnene og større indflydelse til kvinder og sætter klare mål på uddannelsesområdet, som skal være opfyldt inden 2015. |
|
(2) |
To tredjedele af de børn, der ikke får en skoleuddannelse, er piger; antallet af piger, der indmeldes i skolen, er stadig lavere end tallet for drenge, og frafaldsprocenten for piger er højere end for drenge. |
|
(3) |
Ifølge traktatens artikel 3, stk. 2, tilstræber Fællesskabet i alle de aktiviteter, der er nævnt i artikel 3, at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, dette også i forbindelse med en politik for udviklingssamarbejde. |
|
(4) |
Et uforholdsmæssig stort flertal af de fattige i verden er kvinder. Det er derfor vigtigt at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder for det overordnede mål om mindskelse af fattigdommen inden 2015. |
|
(5) |
Ligestilling mellem mænd og kvinder i alle aldre anerkendes som et vigtigt led i en nyttig og effektiv indsats mod fattigdom. For at virkeliggøre dette mål gennem strategien for generel hensyntagen til kønsaspektet er det nødvendigt at kombinere den med konkrete foranstaltninger til fordel for kvinder i alle aldre. |
|
(6) |
Kvinderne bidrager til udviklingen til trods for mange hindringer, som begrænser resultaterne af deres arbejde og nedsætter udbyttet for dem selv og samfundet som helhed. Betydningen af de roller, kvinderne i udviklingslandene indtager i løbet af deres levetid i økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng, har ført til stigende international anerkendelse af, at det er absolut nødvendigt, at de kan deltage fuldt ud i samfundslivet uden diskrimination, hvis målet er en bæredygtig og effektiv udvikling. |
|
(7) |
Fællesskabet og medlemsstaterne var medunderskrivere af erklæringen og handlingsplatformen fra den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995, hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at gribe ind over alle former for hindringer for kønsligestilling på verdensplan og sikre, at dette aspekt indgår som en strategi for at fremme ligestilling. |
|
(8) |
I FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder betragtes diskrimination imod kvinder som en hindring for udviklingen, som parterne i konventionen er enige om at fjerne med alle egnede midler. |
|
(9) |
Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet (4) sigter mod støtte til en generel anvendelse af kønsbetinget analyse af alle aspekter af udviklingssamarbejdet og at støtte og fremme gennemførelsen af foranstaltninger, der vedrører væsentlige kønsbetingede udligheder. Den sikrer, at ligestilling fremmes i nationale planer til gennemførelse af større elementer af handlingsplatformen fra Beijing. Forordningen udløber den 31. december 2003. |
|
(10) |
I Rådets og Kommissionens erklæring om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, som blev vedtaget på Rådets møde (udvikling) den 10. november 2000, hedder det, at ligestillingsproblematikken må betragtes som et anliggende, der går på tværs af alle områder. |
|
(11) |
I Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handlingsprogrammet for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde af 21. juni 2001 (KOM(2001)295 endelig) fastlægges gennemførelsesrammerne for generel hensyntagen til kønsaspektet i EF's udviklingssamarbejde. Rådet tilsluttede sig handlingsprogrammet i sine konklusioner af 8. november 2001. |
|
(12) |
Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 25. april 2002 om handlingsprogrammet fra 2001, at det går ind for generel hensyntagen til kønsaspektet som en fremgangsmåde, der kan fremme målet om ligestilling mellem mænd og kvinder og forbedre kvindernes stilling i udviklingslandene. |
|
(13) |
I denne forordning fastlægges en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (5) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Generelt bør udviklingsrelaterede EU-midler også bidrage til ligestilling mellem kønnene som et tværgående aspekt. |
|
(14) |
Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6). |
|
(15) |
I overensstemmelse med subsidaritets- og proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab kan målet for den foreslåede handling, nemlig at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i udviklingssamarbejdet, ikke opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af omfanget og virkningerne af den foreslåede handling kun opfyldes af Fællesskabet. Denne forordning begrænser sig til det minimum, der kræves til at opfylde dette mål, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel I
Anvendelsesområde
Artikel 1
1. Formålet med denne forordning er at gennemføre foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Fællesskabets politikker for udviklingssamarbejde, strategier og foranstaltninger.
Til dette formål yder Fællesskabet finansiel bistand og faglig ekspertise til støtte for fremme af kønsligestilling i alle sine udviklingssamarbejdspolitikker og -foranstaltninger i udviklingslandene.
2. Den bistand, der ydes, skal komplettere og styrke udviklingslandenes politikker og kapacitet såvel som den bistand, der ydes med andre instrumenter i udviklingssamarbejdet.
Artikel 2
I denne forordning:
|
a) |
vedrører »generel hensyntagen til kønsaspektet« planlægning, (om)organisering, forbedring og evaluering af strategiprocesser, således at der indarbejdes et ligestillingsperspektiv i alle udviklingspolitikker, -strategier og -foranstaltninger på alle niveauer og alle stadier af de aktører, der normalt er involveret i sådant arbejde |
|
b) |
kan konkrete foranstaltninger til at forhindre eller kompensere for ulemper, der er forbundet med kønnet, bevares eller indføres med henblik på at sikre ligestilling i praksis mellem mænd og kvinder. Sådanne foranstaltninger skal i første række forbedre kvindernes situation på det område, der er omfattet af denne forordning. |
Artikel 3
Målene for denne forordning er i overensstemmelse med målet om fremme af kønsligestilling og empowerment af kvinder som specificeret i udviklingsmålene i FN's Millennium-erklæring , FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, Beijing-erklæringen og den handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder, samt slutdokumentet fra De Forenede Nationers Generalforsamlings ekstraordinære samling om »Kvinder 2000: Ligestilling, udvikling og fred i det 21. århundrede« følgende:
|
a) |
at støtte en generel anvendelse af kønsaspektet i alle aspekter af udviklingssamarbejdet kombineret med konkrete foranstaltninger til fordel for kvinder uanset alder med det sigte at fremme ligestilling mellem kønnene som et vigtig bidrag til fattigdomsbekæmpelse |
|
b) |
at støtte egne offentlige og private kapaciteter i udviklingslandene, som kan tage ansvar og initiativ, når det gælder fremme af kønsligestilling. |
Artikel 4
1. Aktiviteter inden for området fremme af ligestilling mellem kønnene, der er berettiget til støtte, omfatter navnlig:
|
a) |
støtte til konkrete foranstaltninger vedrørende adgang til og kontrol med ressourcer og serviceydelser for kvinder navnlig inden for områderne uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed, økonomiske og sociale aktiviteter, beskæftigelse og infrastrukturer og deltagelse i beslutningsprocesser |
|
b) |
fremme af indsamling, formidling, analyse og forbedring af statistikker opdelt på køn og alder, udvikling og udbredelse af metoder, retningslinjer, forudgående og efterfølgende vurdering af virkningerne af kønsaspektet, tematiske undersøgelser, kvalitative og kvantitative indikatorer og andre operationelle instrumenter |
|
c) |
støtte til bevidstgørelse og rådgivningsarbejde samt oprettelse af netværk af partnere på ligestillingsområdet |
|
d) |
støtte til aktiviteter, der sigter mod at styrke den institutionelle og operationelle kapacitet hos de vigtigste partnere i de lande, der deltager i udviklingsprocessen, såsom tilvejebringelse af eksperter på ligestillingsområdet, uddannelse og faglig bistand. |
2. De instrumenter, der skal finansieres i løbet af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, kan tage form af:
|
a) |
metodologiske og organisatoriske undersøgelser af generel anvendelse af kønsaspektet i forbindelse med alle aldersgrupper |
|
b) |
faglig bistand, herunder vurdering af virkningerne af kønsaspektet, undervisning , uddannelse , informationssamfundet og andre ydelser |
|
c) |
leverancer, revisioner, evaluering og overvågningsopgaver. |
3. Fællesskabets finansiering kan dække:
|
a) |
investeringsprojekter, bortset fra køb af ejendom, og |
|
b) |
en modtagerorganisations driftsudgifter, herunder løbende udgifter og administrations- og vedligeholdelsesudgifter , som ikke bør overstige de fastsatte udgifter til administration. |
Driftstilskud tildeles på et gradvis faldende grundlag.
Artikel 5
I forbindelse med udvælgelse og gennemførelse af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede aktiviteter vil der især blive lagt vægt på:
|
a) |
foranstaltningernes og programmernes mulighed for at virke som katalysator og multiplikator med henblik på støtte til strategien for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets foranstaltninger i større omfang |
|
b) |
styrkelse af strategiske partnerskaber og igangsættelse af tværnationalt samarbejde, hvilket navnlig vil styrke et regionalt samarbejde på ligestillingsområdet |
|
c) |
omkostningseffektivitet og bæredygtige virkninger ved udformning og planlægning af foranstaltninger |
|
d) |
klar definition af mål og indikatorer og overvågning af disse |
|
e) |
bestræbelser for at fremme synergi med politikker og programmer for reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder og fattigdomsbetingede sygdomme, navnlig hiv/aids-programmer, foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af vold, problematikken piger, uddannelse og erhvervsuddannelse af kvinder uanset alder, ældre, miljøet, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse, demokratisering og kvinders deltagelse i den politiske, økonomiske og sociale beslutningsproces |
|
f) |
integration af kønsaspektet i de seks prioriterede områder af EU's udviklingspolitik |
|
g) |
fremme af uddannelsen af piger og det faktum, at rekruttering og uddannelse af lokale kvindelige lærere kunne være et første skridt hen imod en afhjælpning af de ulige muligheder for piger. |
Kapitel II
Gennemførelse
Artikel 6
1. Den finansielle støtte, der ydes i henhold til denne forordning, har form af gavebistand eller kontrakter.
2. Samtlige omkostninger til en aktion kan kun finansieres med gavebistand, hvis det påvises, at dette er vigtigt for at den pågældende aktion kan blive gennemført, bortset fra aktioner som følger af finansieringsaftaler med tredjelande, eller aktioner, der forvaltes af internationale organisationer. I andre tilfælde søges der et finansielt bidrag fra de partnere, der er omhandlet i artikel 7. Ved angivelsen af det ønskede beløb tages der hensyn til de berørte partneres betalingsevne og den pågældende foranstaltnings art.
3. Kontrakter med modtagerne kan dække finansiering af deres driftsudgifter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, litra b).
4. Ydelse af finansiel bistand i henhold til denne forordning kan afføde samfinansiering med andre donorer, særlig med medlemsstaterne, De Forenede Nationer og internationale eller regionale udviklingsbanker eller finansieringsinstitutioner.
Artikel 7
1. Partnere, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning, omfatter:
|
a) |
administrative myndigheder og agenturer på nationalt, regionalt og lokalt forvaltningsplan |
|
b) |
lokalsamfund , ngo'er, især de, som er aktive på ligestillingsområdet, kvindeorganisationer, lokalt baserede organisationer, fagforeninger og andre almennyttige fysiske og juridiske personer |
|
c) |
den lokale private sektor |
|
d) |
regionale organisationer |
|
e) |
internationale organisationer som De Forenede Nationer og deres særorganisationer, fonde og programmer samt udviklingsbanker, finansieringsinstitutioner, globale initiativer, internationale offentlige/private partnerskaber |
|
f) |
institutter og universiteter, der beskæftiger sig med forskning og undersøgelser på udviklingsområdet. |
2. Uden at dette berører stk. 1, litra e), åbnes der adgang til finansiel bistand i form af gavebistand fra Fællesskabet for partnere, hvis hovedkontor er beliggende i en medlemsstat eller i et tredjeland, som er modtager eller potentiel modtager af bistand fra Fællesskabet i henhold til denne forordning, forudsat at dette kontor er det faktiske forretningsvirksomhedscenter. Dette kontor kan dog i ganske særlige tilfælde være beliggende i et andet tredjeland. Der vil i første række blive lagt vægt på egne strukturer, der kan spille en rolle ved udviklingen af den lokale kapacitet med henblik på kønsaspektet.
Artikel 8
1. I tilfælde, hvor foranstaltningerne er genstand for finansieringsaftaler mellem Fællesskabet og modtagerlandet, skal det i aftalerne fastsættes, at betaling af skat, told og afgifter ikke finansieres af Fællesskabet.
2. I alle finansieringsaftaler, aftaler om gavebistand eller kontrakter, der indgås i henhold til denne forordning, skal det fastsættes, at Kommissionen og Revisionsretten kan foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer, som Kommissionen har fastlagt i medfør af de gældende bestemmelser, særlig i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
3. Der træffes foranstaltninger til at fremhæve, at den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, er bistand fra Fællesskabet.
Artikel 9
1. Deltagelse i udbud og aftaler om offentlige indkøb er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne, dermed ligestillede lande og alle udviklingslandene. Deltagelse er åben for andre tredjelande under forudsætning af gensidighed. Andre tredjelande kan også deltage i ekstraordinære og behørigt berettigede tilfælde.
2. Leverancerne skal have oprindelse i medlemsstaterne, modtagerlandet eller andre udviklingslande. I de i artikel 9, stk. 1, omhandlede tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre tredjelande.
Artikel 10
1. For at sikre sammenhæng og komplementaritet som omhandlet i traktaten og at disse foranstaltninger som helhed får den største nyttevirkning, træffer Kommissionen alle nødvendige koordinationsforanstaltninger, herunder:
|
a) |
en ordning for systematisk udveksling og analyse af oplysninger om de finansierede foranstaltninger og sådanne, som Fællesskabet og medlemsstaterne foreslår at finansiere |
|
b) |
koordination på stedet af foranstaltningernes gennemførelse ved regelmæssige møder og informationsudveksling mellem repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne i modtagerlandet og lokale myndigheder og andre decentraliserede organer. |
2. Kommissionen bør rejse ligestillingsspørgsmålet som et fast punkt på dagsordenen under møder mellem repræsentanter for Kommissionen, medlemsstaterne og partnerlandene med henblik på at øge bevidstheden om kønsaspektet på fremvoksende områder inden for udviklingssamarbejdet.
3. Kommissionen trækker på de erfaringer, som medlemsstaterne, andre donorer og partnerlandene har gjort på området integration af kønsaspektet og kvinders deltagelse i samfundet på lige fod.
4. Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne tage initiativer til at sikre en passende koordination med de andre berørte donorer, særlig dem, der indgår i De Forenede Nationers system.
Kapitel III
Finansielle bestemmelser og beslutningsprocedurer
Artikel 11
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2004 til 2006 fastlagt til 11 mio. EUR .
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.
Artikel 12
1. Kommissionen har ansvaret for at udstikke strategiske retningslinjer for programmeringen, som definerer Fællesskabets samarbejde med hensyn til målbare mål, prioriteter, tidsfrister for specifikke indsatsområder, forudsætninger og forventede resultater. Programmeringen skal være flerårig og vejledende.
2. Kommissionens repræsentant forelægger de generelle retningslinjer for de foranstaltninger, der skal gennemføres, på et fælles møde i det udvalg, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, hvor de tages op til drøftelse en gang om året.
Artikel 13
1. Kommissionen har ansvaret for at forberede, vedtage og forvalte de i denne forordning omhandlede foranstaltninger efter de gældende budgetprocedurer og andre procedurer, navnlig procedurerne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
2. Arbejdsprogrammet vedtages efter proceduren i artikel 14.
Artikel 14
1. Kommissionen bistås af et geografisk defineret udvalg med kompetence inden for udvikling.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7 og 8.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 45 dage.
Kapitel IV
Rapportering
Artikel 15
1. Efter hvert regnskabsår forelægger Kommissionen i sin årsrapport om EF's udviklingspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om de i det pågældende år finansierede foranstaltninger samt Kommissionens konklusioner med hensyn til denne forordnings gennemførelse i det foregående regnskabsår.
Sammendraget skal navnlig indeholde oplysninger om foranstaltningernes styrke, svagheder og resultater, om kontrahenterne og om resultaterne af eventuelle uafhængige evalueringer af specifikke foranstaltninger.
2. Et år før udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode forelægger Kommissionen en uafhængig evalueringsrapport om denne forordnings gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for, hvorvidt forordningens mål er blevet opfyldt, og udstikkes retningslinjer for at forbedre fremtidige foranstaltningers nyttevirkning. Kommissionen kan på grundlag af denne evalueringsrapport stille forslag med hensyn til denne forordnings videre fremtid og eventuelt forslag til ændring af den.
Artikel 16
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes indtil den 31. december 2006.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 18. december 2003.
(3) http://www.un.org/millenniumgoals/
(4) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 5. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
P5_TA(2003)0597
Fiskeriaftale EØF/Republikken Côte d'Ivoire *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om forlængelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (KOM(2003) 556 — C5-0458/2003 — 2003/0219(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 556) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0458/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0459/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret og indgåelsen af aftalen, |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Côte d'Ivoires regering og parlament. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||
|
Ændring 1 |
|||
|
Betragtning 2 a (ny) |
|||
|
|
|
||
|
Ændring 2 |
|||
|
Artikel 3 a (ny) |
|||
|
|
Artikel 3a Inden der indgås en ny fiskeriaftale med Côte d'Ivoire, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af fiskeressourcerne og en rapport om gennemførelsen af den sidste protokol og om de vilkår, hvorunder den blev gennemført, herunder især de målrettede foranstaltninger. |
||
|
Ændring 3 |
|||
|
Artikel 3 b (ny) |
|||
|
|
Artikel 3b På grundlag af disse rapporter og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet Kommissionen mandat til forhandling af eventuelle nye aftaler. |
||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0598
Det Europæiske Råds møde
Europa-Parlamentets beslutning om Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2003
Europa-Parlamentet,
|
A. |
der henviser til formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 12.-13. december 2003, |
Økonomisk vækst
|
1. |
glæder sig over Det Europæiske Råds vedtagelse af »den europæiske indsats for vækst«, men understreger, at fremme af investeringer, selv i nøgleprojekter, ikke i sig selv kan løse hverken de øjeblikkelige eller de langsigtede problemer for europæisk økonomi; betoner, at det er nødvendigt at lægge større vægt på implementering og resultater, hvis Lissabon-målene skal nås; opfordrer indtrængende til gennemførelse af de strukturreformer, som er nødvendige for at genoprette den europæiske konkurrenceevne, fremkalde vækst og skabe beskæftigelse; |
|
2. |
beklager dog, at quick-start-listen er blevet opstillet uden høring af Europa-Parlamentet; beklager også, at finansieringen stadig ikke er på plads; fastslår dog, at gennemførelsen af den europæiske indsats for vækst bør holde sig inden for de rammer, som stabilitets- og vækstpagten og de finansielle overslag afstikker, og anerkender den forsigtige rolle, som EIB opfordres til at spille; |
|
3. |
glæder sig over understregningen af den fremtrædende rolle, som private midler tillægges i forbindelse med finansiering af kvalificerede projekter; opfordrer til, at der gennemføres en evaluering af offentlige-private partnerskaber for så vidt angår konsekvenserne af »ejerskab« og de offentlige budgetters »skjulte« finansielle stilling på længere sigt; |
|
4. |
understreger, at prioriteringerne for udvikling af transeuropæiske net (TEN) må planlægges strategisk under hensyntagen til fælles interesser, og at merværdien af enkeltprojekter skal sikres ved omfattende evalueringer af indvirkningerne, idet der bør fokuseres på projekter, der skal ophæve den indbyrdes sammenhæng mellem væksten i transporten og brug af ressourcer; understreger behovet for at prioritere infrastrukturprojekter vedrørende jernbaner og bæredygtige infrastrukturprojekter for indre vandveje i overensstemmelse med visionen om en modal omlægning i Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg (KOM(2001) 370), og opfordrer til, at begrænse de prioriterede transportprojekter til grænseoverskridende, intermodale og bæredygtige projekter; fremhæver desuden nødvendigheden af at gennemføre strategiske evalueringer af TEN-T-initiativets indvirkninger på miljøet, herunder på dets konsekvenser for CO2-udslippet; minder i den forbindelse Rådet om, at beslutningen om TEN er omfattet af den fuldstændige fælles beslutningsprocedure med Parlamentet, og beklager, at Parlamentet hidtil ikke er blevet hørt i forbindelse med fastlæggelsen af prioriteringerne; |
|
5. |
kan ikke konstatere, at vækstinitiativet i tilstrækkelig grad afspejler det forhold, at investeringer i de menneskelige ressourcer, bl.a. videregående uddannelse og livslang uddannelse sandsynligvis er den vigtigste enkeltfaktor, når Europa står over for udfordringerne fra den innovative globale økonomi; fastholder derfor, at kriterierne for identificering af mulige investeringsprojekter bør udvides navnlig ved ambitiøse investeringsaktiviteter til forbedring af beskæftigelse, undervisning og livslang indlæring samt til udvikling af rene og miljøvenlige teknologier, samtidig med at der lægges vægt på betydningen af en ordentlig offentlig service; |
|
6. |
er af den opfattelse, at der inden 2006 og ikke først ved udgangen af 2007 bør foretages en midtvejsevaluering af den europæiske indsats for vækst, og at denne evaluering bør forelægges både for Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet, således at de kan drage konklusioner med henblik på de nye finansielle overslag for 2007-2011 og den nye udgiftsperiode for EU's strukturfonde; kræver, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i midtvejsevalueringen af indsatsen for vækst og anmoder EIB om snarest muligt at underrette Europa-Parlamentet om sit forberedende arbejde; |
|
7. |
hilser rapporten fra task force-enheden om beskæftigelse velkommen; gentager, at højnelse af jobkvalitet og det faglige niveau medvirker til at øge effektiviteten og produktiviteten i økonomien og at gøre den enkelte mere fast integreret på arbejdsmarkedet; understreger, at tilsvarende henstillinger ofte har været fremsat tidligere, f.eks. i retningslinjerne for beskæftigelsen, og at der nu må fokuseres på implementering; |
|
8. |
er dybt foruroliget over den tydelige mangel på opfølgning af Lissabon-strategien fra medlemsstaternes side; gentager sine krav om overvågning af deres resultater især med hensyn til beskæftigelse og sociale anliggender; understreger betydningen af i fuldt omfang at respektere de nye retningslinjer for beskæftigelsen, der blev vedtaget tidligere på året i forbindelse med den overordnede strategi for at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen; fastholder behovet for at inddrage nationale parlamenter, arbejdsmarkedsparter og alle relevante aktører på nationalt og lokalt plan for virkelig at omsætte den europæiske strategi i national politik; |
|
9. |
glæder sig over den vægt, som Det Europæiske Råd lægger på både konkurrenceevne og beskæftigelse, og over dets beslutning om at give forbedring af medlemmernes resultater på jobskabelsesområdet en mere central placering på sin næste dagsorden, men fastholder, at spørgsmålet om konkurrenceevne i den europæiske sociale model ikke er begrænset til nedbringelse af omkostninger, men at det også indbefatter kvalitative spørgsmål med langsigtede virkninger, herunder social og miljømæssig hensyntagen; opfordrer fortsat til at evaluere konsekvenserne af al ny europæisk lovgivning; |
|
10. |
fremhæver, at det er vigtigt at sikre en mere effektiv udbredelse af nytænkning, styrke forskning og udvikling, bevirke at det kan betale sig at arbejde, udvikle en positiv beskæftigelsespolitik i forbindelse med aktiv aldring, indføre politikker til forebyggelse af arbejdsløshed, investere i undervisning og livslang læring, udarbejde familievenlige beskæftigelsespolitikker og skabe børnepasningsordninger, som den enkelte bedre har råd til, og som er lettere tilgængelige; |
|
11. |
hilser det fælles budskab fra arbejdsmarkedets parter i Europa på det sociale trepartsmøde den 11. december 2003 velkommen og understreger, at den sociale dialog er et nøgleelement i moderniseringen af arbejdsmarkedet; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage hensyn til den rapport og de anbefalinger, som taskforcen vedrørende beskæftigelsen har opstillet, når Kommissionen udarbejder udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport, der skal fremlægges på Det Europæiske Råd i foråret 2004, og anmoder Kommissionen om at følge op på erfaringerne fra Det Europæiske Handicapår 2003 ved at gøre arbejdsmarkedet mere tilgængeligt for handicappede overalt i et udvidet Europa; opfordrer Kommissionen til at gribe ind og nøje overvåge gennemførelsen af de to EU-direktiver til bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling; |
|
13. |
noterer sig med interesse, at Kommissionen i det første halvår af 2004 vil fremlægge en rapport om afindustrialisering; forventer, at denne rapport vil indeholde forslag vedrørende alle konsekvenser af omstrukturering og udflytning; kræver, at der tilvejebringes bedre vilkår for information, høring og inddragelse af arbejdstagerne og navnlig at der gennemføres en ændring af direktivet om det europæiske samarbejdsudvalg; |
|
14. |
tager til efterretning, at Det Europæiske Råd anser det for påkrævet at tage andre virkemidler i brug, for at EU kan overholde sine forpligtelser på det klimapolitiske område; mener, at disse virkemidler er uundværlige på grund af de uambitiøse konklusioner fra FN's konference om klimaændringer, som sluttede den 12. december 2003 i Milano; forventer, at andre parter — særlig USA og Rusland — træffer nye beslutninger, således at Kyoto-protokollen omsider kan træde i kraft; |
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
|
15. |
glæder sig over Det Europæiske Råds vilje til at fremskynde oprettelsen af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes fælles grænser, og minder om, at det er tilhænger af oprettelse af en operationel fællesskabsstruktur som forløber for et europæisk grænsevagtkorps for at styrke samarbejdet om beskyttelsen af de ydre grænser, navnlig med henblik på udvidelsen i 2004; er enig i de foranstaltninger, der har til formål at lette kontrolprocedurerne ved grænsen, for så vidt at dette ikke fører til svækkelse af sikkerheden, og anmoder Rådet om at vedtage dette forslag med fuld inddragelse af Parlamentet; |
|
16. |
hæfter sig ved, at kun tre medlemsstater (Danmark, Spanien og Portugal) har omsat Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (1) til national lov, og beklager, at det ikke lykkedes Det Europæiske Råd at komme igennem med, at de øvrige medlemsstater skulle respektere fristen den 31. december 2003; opfordrer Rådet til at vedtage en rammeafgørelse om fælles normer inden for procesretten; |
|
17. |
beklager, at EU-lederne og rådsformandskabet ikke har drøftet de på Guantanamo-basen tilbageholdte personers rettigheder til en rimelig rettergang; insisterer på, at Det Europæiske Råd og det nye irske formandskab forpligter sig til ved enhver lejlighed at bringe dette emne på bane over for det amerikanske regering; |
|
18. |
glæder sig over Kommissionens intention og Det Europæiske Råds vilje til at forelægge en endelig evaluering af gennemførelsen af Tampere-målene, og minder om, at i næste fase af skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vil de fleste foranstaltninger vedrørende asyl og indvandring i henhold til Nice-traktaten være omfattet af den fælles beslutningsprocedure; anmoder derfor indtrængende Rådet (retlige og indre anliggender) om at fjerne de politiske forhindringer, der henvises til i konklusionerne fra Det Europæiske Råd; anmoder navnlig om, at de asylpolitiske direktiver helt og holdent respekterer Genève-konventionen og den tilhørende protokol; |
|
19. |
opfordrer navnlig Rådet til som led i handlingsprogrammet om hjemsendelse og forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalerne at skabe modvægt til de allerede trufne foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring ved at føre en aktiv politik for integration og at fremme rettighederne for statsborgere fra tredjelande, som har taget lovligt ophold i EU; |
|
20. |
glæder sig over Rådets vilje til at sikre gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i programmet for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen, navnlig i lyset af de menneskelige dramaer, der i den seneste tid har udspillet sig ud for Europas Middelhavskyster, og anmoder om at blive inddraget i gennemførelsen af disse foranstaltninger på lige fod med Kommissionen og medlemsstaterne; |
|
21. |
stiller sig tøvende over for at integrere biometrisk identifikation i visa og opholdstilladelser, da der er talrige uløste spørgsmål med hensyn til databeskyttelse, herunder central lagring og tredjemands brug af data, særlig ved udvikling af visuminformationssystemet og den eventuelle samkøring med Schengeninformationssystemet, som bør omfatte høring af Europa-Parlamentet; |
|
22. |
glæder sig over Rådets vilje til at styrke Europols beføjelser, og bekræfter sit standpunkt, at en EUindsats vil være den bedste måde at øge dets effektivitet på; |
|
23. |
er enig i den vægt, Rådet lægger på at bekæmpe narkotikahandel, hvilket skulle imødegå finansieringen af den ulovlige virksomhed, der udøves af narkotikahandlere og kriminelle organisationer eller terrororganisationer; |
|
24. |
er foruroliget over voksende fremmedhad, racisme og antisemitisme; noterer sig, at Rådet er fast besluttet på at bekæmpe racistisk motiverede voldshandlinger; anmoder om, at der træffes nye foranstaltninger på nationalt plan og på EU-plan for at bekæmpe enhver form for intolerance; |
|
25. |
støtter beslutningen om at tage udgangspunkt i det eksisterende Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad og udvide dets mandat til at blive et menneskerettighedsagentur, og anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes dets ledelsesstrukturer kan tilpasses de nye opgaver, og hvilken profil der kan forventes af den fremtidige ledelse; |
Udvidelsen
Nye medlemsstater
|
26. |
ser i lighed med Det Europæiske Råd frem til at byde Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet velkommen som fuldgyldige medlemmer af EU den 1. maj 2004; støtter Det Europæiske Råds opfordring til de nye medlemsstater om i den sidste periode inden tiltrædelsen at intensivere og afslutte de sidste forberedelser til medlemskabet; opfordrer de eksisterende og nye medlemsstater til at sikre, at ratificeringsprocessen vedrørende tiltrædelsestraktaten afsluttes til tide; |
Bulgarien og Rumænien
|
27. |
opfordrer indtrængende Bulgarien og Rumænien til at afslutte deres forberedelser til medlemskabet og navnlig bringe deres administrative og retslige kapacitet op på det krævede niveau, således at de hver efter deres egne fortjenester er klar til at afslutte forhandlingerne i 2004, undertegne tiltrædelsestraktaten i 2005 og indtræde i EU i januar 2007; |
Tyrkiet
|
28. |
støtter Det Europæiske Råds indtrængende opfordring til Tyrkiet om at fortsætte de målbevidste reformbestræbelser, navnlig hvad angår udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder, en nærmere tilpasning af forholdet mellem hæren og civilsamfundet til europæisk praksis og ophævelse af makroøkonomiske ubalancer; er enig i, at en løsning af Cypern-problemet vil virke yderst befordrende på Tyrkiets forhåbninger om medlemskab; |
Cypern
|
29. |
bemærker i den forbindelse med interesse resultatet af det tyrkisk-cypriotiske valg den 14. december 2003 og håber, at valgresultatet medvirker til en samlet løsning af Cypern-problemet og et EU-medlemskab; |
|
30. |
opfordrer indtrængende alle de berørte parter, ikke mindst Tyrkiet og den tyrkisk-cypriotiske ledelse, til at vise deres vilje til at opfylde FN-generalsekretærens kriterier for en øjeblikkelig genoptagelse af forhandlingerne på grundlag af hans forslag, således at samtalerne kan genoptages; |
|
31. |
gentager sit ønske om, at et genforenet Cypern kan tiltræde EU den 1. maj 2004; understreger i den forbindelse betydningen af Tyrkiets tilkendegivelse af dets politiske vilje til at finde en løsning på det cypriotiske spørgsmål; |
Eksterne forbindelser, FUSP, ESFP
Eksterne forbindelser
Det vestlige Balkan
|
32. |
deler Det Europæiske Råds konklusioner på dette område og understreger, at der er behov for, at de pågældende lande gør en forstærket indsats for at sikre et positivt klima i økonomisk, politisk og demokratisk henseende, hvilket er en forudsætning for at etablere et tættere forhold til EU som led i stabiliserings- og associeringsprocessen; |
|
33. |
hilser det velkommen, at man forbereder deltagelse af landene på Det Vestlige Balkan i fællesskabsprogrammerne og opfordrer til en fremskyndelse af denne proces; betragter de kommende bestemmelser om de individuelle europæiske partnerskaber som endnu en mulighed for, at de berørte lande kan tilnærme sig og blive inddraget i EU's strukturer; |
Euro-Middelhavs-partnerskabet
|
34. |
glæder sig over viljen til at tillægge euromiddelhavspartnerskabet så stor strategisk betydning, navnlig i betragtning af den nye situation, der vil opstå efter en udvidelsen af Unionen, hvor nabolandene ved Middelhavet forventes at spille en afgørende rolle i forbindelse med Europas grænser, og glæder sig over de resultater, der blev opnået på den VI. Euro-Middelhavskonference i Napoli samt på de sektorielle Euro-Middelhavskonferencer; |
|
35. |
bifalder indførelsen af FEMIP (lånefaciliteten for investeringer og partnerskab mellem EU og Middelhavsområdet) og håber, at denne facilitet kan bidrage til at styrke investeringerne i regionen; |
|
36. |
bifalder beslutningen om at oprette en Euro-Middelhavs-fond for dialogen mellem kulturer og ønsker, at der snarest muligt træffes konkrete afgørelser for at omsætte denne plan til virkelighed; |
Irak
|
37. |
mener, at tilfangetagelsen af Iraks tidligere leder, Saddam Hussein, er et vendepunkt i den proces, der skal skabe fred, stabilitet og demokrati i Irak; mener fortsat, at en sådan proces kan føres ud i livet under FN's ledelse i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolution 1511 og med snarest mulig overførsel af suverænitet til det irakiske folk; |
|
38. |
opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at opfordre FN's Sikkerhedsråd til at sikre, at Saddam Hussein stilles for retten i overensstemmelse med folkerettens forskrifter og Genève-konventionerne under fuld hensyntagen til resolution 1511, hvad angår det irakiske folks suverænitet; |
Terrorisme
|
39. |
tilslutter sig Det Europæiske Råds skarpe fordømmelse af terrorangreb og er fortsat overbevist om, at en nedkæmpelse af terrorismen må forudsætte, at det internationale samfund handler i fællesskab i overensstemmelse med folkerettens forskrifter og finder et fælles svar på denne globale trussel; |
Mellemøsten
|
40. |
mener, at Det Europæiske Råds opbakning bag målsætningen om to stater, Israel og en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, kræver et større politisk engagement fra EU's side, og anmoder om en omgående videreførelse af kvartet-initiativet; anmoder Rådet og Kommissionen om at tage de nødvendige initiativer i denne henseende; |
|
41. |
glæder sig over Geneve-initiativet, der udgår fra det israelske og det palæstinensiske samfund, har til formål at fremme en atmosfære af tillid og varig fred og bekræfter ønsket om at opnå en fredelig sameksistens; anser dette initiativ for at være et værdifuldt bidrag fra civilsamfundet til køreplanen for fred; |
|
42. |
henviser på ny til Rådets holdning, som er en kraftig opfordring til Den Palæstinensiske Myndighed til konkret at vise, at den er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og ekstremistisk vold og opfordrer på det kraftigste den israelske regering til at rydde de bosættelser, der er opført efter marts 2001, og at indstille konstruktionen af adskillelsesmuren; |
|
43. |
går ind for en dialog på tværs af trosretninger og det civile samfunds initiativer og går imod enhver form for ekstremisme, intolerance og fremmedhad og fordømmer alle antisemitiske handlinger og opfordringer til racehad og had på baggrund af religion; |
|
44. |
bifalder de redegørelser, der blev fremsat om dette spørgsmål på Euromed-konferencen i Napoli, og afholdelsen af et donormøde (Ad hoc-forbindelsesudvalget) i Rom, som forhåbentlig vil resultere i konkrete og omgående initiativer; |
Den arabiske verden
|
45. |
bifalder rapporten om forbindelserne med den arabiske verden, som den højtstående repræsentant for FUSP og Kommissionen har udarbejdet, og betragter dette initiativ som et positivt bidrag til fred og sikkerhed i hele regionen og et skridt i retning af et fornyet partnerskab med de pågældende lande som led i Barcelona-processen og det nye naboskabsinitiativ; |
De transatlantiske forbindelser
|
46. |
er helt enig i Rådets overbevisning om, at det transatlantiske partnerskab er uerstatteligt, og bifalder Det Europæiske Råds erklæring om de transatlantiske forbindelser og navnlig kravet om effektiv multilateralisme og kravet om, at EU og dets partnere skal forsvare en fælles international dagsorden; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til som optakt til de næste topmøder mellem henholdsvis EU og USA og EU og Canada at forelægge forslag om et udbygget transatlantisk samarbejde om udvikling af en fælles dagsorden, herunder en fælles strategi, der tager sigte på at opnå en mere effektiv multilateralisme på verdensplan; |
Rusland
|
47. |
hilser beslutningen velkommen om at opfordre Rådet og Kommissionen til at udarbejde en vurderingsrapport om alle aspekter af EU's forbindelser med Rusland; henleder dog opmærksomheden på, at svaghederne i det russiske demokrati, især i forbindelse med valget den 7. december 2003, den fortsatte grusomme konflikt i Tjetjenien og udsættelsen af Kyoto-protokollens ratificering er med til at svække et eventuelt strategisk partnerskab; |
Latinamerika og Caribien
|
48. |
bifalder undertegnelsen af aftalerne om politisk dialog og samarbejde med Andesfællesskabet og med landene i Mellemamerika; slår atter til lyd for, at forhandlingerne med Mercosur afsluttes snarest muligt og glæder sig over den dagsorden, som blev vedtaget på ministerplan den 12. november 2003; mener at dette i høj grad vil bidrage til at styrke associeringen mellem de to regioner; |
|
49. |
beklager, at Det Europæiske Råd ikke drøftede situationen på Cuba, navnlig set i lyset af, at de cubanske myndigheders nægtede at give Oswaldo Paya Sardinas, der i 2002 fik Sakharov-prisen, et visum, således at han kunne rejse til Europa for at redegøre for sin holdning til landets nuværende situation; |
Afrika
|
50. |
bekræfter på ny betydningen af partnerskabet med Afrika og glæder sig over den styrkede dialog mellem EU og Afrika, som de positive og konstruktive resultater af EU-Afrikas ministertrojkamøde den 10. november 2003 i Rom er et bevis på; |
FUSP/ESFP
|
51. |
bifalder, at Det Europæiske Råd har vedtaget den europæiske sikkerhedsstrategi som forelagt af den højtstående repræsentant for FUSP; bekræfter sin støtte til de andre afgørelser, der er truffet på dette område som beskrevet i formandskabets dokument om et europæisk forsvar og håber, at målsætningerne for denne politik vil blive opfyldt trods den manglende enighed om forfatningstraktaten; |
Andre afgørelser
|
52. |
glæder sig over Det Europæiske Råds afgørelse om at fastsætte hjemstederne for de nye EUagenturer, som vil gøre det muligt for disse nye organer at arbejde effektivt; |
*
* *
|
53. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen. |
P5_TA(2003)0599
Ophævelse af Unionens embargo mod salg af våben til Kina
Europa-Parlamentets beslutning om våbensalg til Kina
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til erklæringen om Kina fra Det Europæiske Råd i Madrid den 26. juni 1989 efter den brutale undertrykkelse, som på det tidspunkt fandt sted i Kina, og den i forbindelse hermed indførte våbenembargo over for Kina, hvis omfang er overladt til national fortolkning, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2003, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra det 6. topmøde mellem Kina og Den Europæiske Union i Beijing den 30. oktober 2003, |
|
— |
der henviser til, at både EU og Kina for nylig er fremkommet med politiske papirer om forbindelserne mellem EU og Kina, hvormed der banes vej for udvikling af forbindelserne i de kommende år, |
|
— |
der henviser til EU's kodeks for våbeneksport, hvori der henvises til lande eller regioner med vedvarende alvorlige spændinger, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 (1) om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, hvori Parlamentet insisterede på en fredelig løsning af Taiwan-spørgsmålet gennem en dialog over Taiwan-strædet og opfordrede især Kina til at trække sine missiler tilbage fra kystprovinserne langs Taiwan-strædet, |
|
B. |
der henviser til, at der i den førte politik over for Kina nødvendigvis må tages hensyn til følgende tre nøglefaktorer: udviklingen af menneskerettigheder og retsstatslige forhold, Kinas rolle i verdenspolitisk sammenhæng samt EU's økonomiske interesser, |
|
C. |
der henviser til, at Kina og EU lægger stor vægt på en multilateral indfaldsvinkel, ikke-spredning af kernevåben, våbenkontrol og nedrustning, |
|
D. |
der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina i de seneste år er blevet bedre, men at den fortsat er utilfredsstillende på grund af den vedvarende tilsidesættelse af grundlæggende frihedsrettigheder, tortur, mishandling, dårlig behandling af HIV- og AIDS-ramte, vilkårlig tilbageholdelse, det store antal dødsstraffe hvert år samt den manglende overholdelse og beskyttelse af minoritetsrettigheder, |
|
E. |
der konstaterer, at der fra begyndelsen ikke er gjort mærkbare fremskridt, hvad angår den menneskerettighedspolitiske dialog mellem EU og Kina, |
|
F. |
der bemærker forslaget fra visse medlemsstater, hvormed det tilsigtes at få ophævet våbenembargoen over for Kina, |
|
1. |
er af den faste overbevisning, at Kina må dokumentere, at landet har gjort væsentlige fremskridt på menneskerettighedsområdet, før EU kan overveje at ophæve embargoen; |
|
2. |
mener i betragtning af de kinesiske trusler mod Taiwan, at det er det forkerte tidspunkt at åbne mulighed for en ophævelse af den europæiske våbenembargo; |
|
3. |
opfordrer Rådet og medlemsstaterne samt tiltrædelses- og ansøgerlandene til at opretholde EU's våbenembargo over for Folkerepublikken Kina og ikke at svække de eksisterende nationale begrænsninger i våbensalget; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i tiltrædelses- og ansøgerlandene samt Folkerepublikken Kinas regering. |
(1) P5_TA(2003)0460.
P5_TA(2003)0600
Genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug
Europa-Parlamentets beslutning om sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug (2003/2098(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og om sporbarhed af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificerede organismer, samt om ændring af direktiv 2001/18/EF (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens henstilling 2003/556/EF af 23. juli 2003 om retningslinjer for udvikling af nationale strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udkast til direktiv om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF med yderligere betingelser og krav vedrørende den tilfældige eller teknisk uundgåelige forekomst af genetisk modificerede frø i frøpartier fra ikke genetisk modificerede sorter og med anbefalinger om mærkning af frø fra genetisk modificerede sorter, udgave fra september 2003 (6), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (7), |
|
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (8), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0465/2003), |
|
A. |
der henviser til, at sameksistensen mellem genetisk modificerede afgrøder på den ene side og ikke genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder på den anden side udgør grundlaget for det frie valg hos såvel forbrugeren som hos landmændene og samtidig er forudsætningen for den i Fællesskabet foreskrevne risikohåndtering ved omgangen med GMO'er, |
|
B. |
der henviser til det forhold, at krydsbestøvningen af genetisk modificerede afgrøder med ikke genetisk modificerede nytteplanter ved udbredt dyrkning af GMO'er ikke eller kun vanskeligt vil kunne udelukkes, |
|
C. |
der henviser til, at der hos store dele af befolkningen og landmændene hersker stor usikkerhed i forbindelse med anvendelsen af GMO'er i fødevareproduktionen, |
|
D. |
der henviser til, at den aktuelle videnskabelige viden vedrørende krydsbestøvning og spredning af GMO'er på grund af den udbredte dyrkning stadig er begrænset og utilstrækkelig til at tilvejebringe en præcis vurdering af følgevirkningerne, |
|
E. |
der henviser til, at indførelsen af GMO'er i landbruget ikke må påføre de landbrugere, som ikke anvender denne teknologi, og som ikke ønsker at dyrke og afsætte genetisk modificerede produkter, yderligere omkostninger, |
|
F. |
der henviser til, at da dyrkningen af frø finder sted under særlige betingelser, som i videst muligt omfang skal kunne garantere rene sorter, skal grænseværdien for mærkningen af GMO-forureninger i frøene fastsættes til den teknisk målbare og sikre påvisningsgrænse og tage hensyn til de videnskabelige vurderinger med hensyn til den praktiske anvendelighed, idet landbrugsproduktionen i modsat fald ikke kan garantere overholdelse af den gældende mærkningsgrænseværdi på 0,9 % for fødevarer, |
|
G. |
der henviser til, at landbrugere ved påviselig forekomst af genetisk modificerede organismer i frø ikke længere kan gøre gældende, at forekomsten af GMO'er i deres produkter er tilfældig og teknisk uundgåelig, og at landbrugerne ifølge gældende lovgivning ville skulle mærke de pågældende produkter og acceptere mulige indtægtstab, |
|
1. |
gør opmærksom på, at oplysninger om forekomster af GMO'er i frø ikke udelukkende tjener et oplysningsformål over for landbrugere og forbrugere, men også udgør forudsætningen for en korrekt gennemførelse af direktiv 2001/18/EF (især af overvågning efter markedsføring, dyrkningsregistrering, udløb og inddragelse af godkendelser, nødforanstaltninger) og af forordningerne om udstedelse af godkendelser, mærkning og sporbarhed af GMO; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at foreskrive mærkning af GMO'er i frø ved den teknisk målbare og sikre påvisningsgrænse med udgangspunkt i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF og tage hensyn til de videnskabelige vurderinger med hensyn til den praktiske anvendelighed; |
|
3. |
kræver, at der på fællesskabsplan omgående skabes ensartede og bindende ordninger om sameksistens af genetisk modificerede afgrøder på den ene side og ikke genetisk modificerede, konventionelle afgrøder på den anden side; mener, at Europa-Parlamentet i den forbindelse bør inddrages gennem den fælles beslutningsprocedure; |
|
4. |
opfordrer medlemsstaterne til omgående som led i gennemførelsen af artikel 26 i direktiv 2001/18/EF at træffe lovgivningsforanstaltninger, der sikrer sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug; anser det for uforståeligt, at Kommissionen slet ikke nævner denne bestemmelse i sin henstilling; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til i lyset af modstridende videnskabelige udtalelser om omkostningerne ved sameksistensen inden et år at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de økonomiske virkninger af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med sameksistensen, som tager højde for de forskellige dyrkningsbetingelser og plantearter; |
|
6. |
anser det ud fra princippet om, at forureneren betaler, for positivt, at det i Kommissionens henstilling hedder følgende: »Under indførelsen af en ny produktionstype i en region bør de erhvervsdrivende (landbrugere), der indfører den nye produktionstype, som et generelt princip bære ansvaret for gennemførelsen af de forvaltningsforanstaltninger på bedrifterne, der er nødvendige for at begrænse genflowet«; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om civilretligt ansvar og forsikring imod mulige finansielle skadevirkninger i sammenhæng med sameksistensen gældende i hele fællesskabsområdet; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lade funktionsdygtige erstatningsretlige bestemmelser, der er undergivet domstolskontrol, og som sikrer en passende erstatningsgaranti for ansøgeren, indgå som en fast del af proceduren til opnåelse af tilladelse til markedsføring af GMO'er for fuldt ud og hurtigt at kunne betjene de berørte parter i tilfælde af skade; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at tillade udsætning af yderligere genmodificerede plantesorter, før der er vedtaget og gennemført bindende regler om sameksistens, ledsaget af en ansvarsordning, som bygger på princippet »forureneren betaler«; |
|
10. |
anmoder Kommissionen om en bindende definition af begreberne »tilfældig« og »teknisk uundgåelig «; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til at oprette et offentligt register over nationale strategier og bedste praksis i forbindelse med sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder, der anvendes i medlemsstaterne og i tredjelande med grænseoverskridende virkninger for EU's område, og til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet herom; |
|
12. |
påpeger, at der skal lægges særlig vægt på sameksistens af genetisk modificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder hen over grænser (mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og tredjelande); opfordrer Kommissionen til at undersøge alle aspekter af sameksistens hen over grænser, og opfordrer medlemsstaterne til, efter at de har rådført sig med hinanden, at indføre forholdsregler omkring interaktion og sameksistens af genetisk modificerede afgrøder på et grænseoverskridende plan; |
|
13. |
mener, at en frivillig eller regionalt begrænset afståelse fra dyrkning af GMO'er i bestemte områder og under bestemte dyrkningsbetingelser udgør den mest effektive og mest økonomiske foranstaltning til sikring af sameksistens, og at denne mulighed skal være tilgængelig for medlemsstaterne ved gennemførelsen af artikel 26 a (ny) i direktiv 2001/18/EF under forudsætning af, at alle de vigtigste involverede aktører er enige, med henblik på at garantere total valgfrihed; |
|
14. |
mener, at EU's sameksistensbestemmelser skal give medlemsstaterne mulighed for helt at forbyde dyrkning af GMO i geografisk begrænsede områder for at sikre sameksistens; |
|
15. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(2) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(3) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.
(4) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 36.
(5) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(6) SANCO/1542/2.7.2002.
P5_TA(2003)0601
Forskelsbehandling af personer med multipel sklerose
Europa-Parlamentets beslutning om andragende 842/2001 om virkningerne af forskelsbehandling af personer med multipel sklerose inden for EU (2003/2173 (INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0451/2003), |
|
A. |
der henviser til, at det i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder erklæres, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig og skal respekteres og beskyttes, |
|
B. |
der henviser til, at det i samme charters artikel 26 fastlægges, at »Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet«, |
|
C. |
der minder om, at det i chartrets artikel 35 fastlægges, at lægehjælp henhører under medlemsstaternes lovgivning og praksis, selv om Unionen skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, |
|
D. |
der henviser til, at der i henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 1, »skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter«, hvilket forudsætter, at sundhedsaspektet integreres i Fællesskabets beslutningstagning i alle de tilfælde, hvor det måtte være nødvendigt, |
|
E. |
der henviser til, at Fællesskabets indsats i henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 1, andet afsnit, »skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed«; der endvidere henviser til, at Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til artikel 152, stk. 3, skal »[fremme] samarbejdet med tredjelande og med internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed«, |
|
F. |
der henviser til, at der er mistanke om en mulig sammenhæng mellem multipel sklerose og udsættelse for giftige stoffer; der henviser til, at sådanne bekymringer understreger vigtigheden af at anvende forsigtighedsprincippet, navnlig i reformen af EU's politik vedrørende kemikalier, og nødvendigheden af at forsvare dette princip i multilaterale og bilaterale sammenhænge, |
|
G. |
der henviser til, at personer med multipel sklerose og mange andre kroniske og langvarige sygdomme modtager medicinsk og terapeutisk behandling af forskellig kvalitet, afhængigt af deres bopæl, og at EU's medlemsstater og institutioner i utilstrækkelig grad har prioriteret afhjælpningen af denne skævhed, |
|
H. |
der henviser til, at der gennem videnskabelig og medicinsk forskning i multipel sklerose i de senere år er gjort betydelige fremskridt med bl.a. medicinsk behandling, der mindsker MS-patienters handicap, samt medicin til lindring af symptomer, |
|
I. |
der henviser til, at årsagerne til multipel sklerose fortsat er stort set ukendte, men at man mener, at sygdommen kan tilskrives en kombination af genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer; der derfor finder, at forskningen i sygdommens årsager bør omfatte disse forskellige mulige elementer og sigte på at finde deres indbyrdes sammenhæng, |
|
J. |
der henviser til, at der i Den Europæiske Unions medlemsstater af budgetmæssige årsager, eller fordi sundhedsmyndighederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på problemet, desværre stadig ikke er lige adgang til sådanne lægemidler, og at virkningerne af denne situation forværres af det forhold, at effektiv medicin helst skal indgives så tidligt som muligt, efter at diagnosen er stillet, for at sikre det bedste resultat, |
|
K. |
der henviser til, at der ifølge EMSP (European Multiple Sclerosis Platform) inden for Den Europæiske Union aktuelt er 400 000 personer med diagnosen multipel sklerose, at MS er den hyppigste årsag til invaliditet hos yngre voksne, og at to ud af tre af de ramte er kvinder, |
|
L. |
der minder om, at der ud over medicinsk behandling også er brug for at udvikle effektive serviceydelser med tilstrækkelige ressourcer, således at det bliver muligt at tilgodese MS-patienters komplicerede og livslange behov, |
|
M. |
der anerkender, at Den Europæiske Union har gjort en indsats for at forbedre beskæftigelsesudsigterne for handicappede generelt gennem Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1), men at det vil vare længe, før dette direktiv er fuldstændigt gennemført i praksis, medmindre de nationale og lokale myndigheder arbejder mere målrettet på at anspore arbejdsgiverne til at opfylde deres forpligtelser over for disse sårbare personer, |
|
N. |
der henviser til, at der er brug for et mere omfattende direktiv om handicappedes rettigheder, og at repræsentanter og advokater for de handicappede har udarbejdet et udkast til et sådant direktiv, som støttes af Europa-Parlamentets tværpolitiske handicapgruppe (»Disability Intergroup«); der henviser til, at fyldestgørende gennemførelse af foranstaltninger, som allerede er vedtaget på grundlag af EFtraktatens artikel 13, fortsat bør tillægges samme høje prioritet, |
|
O. |
der henviser til Den Europæiske Unions handlingsprogram inden for folkesundhed (2003-2008) og den tilskyndelse, dette giver specialister i sundhedssektoren og offentlige organer til at udvikle mere sammenhængende sundhedsstrategier vedrørende håndtering af sygdomme som f.eks. multipel sklerose over hele Europa, |
|
P. |
der henviser til, at det er vigtigt at øge de økonomiske ressourcer, der er til rådighed til forskning i multipel sklerose inden for Den Europæiske Union, samt forbedre forskningsprojekternes indbyrdes komplementaritet, da sygdommen menes at være forårsaget af en kombination af faktorer, |
|
Q. |
der henviser til, at et mere intensivt internationalt samarbejde er afgørende for at tilvejebringe en mere målrettet finansiering inden for genetik, forskning og undersøgelser vedrørende autoimmune sygdomme og derved opnå konkrete fremskridt i forståelsen af multipel sklerose samt udvikling af behandlinger og terapier, |
|
R. |
der påpeger, at den begrænsede adgang til effektiv behandling og sygdomsmodificerende lægemidler ikke kun har en katastrofal indvirkning på den pågældende persons erhvervsevne, familieliv, frie bevægelighed og integration i samfundet generelt, men samtidig betyder, at den pågældende nægtes sine grundlæggende rettigheder, |
|
S. |
der henviser til, at personer med multipel sklerose ofte støder på en skuffende mangel på forståelse og ekspertise hos det sundhedspersonale, der skal tage sig af deres problemer, og at der ofte er behov for en mere positiv holdning over for patienterne, så der også fokuseres på det, de er i stand til som individer, og ikke kun på deres problemer, |
|
T. |
der henviser til, at der i lyset af det store antal yngre mennesker, der må leve med MS, i de fleste EU-lande er meget få plejehjem eller institutioner, der kan opfylde deres behov, hvorfor de ofte er nødsaget til at bo sammen med ældre eller geriatriske patienter, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller socialt acceptabelt for nogen af parterne, |
|
U. |
der henviser til, at alle sundhedsmyndigheder i Den Europæiske Union som deres vigtigste mål bør have sikring af bedste praksis med hensyn til lige adgang til behandling samt bedre service for personer med multipel sklerose, og at alle medlemsstater bør opfordre deres partnere til at gøre det samme via koordinerede programmer, der er udviklet i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, |
|
V. |
der anerkender og værdsætter den afgørende rolle, som de nationale MS-foreninger og EMSP (European Multiple Sclerosis Platform) spiller for opnåelsen af egentlige fremskridt for MS-patienter gennem deres arbejde for at finde løsninger på mange af de problemer, som enkeltpersoner står over for, og gennem deres konstante arbejde for at påvirke de politiske beslutningstagere og lægerne på en måde, der fremmer løsningen af disse problemer, |
|
W. |
der især bemærker deres rolle i forbindelse med fremskaffelse og formidling af nyttige og vigtige oplysninger til MS-patienter, hvilket igen kan betyde trøst og støtte og udtryk for ægte solidaritet med mange personer, der ellers måske ville blive endnu mere isolerede fra temaer og debatter, der vedrører dem direkte, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til på et kommende møde mellem Den Europæiske Unions sundhedsministre specifikt at tage initiativ til en drøftelse om de spørgsmål, der rejses i denne beslutning om multipel sklerose med henblik på at udvikle en adfærdskodeks, der skal følges i alle medlemsstater; |
|
2. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme et tættere internationalt videnskabeligt samarbejde inden for rammerne af det sjette og syvende rammeprogram for forskning med henblik på at fremskynde udviklingen af en endnu mere effektiv behandling af alle former for multipel sklerose; |
|
3. |
finder, at forsigtighedsprincippet bør anvendes i forbindelse med afgørelser, der berører folkesundheden, bl.a. hvad angår anvendelse og bortskaffelse af giftige kemikalier; |
|
4. |
bemærker, at de grundlæggende årsager til multipel sklerose, som har ramt over 400 000 EUborgere, ikke desto mindre fortsat er ukendte, og at det sjette rammeprogram for forskning ikke har levet op til tilsagnet om »mainstreaming« af handicapspørgsmål — omfanget af den EU-forskning, der er relevant for invaliditet og sygdomme som multipel sklerose er reelt faldet; insisterer på, at denne forskning prioriteres i det syvende rammeprogram for forskning; |
|
5. |
mener, at en sådan forskning bør involvere servicebrugere for at sikre, at arbejdet netop rettes mod de behov, som personer med multipel sklerose eller lignende sygdomme har; |
|
6. |
henviser til begrebet »tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang« i direktiv 2000/78/EF og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivets bestemmelser fuldt ud; |
|
7. |
opfordrer til, at der i hele Europa gennemføres en epidemiologisk undersøgelse, der finansieres af Den Europæiske Union i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen med henblik på at indsamle data, der kan bidrage til afdækningen af årsagerne til multipel sklerose, der endnu i dag er ukendte; |
|
8. |
glæder sig i denne sammenhæng over den komparative evaluering, der er ved at blive foretaget af forvaltningen af visse europæiske MS-centre med henblik på at evaluere kvaliteten og kontrollere, at der anvendes bedste praksis, hvilket vil medføre udvikling af positive »benchmarks« og identifikation af integrerede behandlingsveje og rehabiliteringsaktiviteter; |
|
9. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at anerkende og støtte synspunktet om, at der er behov for en måling af omkostningseffektiviteten af de medicinske behandlingsmetoder, der anvendes til patienter med multipel sklerose og andre langvarige kroniske sygdomme, ikke kun gennem kliniske forsøg, men også gennem en vurdering af hvorvidt nye behandlingsmetoder forbedrer livskvaliteten, hvilket kunne have positive konsekvenser i form af besparelser på andre sociale eller velfærdsrelaterede udgiftsområder; |
|
10. |
mener, at personer med multipel sklerose eller lignende sygdomme aktivt bør opfordres og tilskyndes til at deltage i udviklingen af programmer sammen med læger og andre professionelle rådgivere; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og sundhedsmyndighederne i medlemsstaterne til at støtte og fremme brugerstyrede selvforvaltningskurser for personer med multipel sklerose og andre langvarige sygdomme med henblik på at øge deres mulighed for at få adgang til den rigtige behandling og så vidt muligt styre deres egen sundhedstilstand; |
|
12. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme udviklingen af specialiserede klinikker og plejehjem, der er udviklet til at opfylde behovene hos yngre patienter med multipel sklerose eller lignende sygdomme, som på grund af deres særlige situation har behov for institutionel behandling, samt at anerkende vigtigheden af sådanne spørgsmål i den nuværende organisation af hospitals- eller plejefaciliteter; |
|
13. |
påpeger, at multipel sklerose har det særlige kendetegn, at symptomernes intensitet varierer meget, hvilket i kombination med anvendelsen af kriterier, som ikke passer til multipel sklerose, har medført, at patienter er blevet nægtet den nødvendige støtte; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn hertil i forbindelse med ydelsen af sundhedspleje og sociale serviceydelser til patienter med multipel sklerose; |
|
14. |
støtter retten til et selvstændigt liv for personer, der lider af multipel sklerose eller andre handicap, som forudsætter rettidig og hensigtsmæssig sundhedspleje og social omsorg for at respektere individets værdighed og autonomi; |
|
15. |
mener, at der i forbindelse med uddannelsen af neurologer, specialsygeplejersker og andet sundhedspersonale bør være større incitamenter til rådighed, der kan sætte disse i stand til at specialisere sig i udvikling og anvendelse af de mest effektive behandlinger og terapier for personer med multipel sklerose eller lignende sygdomme; mener at dette arbejde bør sikre en bredere positiv virkning for disse patienter i hele EU; |
|
16. |
opfordrer til et langt tættere internationalt samarbejde, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne tiltrække mere målrettet finansiering, fortrinsvis gennem kontakter med andre lande hvor der udføres avanceret forskning inden for genetik og andre medvirkende årsager til multipel sklerose samt relaterede undersøgelser om andre autoimmune sygdomme; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde og gennemføre rammelovgivning, der sigter på at sætte personer med multipel sklerose eller lignende sygdomme i stand til at fortsætte i deres job, hvor mange i dag mod deres vilje tvinges til at opgive deres arbejde, selv om undersøgelser har vist, at det rent psykisk har en positiv virkning at fortsætte med at arbejde, idet det kan mindske sygdommens fremskriden; |
|
18. |
henstiller til en styrkelse af de foranstaltninger, der træffes for at fremme handicappedes beskæftigelse, med henblik på at:
|
|
19. |
kræver, at lokale og nationale myndigheder udvikler bygningsmiljøet på en sådan måde, at personer, der lider af multipel sklerose og lignende sygdomme gennem anvendelse af ensartede standarder får lettere adgang til bygninger og transport; |
|
20. |
understreger, at adgangen for personer, der lider af multipel sklerose og andre handicap, ikke sikres ved blot at fjerne bygningsmæssige/fysiske forhindringer, idet alle hindringer for lige adgang til goder og tjenesteydelser skal fjernes; |
|
21. |
anmoder Kommissionen om på baggrund af forslagene fra Europa-Parlamentets tværfaglige handicapgruppe at fremsætte et forslag til et bredt direktiv om handicappedes rettigheder; |
|
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Verdenssundhedsorganisationen og andrageren. |
P5_TA(2003)0602
Georgien
Europa-Parlamentets beslutning om Georgien
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Georgien og Sydkaukasus, |
|
— |
der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (1), |
|
— |
der henviser til parlamentsvalget i Georgien den 2. november 2003, |
|
— |
der henviser til præsident Eduard Sjevardnadses tilbagetræden den 23. november 2003, |
|
— |
der henviser til, at den georgiske højesteret har annulleret valget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 50, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at valget den 2. november 2003 var kendetegnet ved omfattende uregelmæssigheder, således at grove manipulationer og udbredt svindel forværrede de tekniske og administrative problemer, |
|
B. |
der henviser til, at OSCE, Europarådet og Europa-Parlamentets ad hoc-delegation mente, at valget ikke opfyldte internationale normer, |
|
C. |
der henviser til, at et nyt præsidentvalg forventes afholdt den 4. januar 2004, og at tidspunktet for parlamentsvalget endnu ikke er fastlagt, |
|
D. |
der henviser til, at den georgiske befolkning på fredelig vis har været i stand til at påvirke landets præsidentembede, og glæder sig over den bemærkelsesværdige modenhed, som den georgiske befolkning har udvist under den fredelige »rosenrevolution«, |
|
E. |
der henviser til, at den georgiske befolkning har vist sit ønske om demokratiske ændringer og sin afsky for mistillid, korruption og manglende åbenhed i den tidligere regering, |
|
F. |
der henviser til den rolle, som Rusland, navnlig den russiske udenrigsminister Ivanov, spillede for at løse den seneste politiske krise, |
|
G. |
der henviser til, at et fredeligt og velstående Georgien er af afgørende betydning for områdets stabilitet i særdeleshed og for Europa i almindelighed, og at menneskerettigheder, pluralisme og parlamentarisk demokrati udgør hjørnestenene i denne stabilitet, |
|
H. |
understreger, at situationen i Georgien stadig er særdeles vanskelig som følge af en katastrofal finansiel situation, alvorlige økonomiske problemer, sårbare institutioner, udbredt korruption, intern ustabilitet som følge af separatistiske handlinger i Abkhasien og Sydossetien og manglende anerkendelse af den centrale regering i Adsjarien samt den ekstremt spændte situation udadtil navnlig som følge af krigen i Tjetjenien og den uafsluttede konflikt i Nagorno-Karabak, |
|
I. |
der er dybt bekymret over økonomiens bæredygtighed og omfanget af Georgiens udlandsgæld på 1,8 mia. USD, |
|
J. |
der henviser til, at EU på det seneste OSCE-ministerrådsmøde på ny fremhævede behovet for, at parterne hurtigt når til enighed om varigheden af og retningslinjerne for de russiske militærbaser på Georgiens territorium, |
|
K. |
der henviser til, at Georgien ved mange lejligheder har understreget sine Europapolitiske ambitioner ved at udvise en dyb interesse for at komme tættere på EU for på lang sigt at indgive en ansøgning om medlemskab, |
|
1. |
lykønsker den georgiske befolkning med den politiske reformproces, som den for nylig har iværksat, og lykønsker de nye myndigheder og opfordrer dem til at skabe betingelserne for en fuldstændig tilbagevenden til demokrati og oprettelse af troværdige og pålidelige institutioner; |
|
2. |
kræver, at Den Europæiske Union udviser resolut førerskab ved at fremme fred, stabilitet og økonomisk udvikling i Georgien såvel som i Aserbajdsjan og Armenien; |
|
3. |
fastholder, at Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus bør tildeles de nødvendige ressourcer for at kunne gennemføre Den Europæiske Unions politiske mål i regionen, hvoraf et er at sikre Georgiens integritet og suverænitet; opfordrer indtrængende de medlemsstater, som deltager i konfliktløsning i regionen, til aktivt at samarbejde med ham; |
|
4. |
fastholder, at de kommende valg i Georgien bør være frie, fair og gennemskuelige og omfatte befolkningen i Abkhasien og Sydossetien; |
|
5. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at finde måder og midler til at støtte de nye georgiske myndigheder og yde den nødvendige politiske, finansielle og tekniske bistand for at stabilisere situationen, fastlægge en reformstrategi og forberede et parlamentsvalg; glæder sig i den henseende over den støtte, som det nuværende formandskab har vedtaget at yde til afholdelse af præsidentvalget den 4. januar 2004; |
|
6. |
opfordrer de russiske myndigheder til på en gennemskuelig måde at opfylde det løfte, som de afgav på OSCE-topmødet i Istanbul i 1999, om straks at lukke deres militærbaser og omgående at trække sig tilbage fra Georgien; |
|
7. |
kræver, at de georgiske myndigheder sikrer effektiv håndhævelse af retsstatsprincippet på hele Georgiens territorium, herunder deltagelse i bekæmpelsen af terrorisme; |
|
8. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvide Tacis-programmet vedrørende demokrati til fordel for Georgien, navnlig med hensyn til konsolidering af demokratiske institutioner, udvikling og styrkelse af civilsamfundet og støtte til uafhængige medier; |
|
9. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at foreslå FN og OSCE samt centralmyndighederne i Georgien og de regionale myndigheder i Abkhasien og Sydossetien, at der sendes en fredsbevarende mission til disse regioner, der også skal have til opgave atter at sætte gang i bestræbelserne på at løse uoverensstemmelser mellem disse regioner og centralmyndighederne; |
|
10. |
opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at tage spørgsmålet om de tre fredsprocesser i Sydkaukasus med i udviklingen af EU-Rusland-partnerskabet for at skabe den nødvendige impuls til at få løst den nuværende hårdknude op; beklager det møde, som er blevet holdt i Moskva mellem lederne af de tre udbryderregioner i Georgien, og opfordrer de russiske myndigheder til at spille en konstruktiv rolle for at modvirke spændingerne i Tbilisi, fremme dialogen og støtte Georgiens integritet og suverænitet; |
|
11. |
beklager i den forbindelse, at Den Russiske Føderation for nylig har besluttet at indføre en forenklet visumordning for borgere fra Adsjarien uden at rådføre sig med de georgiske myndigheder, og at der for nylig er truffet foranstaltninger til at fremskynde proceduren for tildeling af russisk statsborgerskab til borgere fra Abkhasien og Adsjarien; |
|
12. |
udtrykker i betragtning af Georgiens økonomiske kollaps sin alvorlige bekymring for den georgiske befolknings sundhed og velfærd nu, hvor vinteren står for døren, og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om nødhjælp til opvarmning, supplerende elforsyning og forsyninger af levnedsmidler og medicin; |
|
13. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Georgiens fungerende præsident, FN's generalsekretær, OSCE, Europarådets Parlamentariske Forsamling og Den Russiske Føderations regering. |
(1) P5_TA(2003)0520.
P5_TA(2003)0603
Filippinerne
Europa-Parlamentets beslutning om Filippinerne: Ophævelse af moratorium for dødsstraf
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger med opfordring til at afskaffe dødsstraf og i mellemtiden indføre et moratorium for henrettelser, |
|
— |
der henviser til EU's retningsliner vedrørende dødsstraf, vedtaget af Rådet den 6. juni 1998, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 om, hvordan den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001) 252), hvori dødsstraf er udvalgt som en de tematiske prioriteter for det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettighederne (EIDHR), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 50, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at Filippinernes tidligere præsident, Estrada, gennemførte et moratorium for dødsstraf i marts 2000, |
|
B. |
der henviser til, at den nuværende præsident har bebudet ophævelse af moratoriet med virkning fra den 1. januar 2004, |
|
C. |
der henviser til, at der i øjeblikket sidder tusind dødsdømte i de filippinske fængsler, |
|
D. |
der henviser til, at præsidentens beslutning om at ophæve moratoriet er truffet efter en række opsigtsvækkende bortførelsessager i Filippinerne med krav om løsepenge, |
|
E. |
der henviser til, at det stigende antal skruppelløse bortførelsessager med krav om løsepenge (150 politianmeldte bortførelser siden årets begyndelse, hvoraf nogle har haft dødelig udgang for ofrene) udgør et reelt problem ikke blot for ofrene, men også for landets økonomi, idet de er med til at svække interessen hos potentielle investorer, |
|
F. |
der henviser til, at ifølge de seneste oplysninger fra Amnesty International har 112 lande afskaffet dødsstraf i lovgivning eller i praksis, mens 83 lande stadig har og anvender dødsstraf, |
|
G. |
der henviser til, at anvendelse af dødsstraf ingen steder har ført til mindre kriminalitet, |
|
1. |
gentager sin opfordring til, at dødsstraffen ophæves i hele verden, og at der i mellemtiden vedtages et moratorium for henrettelser; |
|
2. |
beklager, at præsident Arroyo har ændret holdning til anvendelsen af dødsstraf; |
|
3. |
beklager dybt, at der stadig anvendes dødsstraf i 83 lande og opfordrer i den forbindelse Filippinernes præsident til at ændre sin beslutning om at ophæve det eksisterende moratorium fra den 1. januar 2004, |
|
4. |
opfordrer Filippinernes regering til under alle omstændigheder at håndhæve den lov, der forbyder at dømme mindreårige lovovertrædere til døden, og til at genoptage sager med mindreårige som hastesager, således at enhver sigtets alder fastslås klart forud for domfældelsen; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at udnytte posterne på EU's budget fuldt ud til fremme af demokrati og menneskerettigheder og til at prioritere alle EF-initiativer, som sigter mod indførelse af et moratorium for og afskaffelse af dødsstraf, og som yder praktisk støtte til alle ngo'er, der arbejder for dette mål; |
|
6. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at betragte afskaffelse af dødsstraf og indførelse af et verdensomspændende moratorium for henrettelser som et væsentligt element i forbindelserne mellem EU og tredjelande, og til at tage dette spørgsmål i betragtning ved indgåelse eller fornyelse af aftaler med tredjelande; |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, formanden for FN's Menneskerettighedskommission, Filippinernes regering og præsident og det filippinske parlament. |
P5_TA(2003)0604
Moldova
Europa-Parlamentets beslutning om Moldova
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin tidligere beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (1), |
|
— |
der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Moldova, der blev undertegnet den 28. november 1994 og trådte i kraft den 1. juli 1998; |
|
— |
der henviser til det memorandum, der blev undertegnet den 8. maj 1997 af Moldova og Transdnjestr, |
|
— |
der henviser til Europarådets beslutning nr. 1280 af 24. april 2002, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. oktober 2003, |
|
— |
der henviser til redegørelsen fra OSCE's formand på det afsluttende plenarmøde under det 11. OSCEministerrådsmøde i 2003, |
|
— |
der henviser til den bistand, som EU har ydet til Moldova inden for rammerne af Tacis-programmet, |
|
— |
der henviser til den afsluttende redegørelse og de afsluttende henstillinger fra det seneste møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg for EU og Moldova, der fandt sted den 11. juni 2003, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 50, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at det moldoviske forvaltningsapparat er underudviklet, og at der ikke føres effektiv demokratisk kontrol med administrationen, hvilket har medført, at Moldovas økonomi er præget af udstrakt korruption, at næsten 80 % af markedet er uformelt, således at der ikke er skatteindtægter, at der ikke findes nogen grænsekontrol ved den østlige grænse, og at landet har et ineffektivt socialt system, hvilket betyder, at Moldova er et af de fattigste lande i Europa, |
|
B. |
der henviser til de problemer, som befolkningen i Moldova har haft siden uafhængigheden og under den økonomiske og sociale reformproces, |
|
C. |
der henviser til, at Transdnjestr erklærede sig uafhængigt i 1992 efter en væbnet konflikt, der involverede russiske tropper, således at hele den moldoviske republik blev destabiliseret, |
|
D. |
der henviser til, at området er kendetegnet ved kriminel aktivitet i udstrakt grad, en dybt rodfæstet sort økonomi og manglende respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, særlig i Transnjestr, |
|
E. |
der henviser til, at den moldoviske regering har tilbudt at arbejde sammen med Transdnjestr i en fælles forfatningskommission med Europarådet og EU som observatører for at udarbejde en ny forfatning for et genforenet Moldova inden februar 2004, |
|
F. |
der henviser til, at det ikke lykkedes at sætte nyt skub i forfatningsprocessen på mødet mellem Ukraine, Rusland og OSCE den 24.-25. september 2003 i Zagreb — en proces, der i øvrigt ikke bør sammenkædes med tilbagetrækningen af russiske våben og tropper fraTransdnjestr, |
|
G. |
der henviser til, at Rusland besluttede selv at fremlægge en anden fredsplan den 17. november 2003 med et forslag om, at der skulle etableres en demilitariseret føderation, hvor Transdnjestr skulle have særstatus — en plan, der til sidst blev forkastet af den moldoviske regering, |
|
H. |
der henviser til, at tilbagetrækningen af russiske våben og tropper, som der blev givet tilsagn om på OSCE-topmødet i Istanbul i 1999, og som blev bekræftet på det 10. OSCE-ministerrådsmøde i Porto i 2002, atter er blevet forsinket, således at myndighederne i Transdnjestr får mulighed for at opretholde status quo, |
|
I. |
der henviser til, at størstedelen af de ministre, der deltog i det 11. OSCE-ministerrådsmøde, ønskede at give et OSCE-mandat til en multinational fredskonsolideringsmission og ubevæbnede observatører og opfordrede parterne til at gøre en forstærket indsats for at bringe deres uoverensstemmelser ud af verden; |
|
1. |
opfordrer den moldoviske regering til at respektere demokratiske principper, grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, herunder mindretals sproglige rettigheder, og til at intensivere den økonomiske og sociale reformproces, herunder videreudvikling og gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; mener, at dette må omfatte civilsamfundets og oppositionspartiernes legitime ret til fuldt ud at udøve og efterleve deres forfatningsmæssige rettigheder og forpligtelser; |
|
2. |
konstaterer, at den moldoviske regering ikke har været i stand til at stabilisere økonomien og skabe mere demokratiske tilstande, og er overbevist om, at en hurtig løsning af Transdnjestr-konflikten vil bidrage væsentligt til at stabilisere Moldovas økonomi og også styrke demokratiet; |
|
3. |
opfordrer desuden både regeringen og oppositionen til at bygge videre på deres fælles ønske om at fremme Moldovas Europapolitiske ambitioner; |
|
4. |
glæder sig over, at det moldoviske civilsamfund deltager i indsatsen for at demilitarisere, afkriminalisere og demokratisere hele den moldoviske republik; |
|
5. |
opfordrer indtrængende den moldoviske regering til at bekæmpe menneskehandel, der tager sigte på seksuel udnyttelse, navnlig af kvinder og børn, gennem en effektiv retshåndhævelse og til at yde den nødvendige bistand til ofrene for at reintegrere dem i samfundet; |
|
6. |
bakker op om Moldovas suverænitet og territoriale integritet som grundlag for enhver fredelig løsning af konflikten; |
|
7. |
glæder sig over oprettelsen af en fælles forfatningskommission, men er skuffet over, at kommissionen ikke har gjort nævneværdige fremskridt; |
|
8. |
mener, at den fredsplan, som Rusland har fremlagt for at legitimere den nuværende situation, stiller sig hindrende i vejen for demokratiets fortsatte udvikling i Moldova og ikke bidrager til at stabilisere hele regionen, og afventer med interesse en mulig fredsplan fra den moldoviske regering; |
|
9. |
beklager, at den russiske regering ikke har til hensigt at trække våben og tropper tilbage inden udgangen af 2003 trods gentagne tilsagn herom; |
|
10. |
glæder sig over den det visumforbud, som EU har vedtaget for medlemmer af regimet i Transdnjestr; |
|
11. |
slår til lyd for en frigivelse af alle politiske fanger, særlig i Transdnjestr; |
|
12. |
glæder sig over holdningen hos de fleste af af de ministre, der deltog i det 11. OSCE-ministerrådsmøde, nemlig at give et OSCE-mandat til en multinational fredskonsolideringsmission og ubevæbnede observatører, og mener, at EU bør deltage i denne mission og ligeledes stille observatører til rådighed; |
|
13. |
opfordrer indtrængende regeringerne i Rumænien, Ukraine og Rusland til at afholde sig fra enhver form for ensidig indblanding i Moldovas indre anliggender og til at samarbejde med OSCE — der indtager en førende stilling i demokratiseringsprocessen i Moldova -EU og Europarådet om at fremme en stabil og fredelig udvikling i alle landene i regionen; |
|
14. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Moldovas regering og parlament, Rumæniens regering, Ukraines regering, Ruslands regering, OSCE's generalsekretær og Europarådets generalsekretær. |
(1) P5_TA(2003)0520.
P5_TA(2003)0605
Forbud mod katte- og hundeskind
Europa-Parlamentets erklæring om forbud mod katte- og hundeskind
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
A. |
der henviser til de klare beviser for, at der hvert år dræbes over to millioner katte og hunde i Asien udelukkende på grund af deres skind, og at mange af disse ender i EU-lande, |
|
B. |
der henviser til, at bevidst svigagtig mærkning eller farvning af disse varer fører til, at forbrugere og godkendte detailhandlere bliver ofre for massiv vildledning, |
|
C. |
der henviser til, at der er klare beviser for, at sådanne varer udbydes til salg i Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Østrig, Nederlandene, Belgien og Danmark, |
|
D. |
der henviser til, at ni af EU's landbrugsministre har opfordret til indførelse af et EU-dækkende forbud, |
|
E. |
de henviser til, at EU-instanser har fastslået, at et afvejet forbud ikke vil være noget problem i WTO-sammenhæng, |
|
F. |
der henviser til, at de åbne grænser gør det umuligt for de enkelte lande at bekæmpe denne vildledning af forbrugerne, |
|
G. |
der henviser til, at det, hvis man skal vente på, at Kommissionen gennemfører en harmonisering af de enkelte EU-landes lovgivninger i en fjern fremtid, vil betyde, at borgerne i EU fortsat vil blive udsat for dette bedrageri, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til omgående at udarbejde et forslag til forordning i henhold til sine beføjelser vedrørende det indre marked med henblik på at indføre et forbud mod indførsel, udførsel, salg og fremstilling af pelse og skind fra katte og hunde og således genoprette forbrugernes og detailhandlernes tillid og sætte en stopper for denne trafik. |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne erklæring til Kommissionen. |
BILAG
Underskrivere af erklæringen
Aaltonen, Adam, Ahern, Alavanos, Alyssandrakis, Andersen, Andersson, André-Léonard, Andreasen, Andrews, Andria, Arvidsson, Atkins, Attwooll, Auroi, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bakopoulos, Balfe, Baltas, Banotti, Bastos, Beazley, van den Berg, Bergaz Conesa, Berger, Bertinotti, Bigliardo, Blak, Böge, Bösch, Bonde, Boogerd-Quaak, Booth, Bordes, van den Bos, Boumediene-Thiery, Bourlanges, Bouwman, Bowis, Bradbourn, Bremmer, Breyer, Brie, Brok, Brunetta, Buitenweg, Bushill-Matthews, Busk, Callanan, Camre, Cappato, Cardoso, Carlotti, Carnero González, Carrilho, Casaca, Cashman, Caudron, Cauquil, Celli, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Chichester, Claeys, Clegg, Coelho, Collins, Corbett, Corbey, Cornillet, Corrie, Cossutta, Costa R., Coûteaux, Crowley, Cushnahan, van Dam, Darras, Davies, De Clercq, De Keyser, Dell'Alba, Deprez, Descamps, Désir, Deva, Dhaene, Di Lello Finuoli, Dillen, Dimitrakopoulos, Di Pietro, Doorn, Dover, Doyle, Dührkop Dührkop, Duff, Dybkjær, Ebner, Echerer, El Khadraoui, Elles, Eriksson, Ettl, Evans Jillian, Evans Jonathan, Evans R., Färm, Ferber, Ferrandez Lezaun, Ferri, Figueiredo, Fiori, Fitzsimons, Flebiger, Flemming, Flesch, Folias, Ford, Foster, Frahm, Frassoni, Friedrich, Gahler, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, de Gaulle, Gawronski, Gemelli, Ghilardotti, Gill, Gil-Robles Gil-Delgado, Gobbo, Goepel, Görlach, Gollnisch, Goodwill, Gouveia, Graefe zu Baringdorf, Gröner, Grönfeldt Bergman, Grossetête, Hager, Hannan, Harbour, Haug, Heaton-Harris, Hedkvist Petersen, Helmer, Honeyball, Howitt, Hudghton, Hughes, Huhne, Hume, Hyland, Imbeni, Inglewood, Isler Béguin, Jackson, Jensen, Jonckheer, Karlsson, Kastler, Katiforis, Kauppi, Keßler, Khanbhai, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Konrad, Korhola, Koukiadis, Koulourianos, Kreissl-Dörfler, Kronberger, Kuhne, Kuntz, Lagendijk, Laguiller, Lamassoure, Lambert, Lang, Langenhagen, Lannoye, Leinen, Liese, Lisi, Lucas, Ludford, Lund, Lynne, Maat, Malmström, McAvan, McCarthy, McCartin, MacCormick, McKenna, McNally, McMillan-Scott, Maes, Malliori, Mann T., Manisco, Mantovani, Marinos, Markov, Martin D., Martin H., Martin H.-P., Martinez, Marques, Mastorakis, Mathieu, Mayol i Raynal, Meijer, Méndez de Vigo, Mendiluce Pereiro, Miguélez Ramos, Miller, Modrow, Moraes, Morgan, Morgantini, Mulder, Murphy, Muscardini, Musumeci, Myller, Naïr, Napoletano, Naranjo Escobar, Newton Dunn, Nicholson, Niebler, Obiols i Germà, ÓNeachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Paisley, Papayannakis, Parish, Pasqua, Pastorelli, Paulsen, Perry, Piétrasanta, Plooij-van Gorsel, Poignant, Poli Bortone, Prets, Purvis, Radwan, Read, Redondo Jiménez, Ribeiro e Castro, Ries, Riis-Jørgensen, Rocard, Rod, de Roo, Roth-Behrendt, Rothley, Roure, Rovsing, Rühle, Sacrédeus, Sandberg-Fries, Sandbæk, Santer, Santini, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scallon, Scheele, Schierhuber, Schmidt, Schroedter, Schröder J., Schwaiger, Seppänen, Simpson, Sjöstedt, Skinner, Smet, Sörensen, Sommer, Sornosa Martínez, Souchet, Souladakis, Staes, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stirbois, Stockton, Sturdy, Sudre, Sumberg, Suominen, Swoboda, Tannock, Thomas-Mauro, Thorning-Schmidt, Thors, Thyssen, Titley, Torres Marques, Turco, Turmes, Twinn, Vallvé, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, Vattimo, Veltroni, Vermeer, de Veyrinas, Villiers, Vinci, Voggenhuber, Watts, Weiler, Wenzel-Perillo, Whitehead, Wijkman, Wuermeling, Wuori, Wyn, Wynn, Zacharakis, Zappala, Zimeray, Zorba, Zrihen.