VEDTAGNE TEKSTER
P5_TA(2003)0497
Kvinders rettigheder
Europa-Parlamentets beslutning om krænkelser af kvinders rettigheder og EU's internationale forbindelser (2002/2286(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EU's eksterne forbindelser, jf. navnlig EF-traktatens artikel 11, 177, 178 og 181, |
|
— |
der henviser til menneskerettighedsklausulen i EU's associeringsaftaler og navnlig til Cotonou-aftalens artikel 25, |
|
— |
der henviser til artikel 4, 5, 6, 20 og 21, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne i verden 2001 (12141/2001) og sin beslutning af 25. april 2002 (1) herom, |
|
— |
der henviser til henstilling (2002) 5 fra Europarådets Ministerudvalg til medlemsstaterne om beskyttelse af kvinder mod vold, som blev vedtaget den 30. april 2002, |
|
— |
der henviser til resolution 2003/44 om integration af kvinders rettigheder i FN-systemet og resolution 2003/45 om vold mod kvinder fra FN's Menneskerettighedskommission (2), |
|
— |
der henviser til FN's konvention af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), og til CEDAW-udvalgets generelle henstillinger nr. 12, 14 og 19 (3), |
|
— |
der henviser til Wien-erklæringen og handlingsprogrammet, som blev vedtaget på verdenskonferencen om menneskerettigheder den 25. juni 1993 (4), |
|
— |
der henviser til slutdokumentet om Beijing + 5-opfølgningen af Beijing-handlingsplatformen (130 a) (5), |
|
— |
der henviser til erklæringerne fra det græske formandskab om, at der gøres en vedvarende indsats for at integrere kønsaspekterne i Rådets arbejde (almindelige anliggender), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om skamfering af kvinders kønsorganer (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 7. februar 2002 om Den Europæiske Unions politik over for partnerlandene i Middelhavsområdet hvad angår fremme af kvinders rettigheder og lige muligheder i disse lande (7), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige muligheder (A5-0334/2003), |
|
A. |
der henviser til, at vold mod kvinder, som det anføres i CEDAW-udvalgets generelle henstilling nr. 19 (8), er en form for forskelsbehandling, da en underminering af kvinders fysiske og psykiske integritet hindrer kvinder i fuldt ud at gøre brug af deres universelle og grundlæggende menneskerettigheder, f.eks. retten til at leve og retten til personlig sikkerhed og integritet som fastsat i europæiske og internationale menneskerettighedsinstrumenter. |
|
B. |
der minder om, at kvinders og unge pigers menneskerettigheder er en umistelig, integreret og udelelig del af de universelle menneskerettigheder, som det anføres i erklæringen fra verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993, og at der, hvilket blev genbekræftet med Beijing-erklæringen og handlingsplatformen i 1995, er blevet taget skridt hen imod afskaffelse af vold mod kvinder i den offentlige og private sfære, |
|
C. |
der er klar over, at både kvinder og mænd er ofre for vold, men at der i forbindelse med international håndhævelse af menneskerettighederne i praksis er en tendens til, at vold mod kvinder tillægges mindre betydning, hvilket kan tilskrives den fremherskende model i de fleste samfund med forskelsbehandling af mænd og kvinder og uacceptable henvisninger til kultur og traditioner, |
|
D. |
der henviser til, at EU, da det har til opgave at respektere og beskytte menneskerettigheder i international politik, positivt bør medvirke til og gennemføre aktioner med henblik på afskaffelse af vold i alle dens forskellige former, men at det første vigtige skridt, indtil dette endelige mål er nået, bør være at afskaffe de mere alvorlige, nedværdigende og/eller livstruende former for vold mod kvinder, |
|
E. |
der henviser til, at skamfering af kønsdele, stening, offentlig afstraffelse, brænding, voldtægt og syrekastning, æresforbrydelser, tvangsægteskaber, slaveri og seksuel udnyttelse er specielt horrible og uacceptable former for vold mod kvinder og piger, |
|
F. |
der henviser til, at kvinders individuelle og kollektive rettigheder formelt er forankret i international ret, men at mange af EU's partnerstater har givet udtryk for forbehold over for disse retsforskrifter, så gennemførelsen af en stor del af sådanne bestemmelser retligt er umulig, samt til, at gennemførelsen af bestemmelserne i vigtige internationale traktater, der er blevet undertegnet og ratificeret uden forbehold på den anden side vanskeliggøres på grund af utilstrækkelige mekanismer og traditionelle eller religiøst betingede klicheer, hvor der kun sjældent træffes positive foranstaltninger til beskyttelse af kvinders rettigheder og deres adgang til det økonomiske og sociale liv, |
|
G. |
der er fast overbevist om, at sådanne former for praksis hverken kan tolereres eller retfærdiggøres med henvisning til, at de har deres udspring i traditioner, og at der ikke kan påberåbes og accepteres nogen form for kulturel relativisme, når der er tale om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, |
|
H. |
der beklager, at kvinder til stadighed udsættes for forskellige former for vold i mange lande, som EU har indgået handels- og udviklingsaftaler med, og at der derfor bør anlægges en helhedsstrategi for bekæmpelse af de sociale, kulturelle, økonomiske og retlige faktorer, som holder kvinder langt væk fra magtcentrene og giver dem en mindreværdig social og økonomisk position, |
|
I. |
der henviser til, at Rådet allerede i udviklings- og handelsaftaler har fastsat en række retlige og politiske instrumenter med henblik på at sikre overholdelse i partnerlande af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper (9), |
|
J. |
der henviser til, at navnlig kvinder er ofre for fattigdom og vold, men at de imidlertid også er uomgængelige aktører i deres landes udviking og sociale struktur, og at der i EU's udviklings- og samarbejdspolitik skal tages hensyn til disse to parametre, |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse om et handlingsprogram for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde (KOM(2001) 295) og understreger samtidig nødvendigheden af mere direkte og pågående foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder; |
|
2. |
glæder sig over, at der i Cotonou-aftalen er medtaget bestemmelser om, at kønsrelaterede spørgsmål skal indgå i den politiske dialog (artikel 8), om ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af kønsaspektet (artikel 31) samt om skamfering af kønsdele (artikel 25) (10); |
|
3. |
minder om, at det har taget initiativ til, at der i de relevante budgetposter i 2003-budgettet er blevet indføjet en klausul om, at manglende foranstaltninger til hindring og bekæmpelse af grov vold mod kvinder (stening, offentlig afstraffelse, skamfering af kønsorganer, brænding eller voldtægt) medfører suspendering af EU-støtten; |
|
4. |
glæder sig over gennemførelsen af det nye EU-program om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed, der blev lanceret i januar 2003 i 22 AVS-lande, og kræver, at programmet udvides og tildeles flere bevillinger; |
|
5. |
kræver, at kvinder i højere grad bliver repræsenteret i de internationale organisationer, de officielle diplomatiske missioner og de internationale initiativer, så der kan tages hensyn til 50 % af befolkningens erfaringer, synspunkter og behov, hvilket vil medvirke til løsning af problemerne og til langfristede bæredygtige kvinderelevante afgørelser, da køn er en vigtig faktor, som overses i forbindelse med udenrigspolitikken; |
|
6. |
betoner nødvendigheden af, at der i overensstemmelse med CEDAW-retningslinjerne og Beijinghandlingsprogrammet i handels- og udviklingsaftaler indføjes en udtømmende definition på vold, hvad enten den foregår i den private eller offentlige sfære, og opfordrer tredjelande til at undertegne og indarbejde dette instrument i deres interne retsorden; |
|
7. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til i fremtidige handels- og udviklingsaftaler uanset og som supplement til klausulen om respekt for menneskerettigheder at indføje en særlig klausul om sanktioner og i sidste instans suspendering af aftalen i tilfælde af alvorlige og gentagne krænkelser af kvinders rettigheder, dvs. omfattende episoder med vold, f.eks. skamfering af kønsdele, syrekastning, offentlig afstraffelse, brænding, blodhævn, stening, voldtægt og handel med kvinder, æresdrab, tvangsægteskaber og slaveri; |
|
8. |
mener, at der bør gennemføres sanktioner, eller at aftalen bør suspenderes i tilfælde, hvor partnerlandets regering trods vidnesbyrd om ekspanderende og alvorlig vold mod kvinder systematisk afstår fra at reagere positivt på disse fænomener på det lovgivningsmæssige, administrative og retlige plan, men at det bør undersøges grundigt og evalueres, hvilke konsekvenser sanktioner eller suspendering af aftalen har for befolkningen, herunder navnlig for børn og kvinder; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til i sine aktioner at inddrage lokale kvindeorganisationer, der i partnerlandene er aktive i bekæmpelsen af volden mod kvinder; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at fastsætte mere eller mindre gunstige handelsbetingelser for partnerlande alt efter, hvordan de bekæmper vold mod kvinder, samt til at indføre incitamenter for partnerlande i forhold til deres resultater på demokratiserings- og retsstatsområderne; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres udviklingsbistandsprogrammer specifikt at medtage projekter, der er rettet mod bekæmpelse af vold mod kvinder, og som fremmer kvinders frigørelse; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at planlægge en væsentlig procentdel af deres bistandsprojekter som projekter, der udelukkende fremmer kvinders rettigheder, deres velbefindende og deres udvikling; understreger, at kvinder på stedet aktivt skal inddrages i sådanne projekter; |
|
12. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at være opmærksom på kvinders status på det økonomiske, retlige, sociale og kulturelle område og navnlig på situationen med hensyn til ratificering af CEDAW-konventionen og tillægsprotokollen hertil og på forbedringer af deres situation på disse områder, samt til at indlede drøftelser med partnerlande om særligt følsomme områder som f.eks. diskriminerende familieretlige og strafferetlige bestemmelser, vold i hjemmet, forskelsbehandling i adgangen til sundhedsog uddannelsesfaciliteter og retshjælp; understreger, at det er nødvendigt at anvende de disponible EU-midler hensigtsmæssigt til finansiering af positive aktioner i lande, hvor en meget ulige magtbalance mellem kønnene forhindrer kvinders frigørelse og deres deltagelse i samfundslivet og uddannelse og således gør kvinder specielt sårbare over for vold; |
|
13. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende, at kvinder og unge piger, der forfølges på grund af deres køn, har ret til asyl, samt til ved behandlingen af anmodninger om flygtningestatus at tage hensyn til sådan forfølgelse; |
|
14. |
betoner nødvendigheden af, at spørgsmål om vold mod kvinder i fuldt omfang inddrages i de nuværende forhandlinger med Iran om indgåelse af en handels- og samarbejdsaftale, og at det over for den iranske regering udtrykkeligt betones, at ratificering af CEDAW-konventionen er yderst vigtig; |
|
15. |
anmoder indtrængende partnerlandenes regeringer om:
|
|
16. |
foreslår, at der gennem Kommissionens delegationer oprettes permanente kontakter med de relevante lokale, nationale og internationale institutioner og ngo'er, der arbejder i partnerlandene, med henblik på at indsamle og offentliggøre alle tilgængelige og nyttige oplysninger om kønsspecifikke spørgsmål og vold og om kvinders situation i tredjelande i en årlig meddelelse indeholdende disse oplysninger baseret på generel information fra tredjelandene; |
|
17. |
kræver, at det sikres, at kvinder inddrages i forhandlingerne om aftaler med tredjelande, så kønsperspektivet systematisk integreres, og der tages hensyn til aftalernes indvirkning på kvinders liv og situation; |
|
18. |
tilskynder Kommissionen til at uddanne og ansætte personale med ekspertise inden for kønsteorier og ligestilling, der kan gøre det muligt for Kommissionen at fremlægge kønsopdelte data i strategidokumenter på nationalt og regionalt plan samt at samordne EU's foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder, hvor det er nødvendigt, og evaluere indvirkningerne heraf; |
|
19. |
anmoder Kommissionen om at tage spørgsmål vedrørende vold mod kvinder op i alle relevante international sammenhænge, konferencer og organisationer som f.eks. G8-møder og WTO-runder, og om i overensstemmelse hermed at foreslå anti-voldsforanstaltninger og — klausuler i multilaterale aftaler; |
|
20. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at støtte alle nuværende og fremtidige EU-foranstaltninger med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder på alle forhandlings- og gennemførelsesniveauer inden for bilaterale og multilaterale aftaler; |
|
21. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage lovgivning eller strengere at overholde gældende retsforskrifter, der specifikt forbyder skamfering af kønsdele i deres eget land, og gøre en sådan praksis strafbar samt til samtidig at udarbejde nationale forebyggende programmer med henblik på en endelig afskaffelse af den gængse praksis med skamfering af kønsdele; |
|
22. |
opfordrer endnu en gang indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe konkrete og samordnede foranstaltninger til bekæmpelse af handel med kvinder i Europa i samarbejde med Europol, Interpol og Eurojust i overensstemmelse med sin holdning af 12. juni 2001 om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (11) og til at ratificere FN's nye protokol om menneskehandel; |
|
23. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes regeringer samt til EU's handels- og associeringspartnere. |
(1) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 138.
(2) http://www.un.org/
(3) http://www.unifem.org/
(4) http://www.unhchr.ch/huridoca.nsf/(Symbol/A.CONF.57.23
(5) http://www.unifem.org/
(6) EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 126.
(7) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 337.
(8) i dens forskellige former som f.eks. »fysisk, psykisk eller seksuel skade eller lidelse, trusler om sådanne handlinger, tvang eller frihedsberøvelse«.
(9) KOM(95) 216; Rådets forordning (EF) nr. 975/1999; Rådets forordning (EF) nr. 976/1999.
(10) http://www.eurosur.org/wide/EU/Cotonou/newcotonou.htm.
P5_TA(2003)0498
Risiko for større uheld med farlige stoffer ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (PE-CONS 3665/2003 — C5-0435/2003 — 2001/0257(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3665/2003 — C5-0435/2003), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 624) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 540) (3), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (4) til Rådets fælles holdning (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2003) 460 — C5-0352/2003) (6), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 83, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0365/2003), |
|
1. |
godkender det fælles udkast; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 271 E af 12.11.2003, s. 315.
(2) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 357.
(3) EFT C 20 E af 28.1.2003, s. 255.
(4) P5_TA(2003)0285.
(5) EUT C 102 E af 29.4.2003, s. 1.
(6) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0499
Bedre sikring af skibe og havnefaciliteter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (KOM(2003) 229 — C5-0218/2003 — 2003/0089(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 229) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C5-0218/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0385/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0089
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. november 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forsætlige ulovlige handlinger og navnlig terrorisme hører blandt de alvorligste trusler mod idealerne om demokrati og frihed samt de frihedsværdier, der udgør selve essensen af Den Europæiske Union. |
|
(2) |
Det er vigtigt til enhver tid at sikre søtransportsektoren i Det Europæiske Fællesskab og de borgere, der benytter denne transportform, samt miljøet mod trusler om forsætlige ulovlige handlinger, såsom terrorhandlinger, pirateri eller tilsvarende handlinger. |
|
(3) |
Ved transport af gods, som indeholder særligt farlige stoffer, såsom kemiske og radioaktive stoffer, kan de farer, som forsætlige ulovlige handlinger udløser, få alvorlige følger for EU's borgere og miljø. |
|
(4) |
Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) diplomatiske konference vedtog den 12. december 2002 ændringer af den internationale konvention fra 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen) samt en international kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden). Formålet med disse instrumenter er at forbedre sikringen af skibe, der anvendes i den internationale samhandel og de tilhørende havnefaciliteter. De indeholder obligatoriske bestemmelser, hvis dækningsområde inden for Fællesskabet bør præciseres, samt bestemmelser i form af henstillinger, hvoraf nogle skal gøres obligatoriske inden for Fællesskabet. |
|
(5) |
Opfyldelsen af den sikringsmæssige målsætning, som er beskrevet i betragtning 2, bør ske gennem vedtagelse af fælles standarder for fortolkning, gennemførelse og kontrol inden for Fællesskabet af de bestemmelser, som IMO's diplomatiske konference vedtog den 12. december 2002, medmindre andet gælder ifølge medlemsstaternes lovgivning vedrørende den nationale sikkerhed og foranstaltninger, som måtte blive indført i medfør af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen med henblik på vedtagelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser. |
|
(6) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. |
|
(7) |
Ud over skibe, der benyttes til international maritim trafik, og de havnefaciliteter, der benyttes til samme, bør skibe, der sejler i national fart inden for Fællesskabet, samt de tilhørende havnefaciliteter sikres bedre, navnlig passagerskibe på grund af det store antal menneskeliv, som kan bringes i fare i forbindelse med denne transportform. |
|
(8) |
ISPS-kodens B-del indeholder en række henstillinger, der bør gøres obligatoriske inden for Fællesskabet med henblik på en ensartet opfyldelse af den sikringsmæssige målsætning, der er beskrevet i betragtning 2. |
|
(9) |
Med henblik på at bidrage til den anerkendte og nødvendige målsætning om at fremme nærskibsfart inden for Fællesskabet bør medlemsstaterne opfordres til i henhold til regel 11 i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, at fremme aftaler vedrørende sikringsordninger for fast rutefart til søs inden for Fællesskabet for at undgå at svække det tilstræbte overordnede sikringsniveau. |
|
(10) |
For havnefaciliteter beliggende i havne, der kun lejlighedsvis betjener international søtrafik, kan det være en uforholdsmæssig stor opgave konstant at anvende de sikringsbestemmelser, der indføres ved nærværende forordning. Det er op til de enkelte medlemsstater i henhold til de sårbarhedsvurderinger, de foretager, at udarbejde en liste over de berørte havne og de erstatningsforanstaltninger, der kan sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. |
|
(11) |
Medlemsstaterne bør foretage aktiv kontrol af, at skibe af alle oprindelser, der har til hensigt at anløbe en af Fællesskabets havne, overholder sikringsreglerne. Medlemsstaterne bør udnævne en »kompetent maritim sikringsmyndighed«, som samordner, gennemfører og overvåger anvendelsen af de sikringsforanstaltninger for skibe og havnefaciliteter, der foreskrives i nærværende forordning. Denne myndighed bør kræve, at ethvert skib, der har til hensigt at anløbe en medlemsstats havn, forud kommunikerer oplysninger om dets internationale sikringscertifikat, skibets nuværende og tidligere sikringsniveauer, samt andre praktiske oplysninger vedrørende sikring. |
|
(12) |
Der bør være mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra det systematiske krav om oplysninger i betragtning 11 i forbindelse med rutefart inden for Fællesskabet eller nationalt, hvis de rederier, der besejler de pågældende ruter, til enhver tid kan levere disse oplysninger på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder. |
|
(13) |
Sikkerhedskontroller på havnen kan foranlediges af medlemsstaternes kompetente maritime sikringsmyndigheder, men for det internationale sikringscertifikats vedkommende ligeledes af inspektører, der handler inden for rammerne af havnestatskontrollen i henhold til Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (3). Det må således sikres, at de relevante myndigheder supplerer hinanden, når der er flere myndigheder involveret. |
|
(14) |
På nationalt plan bidrager forskellige parter til gennemførelsen af sikringsforanstaltninger, og derfor bør de enkelte medlemsstater udpege en enkelt, kompetent myndighed, der har til opgave at samordne og overvåge anvendelsen af sikringsforanstaltninger for søtransportsektoren på nationalt plan. Medlemsstaterne bør tilvejebringe de nødvendige ressourcer og fastlægge en national plan for gennemførelse af denne forordning med henblik på at opfylde den sikringsmæssige målsætning, som er beskrevet i betragtning 2, navnlig gennem en tidsplan for tidlig iværksættelse af bestemte foranstaltninger, i henhold til bestemmelserne i resolution 6, som IMO's diplomatiske konference vedtog den 12. december 2002. Effektiviteten af de kontroller, der gennemføres i de enkelte nationale systemer, bør efterprøves ved inspektioner, der overvåges af Kommissionen. |
|
(15) |
En effektiv og ensartet anvendelse af foranstaltningerne i henhold til denne politik rejser vigtige finansieringsmæssige spørgsmål. Finansieringen af ekstra sikkerhedsforanstaltninger må ikke føre til konkurrencefordrejning; Kommissionen bør øjeblikkeligt gennemføre en undersøgelse (der navnlig skal se på, hvordan finansieringen deles mellem de offentlige myndigheder og operatørerne, uden at dette berører kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab), og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne og eventuelle forslag. |
|
(16) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (4). Der bør indføres en procedure for ændring af denne forordning med henblik på dels at tage hensyn til udviklingen i de internationale instrumenter, dels, i lyset af de indhøstede erfaringer, at gøre andre bestemmelser i ISPS-kodens B-del obligatoriske end dem, der allerede gøres obligatoriske ved denne forordning. |
|
(17) |
Målene for denne forordning, som er at indføre og iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger inden for søtransportpolitikken, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens europæiske dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå disse mål — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
1. Formålet med denne forordning er at indføre og gennemføre fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre sikringen af skibe, der anvendes til international samhandel og national trafik samt tilhørende havneanlæg mod truslen om forsætlige ulovlige handlinger.
2. Forordningen har i øvrigt til formål at skabe grundlaget for en harmoniseret fortolkning og gennemførelse samt kontrol på fællesskabsplan af de særlige tiltag til fremme af maritim sikring, som IMO's diplomatiske konference vedtog den 12. december 2002 i form af en ændring af den internationale konvention fra 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen) og indførelse af den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden).
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning gælder følgende definitioner:
|
1) |
»SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring«: Ændringer som gengivet i bilag I til denne forordning i form af tilføjelse af kapitel XI-2 i IMO's SOLAS-konvention i den senest ajourførte version. |
|
2) |
»ISPS-kode«: IMO's internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-kode) i den senest ajourførte version |
|
3) |
»ISPS-kodens A-del«: Præamblen og de obligatoriske bestemmelser, som udgør ISPS-kodens A-del, som gengivet i bilag II til denne forordning, vedrørende bestemmelserne i kapitel XI-2 i bilaget til SOLAS-konventionen i den senest ajourførte version |
|
4) |
»ISPS-kodens B-del«: Vejledningen, der udgør ISPS-kodens B-del, som gengivet i bilag III til denne forordning, om bestemmelserne i kapitel XI-2 i bilaget til SOLAS-konventionen som ændret og i ISPS-kodens A-del i den senest ajourførte version |
|
5) |
»maritim sikring«: Kombinationen af forebyggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte søfarten og havnefaciliteterne mod trusler om forsætlige ulovlige handlinger |
|
6) |
»kontaktpunkt for maritim sikring«: Det organ, som de enkelte medlemsstater udpeger som kontaktpunkt for Kommissionen og andre medlemsstater og som ansvarlig for at fremme, overvåge og informere om gennemførelsen af de foranstaltninger til maritim sikring, der er fastsat i denne forordning |
|
7) |
»kompetent maritim sikringsmyndighed«: En myndighed, som en medlemsstat udpeger med den opgave at samordne, gennemføre og overvåge anvendelsen af de sikringsforanstaltninger for skibe og/eller en eller flere havnefaciliteter, der foreskrives i denne forordning. Denne myndigheds kompetence kan variere afhængigt af, hvilke opgaver den er pålagt |
|
8) |
»international søtransport«: Enhver transport med skib fra en havnefacilitet i en medlemsstat til en havnefacilitet uden for den pågældende medlemsstat eller omvendt |
|
9) |
»indenlandsk søtransport«: Enhver transport med skib i havområder mellem en havnefacilitet i en medlemsstat og den samme havnefacilitet eller en anden havnefacilitet i samme medlemsstat |
|
10) |
»rutefart«: En række sejladser, der er tilrettelagt med henblik på at sikre forbindelsen mellem to eller flere havnefaciliteter:
|
|
11) |
»havnefacilitet«: Et sted, hvor grænsefladen mellem skib og havn forekommer. Dette omfatter efter omstændighederne områder som ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden |
|
12) |
»grænseflade mellem skib og havn«: Det samspil, der opstår, når et skib direkte og umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af havnetjenesteydelser |
|
13) |
»forsætlig ulovlig handling«: En forsætlig handling, som på grund af sin art eller den sammenhæng, den indgår i, kan forårsage skader på skibe, der benyttes i international eller i indenlandsk fart, eller på disses passagerer, last eller tilknyttede havnefaciliteter. |
Artikel 3
Fælles bestemmelser og anvendelsesområde
1. Inden for international søtransport anvender medlemsstaterne senest den 1. juli 2004 SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring og ISPS-kodens A-del i deres helhed og på de betingelser og for de skibe, rederier og havnefaciliteter, der er fastlagt i de nævnte tekster.
2. For indenlandsk søtransport anvender medlemsstaterne senest den 1. juli 2005 SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring og ISPS-kodens A-del for passagerskibe, der sejler i indenlandsk fart, og som hører til klasse A, jf. artikel 4 i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (5), samt for deres rederier som defineret i SOLAS-konventionens kapitel IX, regel 1, og de havnefaciliteter, der betjener dem.
3. Medlemsstaterne træffer efter en obligatorisk sikringsrelateret risikovurdering beslutning om, i hvilket omfang de senest den 1. juli 2007 vil anvende denne forordnings bestemmelser på andre kategorier af skibe i indenlandsk fart end dem, der er anført i stk. 2, samt på deres rederier og de havnefaciliteter, der betjener dem. Det generelle sikringsniveau må ikke sænkes som følge af en sådan beslutning.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle beslutninger af denne art og om disses periodiske revision, der skal finde sted mindst hvert femte år.
4. Ved gennemførelsen af de bestemmelser, der følger af stk. 1, 2 og 3 tager medlemsstaterne det størst mulige hensyn til vejledningen i ISPS-kodens B-del.
5. Medlemsstaterne efterlever bestemmelserne i følgende punkter af ISPS-kodens B-del, som om disse var obligatoriske:
|
1. |
1.12. (revision af skibenes sikringsplaner) |
|
2. |
1.16. (sårbarhedsvurdering af havnefaciliteter) |
|
3. |
4.1. (beskyttelse af sikringsplaners og sårbarhedsvurderingers fortrolighed) |
|
4. |
4.4. (anerkendte sikringsorganisationer) |
|
5. |
4.5. (minimumskompetencer for anerkendte sikringsorganisationer) |
|
6. |
4.8. (fastsættelse af sikringsniveauer) |
|
7. |
4.14., 4.15., 4.16. (kontaktpunkter og oplysninger vedrørende havnefaciliteternes sikringsplaner) |
|
8. |
4.18. (identifikationsdokumenter) |
|
9. |
4.24. (skibenes anvendelse af de sikringsforanstaltninger, der anbefales af den stat, i hvis territorialfarvand de sejler) |
|
10. |
4.28. (bemanding) |
|
11. |
4.41. (formidling af oplysninger mellem staterne ved udvisning eller afvisning fra en havn) |
|
12. |
4.45. (skibe fra stater, der ikke er part i konventionen) |
|
13. |
6.1. (rederiets forpligtelse til at give kaptajnen oplysninger om operatørerne af skibet) |
|
14. |
8.3. til 8.10. (minimumsstandarder vedrørende sikringsvurdering af skibet) |
|
15. |
9.2. (minimumsstandarder vedrørende skibets sikringsplan) |
|
16. |
9.4. (anerkendte sikringsorganisationers uafhængighed) |
|
17. |
13.6. og 13.7. (intervallerne mellem sikkerhedsøvelser og sikkerhedsuddannelse for skibes besætninger samt for rederiers og skibes sikringsofficerer) |
|
18. |
15.3. og 15.4. (minimumsstandarder vedrørende sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteterne) |
|
19. |
16.3. og 16.8. (minimumsstandarder vedrørende havnefacilitetens sikringsplan) |
|
20. |
18.5. og 18.6. (intervallerne mellem sikkerhedsøvelser og sikkerhedsuddannelse på havnefaciliteterne samt for havnefacilitetens sikringsansvarlige). |
6. Uanset bestemmelserne i punkt 15.4 i ISPS-kodens A-del revideres havnefaciliteternes sårbarhedsvurderinger regelmæssigt som fastsat i punkt 1.16 i ISPS-kodens B-del, dog senest fem år efter at vurderingen blev foretaget eller senest revideret.
7. Denne forordning finder ikke anvendelse på krigsskibe og troppetransportskibe, lastskibe med en bruttotonnage på under 500, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, træskibe af primitiv konstruktion, fiskerfartøjer eller fartøjer, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.
8. Uanset stk. 2 og 3 drager medlemsstaterne ved godkendelsen af skibenes og havnefaciliteternes sikringsplaner omsorg for, at planerne indeholder hensigtsmæssige bestemmelser, som garanterer, at sikringen af de skibe, der er omfattet af denne forordning, ikke svækkes af noget skib, nogen grænseflade mellem skib og havn eller skib-til-skib-aktiviteter, der involverer skibe, som ikke er omfattet af denne forordning.
Artikel 4
Formidling af oplysninger
1. De enkelte medlemsstater meddeler IMO, Kommissionen og de øvrige medlemsstater de oplysninger, der kræves i henhold til regel 13 (videreformidling af oplysninger) i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring.
2. De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater kontaktoplysninger for de kontaktpersoner, der omtales i punkt 4.16 i ISPS-kodens B-del, samt oplysninger i henhold til punkt 4.41 i ISPS-kodens B-del, når et skib bortvises fra eller nægtes adgang til en havn i Fællesskabet.
3. De enkelte medlemsstater udarbejder på baggrund af de foretagne sikringsvurderinger af havnefaciliteter en liste over de berørte havnefaciliteter og fastlægger omfanget af de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af regel 2, stk. 2 (omfanget af reglernes anvendelse for havnefaciliteter, der lejlighedsvis betjener skibe i international fart), i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring.
De enkelte medlemsstater formidler senest den 1. juli 2004 denne liste til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Kommissionen og alle berørte medlemsstater skal ligeledes underrettes tilstrækkeligt detaljeret om de trufne foranstaltninger.
Artikel 5
Alternative sikringsaftaler eller tilsvarende sikringsordninger
1. I henhold til denne forordning kan regel 11 (alternative sikringsaftaler) i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring også finde anvendelse på fast rutefart, der drives inden for Fællesskabet under anvendelse af tilhørende havnefaciliteter.
2. Med henblik herpå kan medlemsstaterne hver især indgå bilaterale eller multilaterale aftaler i henhold til den nævnte SOLAS-regel. Medlemsstaterne kan navnlig overveje sådanne aftaler for at fremme nærskibsfart inden for Fællesskabet.
De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om aftalerne og meddeler tilstrækkelige oplysninger om foranstaltningerne til, at Kommissionen kan bedømme, om aftalerne sænker sikringsniveauet på andre skibe eller havnefaciliteter, som ikke er omfattet af aftalerne. Nærmere oplysninger, der er direkte forbundet med nationale sikkerhedshensyn, kan i givet fald udelades i anmeldelsen til Kommissionen.
Kommissionen undersøger, om der gennem aftalerne sikres et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, navnlig i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i ovennævnte SOLAS-regel 11, og om disse er i overensstemmelse med fællesskabsretten og det indre markeds funktion. Hvis aftalerne ikke opfylder disse kriterier, træffer Kommissionen inden for fire måneder en afgørelse i henhold til proceduren i artikel 11, stk. 3. I sådanne tilfælde ophæver eller ændrer de berørte medlemsstater aftalerne i overensstemmelse hermed.
3. Intervallerne for gennemgang af sådanne aftaler i henhold til stk. 4 i regel 11 i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring må ikke overstige fem år.
4. Medlemsstaterne kan for indenlandsk søtransport og havnefaciliteter, som er omfattet af artikel 3, stk. 2 og 3, indføre ækvivalente sikringsarrangementer, jf. regel 12 (ækvivalente sikringsarrangementer) i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, for så vidt disse sikringsarrangementer er mindst lige så effektive som de, der er foreskrevet i SOLAS-konventionen, kapitel XI-2, og de relevante obligatoriske bestemmelser i ISPS-koden.
Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen tilstrækkelige oplysninger om disse arrangementer, når de er vedtaget, sammen med resultatet af de periodiske revisioner senest fem år efter vedtagelsen eller den seneste revision.
Vilkårene for anvendelse af disse arrangementer kontrolleres af Kommissionen efter bestemmelserne i denne forordnings artikel 9, stk. 4, 5 og 6.
Artikel 6
Fremlæggelse af sikringsoplysninger forud for anløb af en havn i en medlemsstat
1. Når et skib, der er omfattet af bestemmelserne i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring og ISPS-koden eller af denne forordnings artikel 3, giver meddelelse om, at det har til hensigt at anløbe en havn i en medlemsstat, kræver den kompetente maritime sikringsmyndighed i den pågældende medlemsstat de oplysninger, der fordres i henhold til regel 9, stk. 2.1 (skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn), i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring. Denne myndighed analyserer i nødvendigt omfang de meddelte oplysninger og anvender eventuelt de procedurer, der fastlægges i stk. 2 i samme regel.
2. De i stk. 1 nævnte oplysninger fremsendes:
|
a) |
mindst 24 timer i forvejen eller |
|
b) |
senest på det tidspunkt, hvor skibet forlader den foregående havn, hvis rejsen er kortere end 24 timer, eller |
|
c) |
hvis anløbshavnen er ukendt eller ændres under rejsen, så snart anløbshavnen bliver kendt. |
3. Der opbevares en rapport over den procedure, som det enkelte skib følger, der har været udsat for en sikringsrelateret hændelse som defineret i regel 1 (definitioner) stk. 1.13 i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring.
Artikel 7
Undtagelser fra bestemmelserne om fremlæggelse af sikringsoplysninger inden et skib anløber en havn
1. Medlemsstaterne kan fritage rutefart mellem havnefaciliteter på deres område fra kravet i artikel 6, når følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
Rederiet, der driver ovenfor anførte rutefart, udarbejder og ajourfører en liste over de benyttede skibe og videresender denne til den kompetente maritime sikringsmyndighed for den pågældende havn. |
|
b) |
For hver rejse, der foretages, stilles oplysningerne, som kræves i henhold til regel 9, stk. 2.1, i SOLASkonventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, til rådighed for den kompetente maritime sikringsmyndighed på dennes anmodning. Rederiet skal udarbejde et internt system, der sikrer en øjeblikkelig videresendelse af de pågældende oplysninger til den kompetente maritime sikringsmyndighed døgnet rundt, så snart anmodningen om oplysninger modtages. |
2. Når der drives international rutefart mellem to eller flere medlemsstater, kan de enkelte berørte medlemsstater anmode de øvrige medlemsstater om en undtagelse for den pågældende tjeneste i overensstemmelse med stk. 1.
3. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 er opfyldt. Når mindst en af disse betingelser ikke længere er opfyldt, ophæver medlemsstaterne straks undtagelsen for det pågældende rederi.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over rederier og skibe, der er fritaget i henhold til denne artikel, og sørger for, at listen holdes ajour. De meddeler disse oplysninger til Kommissionen og alle berørte medlemsstater.
5. Uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstat af sikringsmæssige grunde og i konkrete tilfælde anmode om fremlæggelse af de oplysninger, som kræves i henhold til regel 9, stk. 2.1, i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, forud for anløb af en havn.
Artikel 8
Sikringskontrol i medlemsstaters havne
1. Certifikatkontrollen som fastsat i regel 9, stk. 1.1 (kontrol af skibe i havn), i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring foretages i havnen enten af den kompetente maritime sikringsmyndighed, jf. artikel 2, stk. 7, eller af de skibsinspektører, der er defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 95/21/EF.
2. Når den ansvarlige for gennemførelsen af den certifikatkontrol, der er fastsat i stk. 1, har begrundet mistanke om, at skibet ikke opfylder SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring eller ISPS-koden, men ikke hører under en myndighed, som i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for gennemførelse af foranstaltningerne i regel 9, stk. 1.2 og 1.3, i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, meddeler vedkommende straks dette til den pågældende myndighed.
Artikel 9
Gennemførelse og efterlevelseskontrol
1. Medlemsstaterne gennemfører de administrative og kontrolmæssige opgaver, der følger af bestemmelserne i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring og af ISPS-koden. De sikrer sig, at alle nødvendige midler afsættes og anvendes til gennemførelse af denne forordning.
2. Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt for maritim sikring senest den 1. juli 2004.
3. Medlemsstaterne vedtager hver især et nationalt program for gennemførelsen af denne forordning.
4. Seks måneder efter datoen for gennemførelsen af de i artikel 3 omhandlede foranstaltninger, indleder Kommissionen i samarbejde med det i stk. 2 omtalte kontaktpunkt inspektioner, herunder inspektioner af et passende udsnit af havnefaciliteter og relevante rederier for at efterprøve medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning. Ved disse inspektioner tages der hensyn til de oplysninger, der er afgivet af det i stk. 2 nævnte kontaktpunkt, herunder kontrolrapporter. Nærmere bestemmelser om disse inspektioner fastsættes efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
5. De tjenestemænd, som Kommissionen pålægger at foretage inspektioner i henhold til stk. 4, fremlægger, før de udfører opgaven, en skriftlig tilladelse fra Kommissionens tjenestegrene, hvori inspektionens område, formål og startdato angives. Kommissionen giver i god tid de medlemsstater, der berøres af inspektionen, meddelelse om denne.
Den pågældende medlemsstat underkaster sig inspektionerne og sørger for, at de berørte organisationer og personer også underkaster sig inspektionerne.
6. Kommissionen fremsender inspektionsrapporterne til den pågældende medlemsstat, som senest tre måneder efter modtagelsen tilstrækkeligt detaljeret meddeler, hvilke foranstaltninger den har truffet for at rette op på eventuelle fejl. Rapporten og fortegnelsen over trufne foranstaltninger fremsendes til det udvalg, der er nævnt i artikel 11, stk. 1.
Artikel 10
Integration af ændringer til internationale instrumenter
1. Ved de gældende internationale instrumenter, der henvises til i artikel 2, som anvendes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, forstås de instrumenter, som er trådt i kraft, inklusive de seneste ændringer hertil, med undtagelse af de ændringer, der er undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde som følge af den procedure for efterlevelseskontrol, der er fastsat i stk. 5.
2. Integration af ændringer til de internationale instrumenter, der henvises til i artikel 2, for så vidt angår skibe i indenlandsk fart og de havnefaciliteter, der betjener dem, som er omfattet af denne forordning, for så vidt der er tale om en teknisk ajourføring af SOLAS-konventionens og ISPS-kodens bestemmelser, vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2. Proceduren for overensstemmelseskontrol i stk. 5, finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
3. Efter proceduren i artikel 11, stk. 2, kan der vedtages bestemmelser med henblik på at fastsætte harmoniserede procedurer for anvendelse af ISPS-kodens obligatoriske bestemmelser uden at gøre denne forordnings anvendelsesområde bredere
4. Inden for rammerne af denne forordning og med henblik på at begrænse risiciene for konflikt mellem Fællesskabets søfartslovgivning og internationale instrumenter samarbejder medlemsstaterne og Kommissionen gennem samordningsmøder og/eller på andre passende måder med henblik på i givet fald at fastlægge en fælles holdning eller strategi i de kompetente internationale fora.
5. Der fastsættes hermed en procedure for efterlevelseskontrol, der skal sikre, at der fra forordningens anvendelsesområde kun undtages ændringer til et internationalt instrument, hvis det på grundlag af en evaluering, som Kommissionen har foretaget, fremgår, at der er en åbenbar risiko for, at denne ændring vil sænke standarderne for maritim sikring eller være uforenelig med fællesskabslovgivningen.
Proceduren for efterlevelseskontrol må kun anvendes til at foretage ændringer i denne forordning på de områder, der udtrykkeligt er omfattet af proceduren i artikel 11, stk. 2, og udelukkende inden for rammerne af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen.
6. Under de i stk. 5 anførte omstændigheder indledes proceduren for efterlevelseskontrol af Kommissionen, som i givet fald handler efter anmodning fra en medlemsstat.
Efter vedtagelse af en ændring til et internationalt instrument forelægger Kommissionen omgående det udvalg, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, et forslag til foranstaltninger, der har til formål at undtage den pågældende ændring fra denne forordning.
Proceduren for efterlevelseskontrol, der i givet fald indbefatter procedurerne i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, skal være afsluttet senest en måned inden udløbet af den periode, der er fastsat internationalt for stiltiende accept af den pågældende ændring eller den planlagte dato for denne ændrings ikrafttrædelse.
7. Hvis der foreligger en risiko som omtalt i stk. 5, første afsnit, afholder medlemsstaterne sig i den periode, hvor efterlevelseskontrollen gennemføres, fra initiativer af nogen art med henblik på at integrere ændringen i national lovgivning eller anvende ændringen til det pågældende internationale instrument.
8. Alle relevante ændringer til internationale instrumenter, som er integreret i Fællesskabets søfartslovgivning i overensstemmelse med stk. 5 og 6 offentliggøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 11
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 6 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioderne i henholdsvis litra b) og c) i artikel 6 fastsættes til en måned.
4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 12
Fortrolighed
Ved anvendelsen af denne forordning sikrer Kommissionen ved passende foranstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (6), at klassificerede oplysninger, som den har adgang til, eller som meddeles den af medlemsstaterne, beskyttes.
Medlemsstaterne træffer tilsvarende foranstaltninger i overensstemmelse med relevant national lovgivning.
Enhver medarbejder, der udfører sikringsinspektioner eller behandler klassificerede oplysninger i forbindelse med denne forordning, skal kunne godkendes til et passende sikkerhedsniveau på grundlag af en evaluering, der foretages af den medlemsstat, som den pågældende medarbejder er statsborger i.
Artikel 13
Formidling af oplysninger
1. Med forbehold af retten til aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (7) er de i artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 2 og stk. 4, og artikel 9, stk. 6, omhandlede inspektionsrapporter og svar fra medlemsstaterne hemmelige og offentliggøres ikke. De stilles kun til rådighed for de relevante myndigheder, der kun videreformidler dem til de berørte parter, i det omfang kendskab hertil er påkrævet, og i overensstemmelse med de nationale regler om formidling af følsomme oplysninger.
2. Medlemsstater skal så vidt muligt og i overensstemmelse med national ret behandle oplysninger fra inspektionsrapporter og medlemsstaternes svar som fortrolige oplysninger, når disse vedrører andre medlemsstater.
3. Medmindre det er klart, at inspektionsrapporterne og svarene skal eller ikke skal offentliggøres, hører medlemsstaterne eller Kommissionen den berørte medlemsstat.
Artikel 14
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der anvendes ved overtrædelse af denne forordning, er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2004 med undtagelse af artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 4, som træder i kraft på og finder anvendelse fra de datoer, der er anført i disse bestemmelser.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C 32 af 5.2.2004, s. 21.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 19.11.2003.
(3) EFT L 157 af 7.7.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(5) EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/75/EF (EUT L 190 af 30.7.2003, s. 6).
(6) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.
(7) EFT L 145 af. 31.5.2001, s. 43.
BILAG I
ÆNDRINGER TIL BILAGET TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION AF 1974 OM SIKKERHED FOR MENNESKELIV PÅ SØEN MED ÆNDRINGER
KAPITEL XI-2
SÆRLIGE TILTAG TIL FREMME AF MARITIM SIKRING
Regel 1
Definitioner
|
1. |
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner ved anvendelsen af dette kapitel:
|
|
2. |
Når begrebet »skib« anvendes i regel 3 til regel 13, omfatter det også MODU'er og højhastighedsfartøjer. |
|
3. |
Når begrebet »alle skibe« anvendes i dette kapitel, betyder det alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på. |
|
4. |
Når begrebet »kontraherende stat« anvendes i regel 3, 4, 7, 10, 11, 12 og 13, henvises der også til den »udpegede myndighed«. |
Regel 2
Anvendelse
|
1. |
Dette kapitel finder anvendelse på:
|
|
2. |
Uanset bestemmelserne i stk. 1.2 skal de kontraherende stater afgøre, i hvilken udstrækning dette kapitel og de relevante afsnit i ISPS-kodens A-del finder anvendelse på de havnefaciliteter inden for deres territorium, der primært anvendes af skibe, der ikke er i international fart, men som lejlighedsvis skal betjene skibe, der anløber eller afsejler fra havnefaciliteterne i forbindelse med international fart.
|
|
3. |
Dette kapitel finder ikke anvendelse på krigsskibe, troppetransportskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en kontraherende stat og kun bruges i dennes tjeneste til ikke-kommercielle formål. |
|
4. |
Intet i dette kapitel skal være til skade for staters rettigheder eller pligter i henhold til international ret. |
Regel 3
Kontraherende staters sikringsforpligtelser
|
1. |
Enhver administration skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at skibe, der er berettiget til at føre dens flag, får oplysninger om sikringsniveauet. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve. |
|
2. |
Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at havnefaciliteterne inden for dens territorium og skibe, inden de anløber, eller mens de er i havn inden for deres territorium, underrettes herom. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve. |
Regel 4
Krav til rederier og skibe
|
1. |
Ethvert rederi skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del. Ethvert skib skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del, og det skal bekræftes og certificeres, at det opfylder de nævnte krav, således som det angives i ISPS-kodens A-del. |
|
3. |
Ethvert skib skal forud for anløb eller under ophold i havnen inden for en kontraherende stats territorium opfylde kravene til det sikringsniveau, som den pågældende kontraherende stat har fastlagt, hvis dette sikringsniveau er højere end det, der er fastlagt af det pågældende skibs administration. |
|
4. |
Skibe skal uden ugrundet ophold reagere på enhver ændring til et højere sikringsniveau. |
|
5. |
Når et skib ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del eller ikke kan opfylde kravene til det sikringsniveau, som Administrationen eller en anden kontraherende stat har fastlagt for dette skib, skal skibet underrette den relevante kompetente myndighed herom forud for enhver grænseflade mellem skib og havn eller forud for indsejling i havnen, uanset hvad der måtte indtræffe først. |
Regel 5
Rederiers særlige ansvar
Rederiet skal sikre, at skibsføreren til hver en tid har oplysninger til sin rådighed om bord, som kan anvendes af de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd til at fastslå:
|
1. |
hvem der er ansvarlig for udnævnelse af besætningsmedlemmer eller andre personer, som på det pågældende tidspunkt er ansat eller beskæftiget om bord på skibet i en funktion, der vedrører skibets erhvervsmæssige drift, |
|
2. |
hvem der har beslutningsansvaret, for så vidt angår skibets anvendelse, og |
|
3. |
hvem der i tilfælde af, at skibet anvendes i henhold til et certeparti, har indgået en sådan aftale om certeparti. |
Regel 6
Skibets sikringsalarmsystem
|
1. |
Der skal installeres et sikringsalarmsystem i alle skibe, nærmere bestemt:
|
|
2. |
Når skibets sikringsalarmsystem aktiveres, skal det:
|
|
3. |
Skibets sikringsalarmsystem skal:
|
|
4. |
Aktiveringspunkterne for skibets sikringsalarmsystem skal være således konstrueret, at alarmen ikke kan igangsættes utilsigtet. |
|
5. |
Kravet om et sikringsalarmsystem på skibet kan opfyldes ved anvendelse af det radiosystem, der er installeret med henblik på at opfylde kravene i kapitel IV, forudsat at alle kravene i denne regel er opfyldt. |
|
6. |
Når en Administration modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, skal den straks underrette den eller de stater herom, i hvis nærhed skibet opererer på det pågældende tidspunkt. |
|
7. |
Når en kontraherende stat modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, som ikke er berettiget til at føre dens flag, skal den pågældende stat straks underrette den relevante administration herom og om fornødent den eller de stater, i hvis nærhed skibet opererer på det givne tidspunkt. |
Regel 7
Trusler mod skibe
|
1. |
Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at oplysninger herom tilgår skibe, der opererer i eller har meddelt deres hensigt om at sejle ind i dens territorialfarvand. |
|
2. |
Enhver kontraherende stat skal etablere et kontaktpunkt, hvorigennem sådanne skibe kan anmode om råd eller assistance, og hvortil de kan rapportere eventuelle sikringsrelaterede bekymringer om andre skibe, bevægelser eller meddelelser. |
|
3. |
Når en angrebsrisiko er blevet identificeret, skal den berørte kontraherende stat underrette de berørte skibe og deres administration om følgende:
|
Regel 8
Skibsførerens skøn i forbindelse med skibets sikkerhed og sikring
|
1. |
Skibsføreren må ikke hindres af rederiet, befragteren eller nogen anden person i at træffe eller iværksætte beslutninger, som efter hans faglige bedømmelse måtte være nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed og sikring. Dette omfatter nægtelse af adgang til skibet for personer (undtagen personer, der er identificeret som behørigt bemyndiget af en kontraherende stat) eller deres effekter og nægtelse af at laste ladninger, herunder containere eller andre lukkede lasttransportenheder. |
|
2. |
Hvis der efter skibsførerens faglige bedømmelse under driften opstår en konflikt mellem de sikkerhedskrav henholdsvis sikringskrav, som gælder for skibet, skal han efterleve de krav, der er nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed. I sådanne tilfælde kan skibsføreren indføre midlertidige sikringstiltag og skal straks sende underretning herom til Administrationen og om fornødent til den kontraherende stat, i hvis havn skibet opererer, eller hvis havn det har til hensigt at anløbe. Sådanne midlertidige sikringstiltag, der iværksættes i henhold til denne regel, skal i så høj grad som muligt være forenelige med det gældende sikringsniveau. Når et sådant tilfælde påvises at foreligge, skal Administrationen sikre, at konflikten løses, og at muligheden for en gentagelse minimeres. |
Regel 9
Foranstaltninger til kontrol og overholdelse af reglerne
|
1. |
Kontrol af skibe i havn
|
|
2. |
Skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn
Inden sådanne skridt tages, skal skibet underrettes om den kontraherende stats hensigter. Skibsføreren kan herefter tilbagekalde hensigten om at anløbe den pågældende havn. I sådanne tilfælde gælder denne regel ikke. |
|
3. |
Tillægsbestemmelser
|
Regel 10
Krav til havnefaciliteter
|
1. |
Enhver havnefacilitet skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del. |
|
2. |
Enhver kontraherende stat med en eller flere havnefaciliteter inden for sit territorium, som denne regel finder anvendelse på, skal sikre,:
|
|
3. |
Enhver kontraherende stat skal udpege og videreformidle de foranstaltninger, der er nødvendige at tage stilling til i en sikringsplan for en havnefacilitet på de forskellige sikringsniveauer, herunder hvornår en sikringserklæring kræves fremlagt. |
Regel 11
Alternative sikringsaftaler
|
1. |
Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den skriftligt indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med andre kontraherende stater om alternative sikringsarrangementer, der dækker korte faste internationale sejlruter mellem havnefaciliteter beliggende inden for de respektive territorier. |
|
2. |
Sådanne aftaler må ikke være til skade for sikringsniveauet på andre skibe eller i havnefaciliteter, der ikke er dækket af aftalen. |
|
3. |
Skibe, der er dækket af en sådan aftale, må ikke indgå i skib til skib aktiviteter med skibe, der ikke er dækket af aftalen. |
|
4. |
Sådanne aftaler skal jævnligt revideres i lyset af de indhøstede erfaringer og eventuelle ændringer i de særlige omstændigheder ved eller vurderede trusler mod sikringen af de skibe, havnefaciliteter eller ruter, der er dækket af aftalen. |
Regel 12
Ækvivalente sikringsarrangementer
|
1. |
En Administration kan tillade et bestemt skib eller en gruppe af skibe, der er berettiget til at føre dens flag, at gennemføre andre sikringstiltag, som svarer til dem, der er nævnt i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som det i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den administration, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen. |
|
2. |
Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den tillade en bestemt havnefacilitet eller gruppe af havnefaciliteter, der er beliggende inden for dens territorium, og som ikke er dækket af en aftale indgået i henhold til regel 11, at gennemføre sikringstiltag, der er ækvivalente med de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den kontraherende stat, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen. |
Regel 13
Videreformidling af oplysninger
|
1. |
Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle nedenstående oplysninger til Organisationen og gøre dem tilgængelige til orientering for rederier og skibe:
|
|
2. |
Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat oplyse Organisationen om navn og kontaktadresse på enhver anerkendt sikringsorganisation, som er bemyndiget til at handle på dens vegne, samt nærmere oplysninger om det særlige ansvar og betingelserne for den bemyndigelse, som er overdraget disse organisationer. Sådanne oplysninger skal ajourføres, så snart der forekommer ændringer heri. Organisationen skal videreformidle oplysningerne til andre kontraherende stater til orientering for disses embedsmænd. |
|
3. |
Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle en liste til Organisationen over de godkendte sikringsplaner for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, sammen med oplysning om det eller de områder, der er omfattet af hver enkelt godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, og den tilhørende godkendelsesdato, hvorefter det skal videreformidles, når:
|
|
4. |
Fra den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat hvert femte år tilsende Organisationen en revideret og ajourført liste over alle de godkendte sikringsplaner, der er gældende for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, og det eller de områder, som er omfattet af hver af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter, samt de tilhørende godkendelsesdatoer (tillige med godkendelsesdatoer for enhver ændring hertil). Denne liste overflødiggør og erstatter alle de oplysninger, der er formidlet til Organisationen i henhold til stk. 3 i løbet af de foregående fem år. |
|
5. |
Enhver kontraherende stat skal underrette Organisationen om, at der er indgået en aftale i henhold til regel 11. Underretningen skal indeholde følgende:
|
|
6. |
Enhver kontraherende stat, der i henhold til bestemmelserne i regel 12 tillader ækvivalente sikringsarrangementer for et skib, der er berettiget til at føre dens flag, eller for en havnefacilitet, der er beliggende inden for dens territorium, skal underrette Organisationen herom i detaljer. |
|
7. |
Organisationen skal stille oplysninger, der er videreformidlet i henhold til paragraf 3, til rådighed for andre kontraherende stater, når den anmodes herom. |
BILAG II
INTERNATIONAL KODE FOR SIKRING AF SKIBE OG HAVNEFACILITETER
PRÆAMBEL
1. Ved den diplomatiske konference om maritim sikring, som blev afholdt i London i december 2002, vedtog man nye bestemmelser i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 og i denne kode, som øger den maritime sikring. Disse nye bestemmelser udgør de internationale rammer, som skibe og havnefaciliteter i samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.
2. På baggrund af de tragiske begivenheder den 11. september 2001 enedes man ved det 22. møde i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) forsamling i november 2001 om at udvikle nye foranstaltninger vedrørende sikring af skibe og havnefaciliteter med henblik på vedtagelse ved en konference i december 2002 blandt de kontraherende stater i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (også kendt som den diplomatiske konference om maritim sikring). Forberedelsen af den diplomatiske konference blev overladt til IMO's maritime sikkerhedskomité (MSC) på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne, tværstatslige organisationer og ikke-statslige organisationer i samråd med IMO.
3. For at fremskynde udviklingen og vedtagelsen af hensigtsmæssige sikringsforanstaltninger nedsatte MSC ved sit første ekstraordinære møde i november 2001 en særlig arbejdsgruppe om maritim sikring, som mødtes i perioden mellem MSC's møder. Denne arbejdsgruppes første møde blev afholdt i februar 2002, og resultaterne af drøftelserne blev rapporteret til MSC og behandlet ved dets 75. møde i marts 2002, hvor man nedsatte en ad hoc-arbejdsgruppe, som skulle videreudvikle de fremsatte forslag. Ved MSC's 75. møde behandlede man denne arbejdsgruppes rapport, og anbefalede, at arbejdet skulle videreføres gennem endnu et møde i den særlige arbejdsgruppe, som blev afholdt i september 2002. Ved MSC's 76. møde drøftede man resultaterne af arbejdsgruppens møde i september 2002 og det arbejde, der blev udført ved arbejdsgruppens møde, som blev afholdt i forbindelse med komitéens 76. møde i december 2002, umiddelbart forud for den diplomatiske konference, og man enedes om den endelige udgave af de tekstudkast, som skulle behandles ved den diplomatiske konference.
4. Ved den diplomatiske konference (9.-13. december 2002) vedtog man desuden ændringer af bestemmelserne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS 74), idet man fremskyndede gennemførelsen af kravet om at installere automatiske identifikationssystemer og vedtog nye regler i kapitel XI-1 i SOLAS 74 om angivelse af skibets identifikationsnummer og opbevaring af en fortløbende skibshistorik. Ved den diplomatiske konference vedtog man desuden en række resolutioner, som bl.a. omfatter gennemførelse og revision af nærværende kode, teknisk samarbejde og samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenstoldorganisationen. Man erkendte, at der kan være behov for gennemgang og ændring af visse nye bestemmelser vedrørende maritim sikring, når disse to organisationer har udført deres arbejde.
5. Bestemmelserne i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og denne kode gælder både skibe og havnefaciliteter. Beslutningen om at udvide SOLAS 74 til at omfatte havnefaciliteter blev truffet ud fra den betragtning, at SOLAS 74 er det hurtigste middel til at sikre, at de nødvendige sikringsforanstaltninger hurtigt træder i kraft og får effekt. Man enedes dog også om, at bestemmelserne vedrørende havnefaciliteter udelukkende skulle gælde for grænsefladen mellem skib og havn. Det overordnede spørgsmål om sikring af havneområder vil blive behandlet gennem yderligere fælles bestræbelser hos Den Internationale Søfartsorganisation og Den Internationale Arbejdsorganisation. Derudover enedes man om, at bestemmelserne ikke skulle omfatte den umiddelbare reaktion på et angreb eller eventuelle nødvendige oprydningsaktiviteter efter et sådant angreb.
6. Ved udformningen af bestemmelserne har man lagt stor vægt på at sikre forenelighed med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 med ændringer, den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) og det harmoniserede system for syn og certificering.
7. Bestemmelserne afspejler en markant ændring af den internationale søfartsindustris indgangsvinkel til spørgsmålet om sikring af søtransportsektoren. Det erkendes, at de muligvis vil pålægge visse kontraherende stater en væsentlig ekstrabyrde. Vigtigheden af teknisk samarbejde, som skal hjælpe de kontraherende stater med at gennemføre bestemmelserne, anerkendes fuldt ud.
8. Gennemførelse af bestemmelserne vil kræve fortsat, effektivt samarbejde og forståelse blandt alle parter, som anvender eller beskæftiger sig med skibe og havne, herunder skibsbesætninger, havnepersonale, passagerer, lastejere, aktører inden for skibs- og havneforvaltning samt myndigheder med ansvar for sikring på nationalt og lokalt plan. Eksisterende praksis og procedurer vil skulle revideres og ændres, hvis de ikke garanterer et tilstrækkeligt sikringsniveau. Af hensyn til øget maritim sikring vil shipping- og havneindustrierne og de nationale og lokale myndigheder skulle bære større byrder.
9. Der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode ved gennemførelsen af de sikringsbestemmelser, der opstilles i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og i del A i denne kode. Det erkendes dog, at retningslinjernes anvendelighed kan variere afhængigt af havnens/skibets beskaffenhed, branchen og/eller lasten.
10. Denne kodes indhold må ikke fortolkes eller anvendes på en måde, som strider imod den fornødne respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er fastlagt i de relevante internationale instrumenter, navnlig vedrørende søfolk og flygtninge, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om principper og grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen og de internationale standarder vedrørende søfolk og havnearbejdere.
11. I erkendelse af, at konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen fra 1965 med ændringer foreskriver, at de offentlige myndigheder skal lade udenlandske besætningsmedlemmer gå i land, mens det skib, som de ankommer med, er i havn, forudsat at reglerne vedrørende skibets ankomst overholdes, og de offentlige myndigheder ikke kan nægte dem tilladelse til at gå i land af hensyn til folkesundheden eller den offentlige orden og sikkerhed, skal de kontraherende stater, når de godkender skibes og havnefaciliteters sikringsplaner, tage i betragtning, at skibets besætning lever og arbejder om bord og har behov for landlov og adgang til velfærdsydelser på land, herunder lægebehandling.
DEL A
OBLIGATORISKE KRAV VEDRØRENDE BESTEMMELSERNE I KAPITEL XI-2 I DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM SIKKERHED FOR MENNESKELIV PÅ SØEN, 1974, MED ÆNDRINGER
1. GENERELT
1.1. Indledning
Denne del af den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter indeholder obligatoriske bestemmelser, som anføres i kapitel XI-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 med ændringer.
1.2. Målsætninger
Målsætningerne for denne kode er:
|
1. |
at fastlægge internationale rammer for samarbejde mellem kontraherende stater, regeringsorganer, lokale myndigheder samt shipping- og havneindustrier for at opspore sikringstrusler og træffe præventive foranstaltninger mod sikringsrelaterede hændelser, som berører skibe eller havnefaciliteter, der anvendes i international samhandel |
|
2. |
at fastlægge de kontraherende staters, regeringsorganernes, de lokale myndigheders og shipping- og havneindustriernes respektive roller og ansvar på nationalt og internationalt plan, hvad angår maritim sikring |
|
3. |
at sikre tidlig og effektiv indsamling og udveksling af sikringsrelaterede oplysninger |
|
4. |
at tilvejebringe metoder til sikringsvurdering for at have planer og procedurer klar til at reagere på ændringer i sikringsniveauet; samt |
|
5. |
at sikre tiltroen til, at der er iværksat tilstrækkelige og rimelige maritime sikringsforanstaltninger. |
1.3. Funktionelle krav
For at leve op til målsætningerne indeholder denne kode en række funktionelle krav. Disse omfatter, men er ikke begrænset til:
|
1. |
indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende sikringstrusler og udveksling af disse oplysninger med de relevante kontraherende stater |
|
2. |
krav om ajourføring af kommunikationsprotokoller for skibe og havnefaciliteter |
|
3. |
forhindring af uautoriseret adgang til skibe, havnefaciliteter og disses områder med adgangsbegrænsning |
|
4. |
forebyggelse af medtagning af ulovlige våben, antændelige indretninger og sprængstoffer på skibe og havnefaciliteter |
|
5. |
tilvejebringelse af midler til alarmering som reaktion på sikringstrusler eller -hændelser |
|
6. |
krav om sikringsplaner for skibe og havnefaciliteter, som baseres på sårbarhedsvurderinger; samt |
|
7. |
krav om uddannelse og øvelser for at sikre kendskab til sikringsplanerne og -procedurerne |
2. DEFINITIONER
2.1. Medmindre andet anføres, har følgende begreber denne betydning i denne del:
|
1. |
Konvention betyder den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 med ændringer |
|
2. |
Regel betyder en regel i konventionen |
|
3. |
Kapitel betyder et kapitel i konventionen |
|
4. |
Skibets sikringsplan betyder en plan, som udarbejdes for at sikre anvendelse af foranstaltninger om bord på skibet, der skal beskytte personer om bord, last, lasttransportenheder, storesrum eller skibet mod risiciene ved en sikringsrelateret hændelse |
|
5. |
Havnefacilitetens sikringsplan betyder en plan, som udarbejdes for at sikre anvendelse af foranstaltninger, der skal beskytte havnefaciliteten og skibe, personer, last, lasttransportenheder og storesrum inden for havnefaciliteten mod risiciene ved en sikringsrelateret hændelse |
|
6. |
Skibets sikringsofficer betyder den person om bord på skibet, som rapporterer til skibsføreren, og som er udpeget af rederiet som ansvarlig for sikring af skibet, herunder gennemførelse og ajourføring af skibets sikringsplan og for forbindelse med rederiets sikringsofficer og havnefacilitetens sikringsansvarlige |
|
7. |
Rederiets sikringsofficer betyder den person, som rederiet har udpeget til at sikre, at der gennemføres en sikringsvurdering af skibet, og at der udarbejdes en sikringsplan for skibet, som forelægges for godkendelse og derefter gennemføres og ajourføres. Derudover har sikringsofficeren ansvaret for forbindelsen til havnefacilitetens sikringsansvarlige og skibets sikringsofficer |
|
8. |
Havnefacilitetens sikringsansvarlige betyder den person, der udpeges som ansvarlig for udarbejdelse, gennemførelse, revision og ajourføring af havnefacilitetens sikringsplan og for forbindelsen til skibets og rederiets sikringsofficerer |
|
9. |
Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes til enhver tid |
|
10. |
Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode pga. forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse |
|
11. |
Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål |
2.2. I denne kode omfatter termen »skib« mobile offshore-boreenheder og højhastighedsfartøjer som defineret i regel XI-2/1.
2.3. I forbindelse med omtale af havnefaciliteter omfatter begrebet »kontraherende stat« en reference til den »udpegede myndighed«, når det anvendes i afsnit 14 til 18.
2.4. Termer, som ikke defineres specifikt i denne del, har den betydning, som de tillæges i kapitel I og XI-2.
3. ANVENDELSE
3.1. Denne kode finder anvendelse på:
|
1. |
følgende typer skibe i international fart:
|
|
2. |
havnefaciliteter, der betjener sådanne skibe i international fart. |
3.2. Uanset bestemmelserne i afsnit 3.1.2, skal de kontraherende stater afgøre omfanget af anvendelsen af denne del af koden på de havnefaciliteter inden for deres territorium, som, selvom de primært anvendes af skibe, der ikke er i international drift, lejlighedsvis skal betjene skibe, som ankommer fra eller afsejler på en international rejse.
3.2.1. De kontraherende stater skal basere deres beslutninger i henhold til afsnit 3.2 på en sårbarhedsvurdering af havnefaciliteterne, som gennemføres i overensstemmelse med denne del af koden.
3.2.2. Beslutninger, som en kontraherende stat træffer i henhold til afsnit 3.2, må ikke bringe det sikringsniveau, der søges opnået med kapitel XI-2 eller denne del af koden, i fare.
3.3. Denne kode gælder ikke krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en kontraherende stat og kun anvendes i statslig, ikke-kommerciel drift.
3.4. Afsnit 5 til 13 og 19 i denne del gælder rederier og skibe, således som anført i regel XI-2/4.
3.5. Afsnit 5 og 14 til 18 i denne del gælder havnefaciliteter, således som anført i regel XI-2/10.
3.6. Bestemmelserne i denne kode gælder med forbehold af staternes rettigheder og forpligtelser i henhold til international lov.
4. DE KONTRAHERENDE STATERS ANSVAR
4.1. Med forbehold af bestemmelserne i regel XI-2/3 og XI-2/7 skal de kontraherende stater fastsætte sikringsniveauerne og opstille retningslinjer for beskyttelse mod sikringsrelaterede hændelser. Jo højere sikringsniveau, desto større sandsynlighed for en sikringsrelateret hændelse. Blandt faktorer, der skal overvejes ved fastsættelse af sikringsniveauet, kan nævnes:
|
1. |
hvor troværdige oplysningerne om truslen er; |
|
2. |
hvor velfunderede oplysningerne om truslen er; |
|
3. |
hvor specifikke eller presserende oplysningerne om truslen er; samt |
|
4. |
de potentielle konsekvenser af en sådan sikringsrelateret hændelse. |
4.2. Når de kontraherende stater fastsætter sikringsniveau 3, skal de efter behov udstede hensigtsmæssige instruktioner og tilvejebringe sikringsrelaterede oplysninger til de skibe og havnefaciliteter, som kan blive berørt.
4.3. De kontraherende stater kan uddelegere visse af deres sikringsrelaterede pligter i henhold til kapitel XI-2 og denne del af koden til en anerkendt sikringsorganisation, dog med undtagelse af:
|
1. |
at fastsætte det gældende sikringsniveau; |
|
2. |
at godkende en sårbarhedsvurdering af en havnefacilitet og efterfølgende ændringer af en godkendt vurdering; |
|
3. |
at fastslå, hvilke havnefaciliteter der skal udpege en sikringsansvarlig for faciliteten; |
|
4. |
at godkende en sikringsplan for en havnefacilitet og efterfølgende ændringer af en godkendt plan; |
|
5. |
at gennemføre kontrol- og tilpasningsforanstaltninger i henhold til regel XI-2/9; samt |
|
6. |
at fastsætte kravene til en sikringserklæring. |
4.4. De kontraherende stater skal i den udstrækning, de finder det hensigtsmæssigt, afprøve effektiviteten af sikringsplanerne for skibe og havnefaciliteter, evt. ændringer af disse planer, som de har godkendt, eller — for skibes vedkommende — planer, som er blevet godkendt på deres vegne.
5. SIKRINGSERKLÆRING
5.1. De kontraherende stater skal afgøre, hvornår der er behov for en sikringserklæring, ved at vurdere den risiko, som grænsefladen og aktiviteterne mellem skib og havn eller mellem skibe indbyrdes udgør for personer, ejendom og miljø.
5.2. Et skib kan anmode om udarbejdelse af en sikringserklæring, hvis:
|
1. |
skibet befinder sig på et højere sikringsniveau end den havnefacilitet eller det skib, som det er i kontakt med; |
|
2. |
der findes en aftale om sikringserklæringer mellem kontraherende stater, som omfatter visse internationale ruter eller særlige skibe på disse ruter; |
|
3. |
der har været en sikringstrussel eller -hændelse, som har berørt skibet eller havnefaciliteten; |
|
4. |
skibet befinder sig ved en havnefacilitet, som ikke er blevet pålagt at have og gennemføre en godkendt sikringsplan; eller |
|
5. |
skibet udfører aktiviteter med et andet skib, som ikke er blevet pålagt at have og gennemføre en godkendt sikringsplan for skibet. |
5.3. Anmodninger om udarbejdelse af en sikringserklæring i henhold til dette afsnit skal imødekommes af den pågældende havnefacilitet eller det pågældende skib.
5.4. Sikringserklæringen skal udarbejdes af:
|
1. |
skibsføreren eller skibssikringsofficeren på vegne af skibet/skibene og, om fornødent, |
|
2. |
havnefacilitetens sikringsansvarlige eller — hvis den kontraherende stat foretrækker dette — et andet organ med ansvar for sikring på landsiden på vegne af havnefaciliteten. |
5.5. Sikringserklæringen skal omhandle de sikringskrav, som skal opfyldes i fællesskab af en havnefacilitet og et skib (eller flere skibe indbyrdes), ligesom den skal specificere hver parts ansvar.
5.6. De kontraherende stater skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af havnefaciliteterne inden for deres territorium.
5.7. Administrationerne skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af skibe, som har ret til at sejle under deres flag.
6. REDERIETS FORPLIGTELSER
6.1. Rederiet skal sikre, at skibets sikringsplan indeholder en entydig erklæring, hvor skibsførerens bemyndigelse understreges. Rederiet skal i skibets sikringsplan fastslå, at skibsføreren har den overordnede bemyndigelse og det overordnede ansvar for at træffe beslutninger vedrørende skibets sikring og sikkerhed og for at anmode om assistance fra rederiet eller en kontraherende stat, hvis dette er nødvendigt.
6.2. Rederiet skal sørge for, at dets sikringsofficer, skibsføreren og skibets sikringsofficer får den fornødne støtte til at to varetage deres opgaver og ansvar i overensstemmelse med kapitel XI-2 og denne del af koden.
7. SIKRING AF SKIBE
7.1. Et skib skal handle ud fra de sikringsniveauer, der opstilles af de kontraherende stater, som beskrevet nedenfor.
7.2. På sikringsniveau 1 skal følgende aktiviteter udføres gennem hensigtsmæssige foranstaltninger på alle skibe og under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:
|
1. |
Sørge for, at alle skibets sikringsfunktioner virker tilfredsstillende; |
|
2. |
kontrollere adgangen til skibet; |
|
3. |
kontrollere ombordtagningen af personer og disses effekter; |
|
4. |
overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil; |
|
5. |
overvåge dækarealer og områder omkring skibet; |
|
6. |
føre tilsyn med håndteringen af last og storesrum |
|
7. |
sikre adgang til sikringsrelateret kommunikation. |
7.3. På sikringsniveau 2 skal de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i skibets sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 7.2, under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.
7.4. På sikringsniveau 3 skal de yderligere, specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i skibets sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 7.2, under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.
7.5. Når administrationen fastsætter sikringsniveau 2 eller 3, skal skibet bekræfte modtagelsen af instruktionerne om ændring af sikringsniveauet.
7.6. Før et skib anløber — eller mens det ligger i — en havn inden for en kontraherende stats territorium, hvor sikringsniveauet er 2 eller 3, skal skibet bekræfte modtagelsen af denne instruktion og bekræfte over for havnefacilitetens sikringsansvarlige, at man har påbegyndt gennemførelsen af passende foranstaltninger og procedurer, som beskrevet i skibets sikringsplan og — i tilfælde af sikringsniveau 3 — i de instruktioner, der udsendes af den kontraherende stat, der har fastsat sikringsniveauet. Skibet skal indberette eventuelle problemer med gennemførelsen. I disse tilfælde skal havnefacilitetens sikringsansvarlige og skibets sikringsofficerer holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der skal træffes.
7.7. Hvis et skib allerede befinder sig på eller af administrationen pålægges at fastsætte et højere sikringsniveau end det, der er fastsat for den havn, som det agter at anløbe eller allerede befinder sig i, skal skibet straks underrette den kompetente myndighed hos den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, og havnefacilitetens sikringsansvarlige om situationen.
7.7.1. I disse tilfælde skal skibets sikringsofficer og havnefacilitetens sikringsansvarlige holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der skal træffes.
7.8. En administration, som pålægger skibe, der har ret til at sejle under dens flag, at fastsætte sikringsniveau 2 eller 3 i en havn hos en anden kontraherende stat, skal straks underrette denne stat herom.
7.9. Når kontraherende stater fastsætter sikringsniveauer og giver oplysninger om niveauerne til skibe, der sejler i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de agter at sejle ind i dette, skal skibene tilrådes at udvise agtpågivenhed og straks over for deres administration og eventuelle kyststater i nærheden indberette alle de oplysninger, som de modtager, og som kan påvirke den maritime sikring i området.
7.9.1. Når en kontraherende stat underretter sådanne skibe om det gældende sikringsniveau, skal den under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode også underrette disse skibe om evt. sikringsforanstaltninger, som de skal træffe, og om fornødent om foranstaltninger, der er truffet af den kontraherende stat for at yde beskyttelse mod truslen.
8. VURDERING AF SKIBES SIKRING
8.1. Vurderingen af et skibs sikring er en væsentlig og integreret del af processen med at udarbejde og ajourføre skibets sikringsplan.
8.2. Rederiets sikringsofficer skal sikre, at sikringsvurderingen af skibet udføres af personer med de fornødne færdigheder til at vurdere et skibs sikring i overensstemmelse med dette afsnit og under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.
8.3. Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 9.2.1 kan en anerkendt sikringsorganisation udføre sikringsvurderingen af et bestemt skib.
8.4. Vurderingen af et skibs sikring skal ud over en sikringsundersøgelse på stedet som minimum omfatte følgende elementer:
|
1. |
udpegelse af eksisterende sikringsforanstaltninger, -procedurer og -aktiviteter; |
|
2. |
udpegelse og evaluering af væsentlige funktioner på skibet, som det er vigtigt at beskytte; |
|
3. |
udpegelse af mulige trusler mod væsentlige funktioner på skibet og sandsynligheden for, at de opstår, med det mål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltningerne; samt |
|
4. |
udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastrukturen, politikken og procedurerne. |
8.5. Sikringsvurderingen af skibet skal dokumenteres, revideres, accepteres og opbevares af rederiet.
9. SKIBETS SIKRINGSPLAN
9.1. Om bord på hvert skib skal der være en sikringsplan for skibet, som er godkendt af administrationen. I planen skal der tages hensyn til de tre sikringsniveauer, der defineres i denne del af koden.
9.1.1. Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 9.2.1 kan en anerkendt sikringsorganisation udarbejde sikringsplanen for et bestemt skib.
9.2. Administrationen kan overlade det til anerkendte sikringsorganisationer at kontrollere og godkende skibes sikringsplaner eller revision af tidligere godkendte planer.
9.2.1. I disse tilfælde må den anerkendte sikringsorganisation, som gennemfører revisionen og godkendelsen af et bestemt skibs sikringsplan eller ændringer af den, ikke have været involveret i hverken sikringsvurderingen af skibet eller udarbejdelsen eller ændringen af den sikringsplan for skibet, som revideres.
9.3. Når et skibs sikringsplan eller ændringer af en tidligere godkendt plan forelægges til godkendelse, skal de vedlægges den sikringsvurdering, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af planen eller ændringerne.
9.4. En sådan plan skal udarbejdes under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode og udformes på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget eller -sprogene ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog. Planen skal som minimum omfatte følgende:
|
1. |
foranstaltninger rettet mod at forhindre, at våben, farlige stoffer og anordninger beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, som skibet ikke har tilladelse til at fragte, bringes om bord på skibet; |
|
2. |
udpegelse af områder med adgangsbegrænsning og foranstaltninger til sikring mod uautoriseret adgang til dem; |
|
3. |
foranstaltninger til sikring mod uautoriseret adgang til skibet; |
|
4. |
procedurer for imødegåelse af sikringstrusler og brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner på skibet eller ved grænsefladen mellem skib og havn; |
|
5. |
procedurer for efterlevelse af evt. sikringsinstruktioner, som kontraherende stater måtte udsende på sikringsniveau 3; |
|
6. |
procedurer for evakuering i tilfælde af sikringstrusler eller brud på sikringen; |
|
7. |
sikringsmæssige opgaver, som er pålagt besætningsmedlemmer med ansvar for sikring og andre besætningsmedlemmer; |
|
8. |
procedurer for evaluering af sikringsaktiviteterne; |
|
9. |
procedurer for uddannelse og øvelser i tilknytning til planen; |
|
10. |
procedurer for samspil med havnefaciliteternes sikringsaktiviteter; |
|
11. |
procedurer for periodisk revision og ajourføring af planen; |
|
12. |
procedurer for indberetning af sikringsrelaterede hændelser; |
|
13. |
udpegelse af skibets sikringsofficer; |
|
14. |
udpegelse af rederiets sikringsofficer, herunder oplysninger vedrørende kontakt 24 timer i døgnet; |
|
15. |
procedurer til sikring af inspektion, afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af alt sikringsudstyr om bord; |
|
16. |
hyppigheden af afprøvning og kalibrering af alt sikringsudstyr om bord; |
|
17. |
udpegelse af de steder, hvor skibets sikringsalarmaktiveringsposter findes; samt |
|
18. |
procedurer, instruktioner og vejledning i anvendelse af skibets sikringsalarmsystem, herunder afprøvning, aktivering, deaktivering, nulstilling og begrænsning af falske alarmer. |
9.4.1. Personale, som gennemfører interne revisioner af de sikringsaktiviteter, der specificeres i planen, eller evaluerer gennemførelsen af den, skal være uafhængige af de aktiviteter, der revideres, medmindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af rederiets eller skibets størrelse eller funktion.
9.5. Administrationen skal afgøre, hvilke af de ændringer af en godkendt skibssikringsplan eller af sikringsudstyr, som specificeres i en godkendt plan, der kun skal gennemføres, hvis de pågældende ændringer af planen godkendes af administrationen. Sådanne ændringer skal være mindst lige så effektive som de foranstaltninger, der foreskrives i kapitel XI-2 og i denne del af koden.
9.5.1. Arten af de ændringer af skibets sikringsplan eller -udstyr, som administrationen specifikt har godkendt i henhold til afsnit 9.5, skal dokumenteres på en sådan måde, at godkendelsen fremgår tydeligt. Denne godkendelse skal være tilgængelig om bord og præsenteres sammen med det internationale sikringscertifikat (eller det midlertidige internationale sikringscertifikat) for skibet. Hvis ændringerne er midlertidige, behøver skibsbesætningen ikke opbevare denne dokumentation, når de oprindelige godkendte foranstaltninger er genetableret.
9.6. Planen kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal den beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af den.
9.7. Planen skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.
9.8. Skibes sikringsplaner er ikke underlagt inspektion af embedsmænd, som er behørigt bemyndiget af en kontraherende stat til at gennemføre kontrol- og tilpasningsforanstaltninger i overensstemmelse med regel XI-2/9, bortset fra de tilfælde, som specificeres i afsnit 9.8.1.
9.8.1. Hvis de af en kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd har en begrundet mistanke om, at skibet ikke overholder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og det kun er muligt at kontrollere manglende overholdelse eller sikre overholdelse ved at gennemgå de relevante krav i skibets sikringsplan, kan begrænset adgang til netop disse dele af planen, som vedrører den manglende overholdelse, tillades i særlige tilfælde, men kun med samtykke fra den kontraherende stat eller skibsfører med ansvar for det pågældende skib. Ikke desto mindre betragtes planens bestemmelser vedrørende afsnit 9.4, underafsnit 2, 4, 5, 7, 15, 17 og 18 i denne del af koden som fortrolige oplysninger, som ikke kan underkastes inspektion, medmindre de berørte kontraherende stater træffer aftale herom.
10. FORTEGNELSER
10.1. Fortegnelser over følgende aktiviteter, som indgår i skibets sikringsplan, skal som minimum opbevares om bord i det tidsrum, som specificeres af administrationen, under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3:
|
1. |
uddannelse og øvelser; |
|
2. |
sikringstrusler og -hændelser; |
|
3. |
brud på sikringen; |
|
4. |
ændringer af sikringsniveauet; |
|
5. |
kommunikation, som vedrører skibets sikring, såsom specifikke trusler mod skibet eller mod havnefaciliteter, som skibet befinder sig i eller har befundet sig i; |
|
6. |
interne kontroller og revisioner af sikringsaktiviteter; |
|
7. |
periodisk revision af sikringsvurderingen af skibet; |
|
8. |
periodisk revision af skibets sikringsplan; |
|
9. |
gennemførelse af eventuelle ændringer af planen; og |
|
10. |
vedligeholdelse, kalibrering og afprøvning af det sikringsudstyr, der stilles til rådighed om bord, herunder afprøvning af skibets sikringsalarmsystem. |
10.2. Fortegnelserne skal opbevares på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget eller -sprogene ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog.
10.3. Fortegnelserne kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal de beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af dem.
10.4. Fortegnelserne skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.
11. REDERIETS SIKRINGSOFFICER
11.1. Rederiet skal udpege en sikringsofficer. Den person, der udpeges som rederiets sikringsofficer, kan fungere som dette rederis sikringsofficer for et eller flere skibe, afhængigt af antallet og arten af de skibe, som rederiet har ansvaret for, men det skal klart anføres, hvilke skibe denne person har ansvaret for. Afhængigt af antallet og arten af skibe, som et rederi har ansvaret for, kan det udpege flere personer som sikringsofficerer, men det skal klart anføres, hvilke skibe hver person har ansvaret for.
11.2. Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har rederiets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:
|
1. |
informere om den risiko, som skibet sandsynligvis vil løbe, vha. hensigtsmæssige sikringsvurderinger og andre relevante oplysninger; |
|
2. |
sørge for, at der gennemføres sikringsvurderinger af skibet; |
|
3. |
sørge for udarbejdelse af skibets sikringsplan, forelæggelse af den til godkendelse og efterfølgende gennemførelse og ajourføring af den; |
|
4. |
sørge for, at skibets sikringsplan ændres behørigt for at udbedre mangler og opfylde sikringskravene til det enkelte skib; |
|
5. |
tilrettelægge interne evalueringer og revisioner af sikringsaktiviteter; |
|
6. |
tilrettelægge administrationens eller den anerkendte sikringsorganisations første og efterfølgende kontroller af skibet; |
|
7. |
sikre, at der straks tages hånd om mangler og manglende overensstemmelse, som udpeges under interne evalueringer, periodiske revisioner, sikringsinspektioner og kontroller af overholdelse af kravene; |
|
8. |
fremme årvågenhed og agtpågivenhed med hensyn til sikring; |
|
9. |
sikre tilstrækkelig uddannelse af personale med ansvar for skibets sikring; |
|
10. |
sikre effektiv kommunikation og effektivt samarbejde mellem skibets sikringsofficer og havnefaciliteternes relevante sikringsansvarlige; |
|
11. |
sikre overensstemmelse mellem sikringskravene og sikkerhedskravene; |
|
12. |
sikre, at planen for hvert enkelt skib afspejler oplysningerne om skibet præcist, hvis der anvendes sikringsplaner for søsterskibe eller flåder; samt |
|
13. |
sikre, at eventuelle alternative eller ækvivalente foranstaltninger, der er godkendt for et bestemt skib eller en bestemt gruppe af skibe, gennemføres og ajourføres. |
12. SKIBETS SIKRINGSOFFICER
12.1. Der skal udpeges en sikringsofficer på hvert enkelt skib.
12.2. Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har skibets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:
|
1. |
gennemføre regelmæssige sikringsinspektioner af skibet for at sikre, at der opretholdes hensigtsmæssige sikringsforanstaltninger; |
|
2. |
ajourføre og tilse gennemførelsen af skibets sikringsplan, herunder eventuelle ændringer af planen; |
|
3. |
koordinere de sikringsmæssige aspekter ved håndteringen af last og storesrum med de øvrige besætningsmedlemmer og med de relevante sikringsansvarlige ved havnefaciliteterne; |
|
4. |
foreslå ændringer af skibets sikringsplan; |
|
5. |
underrette rederiets sikringsofficer om evt. mangler og manglende overensstemmelse, som udpeges under interne evalueringer, periodiske revisioner, sikringsinspektioner og kontroller af overholdelse af kravene samt gennemførelse af evt. udbedrende foranstaltninger; |
|
6. |
fremme årvågenhed og agtpågivenhed om bord med hensyn til sikring; |
|
7. |
sikre, at besætningsmedlemmerne har modtaget den fornødne undervisning; |
|
8. |
indberette alle sikringsrelaterede hændelser; |
|
9. |
koordinere gennemførelsen af skibets sikringsplan med rederiets sikringsofficer og de relevante sikringsansvarlige ved havnefaciliteterne; samt |
|
10. |
sikre, at evt. sikringsudstyr betjenes, afprøves, kalibreres og vedligeholdes korrekt. |
13. UDDANNELSE OG ØVELSER INDEN FOR SIKRING AF SKIBE
13.1. Rederiets sikringsofficer og det relevante landbaserede personale skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, og der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.
13.2. Skibets sikringsofficer skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, i henhold til vejledningen i del B i denne kode.
13.3. Besætningsmedlemmer, som har særlige sikringsmæssige opgaver og ansvarsområder, skal være bevidste om deres ansvar for sikring af skibet som beskrevet i skibets sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.
13.4. For at sikre effektiv gennemførelse af skibets sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til skibstypen, ændringer i skibsbesætningen, de havnefaciliteter, der skal anløbes, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.
13.5. Rederiets sikringsofficer skal sikre effektiv koordination og gennemførelse af skibenes sikringsplaner ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.
14. SIKRING AF HAVNEFACILITETER
14.1. Havnefaciliteter skal handle ud fra de sikringsniveauer, der fastsættes af den kontraherende stat, inden for hvis territorium de ligger. Der skal ved de enkelte havnefaciliteter anvendes sikringsforanstaltninger og -procedurer, som forårsager et minimum af gene og forsinkelse for passagerer, skibe, skibsbesætninger og besøgende samt varer og tjenesteydelser.
14.2. På sikringsniveau 1 skal følgende aktiviteter udføres gennem hensigtsmæssige foranstaltninger ved alle havnefaciliteter og under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:
|
1. |
sørge for, at alle havnefacilitetens sikringsfunktioner virker tilfredsstillende; |
|
2. |
kontrollere adgangen til havnefaciliteten; |
|
3. |
overvåge havnefaciliteten, herunder forankrings- og kajområder; |
|
4. |
overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil; |
|
5. |
føre tilsyn med håndteringen af last; |
|
6. |
føre tilsyn med håndteringen af storesrum; samt |
|
7. |
sikre at sikringsrelateret kommunikation er umiddelbar tilgængelig. |
14.3. På sikringsniveau 2 skal de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i havnefacilitetens sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 14.2 under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.
14.4. På sikringsniveau 3 skal de yderligere, specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i havnefacilitetens sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 14.2 under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.
14.4.1. Derudover skal havnefaciliteten ved sikringsniveau 3 reagere på og gennemføre alle sikringsinstruktioner fra den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger.
14.5. Når en af havnefacilitetens sikringsansvarlige underrettes om, at et skib har problemer med at overholde kravene i kapitel XI-2 eller denne del eller med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og procedurer, som beskrives i skibets sikringsplan, og i tilfælde af etablering af sikringsniveau 3 på baggrund af sikringsinstruktioner fra den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, skal havnefacilitetens og skibets sikringsofficerer holde forbindelse med hinanden og koordinere hensigtsmæssige foranstaltninger.
14.6. Når en havnefacilitets sikringsansvarlige underrettes om, at et skib befinder sig på et højere sikringsniveau end havnefacilitetens, skal facilitetens sikringsansvarlige indberette dette til den kompetente myndighed, og facilitetens sikringsansvarlige og skibets sikringsofficer skal holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der måtte være behov for.
15. VURDERING AF HAVNEFACILITETERS SÅRBARHED
15.1. Sårbarhedsvurderingen af en havnefacilitet er en væsentlig og integreret del af processen med at udarbejde og ajourføre facilitetens sikringsplan.
15.2. Sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten skal udføres af den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger. En kontraherende stat kan bemyndige en anerkendt sikringsorganisation til at gennemføre sårbarhedsvurderingen af en bestemt havnefacilitet inden for dens territorium.
15.2.1. Hvis sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten er udført af en anerkendt sikringsorganisation, skal den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger, kontrollere og godkende vurderingen, hvad angår overensstemmelse med dette afsnit.
15.3. De personer, som udfører vurderingen, skal have de fornødne kvalifikationer til at vurdere en havnefacilitets sikring i overensstemmelse med dette afsnit og under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.
15.4. Sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten skal regelmæssigt gennemgås og ajourføres, idet der tages hensyn til ændringer med hensyn til trusler og/eller mindre ændringer ved faciliteten, og vurderingen skal altid gennemgås og ajourføres, hvis der foretages større ændringer ved faciliteten.
15.5. Sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten skal som minimum omfatte følgende:
|
1. |
udpegelse og vurdering af ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte; |
|
2. |
udpegelse af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de opstår, med det mål at fastslå og prioritere sikringsforanstaltningerne; |
|
3. |
udpegelse, udvælgelse og prioritering af modforanstaltninger og ændringer af procedurer og disses effektivitet med hensyn til at mindske sårbarheden; samt |
|
4. |
udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastrukturen, politikken og procedurerne. |
15.6. En kontraherende stat kan lade en sårbarhedsvurdering omfatte mere end én havnefacilitet, hvis operatøren, beliggenheden, driften, udstyret og udformningen af disse faciliteter ligner hinanden. Kontraherende stater, som tillader en sådan ordning, skal underrette IMO om de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed.
15.7. Når sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten er gennemført, skal der udarbejdes en rapport, som indeholder et resumé af, hvordan vurderingen blev udført, en beskrivelse af hvert enkelt sårbarhedspunkt og en beskrivelse af de modforanstaltninger, som kan tages i anvendelse. Rapporten skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.
16. HAVNEFACILITETENS SIKRINGSPLAN
16.1. På grundlag af en sårbarhedsvurdering skal der for hver enkelt havnefacilitet udarbejdes en sikringsplan, som skal ajourføres regelmæssigt, og som dækker grænsefladen mellem skib og havn. I planen skal der tages hensyn til de tre sikringsniveauer, der defineres i denne del af koden.
16.1.1. Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 16.2 kan en anerkendt sikringsorganisation udarbejde sikringsplanen for en bestemt havnefacilitet.
16.2. Sikringsplanen for havnefaciliteten skal godkendes af den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger.
16.3. Planen skal udarbejdes under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode og udformes på havnefacilitetens arbejdssprog. Planen skal som minimum omfatte følgende:
|
1. |
foranstaltninger, som skal forhindre, at våben eller farlige stoffer og anordninger beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, og som det ikke er tilladt at transportere, bringes ind på havnefaciliteten eller om bord på et skib; |
|
2. |
foranstaltninger, som skal forhindre uautoriseret adgang til havnefaciliteten, til skibe fortøjet ved faciliteten og til områder med adgangsbegrænsning ved faciliteten; |
|
3. |
procedurer for håndtering af sikringstrusler og brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner ved havnefaciliteten eller ved grænsefladen mellem skib og havn; |
|
4. |
procedurer for efterlevelse af de sikringsinstruktioner, som udstedes på sikringsniveau 3 af den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger; |
|
5. |
procedurer for evakuering i tilfælde af sikringstrusler eller brud på sikringen; |
|
6. |
opgaver, som er pålagt havnefacilitetens personale med ansvar for sikring og andre medarbejdere ved faciliteten vedrørende sikringsaspekter; |
|
7. |
procedurer for samspil med skibenes sikringsaktiviteter; |
|
8. |
procedurer for periodisk revision og ajourføring af planen; |
|
9. |
procedurer for indberetning af sikringsrelaterede hændelser; |
|
10. |
udpegelse af havnefacilitetens sikringsansvarlige, herunder oplysninger vedrørende kontakt 24 timer i døgnet; |
|
11. |
foranstaltninger, som skal sikre, at oplysningerne i planen holdes fortrolige; |
|
12. |
foranstaltninger, som effektivt skal sikre last og udstyr til lasthåndtering ved havnefaciliteten; |
|
13. |
procedurer for evaluering af sikringsplanens funktion; |
|
14. |
procedurer for reaktion, hvis sikringsalarmsystemet på et skib ved havnefaciliteten aktiveres; samt |
|
15. |
procedurer, som letter skibsbesætningers landlov og udskiftning af besætninger samt adgang for besøgende til skibet, herunder repræsentanter for velfærdsorganisationer for søfolk og arbejdsorganisationer. |
16.4. Personale, som gennemfører interne evalueringer af de sikringsaktiviteter, der specificeres i planen, eller evaluerer gennemførelsen af den, skal være uafhængige af de aktiviteter, der evalueres, medmindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af havnefacilitetens størrelse og art.
16.5. Havnefacilitetens sikringsplan kan kombineres med eller udgøre en del af havnens sikringsplan eller andre planer eller nødplaner for havnen.
16.6. Den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, skal afgøre, hvilke ændringer af havnefacilitetens sikringsplan der må gennemføres, hvis de pågældende ændringer godkendes af denne stat.
16.7. Planen kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal den beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af den.
16.8. Planen skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.
16.9. En kontraherende stat kan lade en sikringsplan omfatte mere end én havnefacilitet, hvis operatøren, beliggenheden, driften, udstyret og udformningen af disse faciliteter ligner hinanden. Kontraherende stater, som tillader en sådan alternativ ordning, skal underrette IMO om de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed.
17. HAVNEFACILITETENS SIKRINGSANSVARLIGE
17.1. Der skal udpeges en sikringsansvarlig for hver enkelt havnefacilitet. Den samme person kan udpeges som sikringsansvarlig for flere faciliteter.
17.2. Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har havnefacilitetens sikringsansvarlige bl.a. følgende opgaver og ansvar:
|
1. |
gennemføre en indledende, omfattende sikringsundersøgelse af havnefaciliteten under hensyntagen til den gældende sårbarhedsvurdering af faciliteten; |
|
2. |
sikre udarbejdelse og ajourføring af havnefacilitetens sikringsplan; |
|
3. |
gennemføre og håndhæve havnefacilitetens sikringsplan; |
|
4. |
gennemføre regelmæssige sikringsinspektioner af havnefaciliteten for at sikre videreførelse af passende sikringsforanstaltninger; |
|
5. |
anbefale og evt. indarbejde ændringer i havnefacilitetens sikringsplan for at udbedre mangler og ajourføre planen i forhold til relevante ændringer af faciliteten; |
|
6. |
fremme havnefacilitetens personales årvågenhed og agtpågivenhed med hensyn til sikring; |
|
7. |
sikre, at personale med ansvar for sikring af havnefaciliteten har fået den fornødne undervisning; |
|
8. |
foretage indberetninger til de relevante myndigheder og registrere hændelser, der truer sikringen af havnefaciliteten; |
|
9. |
koordinere gennemførelsen af havnefacilitetens sikringsplan med rederiets og skibenes sikringsofficerer; |
|
10. |
sørge for den fornødne koordination med sikringstjenesterne; |
|
11. |
sikre, at reglerne for personale med ansvar for sikring af havnefaciliteten overholdes; |
|
12. |
sikre, at evt. sikringsudstyr betjenes, afprøves, kalibreres og vedligeholdes korrekt; samt |
|
13. |
efter anmodning at bistå et skibs sikringsofficer med at bekræfte identiteten af de personer, som søger adgang til skibet. |
17.3. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal ydes den fornødne støtte til at opfylde de forpligtelser og dække de ansvarsområder, som han pålægges i kapitel XI-2 og denne del af koden.
18. UDDANNELSE OG ØVELSER INDEN FOR SIKRING AF HAVNEFACILITETER
18.1. Havnefacilitetens sikringsansvarlige og evt. øvrigt sikringspersonale ved faciliteten skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.
18.2. Personale ved havnefaciliteten, som har særlige sikringsmæssige opgaver, skal være bevidst om dets opgaver og ansvar for sikring af faciliteten som beskrevet i facilitetens sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.
18.3. For at sikre effektiv gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til de forskellige funktioner ved faciliteten, ændringer i bemanding, de skibstyper, som den betjener, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.
18.4. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal sørge for effektiv koordination og gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.
19. KONTROL OG CERTIFICERING AF SKIBE
19.1. Kontrol
19.1.1. Hvert skib, som denne del af koden gælder for, skal underkastes følgende kontroller:
|
1. |
en første kontrol, før skibet sættes i drift, eller før det certifikat, der kræves i henhold til afsnit 19.2, udstedes første gang. Der skal foretages en komplet kontrol af skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr, som er omfattet af de relevante bestemmelser i kapitel XI-2, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet. Denne kontrol skal sikre, at skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr fuldt ud overholder de relevante krav i kapitel XI-2 og denne del af koden, samt at det er i en tilfredsstillende stand og egner sig til den form for drift, som skibet er beregnet til; |
|
2. |
en fornyelseskontrol med mellemrum, som fastsættes af administrationen, men som ikke må overstige fem år, undtagen hvis bestemmelserne i afsnit 19.3 finder anvendelse. Denne kontrol skal sikre, at skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr fuldt ud overholder de relevante krav i kapitel XI-2, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet, samt at det er i en tilfredsstillende stand og egner sig til den form for drift, som skibet er beregnet til; |
|
3. |
mindst én mellemliggende kontrol. Hvis der kun gennemføres én mellemliggende kontrol, skal dette ske mellem den anden og tredje årsdag for udstedelse af certifikatet, som fastsat i regel I/2(n). Den mellemliggende kontrol skal omfatte inspektion af skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr for at sikre, at det fortsat er egnet til den form for drift, som skibet er beregnet til. Disse mellemliggende kontroller skal påtegnes på certifikatet; |
|
4. |
evt. yderligere kontroller, som fastlægges af administrationen. |
19.1.2. Kontrol af skibe skal udføres af embedsmænd hos administrationen. Administrationen kan imidlertid overlade kontrollerne til en anerkendt sikringsorganisation, som anført i regel XI-2/1.
19.1.3. I alle tilfælde skal den pågældende administration fuldt ud garantere, at kontrollen er fyldestgørende og effektiv, ligesom den skal påtage sig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse.
19.1.4. Skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr skal vedligeholdes efter kontrol, så det overholder bestemmelserne i regel XI-2/4.2 og XI-2/6, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet. Når der er udført kontrol i henhold til afsnit 19.1.1, må der ikke foretages ændringer af skibets sikringssystem, evt. tilhørende udstyr eller den godkendte sikringsplan for skibet, medmindre dette godkendes af administrationen.
19.2. Udstedelse og påtegnelse af certifikater
19.2.1. Der skal udstedes et internationalt skibssikringscertifikat efter første kontrol eller en fornyelseskontrol i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 19.1.
19.2.2. Dette certifikat skal udstedes eller påtegnes af enten administrationen eller en anerkendt sikringsorganisation, som handler på vegne af denne.
19.2.3. En anden kontraherende stat kan efter anmodning fra administrationen foranstalte, at skibet kontrolleres. Hvis denne stat mener, at bestemmelserne i afsnit 19.1.1 overholdes, skal den udstede eller tillade udstedelsen af et internationalt skibssikringscertifikat og, hvor dette er relevant, påtegne eller tillade påtegnelse af dette certifikat på skibet i overensstemmelse med denne kode.
19.2.3.1. En kopi af certifikatet skal sammen med en kopi af kontrolrapporten sendes til den administration, der anmoder om det, så hurtigt som muligt.
19.2.3.2. Certifikater, der udstedes på denne måde, skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra administrationen, og det har samme retskraft som det certifikat, der udstedes i henhold til afsnit 19.2.2, og anerkendes på lige fod med dette.
19.2.4. Det internationale skibssikringscertifikat skal udfærdiges i et format, der svarer til modellen i bilaget til denne kode. Hvis det anvendte sprog ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog.
19.3. Certifikatets gyldighed
19.3.1. Et internationalt skibssikringscertifikat skal udstedes for en periode, som fastsættes af administrationen, og som ikke må overstige fem år.
19.3.2. Hvis der udføres fornyelseskontrol inden for tre måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.
19.3.2.1. Hvis der udføres fornyelseskontrol efter det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.
19.3.2.2. Hvis der udføres fornyelseskontrol mere end tre måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra udførelsen af fornyelseskontrollen.
19.3.3. Hvis et certifikat udstedes for en periode på under fem år, kan administrationen forlænge dets gyldighed ud over udløbsdatoen i et tidsrum, som ikke må overstige den periode, der er fastsat i afsnit 19.3.1, forudsat at de kontroller, der henvises til i afsnit 19.1.1, og som gælder, når et certifikat udstedes for en periode på fem år, gennemføres.
19.3.4. Hvis der er udført en fornyelseskontrol, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller placeres om bord på skibet, før det eksisterende certifikats udløbsdato, kan administrationen eller den anerkendte sikringsorganisation, som handler på vegne af den, påtegne det eksisterende certifikat, og dette certifikat skal accepteres som gyldigt i endnu en periode, som ikke må overstige fem måneder efter udløbsdatoen.
19.3.5. Hvis et skib på det tidspunkt, hvor dets certifikat udløber, ikke befinder sig i en havn, hvor det skal kontrolleres, kan administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse gives kun for at gøre det muligt for skibet at færdiggøre dets rejse til den havn, hvor det skal kontrolleres, og kun i tilfælde, hvor dette synes korrekt og rimeligt. Certifikaters gyldighedsperiode forlænges ikke med mere end tre måneder, og et skib, som har fået perioden forlænget, må ikke efter ankomst til den havn, hvor det skal kontrolleres, i kraft af forlængelsen forlade denne havn uden at have fået et nyt certifikat. Når en fornyelseskontrol er udført, er det nye certifikat gyldigt frem til en dato inden for fem år fra den udløbsdato, som det eksisterende certifikat havde, før forlængelsen blev givet.
19.3.6. Et certifikat udstedt til et skib, der foretager korte rejser, som ikke er blevet forlænget i henhold til ovenstående bestemmelser i dette afsnit, kan få gyldighedsperioden forlænget af administrationen i en periode på op til en måned fra den udløbsdato, der er anført på det. Når en fornyelseskontrol er udført, er det nye certifikat gyldigt frem til en dato inden for fem år fra den udløbsdato, som det eksisterende certifikat havde, før forlængelsen blev givet.
19.3.7. Hvis der udføres en mellemliggende kontrol inden for den periode, der anføres i afsnit 19.1.1, gælder det, at:
|
1. |
den udløbsdato, der fremgår af certifikatet, ved påtegning skal ændres til en dato inden for tre år efter den dato, hvor den mellemliggende kontrol blev udført; |
|
2. |
udløbsdatoen kan forblive uændret, forudsat at der udføres en eller flere yderligere kontroller, således at de maksimale intervaller mellem de kontroller, der foreskrives i afsnit 19.1.1, ikke overskrides. |
19.3.8. Et certifikat udstedt i henhold til afsnit 19.2 mister dets gyldighed i følgende tilfælde:
|
1. |
hvis de relevante kontroller ikke udføres inden for de perioder, der anføres i afsnit 19.1.1; |
|
2. |
hvis certifikatet ikke forsynes med en påtegning i overensstemmelse med afsnit 19.1.1.3 og 19.3.7.1, hvor dette kræves; |
|
3. |
hvis et rederi påtager sig ansvaret for driften af et skib, som dette rederi ikke tidligere har drevet; og |
|
4. |
hvis skibet overføres til en anden stats flag. |
19.3.9. I tilfælde af:
|
1. |
overførsel af et skib til en anden kontraherende stats flag skal den kontraherende stat, under hvis flag skibet tidligere havde ret til at sejle, hurtigst muligt tilsende den administration, der modtager skibet, kopier af eller alle oplysninger vedrørende det internationale sikringscertifikat, som skibet havde før overførslen, og kopier af tilgængelige kontrolrapporter, eller |
|
2. |
et rederi, der påtager sig ansvaret for driften af et skib, som rederiet ikke tidligere har drevet, skal det tidligere rederi hurtigst muligt tilsende det modtagende rederi kopier af alle oplysninger vedrørende det internationale skibssikringscertifikat og de kontroller, der beskrives i afsnit 19.4.2. |
19.4. Midlertidig certificering
19.4.1. De certifikater, der specificeres i afsnit 19.2, udstedes kun, hvis den administration, der udsteder dem, er helt overbevist om, at skibet overholder kravene i afsnit 19.1. Efter 1. juli 2004 gælder nedenstående dog i følgende fire tilfælde:
|
1. |
et skib uden certifikat, som leveres eller endnu ikke er sat i drift (igen); |
|
2. |
overførsel af et skib fra en kontraherende stats flag til en anden kontraherende stats flag; |
|
3. |
overførsel af et skib til en kontraherende stats flag fra en ikke-kontraherende stat; eller |
|
4. |
hvis et rederi påtager sig ansvaret for driften af et skib, som dette rederi ikke tidligere har drevet. |
Indtil det certifikat, der refereres til i afsnit 19.2, udstedes, kan administrationen foranstalte udstedelsen af et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat i en form, som svarer til modellen i bilaget til denne del af koden.
19.4.2. Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat udstedes kun, hvis administrationen eller en anerkendt sikringsorganisation på dennes vegne har verificeret, at:
|
1. |
den sikringsvurdering af skibet, som kræves i denne del af koden, er udført; |
|
2. |
en kopi af skibets sikringsplan, som opfylder kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, forefindes om bord og er blevet forelagt til gennemsyn og godkendelse, og planen gennemføres på skibet; |
|
3. |
skibet er udrustet med et sikringsalarmsystem, som opfylder kravene i regel XI-2/6, hvis dette kræves; |
|
4. |
rederiets sikringsofficer:
|
|
5. |
der er truffet foranstaltninger med henblik på at udføre de kontroller, der kræves under afsnit 19.1.1.1; |
|
6. |
skibsføreren, skibets sikringsofficer og andre besætningsmedlemmer med særlige sikringsmæssige opgaver er bekendt med deres opgaver og ansvar som specificeret i denne del af koden og med de relevante bestemmelser i skibets sikringsplan, som skal forefindes om bord, og har fået stillet disse oplysninger til rådighed på skibsbesætningens arbejdssprog eller sprog, som medlemmerne forstår; samt |
|
7. |
skibets sikringsofficer opfylder kravene i denne del af koden. |
19.4.3. Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat kan udstedes af administrationen eller af en anerkendt sikringsorganisation, som bemyndiges til at handle på dens vegne.
19.4.4. Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat er gyldigt i 6 måneder, eller indtil udstedelse af det certifikat, der kræves i afsnit 19.2, hvis dette sker først, og gyldighedsperioden kan ikke forlænges.
19.4.5. En kontraherende stat må ikke foranstalte, at et efterfølgende midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat udstedes til et skib, hvis administrationen eller den anerkendte sikringsorganisation skønner, at en af et skibs eller rederis hensigter med at anmode om et sådant certifikat er at undgå fuld overholdelse af kapitel XI-2 og denne del af koden ud over den periode, som det første midlertidige certifikat gælder i, som specificeret i afsnit 19.4.4.
19.4.6. Hvad angår regel XI-2/9, kan de kontraherende stater sikre sig, at kravene i afsnit 19.4.2.4 til 19.4.2.6 er opfyldt, før de accepterer et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat som gyldigt certifikat.
BILAG TIL DEL A
BILAG 1
Formular, internationalt skibssikringscertifikat
BILAG 2
Formular, midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat
BILAG III
DEL B
VEJLEDNING OM BESTEMMELSERNE I KAPITEL XI-2 I BILAGET TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM SIKKERHED FOR MENNESKELIV PÅ SØEN, 1974 MED ÆNDRINGER OG DEL A I DENNE KODE
1. INDLEDNING
Generelt
1.1. Det fremgår af præamblen til denne kode, at kapitel XI-2 og del A i denne kode udgør de nye internationale rammer, som øger den maritime sikring, og som skibe og havnefaciliteter samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.
1.2. I denne indledning gøres der kort rede for de processer, der tænkes anvendt ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger og tiltag, der er nødvendige for at opnå og opretholde overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-2 og i del A i denne kode, og de vigtigste af de elementer, der vejledes om, identificeres. Vejledningen findes i punkt 2-19. Den indeholder ligeledes de vigtigste betragtninger, der bør tages under overvejelse, når vejledningen skal anvendes i tilknytning til skibe og havnefaciliteter.
1.3. Hvis læseren udelukkende er interesseret i skibe, anbefales det på det kraftigste, at denne del af koden læses som et hele, navnlig afsnittene om havnefaciliteter. Det samme gør sig gældende for dem, hvis primære interesse er havnefaciliteter; de bør også læse afsnittene vedrørende skibe.
1.4. Vejledningen i nedenstående afsnit vedrører hovedsageligt beskyttelse af skibet, når det befinder sig i en havnefacilitet. Der kunne imidlertid opstå situationer, hvor et skib kan udgøre en trussel for havnefaciliteten, f.eks. fordi det, når det er anløbet havnefaciliteten, kan anvendes som base for et angreb. Når der overvejes passende sikringsforanstaltninger til at imødegå skibsbaserede trusler mod sikkerheden, skal de personer, der udfører havnefacilitetens sårbarhedsvurdering, eller som udarbejder havnefacilitetens sikringsplan, overveje at foretage hensigtsmæssige tilpasninger af vejledningen i nedenstående afsnit.
1.5. Læseren gøres opmærksom på, at intet i denne del af koden skal læses eller fortolkes i modstrid med nogen af bestemmelserne i enten kapitel XI-2 eller i del A i denne kode, og at nævnte bestemmelser altid har forrang for og tilsidesætter enhver utilsigtet uoverensstemmelse, der ved en fejltagelse måtte være kommet til udtryk i denne del af koden. Vejledningen i denne del af koden skal altid læses, fortolkes og anvendes på en måde, der er i forenelig med de mål og principper, der er opstillet i kapitel XI-2 og del A i denne kode.
De kontraherende staters ansvar
1.6. De kontraherende stater har i henhold til bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode forskellige ansvarsområder, der bl.a. omfatter:
|
— |
fastsættelse af det gældende sikringsniveau |
|
— |
godkendelse af skibets sikringsplan og af relevante ændringer til en tidligere godkendt plan |
|
— |
kontrol med skibenes opfyldelse af bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode og udstedelse af det internationale skibssikringscertifikat til skibene |
|
— |
bestemmelse af, hvilke havnefaciliteter på deres område der skal udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten, som vil få ansvaret for udarbejdelse af havnefacilitetens sikringsplan |
|
— |
udarbejdelse og godkendelse af havnefacilitetens sårbarhedsvurdering og af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt vurdering |
|
— |
godkendelse af havnefacilitetens sikringsplan og eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt plan og |
|
— |
gennemførelse af kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger |
|
— |
afprøvning af godkendte planer og |
|
— |
meddelelse af information til IMO og skibsfarts- og havneindustrierne. |
1.7. De kontraherende stater kan udpege eller oprette udpegede myndigheder inden for regeringen, som i forbindelse med havnefaciliteterne skal varetage deres sikringsopgaver i henhold til kapitel XI-2 og del A i denne kode og gøre det muligt for anerkendte sikringsorganisationer at udføre visse arbejdsopgaver i forbindelse med havnefaciliteter, men den endelige afgørelse om accept og godkendelse af dette arbejde skal foretages af den kontraherende stat eller den udpegede myndighed. Administrationerne kan også uddelegere gennemførelsen af visse sikringsrelaterede opgaver vedrørende skibe til anerkendte sikringsorganisationer. Følgende opgaver eller aktiviteter kan ikke uddelegeres til en anerkendt sikringsorganisation:
|
— |
at fastsætte det gældende sikringsniveau; |
|
— |
bestemmelse af, hvilke havnefaciliteter på en kontraherende stats område der skal udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten og udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten |
|
— |
godkendelse af en sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten eller af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt vurdering |
|
— |
godkendelse af en sikringsplan for havnefaciliteten eller af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt plan |
|
— |
gennemførelse af kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, og |
|
— |
at fastsætte kravene til en sikringserklæring. |
Fastsættelse af sikringsniveau
1.8. De kontraherende stater har ansvaret for fastsættelse af det sikringsniveau, der gælder på et givent tidspunkt og kan finde anvendelse på skibe og havnefaciliteter. Del A i denne kode definerer tre sikringsniveauer til brug på internationalt plan. Disse er:
|
— |
Sikringsniveau 1, normalt; det niveau, som skibe og havnefaciliteter normalt opererer på |
|
— |
Sikringsniveau 2, forhøjet; dette niveau gælder så længe der er en forhøjet sikringsrisiko og |
|
— |
Sikringsniveau 3, ekstraordinært; dette niveau gælder i den periode, hvor der er en sandsynlig eller overhængende risiko for en sikringsrelateret hændelse. |
Rederiet og skibet
1.9. Ethvert rederi, der har skibe, som kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal udpege en sikringsofficer for rederiet og en sikringsofficer for skibet for hvert af dets skibe. Disse sikringsofficerers forpligtelser, ansvarsområder og uddannelseskrav samt kravene til øvelser er fastlagt i del A i denne kode.
1.10. Rederiets sikringsofficer skal bl.a. sikre, at skibets sikringsvurdering gennemføres korrekt, at der udarbejdes en sikringsplan for skibet, som indsendes til godkendelse af eller på vegne af administrationen og derefter anbringes om bord på hvert af de skibe, som del A i denne kode finder anvendelse på, og i henhold til hvilken den pågældende person er blevet udpeget som rederiets sikringsofficer.
1.11. Skibets sikringsplan skal indeholde de operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger, som skibet selv skal træffe for at sikre, at det altid opererer på sikringsniveau 1. Planen skal ligeledes indeholde de supplerende eller intensiverede sikringsforanstaltninger, som skibet selv kan træffe for at gå til og operere på sikringsniveau 2, når det får besked på at gøre dette. Endvidere skal planen angive de eventuelle forberedende foranstaltninger, som skibet kan træffe for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion på instruktioner, som skibet måtte få fra dem, der på sikringsniveau 3 reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller truslen herom.
1.12. De skibe, som kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal have og operere i overensstemmelse med en sikringsplan for skibet, der er godkendt af eller på vegne af administrationen. Rederiets og skibets sikringsofficer skal sørge for, at planen til enhver tid er relevant og effektiv, hvilket indebærer gennemførelse af interne revisioner. Ændringer af de elementer i en godkendt plan, som administrationen har bestemt kræver godkendelse, skal indsendes til behandling og godkendelse, før de indarbejdes i den godkendte plan og gennemføres på skibet.
1.13. Skibet skal have et internationalt skibssikringscertifikat, hvoraf det fremgår, at det opfylder kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode. Del A i denne kode omfatter bestemmelser vedrørende kontrol og certificering af skibets opfyldelse af kravene på grundlag af en indledende, fornyet eller foreløbig kontrol.
1.14. Når et skib er anløbet en havn eller er på vej mod en havn i en kontraherende stat, har den kontraherende stat ret til i henhold til bestemmelserne i regel XI-2/9 at gennemføre forskellige kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger i tilknytning til dette skib. Skibet er underlagt havnestatens kontroltilsyn, men sådanne tilsyn vil normalt kun i undtagelsestilfælde omfatte en undersøgelse af skibets sikringsplan. Skibet kan også underlægges supplerende kontrolforanstaltninger, hvis den kontraherende stat, der gennemfører kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, har grund til at tro, at skibets sikkerhed eller sikkerheden i de havnefaciliteter, det har anløbet, er bragt i fare.
1.15. Det er også et krav, at skibet om bord skal have information, der på anmodning kan stilles til rådighed for den kontraherende stat, og hvoraf det fremgår, hvem der har ansvaret for at træffe beslutning om beskæftigelse af skibets besætning og om forskellige aspekter med hensyn til skibets anvendelse.
Havnefaciliteten
1.16. De enkelte kontraherende stater skal sørge for, at der gennemføres en sårbarhedsvurdering for alle de havnefaciliteter, der er beliggende på deres område, og som betjener skibe i international fart. Den kontraherende stat, en udpeget myndighed eller en anerkendt sikringsorganisation kan foretage denne vurdering. Den afsluttede sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten skal godkendes af den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed. Denne godkendelse kan ikke uddelegeres. Sårbarhedsvurderingerne for havnefaciliteten skal regelmæssigt tages op til fornyet gennemgang.
1.17. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering er grundlæggende set en risikoanalyse af alle aspekter af en havnefacilitets operationer for at vurdere, hvilke(n) del(e) af den, der har størst risiko og/eller sandsynlighed for at blive udsat for et angreb. Sikringsrisikoen afhænger af truslen om et angreb kombineret med målets sårbarhed og følgerne af et angreb.
Vurderingen skal omfatte følgende elementer:
|
— |
den sandsynlige trussel mod havneinstallationerne og -infrastrukturen skal klarlægges; |
|
— |
de potentielt sårbare områder skal identificeres; og |
|
— |
følgerne af eventuelle hændelser skal beregnes. |
Når analysen er afsluttet, vil det være muligt at foretage en generel vurdering af risikoniveauet. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering vil bidrage til at klarlægge, hvilke havnefaciliteter der skal udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten og udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten.
1.18. De havnefaciliteter, der skal opfylde kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, skal udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten. Disse sikringsansvarliges forpligtelser, ansvarsområder og uddannelseskrav samt kravene til øvelser er fastlagt i del A i denne kode.
1.19. Havnefacilitetens sikringsplan skal angive de operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten skal træffe for at sikre, at den altid opererer på sikringsniveau 1. Planen skal ligeledes angive de supplerende eller intensiverede sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten selv kan træffe for at gå til og operere på sikringsniveau 2, når den får besked på at gøre dette. Endvidere skal planen indeholde de eventuelle forberedende foranstaltninger, som havnefaciliteten kan træffe for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion på instruktioner fra dem, der på sikringsniveau 3 reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller truslen herom.
1.20. De havnefaciliteter, der skal opfylde kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, skal have og operere i overensstemmelse med en sikringsplan for havnefaciliteten, der er godkendt af den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal gennemføre planens bestemmelser og kontrollere, at den til stadighed er effektiv og relevant, hvilket indebærer bestilling af interne revisioner af planens anvendelse. Ændringer af nogle af de elementer i en godkendt plan, som den kontraherende stat eller den pågældende udpegede myndighed har bestemt kræver godkendelse, skal indsendes til behandling og godkendelse, før de indarbejdes i den godkendte plan og gennemføres i havnefaciliteten. Den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed kan teste planens effektivitet. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering, som har dannet grundlag for udviklingen af planen, skal regelmæssigt tages op til fornyet gennemgang. Alle disse aktiviteter kan føre til ændring af den godkendte plan. Eventuelle ændringer af bestemte elementer i en godkendt plan skal godkendes af den kontraherende stat eller den pågældende udpegede myndighed.
1.21. Skibe, der anvender havnefaciliteterne, kan underlægges havnestatskontroltilsyn og supplerende kontrolforanstaltninger som anført i regel XI-2/9. De relevante myndigheder kan anmode om information om skibet, dets last, passagerer og besætning, inden skibet anløber havnen. Adgang til havnen kan under visse omstændigheder nægtes.
Information og kommunikation
1.22. I kapitel XI-2 og del A i denne kode kræves det, at de kontraherende stater skal indsende visse oplysninger til Den Internationale Søfartsorganisation IMO, og at oplysningerne stilles til rådighed for at muliggøre en effektiv kommunikation mellem de kontraherende stater og mellem rederiets/skibets sikringsofficerer og havnefacilitetens sikringsansvarlige.
2. DEFINITIONER
2.1. Der findes ingen vejledning om definitionerne i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.
2.2. I denne del af koden:
|
1. |
forstås ved »afsnit« et afsnit af del A i koden og angives som »afsnit A/<efterfulgt af afsnittets nummer>«; |
|
2. |
forstås ved »punkt« et punkt i denne del af koden og angives som »punkt <efterfulgt af punktets nummer>«; og |
|
3. |
forstås ved »kontraherende stat«, når det anvendes i punkt 14-18, »den kontraherende stat, på hvis område havnefaciliteten er beliggende« med reference til den »udpegede myndighed«. |
3. ANVENDELSE
Generelt
3.1. Vejledningen i denne del af koden skal tages i betragtning, når kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres.
3.2. Det skal imidlertid slås fast, at det omfang, i hvilket vejledningen om skibe finder anvendelse, afhænger af skibstype, skibets last og/eller passagerer, dets handelsmønstre og de særlige karakteristika for de havnefaciliteter, som skibet anløber.
3.3. Hvad angår vejledningen om havnefaciliteter afhænger det omfang, i hvilket denne vejledning finder anvendelse, ligeledes af havnefaciliteterne, skibstyper, der benytter havnefaciliteten, de besøgende skibes last- og/eller passagerer og handelsmønstre.
3.4. Det er ikke tanken, at bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode skal finde anvendelse på havnefaciliteter, der er designet til og hovedsageligt anvendes til militære formål.
4. DE KONTRAHERENDE STATERS ANSVAR
Vurderingernes og planernes sikkerhed
4.1. De kontraherende stater skal sikre sig, at der findes passende foranstaltninger til at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale vedrørende skibets sikringsvurderinger, skibets sikringsplaner, havnefacilitetens sårbarhedsvurderinger og havnefacilitetens sikringsplaner og til de individuelle vurderinger eller planer.
Udpegede myndigheder
4.2. De kontraherende stater kan identificere en udpeget myndighed inden for regeringen, som kan udføre deres sikringsopgaver i tilknytning til havnefaciliteterne som anført i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.
Anerkendte sikringsorganisationer
4.3. De kontraherende stater kan give en anerkendt sikringsorganisation bemyndigelse til at gennemføre visse sikringsrelaterede aktiviteter, herunder:
|
1. |
godkendelse af skibets sikringsplaner eller ændringer heraf på vegne af administrationen |
|
2. |
kontrol og certificering af skibenes overholdelse af kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode på vegne af administrationen, og |
|
3. |
gennemførelse af de sårbarhedsvurderinger for havnefaciliteten, som den kontraherende stat kræver. |
4.4. En anerkendt sikringsorganisation kan også rådgive eller assistere rederier eller havnefaciliteter om sikringsspørgsmål, herunder sikringsvurderinger for skibe, skibes sikringsplaner, havnefaciliteters sårbarhedsvurderinger og havnefaciliteters sikringsplaner. Dette kan indebære udarbejdelse af en sikringsvurdering eller -plan for skibet eller en sårbarhedsvurdering eller sikringsplan for havnefaciliteten. Hvis en anerkendt sikringsorganisation har udarbejdet en sådan sikringsvurdering eller -plan for et skib, skal den samme anerkendte sikringsorganisation ikke have bemyndigelse til at godkende den pågældende sikringsplan for skibet.
4.5. Når de kontraherende stater giver bemyndigelse til en anerkendt sikringsorganisation, skal de overveje organisationens kompetence. En anerkendt sikringsorganisation skal kunne godtgøre:
|
1. |
ekspertise inden for relevante sikringsaspekter |
|
2. |
passende kendskab til skibs- og havneoperationer, herunder kendskab til skibsdesign og -konstruktion, hvis de leverer ydelser i tilknytning til skibe, og havnedesign og -konstruktion, hvis de leverer ydelser i tilknytning til havnefaciliteter |
|
3. |
deres evne til at vurdere de sandsynlige sikringsrisici, der kan opstå i forbindelse med skibs- og havnefacilitetsoperationer, herunder grænsefladen mellem skib og havn, og hvordan sådanne risici kan minimeres. |
|
4. |
deres evne til at opretholde og forbedre deres personales ekspertise |
|
5. |
deres evne til at overvåge deres personales fortsatte troværdighed |
|
6. |
deres evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale |
|
7. |
deres kendskab til kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode og relevante nationale og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav |
|
8. |
deres kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
9. |
deres kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
10. |
deres kendskab til genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan udgøre en trussel for sikkerheden |
|
11. |
deres kendskab til de teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltningerne, og |
|
12. |
deres kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer og deres operationelle begrænsninger. |
De kontraherende stater, herunder administrationerne, skal, når de uddelegerer specifikke opgaver til en anerkendt sikringsorganisation, sikre sig, at den anerkendte sikringsorganisation er i besiddelse af den kompetence, der er nødvendig for at udføre opgaven.
4.6. En anerkendt organisation som defineret i regel I/6, og som opfylder kravene i regel XI-1/1, kan udpeges som en anerkendt sikringsorganisation, hvis den er i besiddelse af den relevante sikringsrelaterede ekspertise, der er opstillet i punkt 4.5.
4.7. En havnemyndighed eller havnefacilitet kan udpeges som en anerkendt sikringsorganisation, hvis den er i besiddelse af den relevante sikringsrelaterede ekspertise, der er opstillet i punkt 4.5.
Fastsættelse af sikringsniveau
4.8. Ved fastsættelse af sikringsniveauet skal de kontraherende stater tage hensyn til generelle og specifikke trusselsoplysninger. De kontraherende stater skal fastsætte sikringsniveauet for skibe eller havnefaciliteter på et af følgende tre niveauer:
|
— |
Sikringsniveau 1: normalt; det niveau, som skibe og havnefaciliteter normalt opererer på |
|
— |
Sikringsniveau 2: forhøjet; dette niveau gælder, så længe der er en forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse, og |
|
— |
Sikringsniveau 3: ekstraordinært; dette niveau gælder i en periode, hvor der er en sandsynlig eller overhængende risiko for en sikringsrelateret hændelse. |
4.9. Anvendes, når der foreligger pålidelige oplysninger om, at en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende. Sikringsniveau 3 bør kun fastsættes i den periode, hvor den påviste sikringstrussel eller den faktiske sikringsrelaterede hændelse består. Mens sikringsniveauerne kan ændre sig fra sikringsniveau 1, over sikringsniveau 2 til sikringsniveau 3, er der ligeledes mulighed for, at sikringsniveauerne kan ændre sig direkte fra sikringsniveau 1 til sikringsniveau 3.
4.10. Skibsføreren har til enhver tid det endelige ansvar for skibets sikkerhed. Selv på sikringsniveau 3 kan skibsføreren anmode om en tydeliggørelse eller ændring af instruktioner udstedt af dem, der reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller en trussel herom, hvis der er grund til at antage, at overholdelse af en af instruktionerne kan bringe skibets sikkerhed i fare.
4.11. Rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer skal på det tidligst muligt tidspunkt tage kontakt til havnefacilitetens sikringsansvarlige i den havnefacilitet, som skibet har til hensigt at anløbe, for at fastsætte det sikringsniveau, der gælder for det pågældende skib i havnefaciliteten. Når havnefacilitetens sikringsansvarlige har etableret kontakt til et skib, skal denne vejlede skibet om eventuelle efterfølgende ændringer i havnefacilitetens sikringsniveau og forsyne skibet med alle relevante sikringsoplysninger.
4.12. Et individuelt skib kan under særlige omstændigheder operere ved et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber, men der kan ikke være tale om, at et skib opererer ved et lavere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber. Hvis et skib har et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det har til hensigt at anløbe, skal rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer uden ophold orientere havnefacilitetens sikringsansvarlige. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal i samråd med rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer foretage en vurdering af situationen og aftale passende sikringsforanstaltninger med skibet, der kan indebære udfyldelse og underskrivelse af en sikringserklæring.
4.13. De kontraherende stater skal overveje, hvordan oplysninger om ændringer i sikringsniveauer kan formidles hurtigt. Administrationerne kan ønske at anvende NAVTEX-meddelelser eller efterretninger for søfarende som en metode til at meddele sådanne ændringer i sikringsniveauer til skibet, rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer. Eller de ønsker måske at overveje andre kommunikationsmetoder, der indebærer en tilsvarende eller bedre hastighed og dækning. De kontraherende stater skal fastlægge metoder til at oplyse havnefaciliteternes sikringsansvarlige om ændringerne i sikringsniveauer. De kontraherende stater skal opstille og vedligeholde kontaktoplysningerne til en liste over dem, der skal informeres om ændringer i sikringsniveauer. Mens sikringsniveauet ikke behøver at blive betragtet som specielt følsomt, kan de bagved liggende trusselsoplysninger være yderst følsomme. De kontraherende stater skal nøje overveje, hvilken type oplysninger der skal gives og oplysningernes detaljeringsgrad, og den metode, der skal anvendes til at formidling til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer og havnefacilitetens sikringsansvarlige.
Kontaktpunkter og oplysninger om sikringsplaner for havnefaciliteter
4.14. Når en havnefacilitet har en sikringsplan for havnefaciliteten, skal dette meddeles organisationen, og disse oplysninger skal stilles til rådighed for rederiets og skibets sikringsofficerer. Det er ikke nødvendigt at offentliggøre andre oplysninger om havnefacilitetens sikringsplan, end at denne eksisterer. De kontraherende stater bør overveje at oprette enten centrale eller regionale kontaktpunkter eller andre metoder til at levere ajourførte oplysninger om de steder, hvor der findes en sikringsplan for havnefaciliteten, samt kontaktoplysninger for den relevante sikringsansvarlige. Det skal offentliggøres, at der findes sådanne kontaktpunkter. De kan ligeledes give oplysninger om anerkendte sikringsorganisationer, der er udpeget til at handle på vegne af den kontraherende stat, sammen med nærmere oplysninger om de specifikke ansvarsområder og vilkår i forbindelse med den myndighed, der er uddelegeret til sådanne anerkendte sikringsorganisationer.
4.15. Såfremt en havn ikke har en sikringsplan for havnefaciliteten (og derfor ikke har en sikringsansvarlig for havnefaciliteten), skal det centrale eller regionale kontaktpunkt kunne henvise til en passende kvalificeret person i land, der om nødvendigt kan sørge for, at de relevante sikringsforanstaltninger er på plads i den tid, skibet ligger i havnen.
4.16. De kontraherende stater skal også offentliggøre kontaktoplysninger om de regeringsembedsmænd, som et skibs eller et rederis sikringsofficerer eller en havnefacilitets sikringsansvarlige kan indberette sikringsproblemer til. Disse regeringsembedsmænd skal vurdere sådanne indberetninger, før de gennemfører passende forholdsregler. Sådanne indberettede problemer kan vedrøre sikringsforanstaltninger, der henhører under en anden kontraherende stats ansvar. I dette tilfælde skal de kontraherende stater overveje at kontakte deres modpart i den anden kontraherende stat for at drøfte, hvorvidt afhjælpende foranstaltninger vil være hensigtsmæssige. Med henblik herpå skal kontaktoplysninger om regeringsembedsmændene meddeles IMO.
4.17. De kontraherende stater skal også på anmodning stille oplysningerne i punkt 4.14 til 4.16, til rådighed for andre kontraherende stater.
Identifikationsdokumenter
4.18. De kontraherende stater opfordres til at udstede passende identifikationsdokumenter til de regeringsembedsmænd, der har bemyndigelse til at gå om bord på skibe eller få adgang til havnefaciliteter under udøvelsen af deres officielle pligter, og til at fastlægge procedurer for kontrol af sådanne dokumenters gyldighed.
Faste og flydende platforme og mobile offshore-boreenheder på stedet
4.19. De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for faste og flydende platforme og mobile offshore-boreenheder på stedet for at muliggøre kontakt med skibe, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode.
Skibe, der ikke skal overholde del A i denne kode
4.20. De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for at forbedre sikkerheden for skibe, som ikke er omfattet af dette kapitel XI-2 og del A i denne kode, og for at sikre, at eventuelle sikringsbestemmelser, der gælder for sådanne skibe, tillader aktiviteter med skibe, der er omfattet af del A i denne kode.
Trusler mod skibe og andre hændelser på havet
4.21. De kontraherende stater skal stille generel vejledning til rådighed om de foranstaltninger, der anses for at være hensigtsmæssige for at nedbringe sikringsrisikoen for skibe, der sejler under deres flag, når de er på havet. De skal formidle specifik rådgivning om, hvilke skridt der skal tages på sikringsniveauerne 1-3, hvis:
|
1. |
der sker en ændring i det sikringsniveau, der gælder for skibet, mens det er på havet, f.eks. på grund af det geografiske område, i hvilket det opererer, eller i tilknytning til skibet selv, og |
|
2. |
der sker en sikringsrelateret hændelse eller foreligger en trussel herom, der involverer skibet, mens det er på havet. |
De kontraherende stater skal fastlægge de bedste metoder og procedurer med dette formål for øje. I tilfælde af et umiddelbart forestående angreb, skal skibet søge at etablere direkte kommunikationslinjer med dem, der i flagstaten har ansvaret for at reagere på sikringsrelaterede hændelser.
4.22. De kontraherende stater skal ligeledes oprette et kontaktpunkt, der kan yde sikringsrådgivning til alle skibe:
|
1. |
der har ret til at sejle under deres flag, eller |
|
2. |
som opererer i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand. |
4.23. De kontraherende stater skal tilbyde rådgivning til skibe, der opererer i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, og denne rådgivning vil kunne omfatte råd:
|
1. |
om at ændre eller udsætte den påtænkte passage |
|
2. |
om at sejle ad en bestemt rute eller fortsætte til et nærmere bestemt sted |
|
3. |
om tilgængeligheden af personale eller udstyr, der vil kunne placeres på skibet |
|
4. |
om at koordinere passagen, ankomsten til eller afsejlingen fra havnen, så de kan eskorteres af patruljefartøjer, fly eller helikopter. |
De kontraherende stater skal minde skibe, der opererer i deres territorialfarvand, eller som har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, om eventuelle områder med midlertidigt sejlforbud, som de har offentliggjort.
4.24. De kontraherende stater skal henstille til skibe, der opererer i deres territorialfarvand, eller som har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, at de for at beskytte skibet eller for at beskytte andre skibe i nærheden hurtigt gennemfører enhver sikringsforanstaltning, som den kontraherende stat måtte have anbefalet.
4.25. De planer, som de kontraherende stater udarbejder med de formål, der er opstillet i punkt 4.22, skal omfatte oplysninger om et passende kontaktpunkt i den kontraherende stat, herunder administrationen, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet. Disse planer skal ligeledes omfatte oplysninger om de omstændigheder, under hvilke administrationen mener, at der skal søges bistand fra nærliggende kyststater, og en procedure for etablering af kontakt mellem havnefacilitetens sikringsansvarlige og skibets sikringsofficer.
Alternative sikringsaftaler
4.26. De kontraherende stater kan, når de overvejer, hvordan de skal gennemføre kapitel XI-2 og del A i denne kode, indgå en eller flere aftaler med en eller flere kontraherende stater. En aftale er begrænset til korte internationale rejser på faste ruter mellem havnefaciliteter på aftaleparternes område. De kontraherende stater skal, når de indgår aftalen og efterfølgende, høre andre kontraherende stater og administrationer, der har interesse i aftalens virkninger. Skibe, der sejler under andre landes flag, end de lande, der er parter i aftalen, bør kun have tilladelse til at besejle de faste ruter, der er omfattet af aftalen, hvis deres administration er indforstået med, at skibet skal overholde aftalebestemmelserne, og kræver, at skibet gør det. En sådan aftale kan under ingen omstændigheder bringe sikringsniveauet for andre skibe og havnefaciliteter, der ikke er omfattet af den, i fare, og mere specifikt kan alle skibe, der er omfattet af en sådan aftale, ikke udføre aktiviteter med skibe, der ikke er omfattet af aftalen. Enhver operationel grænseflade, der gennemføres af skibe, som er omfattet af aftalen, skal indgå i denne. Der skal løbende føres tilsyn med, hvordan den enkelte aftale fungerer, og den skal ændres, når der opstår behov herfor, idet den under alle omstændigheder skal tages op til fornyet behandling hvert femte år.
Ækvivalente ordninger for havnefaciliteter
4.27. For visse specifikke havnefaciliteter med begrænsede eller specielle operationer, men med mere end lejlighedsvis trafik, kan det være hensigtsmæssigt at sikre overensstemmelse med sikringsforanstaltninger, der er ækvivalente med dem, der er foreskrevet i kapitel XI-2 og i del A i denne kode. Dette kan navnligt være tilfældet for terminaler såsom dem, der er tilknyttet fabrikker eller kajpladser uden hyppige transaktioner.
Bemandingsniveau
4.28. Når administrationen fastsætter minimumsbemandingen af et skib, skal den tage hensyn til at bestemmelserne om minimumsbemandingen i regel V/14 kun vedrører en sikker sejlads. Administrationen skal også tage hensyn til en eventuel ekstra arbejdsbyrde, som gennemførelsen af skibets sikringsplan vil kunne medføre, og sikre, at skibet er tilstrækkeligt og effektivt bemandet. I denne forbindelse skal administrationen kontrollere, at skibene kan overholde de krav til hviletid og andre foranstaltninger til at undgå træthed, som er vedtaget i national lovgivning, i tilknytning til alle de pligter om bord på skibet, der er pålagt de forskellige besætningsgrupper.
Kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger
Generelt
4.29. I regel XI-2/9 beskrives de kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på skibe i henhold til kapitel XI-2. Den er opdelt i tre særskilte afsnit; kontrol med skibe, der allerede er i en havn, kontrol med skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn, og supplerende bestemmelser, der finder anvendelse på begge situationer.
4.30. Regel XI-2/9.1, kontrol med skibe i havn, gennemfører et system for kontrol med skibe, mens de ligger i et fremmed lands havn, hvor den kontraherende stats behørigt bemyndigede embedsmænd (behørigt bemyndigede embedsmænd) har ret til at gå om bord på skibet for at kontrollere, at de krævede certifikater er i orden. Hvis der er indlysende grund til at tro, at skibet ikke opfylder reglerne, kan der derefter gennemføres yderligere kontrolforanstaltninger såsom ekstra tilsyn eller tilbageholdelse. Dette afspejler de aktuelle kontrolsystemer. Regel XI-2/9.1 bygger på sådanne systemer og muliggør supplerende foranstaltninger (herunder bortvisning af et skib fra en havn som en kontrolforanstaltning), når behørigt bemyndigede embedsmænd har indlysende grund til at tro, at et skib ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode. Regel XI-2/9.3 beskriver sikringsforanstaltninger, der fremmer en retfærdig og proportional gennemførelse af disse supplerende foranstaltninger.
4.31. Regel XI-2/9.2 anvender kontrolforanstaltninger for at sikre, at skibe, der ønsker at anløbe en anden kontraherende stats havn, opfylder bestemmelserne, og indfører en helt anden opfattelse af kontrol i kapitel XI-2, der udelukkende vedrører sikkerhed. I henhold til denne regel kan der gennemføres foranstaltninger, inden skibet anløber havnen, for bedre at garantere sikkerheden. Ligesom i regel XI-2/9.1 er dette supplerende kontrolsystem baseret på tanken om indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og omfatter væsentlige sikringsforanstaltninger i regel XI-2/9.2.2. og XI-2/9.2.5 samt i regel XI-2/9.3.
4.32. Indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, betyder bevis for eller pålidelige oplysninger om, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, idet der tages hensyn til vejledningen i denne del af koden. Sådanne beviser eller pålidelige oplysninger kan være et resultat af den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse eller observationer indhentet i forbindelse med kontrollen af skibets internationale skibssikringscertifikat eller midlertidige internationale skibssikringscertifikat, der er udstedt i henhold til del A i denne kode (certifikat) eller fra andre kilder. Selv hvis et gyldigt certifikat forefindes om bord på skibet, kan de behørigt bemyndigede embedsmænd stadig have indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, baseret på deres professionelle bedømmelse.
4.33. Som eksempler på mulige indlysende grunde i henhold til regel XI-2/9.1 og XI-2/9.2 kan nævnes:
|
1. |
beviser fra en gennemgang af certifikatet for, at det er ugyldigt eller udløbet |
|
2. |
beviser for eller pålidelige oplysninger om, at der er alvorlige mangler ved det sikringsanordninger, den dokumentation eller de forholdsregler, der kræves i kapitel XI-2 og del A i denne kode |
|
3. |
modtagelse af en rapport eller en klage, der efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse indeholder pålidelige oplysninger, der klart indikerer, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode |
|
4. |
beviser for eller observation af, at skibsføreren eller skibets besætning efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse ikke er bekendt med vigtige sikringsprocedurer om bord på skibet eller ikke kan gennemføre øvelser i tilknytning til skibets sikkerhed, eller at sådanne procedurer eller øvelser ikke er blevet gennemført |
|
5. |
beviser for eller observation af, at centrale besætningsmedlemmer efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse ikke er i stand til at kommunikere ordentligt med andre centrale besætningsmedlemmer med sikringsansvar om bord på skibet |
|
6. |
beviser for eller pålidelige oplysninger om, at skibet har taget personer om bord eller har lastet stores eller varer i en havnefacilitet eller fra et andet skib, hvor enten havnefaciliteten eller det andet skib overtræder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og det pågældende skib ikke har udfyldt en sikringserklæring og ej heller truffet passende særlige eller supplerende sikringsforanstaltninger eller ikke har overholdt passende skibssikringsprocedurer |
|
7. |
beviser for eller pålidelige oplysninger om, at skibet har taget personer om bord eller har lastet stores eller varer i en havnefacilitet eller fra en anden kilde (f.eks. et andet skib eller helikopteroverførsel), hvor enten havnefaciliteten eller den anden kilde ikke er omfattet af kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og skibet ikke har truffet passende, specifikke eller supplerende sikringsforanstaltninger eller overholdt passende sikringsprocedurer, og |
|
8. |
hvis skibet er i besiddelse af et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat, der løbende er udstedt efterfølgende, som beskrevet i afsnit A/19.4, og hvis skibets eller rederiets formål med at anmode om et sådant certifikat i henhold til den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse er at undgå fuld overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode ud over den periode, hvor det oprindeligt udstedte midlertidige certifikat er gældende, som beskrevet i afsnit A/19.4.4. |
4.34. De internationale lovmæssige konsekvenser af regel XI-2/9 er særlig relevante, og reglen skal gennemføres under hensyntagen til regel XI-2/2.4, da der kan opstå situationer, hvor der enten vil blive truffet foranstaltninger, der falder uden for kapitel XI-2, eller hvor der skal tages hensyn til rettigheder, som skibe, der ikke er omfattet af kapitel XI-2, har. Regel XI-2/9 afholder således ikke de kontraherende stater fra at træffe foranstaltninger med udgangspunkt i og i overensstemmelse med international lov for at garantere personers, skibes, havnefaciliteters eller anden ejendoms sikkerhed i tilfælde, hvor skibet, selv om det er i overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode, stadig anses for at indebære en sikringsrisiko.
4.35. Når en kontraherende stat pålægger et skib kontrolforanstaltninger, skal administrationen uden ophør kontaktes med tilstrækkelige oplysninger til, at den kan samarbejde fuldt ud med den kontraherende stat.
Kontrol af skibe i havn
4.36. Når den manglende overensstemmelse enten skyldes defekt udstyr eller mangelfuld dokumentation, der fører til, at skibet tilbageholdes, og den manglende overensstemmelse ikke kan afhjælpes i den havn, hvor kontrollen udføres, kan den kontraherende stat tillade skibet at sejle til en anden havn, forudsat at eventuelle betingelser aftalt mellem havnestaterne og administrationen eller skibsføreren opfyldes.
Skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn
4.37. Regel XI-2/9.2.1 indeholder en liste over de oplysninger, som de kontraherende stater kan kræve fra et skib som betingelse for tilladelse til at anløbe en havn. En af oplysningerne på listen er bekræftelse af eventuelle specielle eller supplerende foranstaltninger, som skibet har truffet i løbet af de sidste ti anløb af en havnefacilitet. Som eksempel kan nævnes:
|
1. |
oversigter over de foranstaltninger, der er truffet, mens skibet lå i en havnefacilitet i et land, der ikke er en kontraherende stat, navnlig de foranstaltninger, som normalt ville være blevet truffet af havnefaciliteterne beliggende på de kontraherende staters område, og |
|
2. |
eventuelle sikringserklæringer, der er underskrevet med havnefaciliteter eller andre skibe. |
4.38. En anden oplysning på listen, der kan kræves som en betingelse for tilladelse til at anløbe en havn, er bekræftelse af, at der er blevet opretholdt passende skibssikringsprocedurer i forbindelse med aktiviteter mellem skibe udført inden for den periode, hvor de seneste ti anløb af en havnefacilitet har fundet sted. Der skal normalt ikke fremlægges journaler over overførsler af lodser, toldere, immigrationsmyndigheder, sikringsmedarbejdere eller over bunkring, lægtring, lastning af stores og lodsning af affald fra skibet i havnefaciliteter, da disse aktiviteter normalt er omfattet af havnefacilitetens sikringsplan. Som eksempler på oplysninger, der kan kræves, kan nævnes:
|
1. |
journaler over de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med aktiviteter med et skib, der sejler under et flag tilhørende et land, som ikke er en kontraherende stat, navnlig de foranstaltninger, der normalt ville blive truffet af skibe, der sejler under de kontraherende staters flag |
|
2. |
journaler over de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med aktiviteter med et skib, der sejler under en kontraherende stats flag, men ikke skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, såsom en kopi af eventuelle sikkerhedscertifikater, der er udstedt til skibet i henhold til andre bestemmelser, og |
|
3. |
såfremt personer eller gods, der er bjerget på havet, er om bord, alle kendte oplysninger om disse personer eller dette gods, herunder deres identitet, når den er kendt, og resultaterne af eventuelle kontroller udført på skibets vegne for at fastslå de bjergede personers sikringsstatus. Det er ikke hensigten med kapitel XI-2 eller del A i denne kode at forsinke eller forhindre, at personer i havsnød, bringes til et sikkert sted. Hensigten med kapitel XI-2 og del A i denne kode er alene at give landene tilstrækkelige oplysninger til, at de kan opretholde deres sikkerhedsmæssige integritet. |
4.39. Som eksempler på andre praktiske sikringsoplysninger, der kan kræves som en forudsætning for adgang til en havn som et led i beskyttelsen af personer, havnefaciliteter, skibe og anden ejendom, kan nævnes:
|
1. |
oplysninger indeholdt i den Fortløbende Skibshistoriske Oversigt (Continuous Synopsis Record) |
|
2. |
skibets position på tidspunktet for indberetningen |
|
3. |
skibets forventede ankomst til havnen |
|
4. |
mandskabsliste |
|
5. |
generel beskrivelse af skibets last |
|
6. |
passagerliste, og |
|
7. |
de oplysninger, der i henhold til regel XI-2/5 skal foreligge. |
4.40. Regel XI-2/9.2.5 giver skibsføreren mulighed for, når denne informeres om havnestatens hensigt om at gennemføre kontrolforanstaltninger i henhold til regel XI-2/9.2, at trække sit ønske om at anløbe havnen tilbage. Hvis skibsføreren trækker sit ønske tilbage, finder regel XI-2/9 ikke længere anvendelse, og eventuelle andre skridt, der tages, skal være baseret på og i overensstemmelse med international lov.
Tillægsbestemmelser
4.41. I alle tilfælde, hvor et skib nægtes adgang til eller bortvises fra en havn, skal alle kendte oplysninger meddeles myndighederne i de relevante lande. Meddelelsen skal omfatte følgende oplysninger, når de er kendt:
|
1. |
skibets navn, dets flag, skibets identifikationsnummer, kaldesignal, skibstype og last |
|
2. |
årsagen til at adgang til en havn eller havnefacilitet nægtes eller til bortvisning fra sådanne områder |
|
3. |
hvis relevant, arten af den eventuelle manglende opfyldelse af sikringsforanstaltningerne |
|
4. |
hvis relevant, nærmere oplysninger om ethvert forsøg på at afhjælpe den manglende overensstemmelse, herunder eventuelle krav stillet til skibet på den pågældende rejse |
|
5. |
tidligere havneanløb og den næste oplyste anløbshavn |
|
6. |
tidspunkt for afsejling og anslået sandsynlig anløbstidspunkt for næste havn |
|
7. |
eventuelle instruktioner til skibet f.eks. indberetning af rute |
|
8. |
tilgængelige oplysninger om det sikringsniveau, som skibet i øjeblikket opererer på |
|
9. |
oplysninger om eventuelle kontakter, som havnestaten har haft med administrationen |
|
10. |
kontaktpunkt i den havnestat, der udarbejder rapporten, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger |
|
11. |
mandskabsliste, og |
|
12. |
eventuelle andre relevante oplysninger. |
4.42. De relevante lande, der skal kontaktes, bør omfatte landene langs skibets forventede sejlrute til den næste anløbshavn, navnlig hvis skibet ønsker at sejle ind i et af disse landes territorialfarvand. Andre relevante lande kunne være tidligere anløbshavne, så yderligere oplysninger kan indhentes og sikringsspørgsmål i tilknytning til tidligere anløbne havne løses.
4.43. De behørigt bemyndigede embedsmænd skal, når de udøver deres kontrol- og overensstemmelsesbeføjelser, sikre, at eventuelle skridt eller foranstaltninger, der pålægges skibene, er proportionale med den manglende overholdelse. Sådanne foranstaltninger eller skridt skal være rimelige og mindst være af den alvor eller varighed, der er påkrævet for at afhjælpe eller afbøde den manglende overensstemmelse.
4.44. Ordet »forsinkelse« i regel XI-2/9.3.5.1 henviser også til situationer, hvor skibet i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne regel, uretmæssigt nægtes at anløbe havnen eller uretmæssigt bortvises fra havnen.
Skibe fra ikke-kontraherende stater og skibe, der er for små til at være omfattet af aftalen
4.45. De kontraherende stater skal ikke behandle skibe, der sejler under flag tilhørende et land, som ikke er en kontraherende stat til aftalen, og som ikke er part i 1988 SOLAS-protokollen (1), mere favorabelt. Tilsvarende skal kravene i regel XI-2/9 og vejledningen i denne del af koden anvendes på disse skibe.
4.46. Skibe, der er for små til at være omfattet af aftalen, er underlagt de foranstaltninger, som landene gennemfører for at opretholde sikkerheden. Sådanne foranstaltninger skal træffes under behørig hensyntagen til kravene i kapitel XI-2 og vejledningen i denne del af koden.
5. SIKRINGSERKLÆRING
Generelt
5.1. En sikringserklæring skal udfyldes, når den kontraherende stat, på hvis område havnefaciliteten er beliggende, skønner det nødvendigt, eller når skibet skønner det nødvendigt.
5.1.1. Resultaterne af havnefacilitetens sårbarhedsvurdering kan vise, at der er behov for en sikkerhedserklæring, og årsagerne til og de omstændigheder, under hvilke en sikkerhedserklæring er påkrævet, skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan.
5.1.2. En administration kan tilkendegive, at der er behov for en sikringserklæring for skibe, der har ret til at sejle under dens flag, eller som følge af en sikringsvurdering for skibet, og dette skal fremgå af skibets sikringsplan.
5.2. Det er sandsynligt, at der vil blive krævet en sikringserklæring ved højere sikringsniveauer, når et skib har et højere sikringsniveau end havnefaciliteten eller et andet skib, som det har en grænseflade med, og i forbindelse med grænsefladen mellem skib og havn eller aktiviteter mellem skibe, der indebærer en højere risiko for personer, ejendom eller miljø af årsager, der er specifikke for det pågældende skib, herunder dets last eller passagerer eller omstændighederne i havnefaciliteten eller en kombination af disse faktorer.
5.2.1. Såfremt et skib eller en administration på vegne af skibe, der har ret til at sejle under dens flag, anmoder om, at der udfyldes en sikringserklæring, skal havnefacilitetens sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer anerkende anmodningen og drøfte passende sikringsforanstaltninger.
5.3. Havnefacilitetens sikringsansvarlige kan ligeledes tage initiativet til en sikringserklæring forud for en grænseflade mellem skib og havn, der i henhold til den godkendte sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten giver anledning til særlig bekymring. Som eksempel kan nævnes ombordtagning eller landsætning af passagerer og overførsel, lastning eller lodsning af farligt gods eller farlige stoffer. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering kan også identificere faciliteter i eller i nærheden af tæt befolkede områder eller økonomisk betydningsfulde operationer, der kræver en sikringserklæring.
5.4. Det vigtigste formål med en sikringserklæring er at sikre en aftale mellem skibet og havnefaciliteten eller med andre skibe, det har en grænseflade med, vedrørende de respektive sikringsforanstaltninger, som de hver især skal gennemføre i henhold til bestemmelserne i deres respektive godkendte sikringsplaner.
5.4.1. Den aftalte sikringserklæring skal underskrives og dateres af både havnefaciliteten og skibet/skibene afhængigt af omstændighederne for at dokumentere overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode og skal omfatte dens varighed, det/de relevante sikringsniveau/sikringsniveauer og de relevante kontaktoplysninger.
5.4.2. En ændring i sikringsniveau kan gøre det påkrævet, at udfylde en ny eller ændret sikringserklæring.
5.5. Sikringserklæringen skal udfyldes på engelsk, fransk eller spansk, eller på et sprog, der er fælles for såvel havnefaciliteten og skibet eller skibene afhængigt af omstændighederne.
5.6. En model til en sikringserklæring findes i tillæg 1 til denne del af koden. Denne model bruges til en sikringserklæring mellem et skib og en havnefacilitet. Hvis sikringserklæringen skal dække to skibe, skal denne model tilpasses tilsvarende.
6. REDERIETS FORPLIGTELSER
Generelt
6.1. I henhold til regel XI-2/5 skal rederiet forsyne skibsføreren med de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde rederiets krav i henhold til bestemmelserne i denne regel. Disse oplysninger skal bl.a. omfatte følgende:
|
1. |
de parter, der er ansvarlige for ansættelse af personale på skibet, såsom skibsadministrationsselskaber, forhyringskontorer, kontrahenter, koncessionshavere (f.eks. detailforretninger, kasinoer osv.) |
|
2. |
de parter, der træffer beslutning om skibets anvendelse, herunder tidsbefragter(e) eller bareboatbefragter(e), eller enhver anden enhed, der fungerer i en sådan egenskab, og |
|
3. |
såfremt skibet anvendes på vilkår, der er gældende for en befragter, kontaktoplysninger for disse befragtere, herunder tids- eller sejladsbefragtere. |
6.2. I henhold til regel XI-2/5 er rederiet forpligtet til at ajourføre og holde disse oplysninger opdateret, når og hvis der opstår ændringer.
6.3. Disse oplysninger skal foreligge på engelsk, fransk eller spansk.
6.4. Når der er tale om skibe bygget før den 1. juli 2004, skal disse oplysninger afspejle den faktiske tilstand på denne dato.
6.5. Når der er tale om skibe bygget på eller efter den 1. juli 2004 og skibe bygget før den 1. juli 2004, og som ikke var i drift den 1. juli 2004, skal oplysningerne gives fra den dato, hvor skibet tages i brug, og de skal afspejle den faktiske tilstand på denne dato.
6.6. Når et skib tages ud af brug efter den 1. juli 2004, skal oplysningerne gælde fra den dato, hvor skibet igen tages i brug, og de skal afspejle den faktiske tilstand på denne dato.
6.7. Tidligere oplysninger, der ikke vedrører den faktiske tilstand på denne dato, behøver ikke at blive opbevaret om bord.
6.8. Når et andet rederi overtager ansvaret for skibets drift, behøver oplysninger om det rederi, der tidligere ejede skibet, ikke at blive om bord.
Derudover findes der anden relevant vejledning i afsnit 8, 9 og 13.
7. SKIBSSIKKERHED
Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.
8. Skibets sikringsvurdering
Sikringsvurdering
8.1. Rederiets sikringsofficer har ansvaret for at sikre, at der foretages en sikringsvurdering for de enkelte skibe i rederiets flåde, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, og som rederiets sikringsofficer har ansvaret for. Rederiets sikringsofficer behøver ikke personligt at påtage sige alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsofficer i rederiet.
8.2. Rederiets sikringsofficer skal, inden skibets sikringsvurdering påbegyndes, sikre sig, at der drages fordel af de tilgængelige oplysninger om vurderingen af truslen mod de havne, som skibet vil anløbe, eller hvor passagerer tages om bord eller landsættes, og om havnefaciliteterne og deres beskyttelsesforanstaltninger. Rederiets sikringsofficer skal undersøge tidligere rapporter om lignende sikringsbehov. Hvor det er muligt, skal rederiets sikringsofficer mødes med de relevante personer på skibet og i havnefaciliteterne for at drøfte formålet med vurderingen og vurderingsmetoden. Rederiets sikringsofficer skal følge eventuelle specifikke retningslinjer, som udstikkes af de kontraherende stater.
8.3. En sikringsvurdering for skibet skal omfatte følgende elementer om bord på eller i skibet:
|
1. |
fysisk sikring |
|
2. |
strukturel integritet |
|
3. |
personlige beskyttelsessystemer |
|
4. |
proceduremæssige fremgangsmåder |
|
5. |
radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk, og |
|
6. |
andre områder, der, hvis de beskadiges eller anvendes til ulovlig observation, kan indebære en risiko for personer, ejendom eller arbejdet om bord på skibet eller i havnefaciliteten. |
8.4. De personer, der er involveret i en sikringsvurdering for skibet, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:
|
1. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
2. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
3. |
genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
4. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
5. |
metoder, der anvendes til at forårsage en sikringsrelateret hændelse |
|
6. |
sprængstoffers virkninger på skibets konstruktion og udstyr |
|
7. |
skibssikkerhed |
|
8. |
forretningspraksis i forbindelse med grænsefladen mellem skib og havn |
|
9. |
udarbejdelse af nødplaner, nødberedskab og reaktion |
|
10. |
fysisk sikring |
|
11. |
radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk |
|
12. |
skibsteknik, og |
|
13. |
skibs- og havneoperationer. |
8.5. Rederiets sikringsofficer skal indhente og registrere de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en vurdering, herunder:
|
1. |
skibets generelle indretning |
|
2. |
placeringen af de områder, hvortil adgangen begrænses, såsom kommandobroen, maskinrum i kategori A og andre kontrolstationer defineret i kapitel II-2 osv. |
|
3. |
placeringen af de faktiske eller potentielle adgangssteder til skibet, og deres funktion |
|
4. |
tidevandsændringer, der kan indvirke på skibets sårbarhed eller sikkerhed |
|
5. |
lastrummene og lastemetoder |
|
6. |
placeringen af skibets stores og vigtigste vedligeholdelsesudstyr |
|
7. |
placeringen af uledsaget baggage |
|
8. |
det nød- og stand-by-udstyr, der er tilgængeligt for at opretholde vigtige funktioner |
|
9. |
besætningens størrelse, eventuelle eksisterende sikringsopgaver og eventuelle eksisterende uddannelseskrav i rederiet |
|
10. |
eksisterende sikringsanordninger til beskyttelse af passagerer og besætning |
|
11. |
nød- og evakueringsudgange og samlestationer, der skal opretholdes for at sikre, at nødevakuering af skibet foregår i god ro og orden og på en sikker måde |
|
12. |
eksisterende aftaler med private sikringsselskaber, der leverer sikringstjenester på skibe og på landjorden, og |
|
13. |
eksisterende sikringsforanstaltninger og -procedurer, herunder tilsyn og kontrolprocedurer, identifikationssystemer, overvågningsudstyr, personlige identifikationsdokumenter og kommunikation, alarmer, belysning, adgangskontrol og andre relevante systemer. |
8.6. Skibets sikringsvurdering skal analysere hvert enkelt af de identificerede adgangssteder, herunder åbne dæk, og vurdere sandsynligheden for, at de kan bruges af personer, der måtte ønske at bryde sikringen. Dette omfatter adgangssteder, der er tilgængelige for såvel personer med legitim adgang som personer, der søger at opnå uautoriseret adgang.
8.7. Skibets sikringsvurdering skal vurdere den fortsatte relevans af de eksisterende sikringsforanstaltninger, -retningslinjer, -procedurer og -operationer både under normale vilkår og i nødsituationer og udstikke retningslinjer for sikkerhed omfattende:
|
1. |
områder med adgangsbegrænsning |
|
2. |
procedurer i forbindelse med brand eller andre nødsituationer |
|
3. |
det omfang, i hvilket skibets besætning, passagerer, besøgende, sælgere, teknikere, der foretager reparationer, dokarbejdere osv. skal overvåges |
|
4. |
sikkerhedspatruljers hyppighed og effektivitet |
|
5. |
adgangskontrolsystemer, herunder identifikationssystemer |
|
6. |
sikringskommunikationssystemer og -procedurer |
|
7. |
sikringsdøre, barrierer og belysning, og |
|
8. |
sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, hvis sådanne forefindes. |
8.8. Skibets sikringsvurdering skal vurdere, hvilke personer, aktiviteter, tjenester og operationer det er vigtigt at beskytte. Dette omfatter:
|
1. |
skibets besætning |
|
2. |
passagerer, besøgende, sælgere, teknikere, der udfører reparationer, havnefacilitetens personale osv. |
|
3. |
kapaciteten til at opretholde en sikker sejlads og et sikkert beredskab |
|
4. |
lasten, navnlig farligt gods eller farlige stoffer |
|
5. |
skibets stores |
|
6. |
skibets sikringskommunikationsudstyr og -systemer, hvis sådanne forefindes. |
|
7. |
skibets sikringsovervågningsudstyr og -systemer, hvis sådanne forefindes. |
8.9. Skibets sikringsvurdering skal vurdere alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsrelaterede hændelser:
|
1. |
beskadigelse eller ødelæggelse af skibet eller en havnefacilitet f.eks. ved hjælp af sprængstofanordninger, ildspåsættelse, sabotage eller hærværk |
|
2. |
kapring eller kidnapning af skibet eller af personer om bord på det |
|
3. |
manipulation af lasten, vigtigt skibsudstyr eller -systemer eller skibets stores |
|
4. |
uautoriseret adgang eller brug, herunder tilstedeværelse af blinde passagerer |
|
5. |
smugling af våben eller udstyr, herunder masseødelæggelsesvåben |
|
6. |
brug af skibet til at transportere personer, der agter at forårsage en sikringsrelateret hændelse, og/eller deres udstyr |
|
7. |
brug af selve skibet som våben eller som et middel til at forårsage beskadigelse eller ødelæggelse |
|
8. |
angreb fra søsiden, mens skibet ligger fortøjet eller opankret, og |
|
9. |
angreb på søen. |
8.10. Skibets sikringsvurdering skal tage hensyn til alle tænkelige sårbare områder, der kan omfatte:
|
1. |
konflikter mellem sikkerhedsforanstaltninger og sikringsforanstaltninger |
|
2. |
konflikter mellem opgaver om bord på skibet og sikringsopgaver |
|
3. |
vagtopgaver, besætningens størrelse, navnlig med hensyn til betydningen for besætningens træthed, årvågenhed og ydeevne |
|
4. |
eventuelle påviste mangler ved sikkerhedsuddannelsen, og |
|
5. |
sikringsanordninger og -systemer, herunder kommunikationssystemer. |
8.11. Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal altid være opmærksomme på den virkning, som sikringsforanstaltninger kan have på skibets besætning, som skal opholde sig på skibet i lange perioder. Når der udvikles sikringsforanstaltninger, skal der tages særlig hensyn til besætningens bekvemmelighed, komfort og privatliv og dens kapacitet til at opretholde sikringsforanstaltningernes effektivitet over lange perioder.
8.12. Når skibets sikringsvurdering er afsluttet, skal der udarbejdes en rapport bestående af et resumé af, hvordan vurderingen er blevet gennemført, en beskrivelse af de enkelte sårbare områder, der er blevet påvist i løbet af vurderingen, og en beskrivelse af modforholdsregler, som vil kunne anvendes for at beskytte hvert enkelt sårbart område. Rapporten skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.
8.13. Er skibets sikringsvurdering ikke foretaget af rederiet, skal rapporten om skibets sikringsvurdering gennemgås og godkendes af rederiets sikringsofficer.
Sikringstilsyn på stedet
8.14. Sikringstilsynet på stedet udgør en integrerende del af enhver sikringsvurdering af skibet. Sikringstilsynet på stedet skal undersøge og evaluere eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, -procedurer og -operationer med det formål at:
|
1. |
sørge for, at alle skibets sikringsfunktioner virker tilfredsstillende; |
|
2. |
overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil; |
|
3. |
kontrollere adgangen til skibet, herunder eventuelle identifikationssystemer |
|
4. |
overvåge dækarealer og områder omkring skibet; |
|
5. |
kontrollere ombordtagningen af personer og deres effekter (ledsaget og uledsaget baggage og besætningens personlige effekter) |
|
6. |
overvåge håndteringen af lasten og leveringen af skibets stores, og |
|
7. |
sikre, at skibets sikringskommunikation, -information og -udstyr er lettilgængelig. |
9. SKIBETS SIKRINGSPLAN
Generelt
9.1 Rederiets sikringsofficer har ansvaret for, at skibets sikringsplan udarbejdes og forelægges til godkendelse. Indholdet af hver enkelt sikringsplan for skibet afhænger af det bestemte skib, den vedrører. Skibets sikringsplan identificerer skibets særlige karakteristika og de potentielle trusler og sårbare områder. Ved udarbejdelsen af skibets sikringsplan skal følgende punkter behandles indgående. Administrationerne kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for skibet.
9.2 Alle sikringsplaner for skibe skal:
|
1. |
gøre detaljeret rede for skibets organisatoriske sikringsstruktur |
|
2. |
gøre detaljeret rede for forholdet til rederiet, havnefaciliteterne, andre skibe og relevante myndigheder med ansvar på sikringsområdet |
|
3. |
gøre detaljeret rede for kommunikationssystemerne for at muliggøre en effektiv, løbende kommunikation på skibet og mellem skibet og andre, herunder havnefaciliteter |
|
4. |
gøre detaljeret rede for de grundlæggende, operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger for sikringsniveau 1, som altid er til stede |
|
5. |
gøre detaljeret rede for de supplerende sikringsforanstaltninger, der vil gøre det muligt for skibet uden ophør at gå til sikringsniveau 2, og når det er nødvendigt, sikringsniveau 3 |
|
6. |
sikre en regelmæssig gennemgang eller revision af skibets sikringsplan og ændringer heraf i lyset af indhøstede erfaringer eller ændrede omstændigheder, og |
|
7. |
procedurer for indberetning til de relevante kontraherende staters kontaktpunkter. |
9.3 Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for skibet skal baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til skibets sikkerhed, herunder især en indgående evaluering af det enkelte skibs fysiske og operationelle karakteristika, herunder rejsemønster.
9.4 Alle sikringsplaner for skibe skal godkendes af eller på vegne af administrationen. Hvis en administration benytter sig af en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller godkende skibets sikringsplan, må den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af planen.
9.5 Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal fastlægge procedurer for:
|
1. |
vurdering af skibets sikringsplans fortsatte effektivitet, og |
|
2. |
gennemførelse af ændringer af planen efter, at den er godkendt. |
9.6. Sikringsforanstaltningerne i skibets sikringsplan skal være indført, når den indledende kontrol af overensstemmelsen med kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres. Ellers kan det krævede internationale skibssikringscertifikat ikke udstedes. Såfremt der efterfølgende opstår en fejl i sikringsanordningeret eller -systemerne, eller en sikringsforanstaltning af en eller anden grund suspenderes, skal der indføres ækvivalente midlertidige sikringsforanstaltninger, som skal meddeles til og godkendes af administrationen.
Tilrettelæggelse af skibets sikringsopgaver og deres effektivitet
9.7. Ud over vejledningen i afsnit 9.2 skal skibets sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:
|
1. |
opgaver og ansvar, der påhviler besætningsmedlemmer med en sikringsopgave |
|
2. |
procedurer eller sikringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde uafbrudt kommunikation til enhver tid |
|
3. |
procedurer, der er nødvendige for at kunne vurdere den fortsatte effektivitet af sikringsprocedurer, sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, hvis disse forefindes, herunder procedurer til påvisning og afhjælpning af fejl eller uregelmæssigheder ved udstyr eller systemer |
|
4. |
procedurer og praksis med det formål at beskytte sikkerhedsfølsomme oplysninger, der opbevares i papirudgave eller i elektronisk format |
|
5. |
sikrings- og overvågningsudstyrets og sikrings- og overvågningssystemernes type og vedligeholdelseskrav, hvis de forefindes |
|
6. |
procedurer til at sikre en tidstro indsendelse og vurdering af rapporter om mulige brud på sikringen eller sikringsproblemer, og |
|
7. |
procedurer til oprettelse, vedligeholdelse og ajourføring af en oversigt over eventuelt farligt gods eller farlige stoffer, der transporteres om bord, herunder deres placering. |
9.8. Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:
|
1. |
adgang til skibet for besætning, passagerer, besøgende osv. |
|
2. |
områder med adgangsbegrænsning på skibet |
|
3. |
håndtering af lasten |
|
4. |
levering af skibets stores |
|
5. |
håndtering af uledsaget baggage, og |
|
6. |
overvågning af skibets sikkerhed. |
Adgang til skibet
9.9. Skibets sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltningerne omfattende alle adgangsveje til skibet, der er identificeret i skibets sikringsplan. Der kan bl.a. være tale om:
|
1. |
adgangslejdere |
|
2. |
adgangsbroer |
|
3. |
adgangsramper |
|
4. |
adgangsdøre, sideluger, koøjer og porte |
|
5. |
fortøjningstrosser og ankerkæder, samt |
|
6. |
kraner og hejseanordninger. |
9.10. For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for skibet, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller -forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af skibets sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der gælder, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.
9.11. Skibets sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastslå, hvilke identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til skibet og for, at en person kan opholde sig på skibet uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis besætning og besøgende. Ethvert skibsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.
9.12. Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til skibet, og deres forsøg på at opnå adgang skal alt efter omstændighederne indberettes til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsansvarlige og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.
9.13. Skibets sikringsplan skal fastsætte hyppigheden af adgangskontrollerne, navnlig hvis de skal anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.
Sikringsniveau 1
9.14. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan opstille sikringsforanstaltningerne i forbindelse med kontrol med adgangen til skibet, hvor følgende kan finde anvendelse:
|
1. |
kontrol med identiteten på alle de personer, der forsøger at komme om bord på skibet og bekræftelse af deres begrundelse herfor ved at tjekke f.eks. påmønstringsinstrukser, passagerbilletter, boarding pas, arbejdsordrer osv. |
|
2. |
skibet skal i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at der etableres specifikke sikre områder, hvor kontrol og visitering af personer, ransagning af baggage (herunder håndbagage), personlige ejendele, køretøjer og deres indhold kan foretages |
|
3. |
skibet skal i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at køretøjer, der skal lastes om bord på bilfærger, ro-ro skibe og andre passagerskibe, ransages med den hyppighed, der kræves i skibets sikringsplan, inden de tages om bord på skibet |
|
4. |
adskillelse af kontrollerede personer og deres personlige ejendele fra personer, der ikke er blevet kontrolleret, og deres personlige ejendele |
|
5. |
adskillelse af ombordtagning og landsætning af passagerer |
|
6. |
identificering af adgangssteder, som skal sikres eller bemandes for at forhindre uautoriseret adgang |
|
7. |
forhindring af adgang til uovervågede steder, der ligger op til områder, hvortil passagerer og besøgende har adgang, ved aflåsning eller andet, og |
|
8. |
sikkerhedsbriefing af hele personalet om mulige trusler, procedurer for indberetning af mistænkelige personer, genstande eller aktiviteter og behovet for årvågenhed. |
9.15. På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til skibet, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for skibet og skal godkendes specifikt af administrationen. Sådanne visitationer gennemføres muligvis bedst af havnefaciliteten i tæt samarbejde med skibet og nærheden af dette. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.
Sikringsniveau 2
9.16. På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan opstille de sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres for at beskytte mod den forhøjede risiko for en sikringsrelateret hændelse og for at sikre større årvågenhed og en strengere kontrol, og som kan omfatte:
|
1. |
udpegning af ekstra personale til at afpatruljere dækområderne i de stille timer for at forhindre uautoriseret adgang |
|
2. |
begrænsning af antallet af adgangssteder til skibet, identificering af de adgangssteder, der skal lukkes, og af metoder til at sikre dem på en passende måde |
|
3. |
forhindring af adgang til skibet fra vandsiden, herunder f.eks. i samarbejde med havnefaciliteten postering af patruljebåde |
|
4. |
etablering af et område med adgangsbegrænsning på skibets landside i tæt samarbejde med havnefaciliteten |
|
5. |
hyppigere og mere omfattende visitering af personer og ransagning af personlige ejendele og køretøjer, der kører om bord eller lastes på skibet |
|
6. |
eskortering af besøgende på skibet |
|
7. |
supplerende, specifik sikkerhedsbriefing af hele besætningen om eventuelle påviste trusler, idet procedurerne for indberetning af mistænkelige personer, genstande eller aktiviteter samt behovet for øget årvågenhed understreges, og |
|
8. |
gennemførelse af en fuldstændig eller delvis ransagning af skibet. |
Sikringsniveau 3
9.17. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
begrænsning af adgangen til et enkelt, kontrolleret adgangssted |
|
2. |
begrænsning af adgangen til dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom |
|
3. |
vejledning af personer om bord |
|
4. |
indstilling af ombordstagning eller landsætning |
|
5. |
indstilling af lasteoperationer, leverancer osv. |
|
6. |
evakuering af skibet |
|
7. |
flytning af skibet, og |
|
8. |
forberedelse til en fuldstændig eller delvis ransagning af skibet. |
Områder med adgangsbegrænsning på skibet
9.18. Skibets sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes på skibet, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere de aktiviteter, der udfoldes i dem. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:
|
1. |
at forhindre uautoriseret adgang |
|
2. |
at beskytte passagerer, besætning og havnefacilitetens personale eller personale fra andre kontorer, som har tilladelse til at være om bord på skibet |
|
3. |
at beskytte følsomme sikringsområder på skibet, og |
|
4. |
at beskytte lasten og skibets stores mod manipulering. |
9.19. Skibets sikringsplan skal sikre, at der fastlægges klare politikker og praksis for kontrol med adgangen til alle områder med adgangsbegrænsning.
9.20. Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.
9.21. Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:
|
1. |
kommandobroen, maskinrum i kategori A og andre kontrolstationer som defineret i kapitel II-2 |
|
2. |
områder, hvor der findes sikrings- og overvågningsudstyr, sikrings- og overvågningssystemer og kontrolsystemer i tilknytning hertil samt belysningskontrolsystemer |
|
3. |
ventilations- og airconditioningsystemer og andre lignende områder |
|
4. |
områder med adgang til drikkevandstanke, pumper eller indsugningsrørsystemer |
|
5. |
områder med farligt gods eller farlige stoffer |
|
6. |
områder med lastepumper og deres kontrolsystemer |
|
7. |
lastrum og rum indeholdende skibets stores |
|
8. |
mandskabskvarterer, og |
|
9. |
alle andre områder, hvortil rederiets sikringsofficer på grundlag af skibets sikringsvurdering bestemmer at der skal være begrænset adgang for at opretholde skibets sikkerhed. |
Sikringsniveau 1
9.22. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
aflåsning eller sikring af adgangssteder |
|
2. |
anvendelse af overvågningsudstyr til at overvåge områderne |
|
3. |
anvendelse af vagter eller patruljer, og |
|
4. |
anvendelse af automatiske indtrængningsalarmer, der kan alarmere skibets besætning om, at der finder en uautoriseret indtrængen sted. |
Sikringsniveau 2
9.23. På sikringsniveau 2 skal hyppigheden og omfanget af overvågningen af og kontrollen med adgangen til områder med adgangsbegrænsning intensiveres for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang. Skibets sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan omfatte:
|
1. |
oprettelse af områder med adgangsbegrænsning, der ligger op til adgangssteder |
|
2. |
løbende kontrol af overvågningsudstyret, og |
|
3. |
udpegning af ekstra personale til at holde vagt ved eller patruljere områder med adgangsbegrænsning. |
Sikringsniveau 3
9.24. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal omfatte de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
oprettelse af ekstra områder med adgangsbegrænsning på skibet i nærheden af den sikringsrelaterede hændelse eller det sted, hvor sikringstruslen formodes at være, hvortil adgang nægtes, og |
|
2. |
ransagning af områder med adgangsbegrænsning som en del af ransagningen af skibet. |
Håndtering af lasten
9.25. Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:
|
1. |
forhindre manipulation, og |
|
2. |
forhindre, at last, som det ikke er meningen, at skibet skal transportere, accepteres og lastes om bord på skibet. |
9.26. Sikringsforanstaltningerne, hvoraf nogle muligvis skal gennemføres i samarbejde med havnefaciliteten, skal omfatte procedurer for kontrol af lagerlisten ved skibets adgangssteder. Når lasten er om bord på skibet, skal den kunne identificeres som værende blevet godkendt til lastning på skibet. Derudover skal der udvikles sikringsforanstaltninger for at sikre, at der ikke manipuleres med lasten, når den er kommet om bord.
Sikringsniveau 1
9.27. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
rutinemæssig kontrol af lasten, lasttransportenheder og lastrum inden og mens lasthåndteringsoperationer finder sted |
|
2. |
kontroller for at sikre, at den last, der lastes, svarer til lastdokumentationen |
|
3. |
i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at køretøjer, der skal lastes om bord på bilfærger, ro-ro skibe og passagerskibe, ransages med den hyppighed, der kræves i skibets sikringsplan, inden de tages om bord på skibet, og |
|
4. |
kontrol af forseglinger eller andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation. |
9.28. Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:
|
1. |
visuel og fysisk undersøgelse, og |
|
2. |
scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde. |
9.29. Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for denne last, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsansvarlige.
Sikringsniveau 2
9.30. På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lastrum |
|
2. |
mere intensive stikprøvekontroller for at sikre, at kun den planlagte last tages om bord |
|
3. |
mere intensiv ransagning af køretøjer, der skal lastes på bilfærger, ro-ro skibe og passagerskibe, og |
|
4. |
hyppigere og mere indgående kontrol af forseglinger eller andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation. |
9.31. Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:
|
1. |
hyppigere og mere indgående visuel og fysisk undersøgelse |
|
2. |
hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og |
|
3. |
koordinering af mere intensive sikringsforanstaltninger med skipperen eller andre ansvarlige i overensstemmelse med en indgået aftale og faste procedurer. |
Sikringsniveau 3
9.32. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
indstilling af lastningen eller lodsningen af lasten, og |
|
2. |
kontrol af lastedokumentationen for eventuelt farligt gods og eventuelle farlige stoffer, der transporteres om bord, og placeringen heraf. |
Levering af skibets stores
9.33. Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:
|
1. |
sikre kontrol med skibets stores og med, at emballagen er ubrudt |
|
2. |
forhindre, at skibets stores accepteres, uden at der føres tilsyn med det |
|
3. |
forhindre manipulation, og |
|
4. |
forhindre, at skibets stores accepteres, uden at det er bestilt |
9.34. For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.
Sikringsniveau 1
9.35. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med levering af skibets stores, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
kontrol for at sikre, at stores svarer til ordren, inden det tages om bord, og |
|
2. |
sikre øjeblikkelig sikker stuvning af skibets stores. |
Sikringsniveau 2
9.36. På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der finder anvendelse ved leveringen af skibets stores, ved at gennemføre stikprøvekontroller, inden stores tages om bord, og ved at intensivere tilsynet.
Sikringsniveau 3
9.37. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
en mere omfattende kontrol af skibets stores |
|
2. |
forberedelser til begrænsning eller indstilling af håndteringen af skibets stores, og |
|
3. |
afslag på at acceptere skibets stores om bord på skibet. |
Håndtering af uledsaget baggage
9.38. Skibets sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget baggage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige ejendele, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det tages om bord. Det er ikke tanken, at både skibet og havnefaciliteten skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med havnefaciliteten er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget baggage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.
Sikringsniveau 1
9.39. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres for at sikre, at helt op til 100% af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.
Sikringsniveau 2
9.40. På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres, hvilket skal omfatte 100% røntgenundersøgelse af al uledsaget baggage.
Sikringsniveau 3
9.41. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
en mere omfattende undersøgelse af denne bagage f.eks. ved at røntgengennemstråle den fra mindst to forskellige vinkler |
|
2. |
forberedelse til begrænsning eller indstilling af håndteringen af uledsaget baggage, og |
|
3. |
afslag på at acceptere uledsaget baggage om bord på skibet. |
Overvågning af skibets sikkerhed
9.42. Skibet skal være i stand til at overvåge skibet, områderne med adgangsbegrænsning om bord og arealerne rundt om skibet. Denne overvågningskapacitet kan omfatte brug af:
|
1. |
belysning |
|
2. |
udkigsposter, sikkerhedsvagter og dækvagter, herunder patruljer, og |
|
3. |
automatiske indtrængningsalarmer og overvågningsudstyr. |
9.43. Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.
9.44. Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrforholdenes eller strømafbrydelsers mulige virkninger.
Sikringsniveau 1
9.45. På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan være en kombination af belysning, udkigsposter, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr, der gør det muligt for skibets sikringspersonale at observere skibet generelt og barrierer og områder med adgangsbegrænsning i særdeleshed.
9.46. Skibets dæk og adgangssteder til skibet skal oplyses om natten og i perioder med lav sigtbarhed, når der udføres grænsefladeaktiviteter mellem skib og havn, eller i en havnefacilitet eller på en ankerplads, når det er nødvendigt. Når skibe er på søen, skal de, når der er behov herfor, anvende den maksimale belysning, der er tilgængelig, og som er forenelig med en sikker sejlads, idet der tages hensyn til de gældende bestemmelser i de internationale søvejsregler. Følgende skal tages i betragtning, når belysningsniveau og placeringen af lyskilderne fastlægges:
|
1. |
skibets besætning skal kunne påvise aktiviteter uden for skibet på både landsiden og søsiden |
|
2. |
dækningen skal omfatte arealet på og rundt om skibet |
|
3. |
dækningen skal gøre det lettere for besætningen at identificere adgangssteder, og |
|
4. |
dækningen kan ske efter koordinering med havnefaciliteten. |
Sikringsniveau 2
9.47. På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
hyppigere og mere effektive sikkerhedspatruljer |
|
2. |
øget og mere intensiv belysning eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr |
|
3. |
udpegning af ekstra besætningsmedlemmer som sikkerhedsvagter, og |
|
4. |
koordinering med patruljebåde på søsiden og patruljer til fods eller i bil på landsiden, når de findes. |
9.48. Ekstra belysning kan være nødvendig for at beskytte mod en forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. Når der er behov herfor, kan kravene til ekstra belysning opfyldes ved at koordinere belysningen med havnefaciliteten for at sikre ekstra belysning på landsiden.
Sikringsniveau 3
9.49. På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
tænding af al belysning på eller i nærheden af skibet |
|
2. |
tænding af alt overvågningsudstyr om bord, der kan registrere bevægelser på eller i nærheden af skibet |
|
3. |
optimering af den tid, dette overvågningsudstyr kan optage |
|
4. |
forberedelse til undervandsinspektion af skibets skrog, og |
|
5. |
iværksættelse af foranstaltninger, herunder en langsom rotation af skibets propeller, hvis det er muligt, for at forhindre adgang til skibets skrog under vandet. |
Forskellige sikringsniveauer
9.50. Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, skibet vil kunne tage i brug, hvis skibet har et højere sikringsniveau end det, der gælder for en havnefacilitet.
Aktiviteter, der ikke er omfattet af koden
9.51. Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som skibet skal tage i brug:
|
1. |
når det ligger i en havn i et land, der ikke er en kontraherende stat |
|
2. |
når det har en grænseflade med et skib, som ikke er omfattet af koden |
|
3. |
når det har en grænseflade med faste eller flydende platforme eller en mobil boreenhed på stedet, eller |
|
4. |
når det har en grænseflade med en havn eller havnefacilitet, der ikke skal opfylde kapitel XI-2 og del A i denne kode. |
Sikringserklæringer
9.52. Skibets sikringsplan skal klarlægge, hvordan anmodninger om en sikringserklæring fra en havnefacilitet vil blive behandlet, og de omstændigheder, under hvilke skibet selv skal anmode om en sikringserklæring.
Revision og gennemgang
9.53. Skibets sikringsplan skal fastlægge, hvordan rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer agter at kontrollere sikringsplanens fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved gennemgang, opdatering eller ændring af skibets sikringsplan.
10. FORTEGNELSER
Generelt
10.1. Journaler skal være tilgængelige for behørigt bemyndigede embedsmænd fra de kontraherende stater, så de kan kontrollere, at bestemmelserne i skibets sikringsplan overholdes.
10.2. Journalerne kan føres i et hvilket som helst format, men skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller afsløring.
11. REDERIETS SIKRINGSOFFICER
Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.
12. SKIBETS SIKRINGSOFFICER
Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.
13. UDDANNELSE OG ØVELSER INDEN FOR SIKRING AF SKIBE
Uddannelse
13.1. Rederiets sikringsofficer og personale på rederiets kontorer i land samt skibets sikringsofficer skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:
|
1. |
sikkerhedsforvaltning |
|
2. |
relevante internationale aftaler, koder og henstillinger |
|
3. |
relevante nationale love og bestemmelser |
|
4. |
andre sikringsorganisationers ansvarsområder og funktioner |
|
5. |
metoder til udførelse af skibets sikringsvurdering |
|
6. |
metoder til skibssikringsundersøgelser og -tilsyn |
|
7. |
skibs- og havneoperationer og -vilkår |
|
8. |
skibets og havnefacilitetens sikringsforanstaltninger |
|
9. |
nødberedskab og reaktioner og nødplanlægning |
|
10. |
undervisningsteknikker i forbindelse med sikringsuddannelse, herunder sikringsforanstaltninger og -procedurer |
|
11. |
håndtering af følsomme, sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation |
|
12. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
13. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
14. |
genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
15. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
16. |
sikringsanordninger og -systemer og deres operationelle begrænsninger |
|
17. |
metoder til gennemførelse af revisioner, tilsyn, kontrol og overvågning |
|
18. |
metoder til fysisk ransagning og ikke-invasive tilsyn |
|
19. |
sikkerhedsøvelser, herunder øvelser i samarbejde med havnefaciliteter, og |
|
20. |
vurdering af sikringsøvelser. |
13.2. Derudover skal skibets sikringsofficer efter behov have et passende kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:
|
1. |
skibets generelle indretning |
|
2. |
skibets sikringsplan og dertil knyttede procedurer (herunder scenariebaseret uddannelse i, hvordan der skal reageres) |
|
3. |
teknikker til styring og kontrol af menneskemængder |
|
4. |
sikringsanordningers og -systemers funktion, og |
|
5. |
afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og -systemer, mens skibet er på søen. |
13.3 Besætningsmedlemmer, der har specifikke sikringsopgaver, skal have tilstrækkelig viden og kapacitet til at udføre deres opgaver, herunder efter behov:
|
1. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
2. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
3. |
genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
4. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
5. |
teknikker til styring og kontrol af menneskemængder |
|
6. |
sikringsrelateret kommunikation |
|
7. |
kendskab til nødprocedurer og nødplaner |
|
8. |
sikringsanordningers og -systemers funktion |
|
9. |
afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og -systemer, mens skibet er på søen |
|
10. |
tilsyns-, kontrol- og overvågningsteknikker, og |
|
11. |
metoder til fysisk visitering af personer og ransagning af personlige effekter, baggage, last og skibets stores. |
13.4. Alle andre besætningsmedlemmer skal have tilstrækkeligt kendskab til og være bekendte med de relevante bestemmelser i skibets sikringsplan, herunder:
|
1. |
betydningen af de forskellige sikringsniveauer og kravene i tilknytning hertil |
|
2. |
kendskab til nødprocedurer og nødplaner |
|
3. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
4. |
genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen, og |
|
5. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger. |
Øvelser
13.5. Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at besætningen om bord er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.
13.6. For at sikre, at bestemmelserne i skibets sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned. I tilfælde, hvor over 25% af skibets besætning er blevet udskiftet på en gang med besætningsmedlemmer, der ikke tidligere har deltaget i øvelser på dette skib inden for de seneste 3 måneder, skal der endvidere holdes en øvelse inden for en uge efter udskiftningen. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 8,9.
13.7. Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsansvarlige, de kontraherende staters relevante myndigheder samt skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang, hvert kalenderår, idet der ikke må være mere end 18 måneder mellem øvelserne. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:
|
1. |
i fuld skala eller live |
|
2. |
som skrivebordssimulering eller seminarer, eller |
|
3. |
kombineret med andre øvelser, såsom eftersøgning og bjergning eller nødberedskabsøvelser. |
13.8. Rederiets deltagelse i en øvelse med en anden kontraherende stat skal anerkendes af administrationen.
14. HAVNEFACILITETENS SIKRING
Den relevante vejledning findes i afsnit 15, 16 og 18.
15. HAVNEFACILITETENS SÅRBARHEDSVURDERING
Generelt
15.1. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering kan gennemføres af en anerkendt sikringsorganisation. Men kun den relevante kontraherende stat kan godkendte en færdig sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten.
15.2. Hvis en kontraherende stat benytter en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller kontrollere havnefacilitetens sårbarhedsvurderings overensstemmelse, må den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af vurderingen.
15.3. En sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten skal omfatte følgende elementer i havnefaciliteten:
|
1. |
fysisk sikring |
|
2. |
strukturel integritet |
|
3. |
personlige beskyttelsessystemer |
|
4. |
proceduremæssige fremgangsmåder |
|
5. |
radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk |
|
6. |
relevant transportinfrastruktur |
|
7. |
offentlige anlæg, og |
|
8. |
andre områder, der, hvis de beskadiges eller anvendes til ulovlig observation, indebærer en risiko for personer, ejendom eller operationerne i havnefaciliteten. |
15.4. De personer, der er involveret i en sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:
|
1. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
2. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
3. |
genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
4. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
5. |
metoder, der anvendes til at forårsage en sikringsrelateret hændelse |
|
6. |
sprængstoffers virkninger på konstruktioner og havnefacilitetens anlæg |
|
7. |
havnefacilitetens sikring |
|
8. |
havnens forretningspraksis |
|
9. |
udarbejdelse af nødplaner, nødberedskab og reaktion |
|
10. |
fysiske sikringsforanstaltninger f.eks. hegn |
|
11. |
radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk |
|
12. |
transport og bygningsingeniørarbejder, og |
|
13. |
skibs- og havneoperationer. |
Identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, det er vigtigt at beskytte
15.5. Identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur er en proces, hvorigennem strukturernes og anlæggenes relative betydning for havnefacilitetens funktion kan klarlægges. Denne identificerings- og evalueringsproces er vigtig, fordi den danner grundlag for at koncentrere de afhjælpende strategier omkring den ejendom og de strukturer, det er vigtigst at beskytte mod en sikringsrelateret hændelse. Denne proces skal tage hensyn til potentielle tab af menneskeliv, havnens økonomiske betydning, symbolværdi og tilstedeværelsen af statslige anlæg.
15.6. Identificeringen og evalueringen af ejendom og infrastruktur skal anvendes til at prioritere deres relative betydning i beskyttelsesøjemed. Det primære mål bør være at undgå dødsfald eller legemsbeskadigelse. Det er også vigtigt at overveje, hvorvidt havnefaciliteten, strukturen eller anlægget fortsat kan fungere uden den pågældende ejendom, og i hvilket omfang en hurtig genetablering af den normale funktion er mulig.
15.7. Ejendom og infrastruktur, som det kan anses for at være vigtigt at beskytte, kan bl.a. være:
|
1. |
adgangsveje, indgange, tilkørselsveje og ankerpladser, manøvre- og fortøjningsområder |
|
2. |
lastefaciliteter, terminaler, lagerområder og udstyr til håndtering af last |
|
3. |
systemer såsom elektriske distributionssystemer, radio- og telekommunikationssystemer og computersystemer og -netværk |
|
4. |
trafikstyringssystemer for havnefartøjer og navigationshjælpemidler |
|
5. |
kraftværker, rørledninger til overførsel af last og vandforsyning |
|
6. |
broer, jernbaner, veje |
|
7. |
havnefartøjer, herunder lodsbåde, slæbebåde, lægter osv. |
|
8. |
sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, og |
|
9. |
vandområderne i nærheden af havnefaciliteten. |
15.8. En klar identifikation af ejendom og infrastruktur er af afgørende betydning for evalueringen af havnefacilitetens sikringskrav, prioriteringen af beskyttelsesforanstaltninger og beslutningstagningen vedrørende ressourceallokering for at beskytte havnefaciliteten bedre.
Processen kan indebære høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.
Identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger
15.9. Handlinger, der vil kunne true aktivers og infrastrukturs sikring, og metoder til at gennemføre disse handlinger skal identificeres med det formål at evaluere et bestemt aktivs eller steds sårbarhed over for en sikringsrelateret hændelse og til at fastlægge og prioritere sikringskrav for at muliggøre planlægning og ressourceallokering. Identificeringen og evalueringen af hver enkelt potentiel handling og af dens metode bør baseres på forskellige faktorer, herunder regeringens trusselsvurderinger. Når trusler identificeres og vurderes, behøver de personer, der foretager vurderingen, ikke at gå ud fra det værst tænkelige tilfælde, når de planlægger og foretager ressourceallokering.
15.10. Facilitetens sårbarhedsvurdering skal omfatte en vurdering, der er gennemført i samråd med de relevante nationale sikringsorganisationer for at klarlægge:
|
1. |
eventuelle særlige aspekter ved havnefaciliteten, herunder den skibstrafik, der anvender faciliteten, som gør den til et sandsynligt mål for et angreb |
|
2. |
de sandsynlige konsekvenser i form af tab af menneskeliv, skader på ejendom, økonomisk sammenbrud, herunder afbrydelse af transportsystemer, af et angreb på eller ved en havnefacilitet |
|
3. |
kapaciteten og hensigten hos de grupper, der er sandsynlighed for vil gennemføre et sådant angreb, og |
|
4. |
den/de mulige type/typer angreb, |
hvilket giver en generel vurdering af det risikoniveau, som sikringsforanstaltningerne skal svare til.
15.11. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering skal vurdere alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsbegivenheder:
|
1. |
beskadigelse eller ødelæggelse af havnefaciliteten eller skibet f.eks. ved hjælp af sprængstofanordninger, ildspåsættelse, sabotage eller hærværk |
|
2. |
kapring eller kidnapning af skibet eller af personer om bord på det |
|
3. |
manipulation af lasten, vigtigt skibsudstyr eller -systemer eller skibets stores |
|
4. |
uautoriseret adgang eller brug, herunder tilstedeværelse af blinde passagerer |
|
5. |
smugling af våben eller udstyr, herunder masseødelæggelsesvåben |
|
6. |
brug af skibet til at transportere personer, der agter at forårsage en sikringsrelateret hændelse, og deres udstyr |
|
7. |
brug af selve skibet som våben eller som et middel til at forårsage beskadigelse eller ødelæggelse |
|
8. |
blokering af havneindløb, sluser, adgangsveje osv., og |
|
9. |
nukleare, biologiske og kemiske angreb. |
15.12. Processen skal omfatte høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.
Identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden
15.13. Identificeringen og prioriteringen af modforholdsregler skal sikre, at der anvendes de mest effektive sikringsforanstaltninger til at nedbringe en havnefacilitets sårbarhed eller sårbarheden af grænsefladen mellem skib og havn over for potentielle trusler.
15.14. Sikringsforanstaltninger skal udvælges på grundlag af en række faktorer, herunder, om de nedbringer sandsynligheden for et angreb, og skal evalueres ved hjælp af oplysninger omfattende:
|
1. |
sikringsovervågninger, -tilsyn og -revisioner |
|
2. |
høring af havnefacilitetens ejere og operatører og ejere/operatører af tilstødende strukturer, hvis relevant |
|
3. |
historiske oplysninger om sikringsrelaterede hændelser, og |
|
4. |
operationer i havnefaciliteten. |
Identificering af sårbare elementer
15.15. Identificering af sårbare elementer i fysiske strukturer, personlige beskyttelsessystemer, processer eller andre områder, der kan føre til en sikringsrelateret hændelse, kan anvendes til at klarlægge mulighederne for at fjerne sårbare elementer eller gøre dem mindre sårbare. For eksempel kan en analyse afsløre sårbare områder i en havnefacilitets sikringssystemer eller ubeskyttet infrastruktur såsom vandforsyning, broer osv., som kan gøres mindre sårbare ved hjælp af fysiske foranstaltninger f.eks. permanente barrierer, alarmer, overvågningsudstyr osv.
15.16. Identificeringen af sårbare elementer skal omfatte overvejelser omkring:
|
1. |
adgang fra vandsiden og fra landsiden til havnefaciliteten og til skibe, der er fortøjet i faciliteten |
|
2. |
molernes, faciliteternes og de tilknyttede strukturers strukturelle integritet |
|
3. |
eksisterende sikringsforanstaltninger og -procedurer, herunder identifikationssystemer |
|
4. |
eksisterende sikringsforanstaltninger og -procedurer i tilknytning til havnetjenester og anlæg |
|
5. |
foranstaltninger til beskyttelse af radio- og telekommunikationsudstyr, havnetjenester og -anlæg, herunder computersystemer og netværk |
|
6. |
tilstødende områder, der eventuelt kan benyttes under eller til et angreb |
|
7. |
eksisterende aftaler med private sikringsselskaber, der leverer sikringstjenester på vandsiden og landsiden |
|
8. |
eventuelle konflikter mellem sikringsforanstaltninger og -procedurer |
|
9. |
eventuelle konflikter mellem havnefacilitetsopgaver og sikringsopgaver |
|
10. |
eventuelle håndhævelses- og personalebegrænsninger |
|
11. |
eventuelle mangler, der er blevet påvist under øvelser, og |
|
12. |
eventuelle mangler, der er blevet påvist under den daglige drift, som følge af hændelser eller alarmer, indberetning af sikringsspørgsmål, gennemførelse af kontrolforanstaltninger, revisioner osv. |
16. HAVNEFACILITETENS SIKRINGSPLAN
Generelt
16.1. Havnefacilitetens sikringsansvarlige har ansvaret for udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan. Havnefacilitetens sikringsansvarlige behøver ikke personligt at udføre alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsansvarlige i havnefaciliteten.
16.2. Indholdet af hver enkelt sikringsplan for havnefaciliteten skal afhænge af de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for den/de havnefacilitet/havnefaciliteter, den vedrører. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering vil have påvist de særlige karakteristika ved havnefaciliteten og de potentielle sikringsrisici, der har ført til behovet for at udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten og for at udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten. Ved udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan skal alle disse karakteristika og alle andre lokale eller nationale sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning, og der skal fastlægges passende sikringsforanstaltninger for at nedbringe sandsynligheden for et brud på sikringen og følgerne af potentielle risici. De kontraherende stater kan udarbejde en vejledning om udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for havnefaciliteten.
16.3. Alle sikringsplaner for havnefaciliteter skal:
|
1. |
gøre detaljeret rede for havnefacilitetens sikringsorganisation |
|
2. |
organisationens forbindelser med andre relevante myndigheder og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at muliggøre organisationens fortsatte, effektive operation og dens forbindelser med andre, herunder skibe i havnen |
|
3. |
gøre detaljeret rede for de grundlæggende, operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger for sikringsniveau 1, der vil være indført |
|
4. |
gøre detaljeret rede for de supplerende sikringsforanstaltninger, der vil gøre det muligt for havnefaciliteten uden ophør at gå til sikringsniveau 2, og når det er nødvendigt, sikringsniveau 3 |
|
5. |
sikre en regelmæssig gennemgang eller revision af havnefacilitetens sikringsplan og ændringer heraf i lyset af indhøstede erfaringer eller ændrede omstændigheder, og |
|
6. |
procedurer for indberetning til de relevante kontraherende staters kontaktpunkter. |
16.4. Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for havnefaciliteten baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til havnefacilitetens sikring, herunder især en indgående evaluering af den enkelte havnefacilitets fysiske og operationelle karakteristika.
16.5. De kontraherende stater skal godkende sikringsplaner for de havnefaciliteter, der henhører under deres ansvar. De kontraherende stater skal udvikle procedurer til vurdering af hver enkelt havnefacilitets sikringsplans fortsatte effektivitet og kan kræve ændringer af havnefacilitetens sikringsplan inden den indledende godkendelse eller efter godkendelsen. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om registrering af sikringsrelaterede hændelser og -trusler, kontroller, revisioner, uddannelse og øvelser som bevis for, at disse krav er opfyldt.
16.6. De sikringsforanstaltninger, der er indeholdt i havnefacilitetens sikringsplan, skal indføres inden for en rimelig periode efter godkendelsen af havnefacilitetens sikringsplan, og det skal fremgå af denne, hvornår hver enkelt foranstaltning skal være gennemført. Hvis det er sandsynligt, at der vil forekomme forsinkelser i gennemførelsen af foranstaltningerne, skal dette drøftes med den kontraherende stat, der har ansvaret for godkendelse af havnefacilitetens sikringsplan, og der skal aftales tilfredsstillende, alternative sikringsforanstaltninger på et midlertidigt grundlag, som giver et tilsvarende sikringsniveau, og som gælder i en given midlertidig periode.
16.7. Brug af skydevåben på eller i nærheden af skibe og i havnefaciliteter kan medføre specifikke og væsentlige sikringsrisici, navnlig i forbindelse med visse farlige stoffer, og skal overvejes meget nøje. Såfremt en kontraherende stat beslutter, at det er nødvendigt at benytte bevæbnet personale i disse områder, skal den pågældende kontraherende stat sikre, at disse personer er behørigt autoriserede og uddannede i brugen af deres våben, og at de er bekendt med de specifikke sikringsrisici, der findes i disse områder. Hvis en kontraherende stat giver tilladelse til brug af skydevåben, skal den udstede specifikke sikkerhedsretningslinjer for brugen heraf. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en specifik vejledning om dette spørgsmål, navnlig med hensyn til anvendelsen heraf på skibe, der transporterer farligt gods eller farlige stoffer.
Tilrettelæggelse af havnefacilitetens sikringsopgaver og deres effektivitet
16.8. Ud over vejledningen i afsnit 16.3 skal havnefacilitetens sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:
|
1. |
havnefacilitetens sikringsorganisations rolle og struktur |
|
2. |
opgaver, ansvar og uddannelseskrav, der påhviler alle havnefacilitetens ansatte med en sikringsopgave, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at muliggøre en vurdering af deres individuelle effektivitet |
|
3. |
havnefacilitetens sikringsorganisations forbindelser med andre nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet |
|
4. |
kommunikationssystemer, der er indført for at muliggøre en effektiv og fortsat kommunikation mellem havnefacilitetens sikringspersonale, skibe i havnen og, hvor det er relevant, med nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet |
|
5. |
procedurer eller sikringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde uafbrudt kommunikation til enhver tid |
|
6. |
procedurer og praksis med det formål at beskytte sikkerhedsfølsomme oplysninger, der opbevares i papirudgave eller i elektronisk format |
|
7. |
procedurer til vurdering af sikringsforanstaltningernes, procedurernes og udstyrets fortsatte effektivitet, herunder identificering og afhjælpning af fejl eller uregelmæssigheder ved udstyret |
|
8. |
procedurer, der muliggør indsendelse og vurdering af rapporter om mulige brud på sikringen eller sikringsproblemer |
|
9. |
procedurer i tilknytning til håndtering af lasten |
|
10. |
procedurer i forbindelse med levering af skibets stores |
|
11. |
procedurer til opretholdelse og opdatering af journaler over farligt gods og farlige stoffer og deres placering i havnefaciliteten |
|
12. |
metoder til at alarmere og modtage bistand fra patruljer på landsiden og specialiserede undersøgelseshold, herunder bombeundersøgelser og undersøgelser under vandet |
|
13. |
procedurer til brug for skibets sikringsofficerer, når de skal fastslå identiteten på personer, der søger adgang til skibet, når der er behov herfor, og |
|
14. |
procedurer, der kan lette landlov for skibets besætning eller udskiftninger i besætningen samt adgangen for besøgende til skibet, herunder repræsentanter for sømændenes fagforeninger. |
16.9. Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:
|
1. |
adgang til havnefaciliteten |
|
2. |
områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten |
|
3. |
håndtering af lasten |
|
4. |
levering af skibets stores |
|
5. |
håndtering af uledsaget baggage, og |
|
6. |
overvågning af havnefacilitetens sikring. |
Adgang til havnefaciliteten
16.10. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltninger omfattende alle de adgangsveje til havnefaciliteten, der er identificeret i havnefacilitetens sikringsplan.
16.11. For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for havnefaciliteten, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller -forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der skal gælde, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.
16.12. Havnefacilitetens sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastlægge de identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til havnefaciliteten og for, at en person kan opholde sig i havnefaciliteten uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis havnefacilitetens ansatte og besøgende. Ethvert havnefacilitetsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af skibe, som regelmæssigt benytter havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.
16.13. Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til havnefaciliteten, og deres forsøg på at opnå adgang skal indberettes til havnefacilitetens sikringsansvarlige og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.
16.14. Det skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvor visitering af personer og ransagning af personlige effekter og køretøjer skal finde sted. Sådanne steder bør være overdækkede for at sikre en fortsat operation uanset vejrforholdene med den hyppighed, der er fastsat i havnefacilitetens sikringsplan. Når personer er blevet visiteret og personlige ejendele og køretøjer er blevet ransaget, skal de fortsætte direkte til de afgrænsede opholds-, ombordstignings- og billasteområder.
16.15. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge separate områder for personer, der er kontrolleret, og personer, der ikke er kontrolleret, og deres ejendele og om muligt separate områder for ombordtagning/landsætning af passagerer, skibets besætning og deres personlige ejendele for at forhindre personer, der ikke er kontrolleret, i at komme i kontakt med personer, der er kontrolleret.
16.16. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge den hyppighed, hvormed adgangskontrollerne skal foretages, navnlig hvis de anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.
Sikringsniveau 1
16.17. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan etablere kontrolsteder, hvor nedenstående sikringsforanstaltninger kan anvendes:
|
1. |
områder med adgangsbegrænsning skal være afgrænset med hegn eller andre barrierer af en standard, der skal godkendes af den kontraherende stat |
|
2. |
kontrol med identiteten på alle personer, der søger adgang til havnefaciliteten i forbindelse med et skib, herunder skibets besætning og besøgende, og bekræftelse af deres begrundelse for at søge adgang ved at kontrollere f.eks. påmønstringspapirer, passagerbilletter, boarding pas, arbejdsordrer osv. |
|
3. |
kontrol af de køretøjer, der anvendes af personer, som søger adgang til havnefaciliteten i forbindelse med et skib |
|
4. |
kontrol af identiteten på havnefacilitetens ansatte og på personer, der arbejder i havnefaciliteten, og deres køretøjer |
|
5. |
begrænsning af adgangen for at udelukke personer, der ikke er beskæftiget af havnefaciliteten eller arbejder i den, hvis de er ude af stand til at bevise deres identitet |
|
6. |
gennemførelse af visitationer, ransagninger af personlige effekter, køretøjer og deres indhold, og |
|
7. |
identificering af eventuelle adgangssteder, der ikke anvendes regelmæssigt, og som skal lukkes og aflåses permanent. |
16.18. På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til havnefaciliteten, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten og skal godkendes specifikt af den kontraherende stat. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.
Sikringsniveau 2
16.19. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
udpegning af ekstra personale til at holde vagt ved adgangssteder og patruljere de omgivende barrierer |
|
2. |
begrænsning af antallet af adgangssteder til havnefaciliteten og identificering af de adgangssteder, der skal lukkes, og af metoder til at sikre dem på en passende måde |
|
3. |
indførelse af metoder til at besværliggøre trafik gennem de resterende adgangssteder f.eks. sikkerhedsbarrierer |
|
4. |
hyppigere visiteringer af personer og ransagninger af personlige ejendele og køretøjer |
|
5. |
afslag på adgang for besøgende, der ikke kan give en kontrollerbar begrundelse for at søge adgang til havnefaciliteten, og |
|
6. |
anvendelse af patruljefartøjer for at øge sikringen fra vandsiden. |
Sikringsniveau 3
16.20. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
indstilling af adgangen til hele eller dele af havnefaciliteten |
|
2. |
begrænsning af adgangen til dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom |
|
3. |
indstilling af færdslen til fods eller i køretøjer i hele eller dele af havnefaciliteten |
|
4. |
øget sikkerhedspatruljering i havnefaciliteten, hvis det er relevant |
|
5. |
indstilling af havneoperationer i hele eller dele af havnefaciliteten |
|
6. |
dirigering af skibstrafikken til hele eller dele af havnefaciliteten, og |
|
7. |
evakuering af hele eller dele af havnefaciliteten |
Områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten
16.21. Havnefacilitetens sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes i havnefaciliteten, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere aktiviteterne i dem. Dette skal også under de rette omstændigheder indebære foranstaltninger til at sikre, at områder med midlertidig adgangsbegrænsning sikringstjekkes både før området etableres, og når det er etableret. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:
|
1. |
at beskytte passagerer, skibets besætning, havnefacilitetens ansatte og besøgende, herunder besøgende i tilknytning til et skib |
|
2. |
beskytte havnefaciliteten |
|
3. |
at beskytte skibe, der anvender og betjener havnefaciliteten |
|
4. |
at beskytte sårbare steder og områder i havnefaciliteten |
|
5. |
at beskytte sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, og |
|
6. |
at beskytte lasten og skibets stores mod manipulering. |
16.22. Havnefacilitetens sikringsplan skal sikre, at alle områder med adgangsbegrænsning har klart fastlagte sikringsforanstaltninger med henblik på kontrol:
|
1. |
af adgang for personer |
|
2. |
af adgang, parkering, lastning og lodsning af køretøjer |
|
3. |
af trafik og oplagring af last og skibets stores, og |
|
4. |
af uledsaget baggage eller personlige effekter. |
16.23. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.
16.24. Når der installeres automatiske indtrængningsalarmer, skal de alarmere et kontrolcenter, der kan reagere når en alarm går i gang.
16.25. Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:
|
1. |
arealer på landjorden og på vandsiden umiddelbart omkring skibet |
|
2. |
laste- og lodseområder, opholdsområder for passagerer og skibets besætning og ekspeditionsområder, herunder visitations- og ransagningsområder |
|
3. |
områder, hvor lastning, lodsning eller oplagring af last og stores finder sted |
|
4. |
områder, hvor sikkerhedsfølsom information, herunder dokumentation for lasten, opbevares |
|
5. |
områder, hvor farligt gods og farlige stoffer opbevares |
|
6. |
skibstrafikstyringssystemets kontrolrum, navigationshjælpetjenester og havnekontrolbygninger, herunder sikrings- og overvågningskontrolrum |
|
7. |
områder, hvor sikrings- og overvågningsudstyr opbevares eller er placeret |
|
8. |
vigtige elforsynings-, radio- og telekommunikations-, vandforsyningsanlæg og andre forsyningsanlæg, og |
|
9. |
andre steder i havnefaciliteten, hvor adgang for skibe, køretøjer og personer skal begrænses. |
16.26. Sikringsforanstaltningerne kan efter aftale med de relevante myndigheder omfatte begrænsning af uautoriseret adgang til strukturer, hvorfra havnefaciliteten kan observeres.
Sikringsniveau 1
16.27. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
opstilling af permanente eller midlertidige barrierer omkring området med adgangsbegrænsning, hvis standard skal godkendes af den kontraherende stat |
|
2. |
etablering af adgangssteder, hvor adgangen kan kontrolleres af sikkerhedsvagter, når de er i brug, og som kan låses eller afspærres effektivt, når de ikke er i brug |
|
3. |
indførelse af adgangspas, der skal vises for at kontrollere personers ret til at opholde sig i området med adgangsbegrænsning |
|
4. |
tydelig mærkning af køretøjer, der har adgang til områder med adgangsbegrænsning |
|
5. |
postering af vagter og patruljer |
|
6. |
indførelse af automatiske indtrængningsalarmer, overvågningsudstyr eller -systemer til at påvise uautoriseret adgang til eller trafik i områder med adgangsbegrænsning, og |
|
7. |
kontrol af trafikken med fartøjer i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten. |
Sikringsniveau 2
16.28. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge retningslinjer for den hyppigere og mere intensive overvågning af og kontrol med adgangen til områder med adgangsbegrænsning. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der kan omfatte:
|
1. |
forbedring af effektiviteten af barrierer eller hegn, der omgiver områder med adgangsbegrænsning, herunder brug af patruljer eller automatiske indtrængningsalarmer |
|
2. |
nedbringelse af antallet af adgangssteder til områder med adgangsbegrænsning og intensivering af kontrollen ved de resterende adgangssteder |
|
3. |
begrænsning af parkeringen i nærheden af fortøjede skibe |
|
4. |
yderligere begrænsning af adgangen til områder med adgangsbegrænsning og trafik og oplagring i dem |
|
5. |
brug af optageovervågningsudstyr, der kontrolleres løbende |
|
6. |
flere og hyppigere patruljer, herunder patruljering fra vandsiden, der foretages langs grænserne af områderne med adgangsbegrænsning og i selve områderne |
|
7. |
etablering af og begrænsning af adgangen til områder, der ligger op til områder med adgangsbegrænsning, og |
|
8. |
håndhævelse af begrænsningerne i adgangen for uautoriserede fartøjer til vandområder i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten. |
Sikringsniveau 3
16.29. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
oprettelse af ekstra områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten i nærheden af den sikringsrelaterede hændelse eller det sted, hvor sikringstruslen formodes at være, hvortil adgang forbydes, og |
|
2. |
forberedelse til ransagning af områder med adgangsbegrænsning som en del af ransagningen af hele eller en del af havnefaciliteten. |
Håndtering af lasten
16.30. Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:
|
1. |
forhindre manipulation, og |
|
2. |
forhindre, at last, som det ikke er meningen skal transporteres, accepteres og oplagres i havnefaciliteten. |
16.31. Sikringsforanstaltningerne skal omfatte procedurer for kontrol af forsendelseslisten ved adgangsstederne til havnefaciliteten. Når last er inde i havnefaciliteten, skal den kunne identificeres som værende blevet kontrolleret og accepteret til lastning på et skib eller til midlertidig oplagring i et område med adgangsbegrænsning, mens lastningen afventes. Det kan være hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til havnefaciliteten for last, for hvilken der ikke er fastsat nogen lastedato.
Sikringsniveau 1
16.32. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte:
|
1. |
rutinemæssig kontrol af lasten, lasttransportenheder og lastrum i havnefaciliteten, inden og mens lasthåndteringsoperationerne finder sted |
|
2. |
kontroller for at sikre, at last, der kommer ind i havnefaciliteten svarer til forsendelsespapirerne eller tilsvarende dokumentation for lasten |
|
3. |
ransagninger af køretøjer, og |
|
4. |
kontrol af forseglinger og andre metoder, der anvendes til at forhindre manipulering af last, når den kommer ind i og oplagres i havnefaciliteten. |
16.33. Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:
|
1. |
visuel og fysisk undersøgelse, og |
|
2. |
scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde. |
16.34. Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for lasten, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsansvarlige.
Sikringsniveau 2
16.35. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten for at øge kontrollen, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lagerrum i havnefaciliteten |
|
2. |
intensiveret kontrol efter behov for at sikre, at kun den last, der findes dokumentation for, kommer ind i havnefaciliteten, oplagres midlertidigt der og derefter lastes på skibet |
|
3. |
hyppigere ransagninger af køretøjer, og |
|
4. |
hyppigere og mere indgående kontrol af forseglinger og andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation. |
16.36. Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:
|
1. |
hyppigere og mere indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lagerrum i havnefaciliteten (visuel og fysisk undersøgelse) |
|
2. |
hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og |
|
3. |
koordinering af mere intensive sikringsforanstaltninger med skipperen eller andre ansvarlige som supplement til en indgået aftale og faste procedurer. |
Sikringsniveau 3
16.37. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
begrænsning eller indstilling af lasttrafik eller operationer i hele eller en del af havnefaciliteten eller ved bestemte skibe, og |
|
2. |
kontrol af listen over farligt gods og farlige stoffer, der er oplagret i havnefaciliteten, og placeringen heraf. |
Levering af skibets stores
16.38. Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:
|
1. |
sikre kontrol med skibets stores og med, at emballagen er ubrudt |
|
2. |
forhindre, at skibets stores accepteres, uden at der føres tilsyn med det |
|
3. |
forhindre manipulation |
|
4. |
forhindre, at skibets stores accepteres, med mindre det er bestilt |
|
5. |
sikre ransagning af leveringskøretøjet, og |
|
6. |
sikre eskortering af leveringskøretøjer inden for havnefaciliteten. |
16.39. For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.
Sikringsniveau 1
16.40. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
kontrol af skibets stores |
|
2. |
forhåndsmeddelelse om lastens sammensætning, chaufføroplysninger og registreringsoplysninger for køretøjet, og |
|
3. |
ransagning af leveringskøretøjet. |
16.41. Kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:
|
1. |
visuel og fysisk undersøgelse, og |
|
2. |
scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde. |
Sikringsniveau 2
16.42. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
indgående kontrol af skibets stores |
|
2. |
indgående ransagninger af leveringskøretøjerne |
|
3. |
koordinering med skibets besætning om kontrol af ordren i forhold til forsendelsespapirerne, inden der gives adgang til havnefaciliteten, og |
|
4. |
eskortering af leveringskøretøjet inden for havnefaciliteten. |
16.43. Indgående kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:
|
1. |
hyppigere og mere indgående ransagninger af leveringskøretøjer |
|
2. |
hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og |
|
3. |
begrænsning af eller forbud mod adgang for stores, der ikke forlader havnefaciliteten inden for en bestemt periode. |
Sikringsniveau 3
16.44. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal gøre detaljeret rede for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten kan træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på hændelser, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte forberedelse til begrænsning eller indstilling af leveringen af skibets stores i hele eller en del af havnefaciliteten.
Håndtering af uledsaget baggage
16.45. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget baggage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige effekter, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det gives adgang til havnefaciliteten og afhængigt af lagerordningerne, før det overføres fra havnefaciliteten til skibet. Det er ikke tanken, at både havnefaciliteten og skibet skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med skibet er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget baggage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.
Sikringsniveau 1
16.46. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres for at sikre, at helt op til 100 % af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.
Sikringsniveau 2
16.47. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres, hvilket skal omfatte 100 % røntgenundersøgelse af al uledsaget baggage.
Sikringsniveau 3
16.48. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
en mere omfattende undersøgelse af denne bagage f.eks. ved at røntgengennemstråle den fra mindst to forskellige vinkler |
|
2. |
forberedelse til begrænsning eller indstilling af håndteringen af uledsaget baggage, og |
|
3. |
afslag på at acceptere uledsaget baggage i havnefaciliteten. |
Overvågning af havnefacilitetens sikring
16.49. Havnefacilitetens sikringsorganisation skal have mulighed for at overvåge havnefaciliteten og dens tilstødende adgangsveje på landjorden og fra vandsiden på alle tidspunkter, herunder om natten og i perioder med ringe sigtbarhed, områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten, skibe i havnefaciliteten og områderne omkring skibene. Denne overvågning kan omfatte brug af:
|
1. |
belysning |
|
2. |
sikkerhedsvagter, herunder patruljer til fods, i køretøjer og i fartøjer, og |
|
3. |
automatiske indtrængningsalarmer og overvågningsudstyr. |
16.50. Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.
16.51. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrets eller strømafbrydelsers eventuelle virkninger.
Sikringsniveau 1
16.52. På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge de sikringsforanstaltninger, der skal gælde, og som kan være en kombination af belysning, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr for at gøre det muligt for havnefacilitetens sikkerhedspersonale at:
|
1. |
observere havnefacilitetens område, herunder adgangsveje på landjorden og fra vandsiden |
|
2. |
observere adgangssteder, barrierer og områder med adgangsbegrænsning, og |
|
3. |
overvåge områder og trafik i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten, herunder intensivering af belysningen fra skibet selv. |
Sikringsniveau 2
16.53. På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:
|
1. |
forøgelse af belysningens og overvågningsudstyrets intensitet og dækning, herunder ekstra belysning og øget overvågning |
|
2. |
hyppigere patruljering til fods, i køretøjer og på vandet, og |
|
3. |
udpegning af ekstra sikringspersonale til overvågning og patruljering. |
Sikringsniveau 3
16.54. På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:
|
1. |
tænding af al belysning i havnefaciliteten i områderne i nærheden af havnefaciliteten |
|
2. |
tænding af alt overvågningsudstyr, der kan registrere aktiviteter i eller i nærheden af havnefaciliteten, og |
|
3. |
optimering af den tid, dette overvågningsudstyr kan optage. |
Forskel i sikringsniveauer
16.55. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger havnefaciliteten vil kunne tage i brug, hvis havnefaciliteten har et lavere sikringsniveau end det, der gælder for et skib.
Aktiviteter, der ikke er omfattet af koden
16.56. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten skal tage i brug:
|
1. |
når den har en grænseflade med et skib, der har anløbet en havn i en stat, der ikke er en kontraherende stat |
|
2. |
når den har en grænseflade med et skib, som denne kode ikke finder anvendelse på, og |
|
3. |
når den har en grænseflade med faste eller flydende platforme eller mobile offshore-boreenheder på stedet. |
Sikringserklæringer
16.57. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer, der skal følges, når havnefacilitetens sikringsansvarlige på den kontraherende stats ordre, anmoder om en sikringserklæring, eller når skibet anmoder om en sikringserklæring.
Revision, gennemgang og ændring
16.58. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge, hvordan havnefacilitetens sikringsansvarlige agter at kontrollere havnefacilitetens sikringsplans fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved revision, opdatering eller ændring af havnefacilitetens sikringsplan.
16.59. Havnefacilitetens sikringsplan skal tages op til fornyet behandling efter havnefacilitetens sikringsansvarliges skøn. Derudover skal den tages op til fornyet behandling:
|
1. |
hvis havnefacilitetens sårbarhedsvurdering vedrørende havnefaciliteten ændres |
|
2. |
hvis en uafhængig revision af havnefacilitetens sikringsplan eller den kontraherende stats testning af havnefacilitetens sikringsorganisation påviser mangler ved organisationen eller betvivler den fortsatte relevans af et betydeligt element i den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten |
|
3. |
efter sikringsrelaterede hændelser eller trusler herom, der involverer havnefaciliteten, og |
|
4. |
efter ændringer i havnefacilitetens ejerforhold eller operationelle kontrol. |
16.60. Havnefacilitetens sikringsansvarlige kan anbefale passende ændringer af den godkendte plan efter enhver gennemgang af planen. Ændringer af havnefacilitetens sikringsplan i tilknytning til:
|
1. |
foreslåede ændringer, der vil kunne ændre den valgte metode til opretholdelse af sikringen i havnefaciliteten væsentligt, og |
|
2. |
fjernelse, ændring eller udskiftning af permanente barrierer, sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer osv., der tidligere blev betragtet som en væsentlig del af opretholdelsen af havnefacilitetens sikring, |
skal indsendes til den kontraherende stat, der godkendte den oprindelige sikringsplan for havnefaciliteten, til behandling og godkendelse. En sådan godkendelse kan gives af eller på vegne af den kontraherende stat med eller uden ændringsforslag til de foreslåede ændringer. Den kontraherende stat skal, når den godkender havnefacilitetens sikringsplan oplyse, hvilke proceduremæssige eller fysiske ændringer, der skal indsendes til godkendelse.
Godkendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter
16.61. Sikringsplaner for havnefaciliteter skal godkendes af den relevante kontraherende stat, der skal fastlægge passende procedurer for:
|
1. |
indsendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter til den |
|
2. |
behandling af sikringsplaner for havnefaciliteter |
|
3. |
godkendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter med eller uden ændringsforslag |
|
4. |
behandling af ændringer, der indsendes efter godkendelsen, og |
|
5. |
procedurer for gennemførelse af tilsyn med eller revision af den fortsatte relevans af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter. |
I alle faser skal der tages skridt til at sikre, at indholdet af havnefacilitetens sikringsplan forbliver fortroligt.
Overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet
16.62. Den kontraherende stat, på hvis område en havnefacilitet er beliggende, kan udstede en passende overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet indeholdende følgende elementer:
|
1. |
havnefaciliteten |
|
2. |
havnefacilitetens opfyldelse af bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode |
|
3. |
gyldighedsperioden for erklæringen om havnefacilitetens overensstemmelse, som fastsættes af den kontraherende stat, men ikke bør overstige fem år, og |
|
4. |
de efterfølgende kontrolordninger, som den kontraherende stat har fastlagt, og en bekræftelse, når disse er udført. |
16.63. Erklæringen om en havnefacilitets overensstemmelse skal udformes i overensstemmelse med modellen i tillægget til denne del af koden. Hvis det anvendte sprog ikke er spansk, fransk eller engelsk, kan den kontraherende stat, hvis den anser det for at være relevant, også vedlægge en oversættelse til et af disse sprog.
17. HAVNEFACILITETENS SIKRINGSANSVARLIGE
Generelt
17.1. I de undtagelsestilfælde, hvor skibets sikringsofficer har spørgsmål om gyldigheden af identifikationspapirer for personer, der søger at få adgang til skibet i officielt øjemed, skal havnefacilitetens sikringsansvarlige bistå hermed.
17.2. Havnefacilitetens sikringsansvarlige bør ikke være ansvarlig for den rutinemæssige bekræftelse af identiteten på de personer, der søger adgang til skibet.
Derudover findes der anden relevant vejledning i afsnit 15, 16 og 18.
18. UDDANNELSE OG ØVELSER INDEN FOR SIKRING AF HAVNEFACILITETER
Uddannelse
18.1. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:
|
1. |
sikkerhedsforvaltning |
|
2. |
relevante internationale aftaler, koder og henstillinger |
|
3. |
relevante nationale love og bestemmelser |
|
4. |
andre sikringsorganisationers ansvarsområder og funktioner |
|
5. |
metoder til gennemførelse af havnefacilitetens sårbarhedsvurdering |
|
6. |
metoder til gennemførelse af sikringsundersøgelser og -tilsyn for skibe og havnefaciliteter |
|
7. |
skibs- og havneoperationer og -vilkår |
|
8. |
skibets og havnefacilitetens sikringsforanstaltninger |
|
9. |
nødberedskab og reaktioner og nødplanlægning |
|
10. |
undervisningsteknikker i forbindelse med sikringsuddannelse, herunder sikringsforanstaltninger og -procedurer |
|
11. |
håndtering af følsomme, sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation |
|
12. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
13. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
14. |
genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
15. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
16. |
sikringsanordninger og -systemer og deres operationelle begrænsninger |
|
17. |
metoder til gennemførelse af revisioner, tilsyn, kontrol og overvågning |
|
18. |
metoder til fysisk ransagning og ikke-invasive tilsyn |
|
19. |
sikringsøvelser, herunder øvelser i samarbejde med skibe, og |
|
20. |
vurdering af sikringsøvelser. |
18.2. De ansatte i havnefacilitetens, der har specifikke sikringsopgaver, skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:
|
1. |
kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre |
|
2. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
3. |
genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen |
|
4. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger |
|
5. |
teknikker til styring og kontrol af menneskemængder |
|
6. |
sikringsrelateret kommunikation |
|
7. |
sikringsanordningers og -systemers funktion |
|
8. |
afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og -systemer |
|
9. |
tilsyns-, kontrol- og overvågningsteknikker, og |
|
10. |
metoder til fysisk visitering af personer og ransagning af personlige effekter, baggage, last og skibets stores. |
18.3. Alle andre ansatte i havnefaciliteten skal efter behov have kendskab til og være bekendt med de relevante bestemmelser i havnefacilitetens sikringsplan inden for nogle af eller alle nedenstående områder:
|
1. |
betydningen af de forskellige sikringsniveauer og kravene i tilknytning hertil |
|
2. |
genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger |
|
3. |
genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen, og |
|
4. |
teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger. |
Øvelser
18.4. Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnefacilitetens ansatte er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.
18.5 For at sikre, at bestemmelserne i havnefacilitetens sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned, med mindre særlige omstændigheder taler for noget andet. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 15.11.
18.6. Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af havnefacilitetens sikringsansvarlige, i samarbejde med de kontraherende staters relevante myndigheder, rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang hvert kalenderår, idet der ikke må være mere end 18 måneder mellem øvelserne. Ved fremsættelse af anmodninger om, at rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer deltager i fælles øvelser, skal man holde sig for øje, hvilke sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige følger dette vil have for skibet. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:
|
1. |
i fuld skala eller live |
|
2. |
som skrivebordssimulering eller seminarer, eller |
|
3. |
kombineret med andre øvelser, der afholdes, såsom nødberedskab eller andre øvelser, der gennemføres af havnestatens myndigheder. |
19. KONTROL OG CERTIFICERING AF SKIBE
Ingen yderligere vejledning.
BILAG TIL DEL B
BILAG 2
Model til en overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet
(1) Protokol af 1988 i tilknytning til Den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, 1974.
(2) Denne blanket til en sikringserklæring anvendes mellem et skib og en havnefacilitet. Hvis sikringserklæringen skal dække to skibe, skal denne model tilpasses tilsvarende.
P5_TA(2003)0500
Net- og informationssikkerhed ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (KOM(2003) 63 — C5-0058/2003 — 2003/0032(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 63) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 95 og artikel 156 (C5-0058/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0353/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0032
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. november 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommunikationsnet og informationssystemer er blevet en afgørende faktor i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Informationsteknologi og net er nu ved at blive en alment tilgængelig ressource på lige fod med f.eks. vand og elektricitet. Sikkerheden i net og informationssystemer, og navnlig deres tilgængelighed, får derfor stigende betydning for samfundet, ikke mindst på grund af risikoen for problemer i centrale informationssystemer som følge af systemernes kompleksitet, uheld, fejl og angreb, der kan få konsekvenser for de fysiske infrastrukturer, der sikrer tjenesteydelser af stor betydning for EU-borgernes trivsel. |
|
(2) |
Det stigende antal brud på sikkerheden har allerede medført betydelig økonomisk skade, undermineret brugernes tillid og bremset udviklingen af elektronisk handel. Enkeltpersoner, offentlige administrationer og virksomheder har reageret ved at indføre sikkerhedsfremmende teknologi og sikkerhedsprocedurer. Medlemsstaterne har iværksat en række støtteforanstaltninger, bl.a. oplysningskampagner og forskningsprojekter, for at øge net- og informationssikkerheden i hele samfundet. |
|
(3) |
Nettenes og informationssystemernes tekniske kompleksitet, de mange forskellige indbyrdes forbundne produkter og tjenester og det enorme antal private og offentlige aktører, der hver især har sit eget ansvar at tilgodese, risikerer at underminere et velfungerende indre marked. |
|
(4) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (3) fastlægger de nationale tilsynsmyndigheders opgaver, der bl.a. består i at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen på en transparent måde for at sikre udviklingen af en ensartet reguleringspraksis, bidrage til at sikre et højt niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og sikre de offentlige kommunikationsnets integritet og sikkerhed. |
|
(5) |
Den nuværende fællesskabslovgivning omfatter også: direktiv 2002/20/EF (4), direktiv 2002/22/EF (5), direktiv 2002/19/EF (6), direktiv 2002/58/EF (7), direktiv 1999/93/EF (8) og direktiv 2000/31/EF (9) samt Rådets resolution af 18. februar 2003 om gennemførelse af eEurope-handlingsplanen for 2005 (10). |
|
(6) |
Ifølge direktiv 2002/20/EF må medlemsstaterne i forbindelse med generelle tilladelser fastsætte vilkår vedrørende offentlige nets sikkerhed mod ulovlig adgang i overensstemmelse med direktiv 97/66/EF (11). |
|
(7) |
Direktiv 2002/22/EF kræver, at medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre de offentlige telefonnets integritet og tilgængelighed på et fast sted, og at virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige telefonitjenester på et fast sted, træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til alarmtjenester. |
|
(8) |
Direktiv 2002/58/EF kræver, at udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte deres tjenester, og det stiller desuden krav om kommunikationshemmelighed for så vidt angår både selve kommunikationen og de dermed forbundne trafikdata. Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (12) skal medlemsstaterne kræve, at den registeransvarlige iværksætter de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang, navnlig hvis behandlingen omfatter fremsendelse af oplysninger i et net, samt mod enhver anden form for ulovlig behandling. |
|
(9) |
Direktiv 2002/21/EF og direktiv 1999/93/EF indeholder bestemmelser om standarder, der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne anvender også standarder fra internationale organisationer samt de facto-standarder, der er udviklet af erhvervslivet. Det er nødvendigt for Kommissionen og medlemsstaterne at kunne gøre sig bekendt med de standarder, der opfylder kravene i fællesskabslovgivningen. |
|
(10) |
Disse foranstaltninger vedrørende det indre marked kræver, at medlemsstaterne og Kommissionen iværksætter forskellige tekniske og organisatoriske procedurer. Det drejer sig om teknisk komplekse opgaver, som der ikke er nogen enkelt, umiddelbart indlysende løsning på. Uensartet anvendelse af reglerne kan føre til ineffektive løsninger og skabe hindringer for det indre marked. Derfor bør der oprettes et ekspertisecenter på europæisk plan, der kan yde vejledning, rådgive og efter anmodning yde bistand inden for rammerne af sit formål, og som Europa-Parlamentet, Kommissionen og kompetente organer udpeget af medlemsstaterne, kan henvende sig til. Nationale tilsynsmyndigheder som omhandlet i direktiv 2002/21/EF kan udpeges af en medlemsstat som et kompetent organ. |
|
(11) |
Disse behov kan opfyldes ved at oprette et europæisk organ, Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, herefter benævnt »agenturet«, der fungerer som et referencepunkt og skaber tillid i kraft af sin uafhængighed, kvaliteten af den rådgivning, det yder, og af de informationer, det videregiver, samt i kraft af den åbenhed, der er forbundet med dets procedurer og drift, og dets omhu ved udførelsen af de pålagte opgaver. Agenturet bør bygge på medlemsstaternes og Fællesskabets indsats og derfor udføre sine opgaver i fuldt samarbejde med medlemsstaterne og være åbent for forbindelser med erhvervslivet og andre relevante interessenter. Da elektroniske net i vid udstrækning er privatejet, bør agenturet bygge på input fra og samarbejde med den private sektor. |
|
(12) |
Udøvelsen af agenturets opgaver bør ikke gribe ind i og bør ikke træde i stedet for, hindre eller overlappe de relevante beføjelser og opgaver, der er tildelt:
|
|
(13) |
For bedre at forstå udfordringerne inden for net- og informationssikkerhed må agenturet analysere eksisterende og nye risici og kan med henblik herpå indsamle relevante oplysninger, især via spørgeskemaer, uden at stille nye krav til den private sektor eller til medlemsstaterne om at udarbejde oplysninger. Ved nye risici bør forstås områder, hvor der allerede nu forekommer tegn på, at de i fremtiden vil kunne udgøre risici for net- og informationssikkerheden. |
|
(14) |
For at skabe tillid til net og informationssystemer er det nødvendigt, at enkeltpersoner, virksomheder og offentlige administrationer har tilstrækkeligt kendskab til og er uddannet inden for net- og informationssikkerhed. De offentlige myndigheder spiller en rolle i at skabe øget bevidsthed om emnet gennem oplysning af den brede offentlighed, små og mellemstore virksomheder, private selskaber, offentlige myndigheder, skoler og universiteter. Disse tiltag må dog videreudvikles. Øget informationsudveksling mellem medlemsstaterne vil fremme sådanne oplysningskampagner. Agenturet bør rådgive om bedste praksis vedrørende oplysning, uddannelse og kurser. |
|
(15) |
Agenturet bør have til opgave at bidrage til et højt niveau for net- og informationssikkerhed i Fællesskabet og tilvejebringe en kultur for net- og informationssikkerhed til gavn for borgerne, forbrugerne, virksomhederne og organisationerne inden for den offentlige sektor i Den Europæiske Union og på denne måde bidrage til et velfungerende indre marked. |
|
(16) |
Effektive sikkerhedsstrategier bør baseres på velgennemtænkte risikovurderingsmetoder, både i den offentlige og den private sektor. Der anvendes risikovurderingsmetoder og procedurer på forskellige niveauer, men der er ingen fælles praksis, der sikrer en effektiv indsats. Ved at udvikle og fremme bedste praksis inden for risikovurdering og interoperable risikostyringsløsninger inden for den offentlige og den private sektors organisationer kan man øge sikkerhedsniveauet i nettene og informationssystemerne i Europa. |
|
(17) |
Agenturet bør udnytte resultaterne af igangværende forsknings-, udviklings- og teknologivurderingsaktiviteter, særlig aktiviteter, der gennemføres som led i de forskellige fællesskabsinitiativer inden for forskning. |
|
(18) |
Agenturet kan i givet fald, og hvor det er hensigtsmæssigt for, at det kan varetage sit kompetenceområde og formål og udføre sine opgaver, udveksle erfaringer og generelle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssikkerhed. |
|
(19) |
Net- og informationssikkerhedsproblemer er af global karakter. Der er behov for et tættere samarbejde på globalt plan for at forbedre sikkerhedsstandarderne, øge oplysningsniveauet og fremme en fælles global strategi til net- og informationssikkerhed og dermed bidrage til at udvikle en net- og informationssikkerhedskultur. Et effektivt samarbejde med tredjelande og det globale samfund er blevet en opgave, der også må løses på europæisk plan. Agenturet bør derfor støtte Fællesskabets bestræbelser på at samarbejde med tredjelande og i givet fald med internationale organisationer. |
|
(20) |
Agenturet bør i forbindelse med sine aktiviteter tage hensyn til små og mellemstore virksomheder. |
|
(21) |
For effektivt at kunne sikre, at agenturets opgaver fuldføres, bør medlemsstaterne og Kommissionen være repræsenteret i en bestyrelse, som har beføjelse til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for agenturets beslutningstagning, godkende agenturets arbejdsprogram, vedtage sin egen forretningsorden og vedtage agenturets interne forretningsgange, udpege og afsætte den administrerende direktør. Bestyrelsen bør sikre, at agenturet udfører sine opgaver på en sådan måde, at det kan fungere i overensstemmelse med denne forordning. |
|
(22) |
Det vil være nyttigt med en stående gruppe af interessenter, der kan opretholde en løbende dialog med den private sektor, forbrugerorganisationerne og andre relevante deltagende parter. Den stående gruppe af interessenter, der skal nedsættes af den administrerende direktør og have denne som formand, bør koncentrere sig om spørgsmål, der er relevante for samtlige interessenter, og forelægge dem for den administrerende direktør. Den administrerende direktør kan, når det er relevant og under hensyn til dagsordenen for møderne, indbyde repræsentanter for Europa-Parlamentet og andre relevante organer til at deltage i gruppens møder. |
|
(23) |
For at skabe et velfungerende agentur må den administrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt kvalifikationer og erfaring, der er relevante for net- og informationssikkerhed, og det er endvidere nødvendigt, at den administrerende direktør kan tilrettelægge agenturets interne opgaver i fuld uafhængighed og med fleksibilitet. Med henblik herpå bør den administrerende direktør efter høring af Kommissionen og den stående gruppe af interessenter udarbejde et forslag til agenturets årlige arbejdsprogram og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at agenturets arbejdsprogram gennemføres korrekt. Den administrerende direktør bør hvert år udarbejde et udkast til en årsberetning, der skal forelægges for bestyrelsen, udfærdige et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter samt gennemføre budgettet. |
|
(24) |
Den administrerende direktør bør kunne nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper til at behandle specifikke videnskabelige og tekniske spørgsmål. Ved nedsættelse af ad hoc-arbejdsgrupper bør den administrerende direktør bestræbe sig på at få input fra og gøre brug af den relevante ekspertise i den private sektor. Ad hoc-arbejdsgrupperne bør kunne give agenturet adgang til de nyeste oplysninger og derved sætte det i stand til at tage de sikkerhedsudfordringer op, der er en følge af et informationssamfund i udvikling. Agenturet bør sikre, at dets ad hoc-arbejdsgrupper er kompetente og repræsentative, og at der, hvis det er relevant i forhold til de konkrete spørgsmål, deltager repræsentanter for de offentlige administrationer i medlemsstaterne, for den private sektor, herunder erhvervslivet, for brugere og akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed. Agenturet kan om nødvendigt knytte uafhængige eksperter, der er anerkendt som kompetente på det pågældende område, til grupperne. De eksperter, som deltager i de ad hoc-arbejdsgrupper, der nedsættes af agenturet, bør ikke være en del af agenturets personale. Deres udgifter bør afholdes af agenturet i overensstemmelse med de interne regler og i overensstemmelse med de gældende finansforordninger. |
|
(25) |
Agenturet bør følge den relevante fællesskabslovgivning om aktindsigt som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (15) og om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (16). |
|
(26) |
Agenturet bør inden for sit kompetenceområde og sine formål og i udførelsen af sine opgaver navnlig overholde de bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner samt national lovgivning vedrørende behandling af følsomme dokumenter. |
|
(27) |
For at agenturet kan sikres fuld selvstændighed og uafhængighed, bør det råde over et selvstændigt budget, hvortil indtægterne hovedsageligt kommer fra et bidrag fra Fællesskabet. Fællesskabets budgetprocedure finder anvendelse, for så vidt angår ethvert bidrag, som kommer fra Den Europæiske Unions almindelige budget. Desuden bør revisionen af regnskaberne forestås af Revisionsretten. |
|
(28) |
Hvor det er nødvendigt og på grundlag af aftaler, der skal indgås, kan agenturet få adgang til de tolketjenester, der ydes af Kommissionens Generaldirektorat for Tolkning (DGI) eller af andre EF-institutioners tolketjenester. |
|
(29) |
Agenturet bør i første omgang oprettes for en begrænset periode, og dets arbejde bør evalueres for at afgøre, om agenturet skal fortsætte sine aktiviteter ud over denne periode — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT 1
KOMPETENCEOMRÅDE, FORMÅL OG OPGAVER
Artikel 1
Kompetenceområde
1. For at sikre et højt og effektivt net- og informationssikkerhedsniveau i Fællesskabet og for at udvikle en net- og informationssikkerhedskultur til gavn for borgerne, forbrugerne, virksomhederne og den offentlige sektors organisationer i Den Europæiske Union og dermed bidrage til et velfungerende indre marked oprettes der herved et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, i det følgende benævnt »agenturet«.
2. Agenturet bistår Kommissionen og medlemsstaterne og samarbejder i den forbindelse med erhvervslivet, med at opfylde kravene til net- og informationssikkerhed, herunder de krav, der er fastsat i nuværende og fremtidig fællesskabslovgivning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF for dermed at sikre et velfungerende indre marked.
3. Agenturets formål og opgaver berører ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til net- og informationssikkerhed, der falder uden for EF-traktatens anvendelsesområde, såsom de beføjelser, der er omfattet af afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union, og berører under ingen omstændigheder aktiviteter vedrørende offentlig sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske velfærd for så vidt angår aspekter, der vedrører statens sikkerhed) og statens aktiviteter på det strafferetlige område.
Artikel 2
Formål
1. Agenturet skal styrke Fællesskabets, medlemsstaternes og dermed også erhvervslivets evne til at forebygge, behandle og imødegå sikkerhedsproblemer i net og informationssystemer.
2. Agenturet skal bistå og rådgive Kommissionen og medlemsstaterne i spørgsmål vedrørende net- og informationssikkerhed, der falder inden for dets kompetence som fastsat i denne forordning.
3. Agenturet skal på grundlag af medlemsstaternes og Fællesskabets bestræbelser udvikle et højt ekspertiseniveau. Agenturet skal bruge denne ekspertise til at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktører.
4. Agenturet skal på anmodning bistå Kommissionen i det tekniske forberedende arbejde med at ajourføre og udvikle fællesskabslovgivningen om net- og informationssikkerhed.
Artikel 3
Opgaver
For at sikre at kompetenceområdet og formålene i artikel 1 og 2 efterleves, varetager agenturet følgende opgaver:
|
a) |
indsamle relevante oplysninger til analyse af eksisterende og nye risici og navnlig på europæisk plan risici, der kan få følger for de elektroniske kommunikationsnets modstandsdygtighed og tilgængelighed og for autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse med den information, der indhentes og overføres via disse net, samt forelægge medlemsstaterne og Kommissionen analyseresultaterne |
|
b) |
rådgive og, efter anmodning, yde bistand til Europa-Parlamentet, Kommissionen, europæiske organer eller kompetente nationale organer udpeget af medlemsstaterne inden for dets formål |
|
c) |
styrke samarbejdet mellem forskellige aktører på net- og informationssikkerhedsområdet, bl.a. ved regelmæssigt at afholde høringer med erhvervslivet, universiteter samt andre berørte sektorer og ved at skabe kontaktnetværk for fællesskabsorganer, den offentlige sektors organer udpeget af medlemsstaterne, den private sektors organer og forbrugerorganisationer. |
|
d) |
lette samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om udvikling af fælles metoder med henblik på at forebygge, behandle og imødegå sikkerhedsproblemer i net og informationssystemer |
|
e) |
bidrage til, at alle brugere bliver mere bevidste om og får adgang til hurtigt tilgængelige, objektive og dækkende oplysninger om net- og informationssikkerhed, bl.a. ved at fremme udveksling af den aktuelt bedste praksis, herunder metoder til varsling af brugere, og ved at skabe et positivt samspil mellem initiativer i den offentlige og den private sektor |
|
f) |
bistå Kommissionen og medlemsstaterne i deres dialog med erhvervslivet for at imødegå sikkerhedsrelaterede problemer i forbindelse med hardware- og softwareprodukter |
|
g) |
gøre sig bekendt med udviklingen af standarder for produkter og tjenesteydelser vedrørende net- og informationssikkerhed |
|
h) |
rådgive Kommissionen vedrørende forskning inden for net- og informationssikkerhed og effektiv anvendelse af teknologier til risikoforebyggelse |
|
i) |
fremme anvendelse af risikovurdering, interoperable løsninger til risikostyring og undersøgelser af løsninger til styring af forebyggelse inden for den offentlige og den private sektors organisationer |
|
j) |
støtte Fællesskabets bestræbelser på at samarbejde med tredjelande og i givet fald med internationale organisationer om at fremme en global strategi til net- og informationssikkerhed og dermed bidrage til at udvikle en net- og informationssikkerhedskultur |
|
k) |
uafhængigt fremsætte sine egne konklusioner, retningslinjer og afgive udtalelser i forbindelse med spørgsmål, der ligger inden for dets kompetenceområde og formål. |
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
net«: transmissionssystemer og i givet fald koblings- og routingudstyr samt andre ressourcer, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til fremføring af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres |
|
b) |
»informationssystem«: computere og elektroniske kommunikationsnet samt elektroniske data, som arkiveres, behandles, kaldes frem eller overføres i forbindelse med deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse |
|
c) |
»net- og informationssikkerhed«: et nets eller et informationssystems evne til, på et givet tillidsniveau, at modstå uheld, ulovlige og chikanøse handlinger, der er til skade for tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse og de dermed forbundne tjenester, der tilbydes i eller er tilgængelige via dette net eller system |
|
d) |
»tilgængelighed«: at der er adgang til data og at tjenester fungerer |
|
e) |
»autentificering«: bekræftelse af en enheds eller brugers påståede identitet |
|
f) |
»dataintegritet«: bekræftelse af, at de data, der sendes, modtages eller gemmes, er komplette og uændrede |
|
g) |
»datafortrolighed«: beskyttelse mod, at kommunikation eller arkiverede data opfanges og læses af uautoriserede personer |
|
h) |
»risiko«: en funktion af sandsynligheden for, at en svaghed i systemet påvirker autentificeringen eller tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse med behandlede eller overførte data, sammenholdt med hvor alvorlig virkningen er, hvis denne svaghed tilsigtet eller utilsigtet udnyttes |
|
i) |
»risikovurdering«: en videnskabeligt og teknologisk baseret proces bestående af fire led: konstatering af trusler, karakterisering af trusler, vurdering af eksponeringen og karakterisering af risikoen |
|
j) |
»risikostyring«: den proces, der til forskel fra risikovurderingen består i en afvejning af de forskellige mulige strategier i samråd med interesserede parter under hensyntagen til risikovurderingen og andre relevante faktorer, samt om nødvendigt udvælgelse af relevante forebyggelses- og kontrolforanstaltninger |
|
k) |
»net- og informationssikkerhedskultur«: samme betydning som i OECD's retningslinjer af 25. juli 2002 for sikkerhed i forbindelse med informationssystemer og -netværk og i Rådets resolution af 18. februar 2003 om en europæisk strategi for udvikling af en kultur for net- og informationssikkerhed (17). |
AFSNIT 2
ORGANISATION
Artikel 5
Agenturets organer
Agenturet består af:
|
a) |
en bestyrelse |
|
b) |
en administrerende direktør og |
|
c) |
en stående gruppe af interessenter. |
Artikel 6
Bestyrelsen
1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat, tre repræsentanter, der udnævnes af Kommissionen, samt tre repræsentanter uden stemmeret, der udnævnes af Rådet på forslag af Kommissionen, og som hver repræsenterer en af følgende grupper:
|
a) |
informations- og kommunikationsteknologiindustrien |
|
b) |
forbrugergrupper |
|
c) |
akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed. |
2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges på grundlag af deres erfaring og ekspertise inden for net- og informationssikkerhed. Medlemmerne kan lade sig repræsentere af suppleanter, som udpeges samtidigt.
3. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand for en periode på 21/2 år, der kan fornyes. Næstformanden træder uden videre i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.
4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Medmindre andet er fastsat, træffer bestyrelsen beslutninger med et flertal af dens stemmeberettigede medlemmer.
Der kræves et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer for at vedtage bestyrelsens forretningsorden og agenturets interne forretningsgange, budget og årlige arbejdsprogram samt for at udnævne og afsætte den administrerende direktør.
5. Bestyrelsen træder sammen efter indkaldelse fra formanden. Bestyrelsen afholder et ordinært møde to gange om året. Den træder endvidere sammen til ekstraordinære møder efter indkaldelse fra formanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Den administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretariatsfunktionen.
6. Bestyrelsen vedtager agenturets interne forretningsgange på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Disse regler offentliggøres.
7. Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift. Bestyrelsen sikrer, at agenturet arbejder i overensstemmelse med principperne i artikel 12-14 og artikel 23. Den sikrer endvidere, at der er sammenhæng mellem agenturets arbejde og medlemsstaternes aktiviteter samt aktiviteter på fællesskabsplan.
8. Hvert år inden den 30. november vedtager bestyrelsen, når den har modtaget Kommissionens udtalelse, agenturets arbejdsprogram for det kommende år. Bestyrelsen påser, at arbejdsprogrammet er i overensstemmelse med agenturets kompetenceområde, formål og opgaver samt Fællesskabets lovgivningsmæssige og politiske prioriteter på området net- og informationssikkerhed.
9. Hvert år inden den 31. marts vedtager bestyrelsen en årsberetning om agenturets aktiviteter i det forløbne år.
10. De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (18), medmindre dette er strengt nødvendigt af hensyn til agenturets drift og Kommissionen forudgående har givet sit samtykke.
Artikel 7
Den administrerende direktør
1. Agenturet ledes af den administrerende direktør, som varetager sit hverv i uafhængighed.
2. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt kvalifikationer og erfaring, der er relevante for net- og informationssikkerhed. Inden udnævnelsen indbydes den af bestyrelsen indstillede kandidat straks til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. Europa-Parlamentet eller Rådet kan desuden når som helst anmode om at høre den administrative direktør om ethvert spørgsmål, der har tilknytning til agenturets virksomhed. Bestyrelsen kan afsætte den administrerende direktør.
3. Den administrerende direktørs mandatperiode er højst 5 år.
4. Den administrerende direktør er ansvarlig for:
|
a) |
den daglige ledelse af agenturet |
|
b) |
udarbejdelse af forslag til agenturets arbejdsprogrammer efter forudgående samråd med Kommissionen og den stående gruppe af interessenter |
|
c) |
gennemførelse af arbejdsprogrammerne og af de beslutninger, der træffes af bestyrelsen |
|
d) |
sikring af, at agenturet udfører sine opgaver i overensstemmelse med brugernes krav, navnlig med hensyn til ydelsernes tilstrækkelighed |
|
e) |
udarbejdelse af udkast til overslag over indtægter og udgifter for agenturet samt gennemførelsen af dets budget |
|
f) |
alle personalespørgsmål |
|
g) |
etablering og opretholdelse af forbindelser med Europa-Parlamentet, herunder løbende dialog med dets relevante udvalg |
|
h) |
etablering og opretholdelse af kontakt med erhvervslivet og forbrugerorganisationerne for at sikre en løbende dialog med de relevante interessenter |
|
i) |
varetagelse af formandskabet for den stående gruppe af interessenter. |
5. Hvert år forelægger den administrerende direktør med henblik på bestyrelsens godkendelse:
|
a) |
et udkast til årsberetning om alle agenturets aktiviteter i det forløbne år |
|
b) |
et udkast til arbejdsprogram. |
6. Den administrerende direktør fremsender efter godkendelse i bestyrelsen arbejdsprogrammet til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne og sørger for, at det offentliggøres.
7. Den administrerende direktør fremsender efter godkendelse i bestyrelsen agenturets årsberetning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og sørger for, at den offentliggøres.
8. Hvis det er nødvendigt og i øvrigt ligger inden for agenturets kompetenceområde, formål og opgaver, kan den administrerende direktør i samråd med den stående gruppe af interessenter nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper bestående af eksperter. Bestyrelsen underrettes herom. Procedurerne vedrørende især sammensætning, direktørens udnævnelse af eksperterne og ad hoc-arbejdsgruppernes virke fastsættes i agenturets interne forretningsgange.
Når der nedsættes ad hoc-arbejdsgrupper, tager de sig navnlig af tekniske og videnskabelige spørgsmål.
Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af ad hoc-arbejdsgrupperne. Repræsentanter for Kommissionen er berettiget til at være til stede ved møderne.
Artikel 8
Den stående gruppe af interessenter
1. Den administrerende direktør opretter en stående gruppe af interessenter bestående af eksperter, der repræsenterer de relevante interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologiindustrien, forbrugergrupper samt akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed.
2. Procedurerne vedrørende især gruppens antal, sammensætning, virke og den administrerende direktørs udnævnelse af gruppens medlemmer fastlægges i agenturets interne forretningsgange og offentliggøres.
3. Gruppen ledes af den administrerende direktør. Medlemmernes mandat er på to et halvt år. Gruppens medlemmer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
4. Repræsentanter for Kommissionen har ret til at være til stede på møderne og deltage i gruppens arbejde.
5. Gruppen kan rådgive den administrerende direktør med hensyn til udførelsen af dennes pligter i henhold til denne forordning og udarbejdelse af forslag til agenturets arbejdsprogram samt om varetagelse af kommunikation med de relevante interessenter om alle spørgsmål, der vedrører arbejdsprogrammet.
AFSNIT 3
DRIFT
Artikel 9
Arbejdsprogram
Agenturet baserer sine aktiviteter på udførelsen af det arbejdsprogram, der vedtages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 8. Arbejdsprogrammet forhindrer ikke agenturet i at iværksætte uforudsete aktiviteter, der ligger inden for dets kompetenceområde og formål og inden for de givne budgetrammer.
Artikel 10
Anmodninger til agenturet
1. Anmodninger om rådgivning og bistand, der ligger inden for agenturets kompetenceområde, formål og opgaver, rettes til den administrerende direktør og ledsages af baggrundsoplysninger om det emne, der skal behandles. Den administrerende direktør underretter Kommissionen om de modtagne anmodninger. Hvis agenturet afviser en anmodning, begrunder det afvisningen.
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 kan fremsættes af:
|
a) |
Europa-Parlamentet |
|
b) |
Kommissionen |
|
c) |
ethvert kompetent organ udpeget af en medlemsstat såsom en national tilsynsmyndighed som defineret i artikel 2 i direktiv 2002/21/EF. |
3. De praktiske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 2 vedrørende navnlig forelæggelse, prioritering og opfølgning samt orientering af bestyrelsen i forbindelse med anmodninger til agenturet fastsættes af bestyrelsen i agenturets interne forretningsgange.
Artikel 11
Interesseerklæring
1. Den administrerende direktør samt embedsmænd, der midlertidigt er stillet til rådighed af medlemsstaterne, afgiver en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de anfører, at de ikke har nogen direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer skal være skriftlige.
2. Eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, skal på hvert møde gøre opmærksom på eventuelle interesser, som kan anses for at berøre deres uafhængighed med hensyn til de punkter, der er på dagsordenen.
Artikel 12
Åbenhed
1. Agenturet sikrer, at der er en høj grad af åbenhed omkring dets aktiviteter i overensstemmelse med artikel 13 og 14.
2. Agenturet sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, især vedrørende resultaterne af dets arbejde, hvor det er rimeligt. Desuden offentliggør agenturet de interesseerklæringer, der afgives af den administrerende direktør og embedsmænd, der midlertidigt er stillet til rådighed af medlemsstaterne, samt de interesseerklæringer, der afgives af eksperter i forbindelse med punkter på dagsordenen for møder i ad hoc-arbejdsgrupperne.
3. Bestyrelsen kan på forslag af den administrerende direktør give andre interesserede parter tilladelse til at følge procedurerne i forbindelse med nogle af agenturets aktiviteter.
4. Agenturet fastsætter i sine interne forretningsgange bestemmelser om, hvordan de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om åbenhed gennemføres i praksis.
Artikel 13
Fortrolighed
1. Med forbehold af artikel 14 må agenturet ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, som det behandler eller modtager, og for hvilke der foreligger en begæring om, at de holdes fortrolige.
2. Medlemmerne af bestyrelsen, den administrerende direktør, medlemmerne af den stående gruppe af deltagende parter, eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupperne, samt agenturets personale, herunder embedsmænd, der midlertidigt er stillet til rådighed af medlemsstaterne, er, selv efter at deres hverv er ophørt, undergivet tavshedspligt som fastsat i traktatens artikel 287.
3. Agenturet fastsætter i sine interne forretningsgange bestemmelser om, hvordan de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om tavshedspligt gennemføres i praksis.
Artikel 14
Aktindsigt
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.
2. Bestyrelsen vedtager de praktiske gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter, at agenturet er oprettet.
3. De beslutninger, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til ombudsmanden eller indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol efter bestemmelserne i traktatens artikel 195 og artikel 230.
AFSNIT 4
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 15
Vedtagelse af budgettet
1. Agenturets indtægter består af et bidrag fra Fællesskabet samt bidrag fra de tredjelande, der måtte deltage i agenturets arbejde i henhold til artikel 24.
2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administrativ og teknisk bistand, infrastruktur og driftsudgifter, samt udgifter som følge af kontrakter, der er indgået med tredjemand.
3. Senest den 1. marts hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen, ledsaget af et udkast til stillingsfortegnelse.
4. Indtægter og udgifter skal balancere.
5. Hvert år vedtager bestyrelsen på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter fra den administrerende direktør et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår.
6. Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts dette overslag, der indeholder en stillingsfortegnelse og det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen og de stater, som Fællesskabets har indgået aftaler med i overensstemmelse med artikel 24.
7. Kommissionen fremsender overslaget over indtægter og udgifter til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.
8. På grundlag af dette overslag opfører Kommissionen på det foreløbige budgetforslag for Den Europæiske Union de overslag, den skønner nødvendige for stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der ydes over det almindelige budget, og fremsender det til budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272.
9. Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til agenturet.
Budgetmyndigheden fastsætter agenturets stillingsfortegnelse.
10. Bestyrelsen vedtager agenturets budget. Det er endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Agenturets budget afpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Bestyrelsen sender det straks til Kommissionen og budgetmyndigheden.
11. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.
Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den udtalelsen til bestyrelsen inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.
Artikel 16
Bekæmpelse af svig
1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (19), finder fuldt ud anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.
2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (20), og udsteder straks de tilsvarende bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets personale.
Artikel 17
Gennemførelse af budgettet
1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.
2. Kommissionens interne revisor varetager i forhold til agenturet de samme funktioner, som er tildelt denne i forhold til Kommissionens tjenestegrene.
3. Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (21), i det følgende benævnt »den almindelige finansforordning«.
4. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning fremsendes ligeledes til budgetmyndigheden.
5. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør, i henhold til artikel 129 i den almindelige finansforordning, på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.
6. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.
7. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
8. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
9. Agenturets administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.
10. Den administrerende direktør forelægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, for Europa-Parlamentet på dettes anmodning, jf. artikel 146, stk. 3, i den almindelige finansforordning.
11. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.
AFSNIT 5
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 18
Retlig status
1. Agenturet er et fællesskabsorgan. Det har status som juridisk person.
2. Agenturet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
3. Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.
Artikel 19
Personale
1. Agenturets personale, herunder dets administrerende direktør, er omfattet af de regler og forskrifter, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
2. Agenturet udøver over for sine ansatte de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå kontrakter, jf. dog artikel 6.
Agenturet kan også beskæftige embedsmænd, der midlertidigt og for højst fem år er stillet til rådighed af medlemsstaterne.
Artikel 20
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers Privilegier og Immuniteter gælder for agenturet og dettes personale.
Artikel 21
Erstatningsansvar
1. Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsbestemmelser i de af agenturet indgåede aftaler.
2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af agenturet eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.
3. De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastsættes i de ansættelsesvilkår, der gælder for agenturets personale.
Artikel 22
Sprog
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (22), gælder for agenturet. Medlemsstaterne og andre organer, der er udpeget af dem, kan henvende sig til agenturet og modtage svar på det fællesskabssprog, de ønsker.
2. Det for agenturets virksomhed nødvendige oversættelsesarbejde udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer. (23)
Artikel 23
Beskyttelse af personoplysninger
For så vidt angår agenturets behandling af oplysninger vedrørende enkeltpersoner er agenturet underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 24
Tredjelandes deltagelse
1. Lande, som har indgået aftaler med Det Europæiske Fællesskab, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områder, der omfattes af denne forordning, kan deltage i agenturet.
2. I de relevante bestemmelser i sådanne aftaler fastsættes de nærmere bestemmelser om bl.a. karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer, der iværksættes af agenturet, samt med hensyn til finansielle bidrag og personale.
AFSNIT 6
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 25
Revisionsklausul
1. Senest den ... (24) gennemfører Kommissionen under hensyntagen til alle de relevante interessenters synspunkter en evaluering på grundlag af et kommissorium, der aftales med bestyrelsen. Kommissionen gennemfører evalueringen navnlig med det formål at afgøre, om agenturet fortsat skal bestå efter den periode, der er fastsat i artikel 27.
2. I evalueringen vurderes resultaterne af agenturets arbejde med hensyn til mål og opgaver samt dets arbejdsmetoder, og der fremsættes om nødvendigt passende forslag.
3. Bestyrelsen modtager en rapport om evalueringen og udsender anbefalinger vedrørende eventuelle relevante ændringer af denne forordning til Kommissionen. Såvel resultaterne af evalueringen og anbefalingerne sendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.
Artikel 26
Administrativ kontrol
Agenturets virke er underlagt ombudsmandens tilsyn i overensstemmelse med traktatens artikel 195.
Artikel 27
Varighed
Agenturet oprettes fra den ... (25) for en periode på fem år.
Artikel 28
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 33.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 19. november 2003.
(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7.3.2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.3.2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.7.2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13.12.1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(10) EUT C 48 af 28.2.2003, s. 2.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15.12.1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1). Direktivet er ophævet og erstattet af direktiv 2002/58/EF.
(12) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(13) EFT L 200 af 30.7.2002, s. 38.
(14) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(17) EUT C 48 af 28.2.2003, s. 1.
(18) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(19) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(20) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
(21) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(22) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
(23) Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions Organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1645/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 13).
(24) Tre år efter forordningens ikrafttræden.
(25) Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
P5_TA(2003)0501
Olieproduktforsyning ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter (KOM(2002) 488 — C5-0448/2002 — 2002/0219(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 488) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0448/2002), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0297/2003), |
|
1. |
forkaster Kommissionens forslag; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
P5_TA(2003)0502
Kræftscreening *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening (KOM(2003) 230 — C5-0322/2003 — 2003/0093(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 230) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0322/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0381/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||
|
Betragtning 1 |
|||||||||||||
|
(1) Fællesskabets indsats skal ifølge traktatens artikel 152 være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. |
(1) Fællesskabets indsats skal ifølge traktatens artikel 152 være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Endvidere fastslår artikel 152, at indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse. |
||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||
|
Betragtning 4 |
|||||||||||||
|
(4) Screening gør det muligt at påvise kræft i de første stadier, hvor den er invasiv, eller endog før den bliver invasiv. Nogle læsioner kan da behandles mere effektivt, og patienterne kan forvente at blive helbredt. En vigtig indikator for screeningens nyttevirkning er et fald i sygdomsspecifik dødelighed eller i forekomsten af fremskreden sygdom. |
(4) Screening gør det muligt at påvise kræft i de første stadier, hvor den er invasiv, eller muligvis før den bliver invasiv. Nogle læsioner kan da behandles mere effektivt, og patienterne kan forvente at blive helbredt. En vigtig indikator for screeningens nyttevirkning er et fald i sygdomsspecifik dødelighed eller i forekomsten af fremskreden sygdom. |
||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||
|
Betragtning 5 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
(5 a) Potentielt lovende screeningstest, der for øjeblikket evalueres, omfatter PSA-test (test med prostataspecifikt antigen) for prostatakræft, mammografiscreening for brystkræft for kvinder i alderen 40-49 år, immunologisk hæmocculttest for tyktarms- og endetarmskræft og fleksibel koloskopi for tyktarms- og endetarmskræft. |
||||||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||||||
|
Betragtning 9 |
|||||||||||||
|
(9) Det kræver en organisation med et indkaldelses- og genindkaldelsessystem og med kvalitetssikring på alle niveauer, og det kræver effektive og passende diagnosticerings- og behandlingstilbud . |
(9) Det kræver en organisation med et indkaldelses- og genindkaldelsessystem og med kvalitetssikring på alle niveauer, og det kræver effektive og passende diagnosticerings- , behandlings- og efterbehandlingstilbud efter evidensbaserede retningslinjer. |
||||||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||||||
|
Betragtning 10 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
(10 a) Kræftnetværker er meget vigtige i forbindelse med udveksling af oplysninger og viden. |
||||||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||||||
|
Betragtning 13 |
|||||||||||||
|
(13) Analysen lettes, hvis screeningsdatabasen køres sammen med data fra et kræftregister. |
(13) Analysen lettes, hvis screeningsdatabasen køres sammen med data fra et kræftregister. Kræftregistre spiller en vigtig rolle i overvågningen af screenings indvirken på befolkningen. Der bør hele tiden holdes øje med ændringer i forekomst, overlevelse og dødelighed. |
||||||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||||||
|
Betragtning 16 |
|||||||||||||
|
(16) De etiske, juridiske, sociale, lægelige, organisatoriske og økonomiske aspekter bør overvejes, før det besluttes, om et kræftscreeningsprogram skal iværksættes . |
(16) De etiske, kulturelle, juridiske, sociale, lægelige, organisatoriske og økonomiske aspekter bør overvejes særligt indgående i forbindelse med tiltrædelseslandene, således at de opmuntres til at gennemføre et kræftscreeningsprogram. |
||||||||||||
|
Ændring 11 |
|||||||||||||
|
Betragtning 17 |
|||||||||||||
|
(17) Der skal være tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed for at sikre en passende organisation og kvalitetskontrol. |
(17) Der skal være tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed for alle medlemsstaterne for at sikre en passende organisation og kvalitetskontrol. |
||||||||||||
|
Ændring 12 |
|||||||||||||
|
Betragtning 18 |
|||||||||||||
|
(18) Det er ofte således, at forskellige socioøkonomiske grupper ikke har lige adgang til screening. Der bør derfor gøres en indsats for at sikre lige adgang. |
(18) Det er ofte således, at forskellige socioøkonomiske grupper ikke har lige adgang til screening. Der bør derfor gøres en indsats for at garantere lige adgang. For at opfylde denne målsætning bør der gennemføres flere mobile screeningsprogrammer. |
||||||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||||||
|
Betragtning 18 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
(18 a) Screeningspolitikken skal tage hensyn til mænds og kvinders forskellige sundhedsmæssige udfordringer og behov. Eftersom screening for tyktarms- og endetarmskræft er den første form for kræftscreening, der tilbydes mænd, er det især vigtigt at overvåge antallet af mænd, der lader sig screene, og resultaterne for mænd. Da prostatakræft er ved at blive mere almindelig end lungekræft blandt mænd, er det endvidere vigtigt at fortsætte med at øge bevidstheden om symptomer og løbende undersøge enhver forskning og teknologisk udvikling på området for prostatakræftscreening. |
||||||||||||
|
Ændring 14 |
|||||||||||||
|
Betragtning 19 |
|||||||||||||
|
(19) Det er et etisk, juridisk og socialt krav, at kræftscreening kun tilbydes raske mennesker, der er fuldt orienterede om virkningerne, hvis screeningen har vist sig at sænke den sygdomsspecifikke dødelighed eller forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade, hvis fordele og ulemper er velkendte, og hvis omkostningseffektiviteten ved screeningen er rimelig. |
(19) Det er et etisk, juridisk og socialt krav, at kræftscreening kun tilbydes symptomfrie mennesker, der er fuldt orienterede om virkningerne, hvis screeningen har vist sig at sænke den sygdomsspecifikke dødelighed eller forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade, hvis fordele og ulemper er velkendte, og hvis omkostningseffektiviteten ved screeningen er rimelig. |
||||||||||||
|
Ændring 16 |
|||||||||||||
|
Betragtning 24 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
(24 a) Europæisk samarbejde i netværk gør det lettere at lave kræftscreening af høj kvalitet, fordi det giver europæiske retningslinjer for bedste praksis og specifikke anbefalinger, når det gælder iværksættelse af nationale kræftscreeningsprogrammer. |
||||||||||||
|
HENSTILLINGER TIL MEDLEMSSTATERNE |
|||||||||||||
|
Ændring 17 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra a |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 18 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra b |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 19 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra d |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 20 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra d a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 21 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra f a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 22 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra g |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 23 |
|||||||||||||
|
Henstilling 1, litra g a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 24 |
|||||||||||||
|
Henstilling 2, litra a a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 25 |
|||||||||||||
|
Henstilling 2, litra d a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 26 |
|||||||||||||
|
Henstilling 3, litra c a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 27 |
|||||||||||||
|
Henstilling 5, litra a a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 28 |
|||||||||||||
|
Henstilling 6, litra b |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 29 |
|||||||||||||
|
Henstilling 6, litra d a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
OPFORDRINGER TIL KOMMISSIONEN |
|||||||||||||
|
Ændring 30 |
|||||||||||||
|
Opfordring 2 |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Ændring 31 |
|||||||||||||
|
Opfordring 2 a (ny) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 32 |
|||||||||||||
|
Opfordring 2 b (ny) |
|||||||||||||
|
|
|
||||||||||||
|
Ændring 33 |
|||||||||||||
|
Bilag I a (nyt) |
|||||||||||||
|
|
Bilag I a Lovende nye screeningstest, der for øjeblikket evalueres i randomiserede kontrollerede forsøg, kunne eventuelt nedbringe dødeligheden af kræft. Den seneste udvikling bør vurderes og løbende opdateres af europæiske eksperter, således at de kan foreslå evidensbaserede anvendelsesformer, tilpasse retningslinjer og informere borgere, sundhedsmyndigheder og deltagende parter om fordele, risici og omkostninger. Sådanne test omfatter:
Når nye screeningsmetoder er afprøvet og har vist sig at være effektive, kan man evaluere nyttevirkningen af modificerede testmetoder eller alternative anvendelsesformer på grundlag af andre epidemiologisk validerede surrogateffektmål under forudsætning af, at der fastslås en tilstrækkelig prognoseværdi. |
||||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0503
Identifikation og registrering af får og geder *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 (KOM(2002) 729 — C5-0027/2003 — 2002/0297(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 729) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0027/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0386/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(4) Kommissionen iværksatte i 1998 et storstilet projekt vedrørende elektronisk identifikation af dyr (IDEA), og dens endelige rapport forelå den 30. april 2002. Projektet viste, at man kan opnå en betragtelig forbedring af identifikationsordningerne for får og geder ved at anvende elektroniske identifikatorer til disse dyr, under forudsætning af at visse betingelser vedrørende ledsageforanstaltninger er opfyldt. |
(4) Kommissionen iværksatte i 1998 et storstilet projekt vedrørende elektronisk identifikation af dyr (IDEA), og dens endelige rapport forelå den 30. april 2002. Projektet viste, at man kan opnå en pålidelig registrering og identifikation af får og geder ved at anvende elektroniske identifikatorer til disse dyr, under forudsætning af at visse betingelser vedrørende ledsageforanstaltninger er opfyldt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 4 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 a) Kommissionen bør som prioritet gøre alt for at få gennemført en bred høring af så mange producenter som muligt for at finde frem til en rentabel og praktisk metode til elektronisk identifikation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(5) Teknologien til elektronisk identifikation af får og geder er nu udviklet i et sådant omfang, at den kan anvendes . Indtil man har udviklet de gennemførelsesforanstaltninger, som er nødvendige for en hensigtsmæssig indførelse af ordningen for elektronisk identifikation på fællesskabsplan , bør en effektiv identifikations- og registreringsordning , som gør det muligt at tage hensyn til den fremtidige udvikling vedrørende gennemførelse af elektronisk identifikation på fællesskabsplan, åbne mulighed for identifikation af de enkelte dyr og dyrenes fødselsbedrift. |
(5) Teknologien til elektronisk identifikation af får og geder er nu udviklet i et sådant omfang, at den kan afprøves i praksis inden for alle fåreproduktionssystemer i alle medlemsstater . Indtil man har udviklet de gennemførelsesforanstaltninger, som er nødvendige for en hensigtsmæssig og rentabel indførelse af ordninger for elektronisk identifikation på frivilligt grundlag , bør der indføres en effektiv identifikations- og registreringsordning på fællesskabsplan baseret på harmoniserede minimumsstandarder, der åbner mulighed for identifikation af de enkelte dyr og dyrenes fødselsbedrift. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 5 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(5 a) Kommissionens Fælles Forskningscenter udarbejder udførlige tekniske retningslinjer, definitioner og procedurer vedrørende identifikatorers og læseenheders tekniske egenskaber, afprøvningsprocedurer, godkendelseskriterier og certificeringsordninger for godkendte prøvningslaboratorier, tilvejebringelse af hensigtsmæssige identifikatorer og læseenheder, anvendelse af identifikatorer, herunder læsning og lagring heraf, kodificering af identifikatorer, fælles ordliste, dataordbog og kommunikationsstandarder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 5 b (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(5 b) De samlede omkostninger ved indførelse af den nye ordning for elektronisk identifikation dækkes delvis over fællesskabsbudgettet, eftersom det drejer sig om en sikkerheds- og kontrolforanstaltning på fødevareområdet, som indvirker på hele produktionskæden, og da det er producenterne, der er ansvarlige for gennemførelsen og forvaltningen af denne ordning. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(6) For at tage hensyn til den fremtidige udvikling inden for elektronisk identifikation af får og geder og navnlig den erfaring, man har opnået ved gennemførelsen heraf, bør Kommissionen forelægge Rådet en rapport om muligheden for gennemførelse af ordningen for elektronisk identifikation på fællesskabsplan. |
(6) For at tage hensyn til den fremtidige udvikling inden for elektronisk identifikation af får og geder og navnlig den erfaring, man har opnået ved gennemførelsen heraf, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de fremskridt, som Det Fælles Forskningscenter og medlemsstaterne gør med hensyn til muligheden for gennemførelse af den fremtidige ordning for elektronisk identifikation på fællesskabsplan. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(7) Kommissionens Fælles Forskningscenter skal udarbejde udførlige tekniske retningslinjer, definitioner og procedurer vedrørende identifikatorers og læseenheders tekniske egenskaber, afprøvningsprocedurer, godkendelseskriterier og certificeringsordninger for godkendte prøvningslaboratorier, tilvejebringelse af hensigtsmæssige identifikatorer og læseenheder, anvendelsen af identifikatorerne, herunder læsning og lagring heraf, kodificering af identifikatorer, fælles ordliste, dataordbog og kommunikationsstandarder. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(10) Der bør i hver enkelt medlemsstat indføres et centralt register, som omfatter en ajourført liste over alle bedrifter på en medlemsstats område, hvor der holdes dyr, som er omfattet af denne forordning, med angivelse af de holdte dyrs art og antal, bruger og produktionstype. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(11) For hurtigt og præcist at kunne spore dyr bør hver enkelt medlemsstat oprette en elektronisk database, hvori alle bedrifter på dens område og flytninger af dyrene registreres. |
(11) For hurtigt og præcist at kunne spore dyr bør hver enkelt medlemsstat oprette en elektronisk database, hvori alle bedrifter på dens område og flytninger af dyrene registreres. Kravene for de data, som alle brugere skal indsende til databasen, bør fastlægges på EU-plan. Databasen bør også indeholde ajourførte oplysninger om alle bedrifter på en medlemsstats område, hvor der holdes dyr, som er omfattet af denne forordning, med angivelse af dyrenes art og antal, bruger og produktionstype. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 11 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(11 a) Indtil hver enkelt medlemsstat er i stand til at oprette en database, bør der indføres et centralt register, som omfatter en ajourført liste over alle bedrifter på en medlemsstats område, hvor der holdes dyr, som er omfattet af denne forordning, med angivelse af dyrenes art og antal, bruger og produktionstype. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 13 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(13) Personer, der beskæftiger sig med handel med dyr, bør føre registre over deres transaktioner , og myndighederne bør have adgang til disse registre efter anmodning herom . |
(13) Personer, der beskæftiger sig med handel med dyr, bør føre registre over deres transaktioner og indsende dem til databasen eller det centrale register . |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 17 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(17 a) Opmærksomheden bør henledes på, at fåre- og gedesektoren er specialiseret og arbejdskraftintensiv, samtidig med at arbejdstagernes gennemsnitsalder er stigende og rentabiliteten meget lav. En forøgelse af producenternes udgifter vil derfor kunne føre til en større afvandring fra sektoren. På baggrund heraf bør Den Europæiske Union afholde de samlede udgifter til indførelse af ordningen med individuel identifikation — |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 2, litra c |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 15 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 3, stk. 1, litra d |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
d) et centralt register |
d) en database eller et centralt register |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 3, stk. 1, litra e |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
e) en database. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 17 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Alle dyr på en bedrift, som er født efter den 1. juli 2003 , eller som efter den 1. juli 2003 skal indgå i samhandelen inden for EF, skal identificeres i henhold til bilagets afsnit A inden for en frist efter dyrets fødsel, som medlemsstaten fastsætter, og under alle omstændigheder inden dyret flyttes fra den bedrift, hvor det er født. Denne frist må ikke overstige en måned . |
1. Alle dyr på en bedrift, som er født efter den 1. juli 2005 , eller som efter den 1. juli 2005 skal indgå i samhandelen inden for EF, skal identificeres i henhold til bilagets afsnit A , inden for en frist efter dyrets fødsel, som medlemsstaten fastsætter, og under alle omstændigheder inden dyret flyttes fra den bedrift, hvor det er født. Denne frist må ikke overstige seks måneder . |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medlemsstaterne kan dog uanset denne bestemmelse forlænge denne frist til seks måneder for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer og i det fri. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen, når der gøres brug af denne undtagelse. Gennemførelsesbestemmelserne kan om nødvendigt vedtages i henhold til proceduren i artikel 13, stk. 2. |
Medlemsstaterne kan dog uanset denne bestemmelse forlænge denne frist til ni måneder for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer og i det fri. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen, når der gøres brug af denne undtagelse. Gennemførelsesbestemmelserne kan om nødvendigt vedtages i henhold til proceduren i artikel 13, stk. 2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 3, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. Dyr, der er importeret fra et tredjeland efter den 1. juli 2003 og har undergået den kontrol, der er fastsat i direktiv 91/496/EØF, og som forbliver på EF's område, skal identificeres på bestemmelsesbedriften i henhold til bilagets afsnit A inden for en frist, som medlemsstaten fastsætter, dog senest 14 dage efter den ovennævnte kontrol, og under alle omstændigheder inden dyrene flyttes fra bedriften. |
3. Dyr, der er importeret fra et tredjeland efter den 1. juli 2005 og har undergået den kontrol, der er fastsat i direktiv 91/496/EØF, og som forbliver på EF's område, skal identificeres på bestemmelsesbedriften i henhold til bilagets afsnit A inden for en frist, som medlemsstaten fastsætter, dog senest 14 dage efter den ovennævnte kontrol, og under alle omstændigheder inden dyrene flyttes fra bedriften. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 19 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5. Identifikationsmærker må ikke fjernes eller udskiftes uden myndighedernes tilladelse. Hvis et mærke er blevet ulæseligt eller er gået tabt, anbringes et erstatningsmærke med den samme kode i henhold til denne artikel. Ud over koden og klart adskilt herfra kan erstatningsmærket omfatte et nummer, som angiver, hvilken version der er tale om. |
5. Identifikationsmærker må ikke fjernes eller udskiftes uden myndighedernes tilladelse. Hvis et mærke er blevet ulæseligt eller er gået tabt, anbringes et erstatningsmærke i henhold til denne artikel. Ud over koden og klart adskilt herfra kan erstatningsmærket omfatte et nummer, som angiver, hvilken version der er tale om. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 20 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 6 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
6 a. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel kan medlemsstaterne tillade, at der anvendes supplerende mærkning af dyr. Supplerende mærker kan benyttes på midlertidigt eller permanent grundlag. Brug af supplerende mærker skal meddeles Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 21 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 7 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
7 a. Inden forordningen gennemføres, skal Kommissionen foretage omfattende prøvninger og feltforsøg med besætninger i såvel lavlands- som bjergregioner og offentliggøre resultaterne af disse forsøg, inden gennemførelsen sættes i gang. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 22 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Alle brugere skal føre et register, som holdes ajour, i henhold til bilagets afsnit B. |
1. Alle brugere skal føre et register, som holdes ajour, og indsende oplysninger i henhold til bilagets afsnit B til den kompetente myndighed . |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 23 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 6, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Fra den 1. juli 2003 skal et dyr, hver gang det flyttes, være ledsaget af et flytningsdokument, som er udstedt af myndighederne og udfyldt af brugeren i henhold til bilagets afsnit C. |
1. Senest fra den 1. juli 2005 skal et dyr, hver gang det flyttes, være ledsaget af et flytningsdokument, som er udstedt af myndighederne og udfyldt af brugeren i henhold til bilagets afsnit C. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 24 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 6, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Brugeren på bestemmelsesbedriften skal opbevare flytningsdokumentet i en minimumsperiode, der fastlægges af myndighederne, men som mindst skal være på tre år. |
2. Brugeren på bestemmelsesbedriften skal opbevare flytningsdokumentet i en minimumsperiode, der fastlægges af myndighederne, men som mindst skal være på tre år. Brugeren skal indsende en kopi af flytningsdokumentet eller den elektroniske registrering til den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal registrere de i stk. 1 omhandlede flytninger i den database eller det centrale register, der oprettes i henhold til artikel 8. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 7 Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne fører et centralt register over alle bedrifter på deres område, hvor der holdes dyr. Registret skal omfatte bedriftens identifikationskode, de holdte dyrs art og antal, bruger og produktionstype. Antallet af dyr skal føres ajour med regelmæssige mellemrum. En bedrift skal være omfattet af registret, indtil der ikke har været holdt dyr på bedriften i tre på hinanden følgende år. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 26 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 8, stk. 1 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Indtil hver enkelt medlemsstat er i stand til at oprette en database, sørger medlemsstaterne for, at myndighederne fører et centralt register over alle bedrifter på deres område, hvor der holdes dyr. Registret skal omfatte bedriftens identifikationskode, dyrenes art og antal, bruger og produktionstype. Antallet af dyr skal føres ajour med regelmæssige mellemrum. En bedrift skal være omfattet af registret, indtil der ikke har været holdt dyr på bedriften i tre på hinanden følgende år. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 27 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Yderligere retningslinjer og procedurer for gennemførelsen af elektronisk identifikation skal vedtages efter den i artikel 13, stk. 2, omhandlede procedure. |
1. Senest den 31. december 2006 forelægger Kommissionen et nyt lovgivningsforslag om generel indførelse af elektronisk identifikation pr. 1. juli 2007. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. De i stk. 1 omhandlede beslutninger skal vedtages, således at der den 1. juli 2006 er gennemført en almindelig elektronisk identifikation . Om nødvendigt skal Kommissionen senest den 31. december 2005 forelægge Rådet en rapport om de erfaringer, som man har opnået med hensyn til gennemførelsen af elektronisk identifikation , ledsaget af hensigtsmæssige forslag eventuelt om ændring af den dato, hvor den almindelige elektroniske identifikation bør være gennemført . |
2. Med henblik på gennemførelse af elektronisk identifikation overalt i Fællesskabet forelægger Kommissionen senest den 31. juli 2006 Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om de erfaringer, som man har opnået med hensyn til gennemførelsen af elektronisk identifikation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
2 a. Den i stk. 2 nævnte rapport skal indeholde en omfattende cost-benefit-analyse af den foreslåede ordning, herunder en vurdering af dens finansielle og dyrevelfærdsmæssige følgevirkninger. Rapporten skal desuden opstille retningslinjer og procedurer for den generelle gennemførelse af ordningen og indeholde forslag om eventuel fællesskabsstøtte. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 28 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 12, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Medlemsstaterne fastsætter regler vedrørende sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning , og træffer de fornødne foranstaltninger til sikring af, at de overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. |
2. Medlemsstaterne fastsætter regler vedrørende sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning . Disse nationale regler forelægges til godkendelse i Kommissionen, der sikrer, at de nationale sanktionsordninger ikke forstyrrer det indre markeds funktion. Medlemsstaterne træffer desuden de fornødne foranstaltninger til sikring af, at de overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 29 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 14 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Artikel 14 a Kommissionen forelægger senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden et forslag til finansiering over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget af indførelsen af individuel identifikation af får og geder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 30 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Dyr identificeres ved hjælp af et af myndighederne godkendt øremærke, som anbringes i hvert øre . Medlemsstaterne kan tillade, at det andet øremærke erstattes med en elektronisk identifikator, som er godkendt af myndighederne og har de tekniske egenskaber anført under punkt 5. Fra den dato, der omhandles i artikel 9, stk. 2, skal det andet øremærke være erstattet af en elektronisk identifikator. Begge øremærkerne eller øremærket og den elektroniske identifikator, som er godkendt af myndighederne, skal være forsynet med den samme entydige identifikationskode, som gør det muligt at identificere hvert enkelt dyr og den bedrift, hvor det er født. |
1. Dyr identificeres ved hjælp af et øremærke eller en tatovering, som er godkendt af myndighederne, og som anbringes i det ene eller begge ører . Medlemsstaterne kan tillade, at der anvendes en elektronisk identifikator, som er godkendt af myndighederne og har de tekniske egenskaber anført under punkt 5. Dyret skal have mindst ét øremærke, som også kan bære den elektroniske identifikator. Øremærket eller den elektroniske identifikator, som er godkendt af myndighederne, skal være forsynet med en entydig identifikationskode, som gør det muligt at identificere hvert enkelt dyr og den bedrift, hvor det er født. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 31 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Øremærkerne skal anbringes således, at de nemt kan ses på afstand. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 32 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 3, indledning og led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. Øremærkerne og den elektroniske identifikator skal indeholde en kode, der gør det muligt at identificere mindst navnet på og koden eller logoet for myndighederne eller den centrale myndighed i den medlemsstat, som har tildelt øremærket og den elektroniske identifikator , og følgende tegn:
|
3. Øremærket kan indeholde en kode, der gør det muligt at identificere mindst navnet på og koden eller logoet for myndighederne eller den centrale myndighed i den medlemsstat, som har tildelt øremærket, og skal indeholde følgende tegn:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 33 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 3 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
3 a. I de i artikel 4, stk. 5, omhandlede situationer kan medlemsstaterne tillade, at der anvendes et særligt erstatningsmærke. Erstatningsmærker bør som minimum bære identifikationsnummeret på den bedrift, hvor dyret holdes. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 34 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4. Øremærkerne skal være fremstillet af fleksibelt plastmateriale, må ikke kunne forfalskes og skal være lette at læse i hele dyrets levetid, og de skal være udformet således, at de bliver siddende uden at påføre dyret lidelser. Øremærkerne må ikke kunne genbruges og skal bestå af to dele, en handel og en hundel, og de to dele må kun være forsynet med påskrifter i henhold til punkt 3, der ikke kan fjernes. |
4. Øremærket skal være fremstillet af metal eller fleksibelt plastmateriale, må ikke kunne forfalskes og skal være let at læse i hele dyrets levetid, og det skal være udformet således, at det bliver siddende uden at påføre dyret lidelser. Øremærket må ikke kunne genbruges og skal bestå af enten en eller to dele, en handel og en hundel, og de to dele må kun være forsynet med påskrifter i henhold til punkt 3, der ikke kan fjernes. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 35 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit A, punkt 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
6. Myndighederne kan dog tillade følgende identifikationsmetode for dyr, som skal slagtes, inden de er seks måneder gamle:
De medlemsstater, som anvender denne metode, skal underrette Kommissionen og medlemsstaterne herom inden for rammerne af den komité, der nævnes i artikel 13, stk. 1. Hvis dyr, som er identificeret i henhold til dette punkt, beholdes til de er over seks måneder gamle eller er bestemt til handel inden for Fællesskabet eller udførsel til tredjelande, skal de identificeres i henhold til punkt 1 til 4. |
6. Alle dyr, som er bestemt til handel inden for Fællesskabet eller udførsel til tredjelande, skal identificeres i henhold til punkt 1 til 4. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 36 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit B, punkt 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. For hvert enkelt dyr ajourførte oplysninger om: |
2. For hvert enkelt dyr eller parti dyr følgende ajourførte oplysninger om: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
a) for hvert enkelt dyr: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— dyrets identifikationskode |
— dyrets identifikationskode |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— fødselsmåned og år |
— fødselsmåned og år |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— køn |
— køn |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— race og genotype, hvis oplysningerne foreligger |
— race og genotype, hvis oplysningerne foreligger |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— den dato, hvor dyret døde på bedriften |
— den dato, hvor dyret døde på bedriften |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— erstatning af øremærker og elektroniske identifikatorer |
— erstatning af øremærker og elektroniske identifikatorer |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
eller
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
For dyr, som er identificeret i henhold til punkt 6 i afsnit A, skal der dog anføres de oplysninger, som punkt 2 i dette afsnit indeholder bestemmelser om, for hvert enkelt parti dyr, som har den samme identifikation, herunder antallet af dyr. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 37 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit C, punkt 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Flytningsdokumentet, der er udstedt af myndighederne, skal mindst indeholde følgende :
|
1. Flytningsdokumentet, der er udstedt af myndighederne, skal mindst indeholde navnet på den udstedende myndighed. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 41 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit C, punkt 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Ud over de oplysninger, der er nævnt i punkt 1, skal flytningsdokumentet mindst indeholde følgende felter, der udfyldes af brugeren for dyr, som skal flyttes fra bedriften: |
2. Flytningsdokumentet , der er udstedt af myndighederne, skal gøre det muligt for brugere at registrere enten flytninger af individuelle dyr eller flytninger af partier af dyr og skal mindst indeholde følgende felter, der udfyldes af brugeren for dyr, som skal flyttes fra bedriften:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
eller |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
b) Brugerens underskrift |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
For dyr, som er identificeret i henhold til punkt 6 i afsnit A, skal flytningsdokumentet dog mindst indeholde følgende felter, der udfyldes af brugeren for dyr, som skal flyttes fra bedriften:
|
Flytningsdokumenter skal underskrives af den bruger, der har ansvaret for at flytte enten individuelle dyr eller partier af dyr. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 39 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit D, punkt 1, indledning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Fra den 1. juli 2004 skal databasen mindst indeholde følgende oplysninger om hver enkelt bedrift: |
1. Fra den 1. juli 2005 skal databasen mindst indeholde følgende oplysninger om hver enkelt bedrift: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 40 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag, afsnit D, punkt 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Fra den 1. juli 2005 skal hver enkelt flytning af dyr indlæses i databasen. Indlæsningen skal mindst omfatte følgende oplysninger:
|
2. Senest fra den 1. juli 2005 skal hver enkelt flytning af dyr indlæses i databasen. Indlæsningen skal mindst omfatte følgende oplysninger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0504
Mineralolieforsyningen *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv 68/414/EØF og 98/93/EF om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter og af Rådets direktiv 73/238/EØF om foranstaltninger, der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter (KOM(2002) 488 — C5-0489/2002 — 2002/0221(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 488) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 100, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0489/2002), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5-0293/2003), |
|
1. |
forkaster Kommissionens forslag; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at trække sit forslag tilbage; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
P5_TA(2003)0505
Overførsel af affald ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald (KOM(2003) 379 — C5-0365/2003 — 2003/0139(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 379) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0365/2003), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 63, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0391/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0139
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19 . november 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om overførsel af affald
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1 ,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Målsætningen for forordningen er miljøbeskyttelse og retsgrundlaget er derfor traktatens artikel 175, stk. 1. |
|
(2) |
Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (5) er adskillige gange blevet ændret væsentligt, og det er nødvendigt at ændre den yderligere. Det er især nødvendigt at indarbejde i forordningen indholdet af Kommissionens beslutning 94/774/EF af 24. november 1994 om det standardledsagedokument, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 (6) og af Kommissionens beslutning 1999/412/EF af 3. juni 1999 om et spørgeskema til brug for medlemsstaterne ved rapportering i henhold til artikel 41, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 (7). Forordning (EØF) nr. 259/93 bør derfor erstattes af hensyn til klarheden. |
|
(3) |
Rådets afgørelse 93/98/EØF (8) vedrørte indgåelse på Fællesskabets vegne af Basel-konventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf, som Fællesskabet har været part i siden 1994. Med tilpasningen af forordning (EØF) nr. 259/93 har Rådet fastlagt regler med henblik på begrænse og kontrollere sådanne overførsler ved bl.a. at bringe den gældende fællesskabsordning for overvågning af og kontrol med overførsel af affald i overensstemmelse med kravene i Basel-konventionen. |
|
(4) |
I sin beslutning af 14. november 1996 om revisionen af Fællesskabets strategi for affaldshåndtering (9) opfordrede Europa-Parlamentet Rådet og Kommissionen til at bekræfte, at affald til genbrug eller genanvendelse er en ganske særlig vare, og at disse varers frie bevægelighed kun kan tillades, når den har til formål at opnå en forarbejdningsform, hvormed der skabes en bedre miljøbeskyttelse, og til at undgå »affaldsturisme«. |
|
(5) |
Rådet har i sin resolution af 24. februar 1997 om en EF-strategi for affaldshåndtering (10) givet udtryk for sin bekymring over de meget omfattende affaldsoverførsler i Fællesskabet med henblik på forbrænding med eller uden energigenvinding og ligeledes opfordret medlemsstaterne til at udnytte en bred vifte af virkemidler, herunder i givet fald økonomiske instrumenter, så konsekvent som muligt til at opfylde deres affaldspolitiske mål. |
|
(6) |
Rådets afgørelse 97/640/EF af 22. september 1997 (11) vedrørte godkendelse på Fællesskabets vegne af ændringen til Basel-konventionen, som fastsat i partskonferencens beslutning III/I. Med den ændring blev al udførsel af farligt affald med henblik på bortskaffelse fra lande anført i bilag VII til konventionen til lande, der ikke er anført heri, forbudt, såvel som, med virkning fra 1. januar 1998, al udførsel af farligt affald, som omhandlet i konventionens artikel 1, stk. 1), litra a), med henblik på nyttiggørelse. Forordning (EØF) nr. 259/93 blev ændret i overensstemmelse hermed ved Rådets forordning (EF) nr. 120/97 (12). |
|
(7) |
Fællesskabet har endnu ikke undertegnet Basel-konventionens protokol om ansvar og skadeserstatning i beslutning V/29 truffet af partskonferencen. |
|
(8) |
I betragtning af det forhold, at Fællesskabet har godkendt OECD-Rådets beslutning C(2001)107 af 14. juni 2001 om ændring af OECD-beslutning C(1992)39 endelig udg. om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald til nyttiggørelse (herefter »OECD-beslutningen«), er det for at harmonisere lister og visse andre krav med Basel-konventionen nødvendigt at indarbejde indholdet af den pågældende beslutning i fællesskabslovgivningen. |
|
(9) |
Fællesskabet har undertegnet Stockholm-konventionen af 22. maj 2001 om persistente organiske miljøgifte. |
|
(10) |
Det er vigtigt at tilrettelægge og regulere overvågning af og kontrol med overførsler af affald på en måde, hvorved der tages hensyn til behovet for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og folkesundheden, og hvorved en mere ensartet anvendelse af forordningen fremmes overalt i Fællesskabet. |
|
(11) |
Det er vigtigt at tage hensyn til, at Basel-konventionens sondrer mellem forbud mod og kontrol med grænseoverskridende overførsler ud fra, om affaldet er farligt eller ej, og ikke ud fra, om det nyttiggøres eller bortskaffes endeligt. |
|
(12) |
Det er vigtigt at tage hensyn til, at de enkelte parter i Basel-konventionen i henhold til dennes artikel 4, stk. 1, har ret til at forbyde import af farligt affald og affald, der er opført i konventionens bilag II. |
|
(13) |
Det er vigtigt at tage hensyn til kravet i Basel-konventionens artikel 4, stk. 9, litra a), om, at grænseoverskridende overførsler af farligt affald og af affald opført i konventionens bilag II kun er tilladt, hvis eksportstaten ikke har de tekniske muligheder og de nødvendige faciliteter, den nødvendige kapacitet eller de nødvendige passende steder til håndtering af det pågældende affald på en miljømæsigt forsvarlig og effektiv måde. |
|
(14) |
Det er vigtigt at tage hensyn til kravene i Basel-konventionens artikel 4, stk. 2, litra a), b) og d) , om, at hver enkelt parts generering af farligt affald begrænses til et minimum, at fyldestgørende behandlingsfaciliteter til en miljømæssigt forsvarlig håndtering af farligt affald så vidt muligt placeres på partens eget område, og at overførsler af farligt affald begrænses til et minimum, som er forenelig med miljømæssigt forsvarlig og effektiv håndtering af sådant affald. |
|
(15) |
Det er nødvendigt at undgå proceduremæssigt dobbeltarbejde ved at anerkende anden EU-lovgivning, der allerede regulerer animalsk affald, navnlig forordning (EF) nr. 1774/2002 (13) om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, og forordning (EF) nr. 999/2001 (14) om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, der allerede indeholder tilsvarende bestemmelser, der dækker hele sendingen, kanalisering og overførsel (indsamling, transport, håndtering, forarbejdning og anvendelse eller bortskaffelse, registre, ledsagedokumenter og sporbarhed) af animalske biprodukter i, til og ud af Fællesskabet for at undgå, at det pågældende affald kan udgøre en fare for dyrs eller menneskers sundhed og miljøet. |
|
(16) |
Der bør ligeledes tages hensyn til kravet i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (15) , ifølge hvilket medlemsstaterne skal oprette et integreret og fyldestgørende netværk af affaldsbortskaffelsesanlæg, for at Fællesskabet som helhed kan blive selvforsynende inden for affaldsbortskaffelse, og medlemsstaterne skal sigte herimod enkeltvis under hensyntagen til geografiske omstændigheder eller behovet for særlige faciliteter til bestemte typer affald. |
|
(17) |
Der bør også tages hensyn til kravet i direktiv 75/442/EØF om, at medlemsstaterne skal udarbejde affaldshåndteringsplaner, såvel som direktivets mulighed for, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forhindre overførsel af affald, der ikke er i overensstemmelse med de pågældende planer, forudsat de underretter Kommissionen og de andre medlemsstater herom. |
|
(18) |
Bilagene til direktiv 75/442/EØF udgør ikke længere et klart regelsæt til anvendelse for medlemsstaterne på grund af de nylige domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sagerne C-228/00 (16) og C-458/00 (17). Kommissionen bør ændre disse bilag, således at medlemsstaterne kan henvise til klare og gyldige regler. |
|
(19) |
Det må i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF og anden fællesskabslovgivning om affald sikres, at overførsel af affald inden for Fællesskabet og indførsel til medlemsstaterne i hele overførselsperioden, der også omfatter den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsesstaten, forvaltes uden fare for folkesundheden og uden at anvende processer og metoder, der måtte være til skade for miljøet. Hvad angår udførsel fra Fællesskabet, er det nødvendigt at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i det tredje bestemmelsesland. |
|
(20) |
Selv om overvågning af og kontrol med affaldsoverførsler i en medlemsstat henhører under den pågældende medlemsstats ansvarsområde, bør de nationale ordninger for overførsel af affald overholde mindstekrav for at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden. |
|
(21) |
I tilfælde af overførsel af farligt affald bør der sikres optimal overvågning og kontrol ved at kræve forudgående skriftligt samtykke til sådanne overførsler. En sådan fremgangsmåde forudsætter forudgående anmeldelse, hvorved de kompetente myndigheder bliver behørigt informeret, således at de kan træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte folkesundheden og miljøet. Disse myndigheder bør ligeledes kunne gøre begrundede indsigelser mod en overførsel. |
|
(22) |
I tilfælde af overførsler af ikke farligt affald er det hensigtsmæssigt med mindstekrav til overvågning og kontrol ved at kræve, at sådanne overførsler ledsages af bestemte oplysninger. |
|
(23) |
Med henblik på en ensartet anvendelse af forordningen og af hensyn til det indre markeds hensigtsmæssige funktion må anmeldelserne for at være effektive behandles af de kompetente myndigheder i afsendelseslandet. |
|
(24) |
Det er ligeledes vigtigt at tydeliggøre ordningen for finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring. |
|
(25) |
Det er nødvendigt at indføre proceduremæssige forholdsregler for anmelderen, både af hensyn til retlig klarhed og for at sikre ensartet anvendelse af forordningen, samt for at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. |
|
(26) |
I tilfælde af overførsel af affald til bortskaffelse bør medlemsstaterne kunne anvende principperne om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet på fællesskabsplan og på nationalt plan i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald . Medlemsstaterne bør kunne sikre, at affaldsbehandlingsanlæg, der omfattes af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (18), anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret heri, og at affaldet behandles i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med bortskaffelse, som er fastlagt i fællesskabslovgivningen. |
|
(27) |
I tilfælde af overførsel af affald til nyttiggørelse bør medlemsstaterne kunne sikre, at affaldsbehandlingsanlæg, der omfattes af direktiv 96/61/EF, anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret heri. Medlemsstaterne bør ligeledes kunne sikre, at nyttiggørelsen er berettiget ud fra miljømæssige betragtninger, at affald behandles i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelse, som fastlagt i fællesskabslovgivningen, og at affaldet behandles i overensstemmelse med de affaldshåndteringsplaner, der er udarbejdet i medfør af direktiv 75/442/EØF med det formål at sikre gennemførelse af de retligt bindende nyttiggørelses- og genanvendelseskrav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen. |
|
(28) |
Manglende krav om bindende krav til affaldsbehandling og behandlingsanlæg på EU-plan underminerer et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabet og forringer konsolideringen af et økonomisk levedygtigt indre marked for nyttiggørelse. Det er presserende at imødekomme denne mangel og arbejde hen imod fastlæggelse af nogle rammer på fællesskabsplan for nyttiggørelse. |
|
(29) |
Der skal indføres et krav om, at affald — såvel farligt som ikke farligt — fra en overførsel, der ikke kan fuldendes som planlagt, skal returneres til afsendelseslandet eller bortskaffes eller nyttiggøres på en alternativ måde. |
|
(30) |
Der bør ligeledes være pligt til, i tilfælde af en ulovlig overførsel, dvs. en overførsel hvor denne forordning, international lovgivning eller fællesskabslovgivningen overtrædes, at den person, hvis handling forårsager en sådan overførsel, skal tage det pågældende affald tilbage eller træffe alternative foranstaltninger til bortskaffelse eller nyttiggørelse heraf; såfremt han undlader at gøre det, skal de kompetente myndigheder på afsendelses- eller bestemmelsesstedet, alt efter omstændighederne, selv gribe ind. |
|
(31) |
Det er nødvendigt at afgrænse det forbud, der er fastsat i overensstemmelse med Basel-konventionen med henblik på at beskytte miljøet i de pågældende lande, mod eksport fra Fællesskabet af affald til bortskaffelse i et tredjeland, der ikke er et EFTA-land. |
|
(32) |
Det er desuden nødvendigt at afgrænse omfanget af det forbud, der også er fastsat i overensstemmelse med Basel-konventionen med henblik på at beskytte miljøet i de pågældende lande mod eksport af farligt affald til nyttiggørelse i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen. Det er især nødvendigt at tydeliggøre listen over farligt affald, som dette forbud gælder for, og sikre, at det ligeledes omfatter affald fra bilag II til Basel-konventionen, dvs. indsamlet husholdningsaffald og rester fra forbrænding af husholdningsaffald. |
|
(33) |
Der bør opretholdes specifikke ordninger for eksport af ikke farligt affald til nyttiggørelse i lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og fastsættes bestemmelse om, at de tilpasses yderligere på et senere tidspunkt. En stringent og enkel procedure til regulering og minimering af overførsel af ikke farligt affald på internationalt plan bør støttes og vedtages inden for rammerne af Basel-konventionen. |
|
(34) |
Hvad angår eksport fra Fællesskabet, som ikke er forbudt, bør det sikres, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsestredjelandet. Modtageanlægget bør drives i overensstemmelse med standarder for sundhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse svarende til EU's standarder. Der bør udarbejdes en liste med vejledende retningslinjer, hvor oplysninger om miljømæssigt forsvarlig håndtering kan findes. |
|
(35) |
Import til Fællesskabet af affald til bortskaffelse bør være tilladt, hvis eksportlandet er part i Basel-konventionen; import til Fællesskabet af affald til nyttiggørelse bør være tilladt, hvis eksportlandet er et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller som er part i Basel-konventionen; i andre tilfælde er import kun tilladt, hvis eksportlandet er omfattet af en bilateral eller multilateral aftale eller ordning, der er forenelig med fællesskabslovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen. |
|
(36) |
Effektivt internationalt samarbejde om kontrol med overførsel af affald er et virkemiddel til at sikre, at internationale overførsler af farligt affald kontrolleres. Informationsudveksling, delt ansvar og samarbejde mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og tredjelande bør fremmes med henblik på at sikre forsvarlig affaldshåndtering. Kommissionen og medlemsstaterne giver rettidig og hensigtsmæssig teknisk assistance til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi for at hjælpe dem med at overvåge og kontrollere import af affald og kemikalier og forbygge ulovlige overførsler, under hensynstagen til deres særlige behov for at udvikle og udbygge deres institutionelle og ikke institutionelle kapacitet inden for affaldshåndtering. |
|
(37) |
Denne forordning bør afspejle reglerne for eksport og import af affald til og fra oversøiske lande og territorier, som fastsat i Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (19). |
|
(38) |
Det skal sikres, at import af affald til Fællesskabet håndteres, uden at den menneskelige sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kan skade miljøet, jf. artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og foregår i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald i hele overførselsperioden, herunder inden den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelseslandet. |
|
(39) |
For at forhindre omgåelse af formålene med denne forordning er det væsentligt at fastlægge retningslinjer for bestemmelse af, hvornår et skib eller et køretøj kan defineres som affald i den i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF omhandlede forstand. |
|
(40) |
Medlemsstaterne bør holde Kommissionen underrettet om gennemførelsen af denne forordning, både ved hjælp af de beretninger, der sendes til Basel-konventionens sekretariat, og ved hjælp af et særskilt spørgeskema. |
|
(41) |
Bilagene til forordningen vedtages efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF. |
|
(42) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (20). |
|
(43) |
Målene for denne forordning, nemlig at sikre miljøbeskyttelsen i forbindelse med overførsel af affald, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Ved denne forordning indføres der procedurer og kontrolordninger for overførsel af affald, afhængig af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå på bestemmelsesstedet.
2. Denne forordning gælder for overførsel af affald:
|
a) |
mellem medlemsstater, inden for Fællesskabet eller med transit gennem tredjelande |
|
b) |
importeret til Fællesskabet fra tredjelande |
|
c) |
eksporteret fra Fællesskabet til tredjelande |
|
d) |
i transit gennem Fællesskabet mellem to tredjelande. |
3. Denne forordning omfatter ikke:
|
a) |
losning på land af affald opstået ved skibes og offshore platformes normale drift, herunder spildevand og reststoffer, for så vidt affaldet er omfattet af kravene i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973, som ændret ved protokollen af 1978 hertil (Marpol 73/78) eller andre bindende internationale retsakter |
|
b) |
overførsel af affald fremkommet om bord på civile fly, mens de er i luften og indtil landing |
|
c) |
overførsel af radioaktivt affald som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 (21) |
|
d) |
overførsler af affald, der henvises til i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF, såfremt disse overførsler allerede er omfattet af anden relevant fællesskabslovgivning med lignende bestemmelser |
|
e) |
overførsler af affald fra Antarktis til Fællesskabet og i overensstemmelse med kravene i protokollen om miljøbeskyttelse til traktaten om Antarktis |
|
f) |
f) direkte overførsler af affald, som er opstået i en international sammenhæng under en out-of-area operation udført af en del af en medlemsstats væbnede styrker, fra det pågældende område til den pågældende medlemsstat. |
4. Følgende gælder for overførsel af affald fra Antarktis, der transporteres gennem Fællesskabet:
Overførsel af affald fra Antarktis til lande uden for Fællesskabet er omfattet af bestemmelserne i artikel 18 og 20.
5. Følgende gælder for affald, der er anført i bilag III:
Overførsel af affald anført i bilag III med henblik på nyttiggørelse omfattes kun af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2 og 3, artikel 17, 19, 20, 21, stk. 2, artikel 22, 23, 24, 25, 28, 32, 33, stk. 2, artikel 36, 37, 38, 39, 41 og 48.
6. Senest 18 måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, retningslinjer for bestemmelse af, hvornår et skib eller et køretøj skal anses som affald i den i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF omhandlede forstand.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1. |
»affald«: affald som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF |
|
2. |
»farligt affald«: affald som defineret i artikel 1, stk. 4), i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 (22) |
|
3. |
»blandet affald«: affald som opstår ved forsætlig eller uforsætlig sammenblanding af to eller flere forskellige affaldstyper, for hvilken der ikke findes en enkelt post. En enkelt overførsel af affald, der består af to eller flere indbyrdes adskilte affaldstyper, er ikke blandet affald |
|
4. |
»bortskaffelse«: endelig bortskaffelse som defineret i artikel 1, litra e), i direktiv 75/442/EØF, bortskaffelse omfatter ikke blanding, ompakning, omladning, oplagring eller andre tiltag, der ikke betragtes som endelig bortskaffelse |
|
5. |
»nyttiggørelse«: endelig nyttiggørelse som defineret i artikel 1, litra f), i direktiv 75/442/EØF, nyttiggørelse omfatter ikke blanding, ompakning, omladning, oplagring eller andre tiltag, der ikke betragtes som endelig nyttiggørelse |
|
6. |
»miljømæssigt forsvarlig forvaltning«: alle praktisk mulige foranstaltninger er truffet til at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at folkesundheden og miljøet beskyttes mod de negative virkninger, der kan opstå i forbindelse med sådant affald |
|
7. |
»anmelder«:
|
|
8. |
»producent«: enhver, hvis aktiviteter frembringer affald (oprindelig producent) og/eller enhver, der udfører forbehandling, blanding eller andre forarbejdningsprocesser, hvorved affaldets art eller sammensætning ændres (ny producent), som defineret i artikel 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF |
|
9. |
»indehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse heraf, og som defineret i artikel 1, litra c), i direktiv 75/442/EØF |
|
10. |
»indsamler«: enhver som indsamler, sorterer og/eller blander affald med henblik på transport og som defineret i artikel 1, litra g), i direktiv 75/442/EØF |
|
11. |
»modtager«: den person eller virksomhed på bestemmelseslandets område, hvortil affaldet overføres med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse |
|
12. |
»kompetent myndighed«:
|
|
13. |
»kompetent afsendelsesmyndighed«: den kompetente myndighed, som er ansvarlig for det område, hvorfra overførslen er planlagt påbegyndt eller påbegyndes |
|
14. |
»kompetent bestemmelsesmyndighed«: den kompetente myndighed, som er ansvarlig for det område, hvortil overførslen er planlagt eller finder sted, eller hvor affald lastes forud for bortskaffelse eller nyttiggørelse i et område, der ikke er under noget lands jurisdiktion |
|
15. |
»kompetent transitmyndighed«: den kompetente myndighed i det land, hvorigennem overførslen er planlagt eller finder sted |
|
16. |
»afsendelsesland«: et land, hvorfra en overførsel af affald er planlagt påbegyndt eller påbegyndes ; i tilfælde af skrotskibe eller -fartøjer kan afsendelsesland også omfatte havnestater, flagstater og/eller stater med jurisdiktion over ejeren eller indehaveren |
|
17. |
»bestemmelsesland«: et land, hvortil en overførsel er planlagt eller finder sted med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse i dette land, eller med henblik på lastning forud for bortskaffelse eller nyttiggørelse i et område, der ikke er under noget lands jurisdiktion |
|
18. |
»transitland«: et land, bortset fra afsendelseslandet og bestemmelseslandet, gennem hvis nationale retsområde eller territoriale farvande en overførsel af affald er planlagt eller finder sted |
|
19. |
»oversøiske lande og territorier«: de 20 oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag 1A til afgørelse 2001/822/EF |
|
20. |
»Fællesskabets eksporttoldsted«: toldstedet som defineret i artikel 161, stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (23) |
|
21. |
»Fællesskabets udgangstoldsted«: toldstedet som defineret i artikel 793, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (24) |
|
22. |
»Fællesskabets indgangstoldsted«: det toldsted, hvortil affald, der er ført ind i Fællesskabets toldområde, skal befordres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 38, stk. 1), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 |
|
23. |
»Fællesskab«: Fællesskabets område |
|
24. |
»import«: indførsel af affald til Fællesskabets område |
|
25. |
»grænseoverskridende overførsel«
|
AFSNIT II
OVERFØRSLER MELLEM MEDLEMSSTATER INDEN FOR FÆLLESSKABET ELLER MED TRANSIT GENNEM TREDJELANDE
KAPITEL 1
GENERELLE PRINCIPPER
Artikel 3
Almindelig fremgangsmåde
1. Overførsler af følgende affald er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som fastlagt i bestemmelserne i dette afsnit:
|
a) |
Hvis overførslen sker med henblik på bortskaffelse:
|
|
b) |
Hvis overførslen sker med henblik på nyttiggørelse:
|
2. Overførsel af følgende affald med henblik på nyttiggørelse er underlagt det generelle krav, at der forudgående skal indgives skriftlig anmeldelse til de kompetente myndigheder, og at det skal være ledsaget af bestemte oplysninger som fastsat i artikel 17 i kapitel 3 i dette afsnit:
Affald anført i bilag III.
3. I exceptionelle tilfælde gælder følgende:
For affald i bilag III anvendes de relevante bestemmelser, som om det havde været anført i bilag IV, hvis det pågældende affald udviser en eller flere farlige egenskaber som anført i bilag III til direktiv 91/689/EØF.
Disse affaldstyper bestemmes efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF. Sådant affald skal være opført i bilag IV A og V.
4. Overførsel af affald, som udtrykkeligt er bestemt til laboratorieanalyse eller til forsøg for enten at vurdere dets fysiske eller kemiske egenskaber eller for at bestemme dets egnethed til nyttiggørelse eller bortskaffelse, og som ikke overstiger 25 kg, er ikke omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som beskrevet i stk. 1.
I stedet anvendes den i artikel 17 og 18 anførte fremgangsmåde, idet der dog kun skal afgives de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 1, litra a)-d) og f).
Mængden af sådant undtaget affald, når det udtrykkeligt er bestemt til laboratorieanalyse, fastsættes som en rimelig mindstemængde, der er nødvendig for på passende vis at kunne foretage analysen i hvert enkelt tilfælde, uden dog at overskride 25 kg.
5. Overførsel af affald bestående af, indeholdende eller forurenet med kemikalierne opført i bilag A, B og C til Stockholm-konventionen af 22. maj 2001 om persistente organiske miljøgifte, i det følgende benævnt Stockholm-konventionen, og opført i bilag VII er omfattet af de samme bestemmelser som overførsel af affald til bortskaffelse.
Grænseværdier for kemikalier opført i bilag VII fastsættes senest den 31. december 2005 efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
6. Overførsel af affald, der er bestemt til blanding, ompakning, omladning, oplagring eller andre tiltag, som ikke betragtes som endelig bortskaffelse eller endelig nyttiggørelse, er ikke tilladt.
KAPITEL 2
FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ANMELDELSE OG SAMTYKKE
Artikel 4
Procedure for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke
1. Hvis en anmelder agter at overføre affald som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a) eller b), fra en medlemsstat til en anden medlemsstat og/eller transportere det gennem en eller flere andre medlemsstater, skal han/hun anmelde dette til og gennem den kompetente afsendelsesmyndighed.
2. En overførsel må påbegyndes, når anmelderen har modtaget:
|
a) |
skriftligt samtykke fra afsendelsesmyndigheden |
|
b) |
skriftligt samtykke fra bestemmelsesmyndigheden og |
|
c) |
skriftligt samtykke fra den kompetente transitmyndighed, eller formodet samtykke efter udløbet af den kompetente transitmyndigheds 30 dages frist, som omhandlet i artikel 10, stk. 1. |
3. Overførsel må først påbegyndes og skal afsluttes i den periode, hvor alle kompetente myndigheders samtykke vedrørende en anmeldelse er gyldige i henhold til artikel 10, stk. 4 og 5.
Ved afslutning af overførslen forstås, at det pågældende affald er endeligt bortskaffet eller endeligt nyttiggjort i importlandet.
4. En kopi af anmeldelses- og transportdokumenterne, herunder kopier af de berørte kompetente myndigheders samtykke, skal ledsage hver enkelt overførsel.
Artikel 5
Anmeldelseskrav
Ved anmeldelse skal følgende krav være opfyldte:
|
1. |
Anmeldelses- og transportdokumenter: Anmeldelse skal ske ved hjælp af følgende dokumenter:
Ved anmeldelse skal anmelderen udfylde anmeldelsesdokumentet og transportdokumentet. Den kompetente afsendelsesmyndighed udsteder anmeldelsesdokumentet og transportdokumentet til anmelderen, eller disse dokumenter udstedes i henhold til specifikke bestemmelser, der er indført af og i afsendelsesmedlemsstaten. |
|
2. |
Oplysninger og dokumentation i anmeldelses- og transportdokumenter: Anmelderen giver på eller vedlagt anmeldelsesdokumentet og transportdokumentet de oplysninger og den dokumentation, der er anført i bilag II, henholdsvis del 1 og 2. En anmeldelse anses først for korrekt udfyldt, når anmeldelsesdokumentet og transportdokumentet er udfyldte, og anmelderen har givet de oplysninger og den dokumentation, der er anført i bilag II, del 1 og 2. |
|
3. |
Yderligere oplysninger og dokumentation: Hvis en af de kompetente myndigheder (afsendelses-, transit- eller bestemmelsesmyndigheden) ved modtagelse af den korrekt udfyldte anmeldelse forlanger yderligere oplysninger, skal anmelderen forelægge yderligere oplysninger og dokumentation. Anmodninger om yderligere oplysninger skal fremsættes af myndighederne senest fem arbejdsdage efter enten fremsendelse af den korrekt udfyldte formular (afsendelsesmyndigheden) eller efter modtagelse af den (transit- eller bestemmelsesmyndighederne).Bilag II, del 3, indeholder en liste over yderligere oplysninger og dokumentation, der kan anmodes om. En anmeldelse anses for korrekt udført, når anmelderen har udfyldt anmeldelsesdokumentet og transportdokumentet og givet de oplysninger og den dokumentation, der er anført i bilag II, del 1 og 2, såvel som eventuelle yderligere oplysninger og dokumentation, der måtte være anmodet om i medfør af dette stykke og som anført i bilag II, del 3. |
|
4. |
Indgåelse af kontrakt mellem anmelderen og modtageren: Anmelderen skal indgå en kontrakt som beskrevet i artikel 6 med modtageren med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af det anmeldte affald. Kontrakten skal indgås og være retligt bindende på anmeldelsestidspunktet. Dokumentation for denne kontrakt skal gives de kompetente myndigheder, der er involverede på anmeldelsestidspunktet. Anmelderen eller modtageren skal på anmodning af den berørte kompetente myndighed fremvise en kopi af kontrakten. |
|
5. |
Finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende forsikring: Anmelderen skal stille finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring som beskrevet i artikel 7. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal gælde for den anmeldte overførsel og skal stilles og være retligt bindende, inden overførslen påbegyndes. Anmelderen giver de kompetente myndigheder, der er involverede på anmeldelsestidspunktet, dokumentation for den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring , inden overførslen påbegyndes. Foretages overførslen af affald af en offentlig virksomhed, en kommunal virksomhed eller en regional virksomhed under en offentlig myndighed, hvis soliditet og solvens ikke kan drages i tvivl, kan de deltagende kompetente myndigheder se bort fra kravet om finansiel sikkerhed. |
|
6. |
Anmeldelsens dækning: Anmeldelsen dækker alle overførslens faser — herunder eventuelle mellemfaser i overførslen — fra det første afsendelsessted til dets endelige bestemmelsesled med henblik på nyttiggørelse og/eller bortskaffelse. En anmeldelse må kun dække en enkelt affaldspost. |
Artikel 6
Kontrakt
1. For overførsler af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der indgås en kontrakt mellem anmelderen og modtageren med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af det anmeldte affald.
2. Kontrakten skal indgås og være retligt bindende på anmeldelsestidspunktet.
3. Kontrakten skal indeholde krav om:
|
— |
at anmelderen i henhold til artikel 22 og 24 er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke gennemføres som planlagt, eller hvis den er gennemført i strid med denne forordning, og |
|
— |
at modtageren i medfør af artikel 15, litra e), skal forelægge et bevis for endelig nyttiggørelse eller bortskaffelse i overensstemmelse med anmeldelsen og betingelserne heri samt med kravene i denne forordning. |
4. Hvis overførslen finder sted mellem to anlæg henhørende under samme retlige enhed, kan kontrakten erstattes med en erklæring fra den pågældende enhed om, at denne forpligter sig til at nyttiggøre eller bortskaffe det anmeldte affald.
Artikel 7
Finansiel sikkerhed
1. For overførsler af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker:
|
a) |
transportomkostninger |
|
b) |
omkostningerne ved endelig bortskaffelse eller endelig nyttiggørelse og |
|
c) |
omkostninger i forbindelse med oplagring. |
Denne omfatter ligeledes omkostninger i forbindelse med:
|
a) |
tilfælde, hvor en overførsel ikke kan gennemføres som planlagt, som omhandlet i artikel 22, og |
|
b) |
tilfælde, hvor en overførsel er ulovlig, som omhandlet i artikel 24. |
2. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal gælde for den anmeldte overførsel og skal stilles og være retligt bindende, inden overførslen påbegyndes.
3. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal være gyldig og dække en anmeldt overførsel i hele overførselsperioden, indtil den endelige nyttiggørelse eller bortskaffelse er tilendebragt.
4. Størrelsen af dækningsbeløbet for den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal godkendes af den kompetente afsendelsesmyndighed.
Ved import til Fællesskabet skal den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet imidlertid godkende dækningsbeløbet.
5. Alle berørte kompetente myndigheder skal have adgang til den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring.
6. Finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når anmelderen har forelagt bevis for, at affaldet har nået sit bestemmelsessted og er blevet endeligt bortskaffet eller endeligt nyttiggjort på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Det nødvendige bevis kunne være en attest for endelig bortskaffelse eller nyttiggørelse, som omhandlet i artikel 15, litra e).
7. I tilfælde af en samlet anmeldelse i medfør af artikel 14 kan der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende sikkerhed, der dækker dele af den samlede anmeldelse, i stedet for en, der dækker den fuldstændige samlede anmeldelse.
I sådanne tilfælde gælder den finansielle garanti eller tilsvarende forsikring senest for overførslen, når den anmeldte overførsel, der dækkes, påbegyndes.
Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når anmelderen har forelagt bevis for, at affaldet har nået sit bestemmelsessted og er blevet endeligt bortskaffet eller endeligt nyttiggjort på en miljømæssigt forsvarlig måde. Attesten for endelig bortskaffelse eller nyttiggørelse, som omhandlet i artikel 15, litra e), udgør bevis herfor.
8. Inden den 1. januar 2005 udarbejdes der efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, en enkel metode til beregning af den finansielle garanti eller tilsvarende forsikring.
9. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater, hvilke nationale retsforskrifter den udsteder i henhold til denne artikel.
Artikel 8
Afsendelsesmyndighedens fremsendelse af anmeldelsen
1. Ved modtagelsen af en korrekt udfyldt anmeldelse, jf. artikel 5, stk. 2, fremsender den kompetente afsendelsesmyndighed kopier af anmeldelsen til de øvrige berørte kompetente myndigheder og til modtageren, og myndigheden oplyser anmelderen om denne fremsendelse.
Dette skal ske inden 3 arbejdsdage fra anmeldelsens modtagelse.
2. Hvis anmeldelsen ikke er korrekt udfyldt, skal den kompetente afsendelsesmyndighed anmode om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.
Dette skal ske inden 3 arbejdsdage fra anmeldelsens modtagelse.
I sådanne tilfælde udsættes tredagesfristen i stk. 1, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har modtaget de krævede oplysninger og dokumentation.
3. Hvis anmeldelsen stadig ikke er korrekt udfyldt efter modtagelsen af de krævede oplysninger og dokumentation, underretter den kompetente afsendelsesmyndighed straks anmelderen herom.
4. Den kompetente afsendelsesmyndighed kan beslutte ikke fremsende anmeldelsen, hvis den umiddelbart har indsigelser mod en overførsel i overensstemmelse med artikel 12 og 13.
Den meddeler straks anmelderen disse indsigelser.
5. Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed ikke inden 30 dage efter modtagelsen af en anmeldelse har fremsendt anmeldelsen som krævet i stk. 1, skal den, hvis anmelderen anmoder herom, inden 3 dage give en begrundet forklaring.
En begrundet forklaring sendes i kopi til de berørte kompetente myndigheder.
Artikel 9
Bestemmelsesmyndighedens bekræftelse
1. Senest tre arbejdsdage efter modtagelse af en korrekt udført anmeldelse, jf. artikel 5, stk. 3, sender den kompetente bestemmelsesmyndighed en bekræftelse af modtagelsen til anmelderen og en kopi deraf til de øvrige berørte kompetente myndigheder og til modtageren.
Dette skal ske inden 3 arbejdsdage fra modtagelse af anmeldelsen.
2. Hvis anmeldelsen ikke er korrekt udført, skal den kompetente bestemmelsesmyndighed anmode om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i henhold til artikel 5, stk. 2 og 3.
Dette skal ske inden 3 arbejdsdage fra anmeldelsens modtagelse.
I sådanne tilfælde udsættes tredagesfristen i stk. 1, indtil den kompetente modtagelsesmyndighed har modtaget de krævede oplysninger og dokumentation.
3. Hvis anmeldelsen stadig ikke er korrekt udfyldt efter modtagelsen af de krævede oplysninger og dokumentation, underretter den kompetente bestemmelsesmyndighed straks anmelderen herom.
4. Den kompetente modtagelsesmyndighed meddeler anmelderen og de andre berørte kompetente myndigheder om udsættelsen af fristen.
5. Hvis den kompetente bestemmelsesmyndighed ikke inden 30 dage efter modtagelsen af en anmeldelse har bekræftet anmeldelsen som krævet i stk. 1, skal den, hvis anmelderen anmoder herom, inden 3 dage give en begrundet forklaring.
En begrundet forklaring sendes i kopi til de berørte kompetente myndigheder.
Artikel 10
Samtykke fra den kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndighed
1. De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder skal inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen af modtagelsen i overensstemmelse med artikel 9, træffe en af følgende begrundede afgørelser skriftligt, hvad angår den anmeldte overførsel:
|
— |
betingelsesløst samtykke, |
|
— |
samtykke med betingelser i overensstemmelse med artikel 11, eller |
|
— |
indsigelse i overensstemmelse med artikel 12 og 13. |
Hvis den kompetente transitmyndighed ikke har gjort indsigelse inden tredive dage, formodes stiltiende samtykke at foreligge.
2. De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder meddeler skriftligt deres afgørelse og begrundelser herfor til anmelderen inden udløbet af fristen på tredive dage med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder.
3. Den kompetente afsendelsesmyndighed tilkendegiver sin godkendelse ved at stemple, underskrive og datere anmeldelsesdokumentet. De kompetente bestemmelses- og transitmyndigheder tilkendegiver deres skriftlige samtykke ved at fremsende en skriftlig afgørelse til de øvrige kompetente myndigheder og til anmelderen.
4. Skriftligt samtykke til en planlagt overførsel udløber 180 dage efter datoen for det samtykke, der er omhandlet i stk. 1 , medmindre de berørte kompetente myndigheder angiver en kortere periode.
5. Stiltiende samtykke udløber 180 dage efter udløbet af perioden på tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 9.
6. Senest på det tidspunkt, hvor fristen i stk. 4 eller stk. 5 er udløbet, skal den pågældende overførsel af affald have fundet sted, og affaldet fra denne overførsel være endeligt bortskaffet eller endeligt nyttiggjort i importlandet.
Artikel 11
Betingelser i forbindelse med en overførsel
1. De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan, inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen af modtagelsen i overensstemmelse med artikel 9, fastsætte betingelser i forbindelse med deres samtykke til en anmeldt overførsel.
Sådanne betingelser kan støttes på en eller flere af de i artikel 12 henholdsvis 13 anførte grunde, hvad angår affald til henholdsvis bortskaffelse og nyttiggørelse.
2. De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden en frist på tredive dage som omhandlet i stk. 1, fastsætte betingelser for overførslen af affaldet på deres område.
Sådanne overførselsbetingelser må ikke være strengere end dem, der kræves for tilsvarende overførsler, som udelukkende foretages på deres område, og skal være i overensstemmelse med gældende aftaler, navnlig internationale aftaler på området.
3. De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden en frist på 30 dage, som omhandlet i stk. 1, fastsætte en betingelse om, at det skriftlige samtykke trækkes tilbage, hvis den finansielle garanti eller tilsvarende forsikring ikke finder anvendelse senest, når den anmeldte overførsel påbegyndes, som krævet i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, stk. 2.
4. Betingelserne meddeles anmelderen skriftligt af den pågældende kompetente myndighed, med kopi til de berørte kompetente myndigheder.
Betingelserne indføres i eller tilknyttes anmeldelsesdokumentet af den relevante kompetente myndighed.
5. Det anlæg, som modtager affaldet, udarbejder for hver behandlingskæde og for hver underafdeling af hver behandlingskæde opgørelser over, hvor store mængder der er indgået til og udgået fra anlægget.
6. Afsendelses- og bestemmelsesmyndighederne kan pålægge modtageren regelmæssigt at udarbejde en rapport, der anfører alle affaldsbehandlingstiltag.
En sådan rapport skal omfatte al ind- og udførsel af affald for hver enkelt behandlingsmetode, således at myndighederne til enhver tid kan kontrollere, at affaldsoverførslerne gennemføres i overensstemmelse med anmeldelsen.
Artikel 12
Indsigelser mod overførsler med henblik på bortskaffelse
1. Når der foretages en anmeldelse af en planlagt overførsel af affald til bortskaffelse, kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 9 gøre begrundet indsigelse baseret på følgende grunde og i overensstemmelse med traktaten:
|
a) |
de ønsker at udøve deres ret i medfør af Basel-konventionens artikel 4, stk. 1, til at forbyde import af farligt affald og af affald opført i konventionens bilag II, |
|
b) |
det vil ikke være i overensstemmelse med foranstaltninger, der er truffet med henblik på at iværksætte principperne om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet på fællesskabsplan og på nationalt plan — i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF — helt eller delvis at forbyde overførsel af affald eller systematisk at gøre indsigelse herimod, |
|
c) |
det pågældende affald er bestemt til blanding, ompakning, omladning, oplagring eller andre tiltag, som ikke indebærer nogen endelig bortskaffelse, |
|
d) |
det vil ikke være i overensstemmelse med nationale love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse ; den kompetente afsendelsesmyndighed kan også påberåbe sig national lovgivning om miljøbeskyttelse i forbindelse med indsigelser mod planlagte overførsler , |
|
e) |
anmelderen eller modtageren er tidligere straffet for ulovlige overførsler eller anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse,. I så tilfælde kan den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed afvise alle overførsler, hvori den pågældende person er involveret, i henhold til national lovgivning, eller |
|
f) |
såfremt overførslen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Fællesskabet har indgået, eller |
|
g) |
der er tale om kommunalt indsamlet blandet husholdningsaffald (affaldsnøglenummer 20 03 01 i del 2 i bilag V) |
|
h) |
hvis den planlagte overførsel ikke er i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF, navnlig artikel 5 og 7, dog under hensyntagen til geografiske forhold eller behovet for specialiserede anlæg til bestemte affaldstyper:
|
|
i) |
det pågældende affald vil blive behandlet i et anlæg, som er omfattet af direktiv 96/61/EF, men som ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i nævnte direktivs artikel 9, stk. 4, |
|
j) |
for at sikre, at det pågældende affald håndteres i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med bortskaffelse, som fastlagt i fællesskabslovgivningen |
|
k) |
for at sikre, at det pågældende affald håndteres i overensstemmelse med planer for håndtering af affald, der er opstillet i henhold til artikel 7 i direktiv 75/442/EØF, med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende bortskaffelseskrav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen; hvis der i fællesskabslovgivningen ikke er fastlagt retligt bindende bortskaffelseskrav, kan medlemsstaterne på grundlag af denne forordning anvende egne bortskaffelseskrav, forudsat den pågældende medlemsstat selv opfylder disse krav. |
2. Den kompetente transitmyndighed kan inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 9, gøre begrundet indsigelse, men udelukkende på grundlag af stk. 1, litra d)-f), og ikke a)-c) og g)-k).
3. Hvis der er tale om specifikt farligt affald, som fremstilles i så begrænsede årlige mængder i en afsendelsesmedlemsstat, at oprettelse af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg i dette land ville være uøkonomisk, finder bestemmelserne i stk. 1, litra b), ikke anvendelse.
Den kompetente bestemmelsesmyndighed samarbejder med den kompetente afsendelsesmyndighed, hvis sidstnævnte finder, at dette stykke og ikke stk. 1, litra b), skal anvendes, med henblik på at afklare spørgsmålet bilateralt.
Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning, kan hver af medlemsstaterne forelægge sagen for Kommissionen. Kommissionen træffe afgørelse i sagen efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
4. Hvis de kompetente myndigheder inden fristen på tredive dage, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, har sikret sig, at de problemer, der har givet anledning til indsigelsen, er løst, underretter de omgående anmelderen skriftligt herom med kopi til modtageren og de øvrige berørte kompetente myndigheder.
5. Hvis de problemer, der har givet anledning til indsigelse, ikke er blevet løst inden tidsfristen på tredive dage, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, mister anmeldelsen sin gyldighed, og der skal foretages en ny anmeldelse.
6. Foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med stk. 1, litra b), med henblik på helt eller delvis at nedlægge forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse eller systematisk at gøre indsigelse herimod, skal straks meddeles Kommissionen og de andre medlemsstater af den pågældende medlemsstat.
Artikel 13
Indsigelser mod overførsler med henblik på nyttiggørelse
1. Når der foretages en anmeldelse af en planlagt overførsel af affald til nyttiggørelse, kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 9 gøre begrundet indsigelse baseret på følgende grunde og i overensstemmelse med traktaten:
|
a) |
de ønsker at udøve deres ret i medfør af Basel-konventionens artikel 4, stk. 1, til at forbyde import af farligt affald og af affald opført i konventionens bilag II, |
|
b) |
afsendelseslandet har de tekniske muligheder for og de nødvendige faciliteter til at nyttiggøre sit farlige affald og affald opført i Basel-konventionens bilag II på en miljømæssigt forsvarlig måde, som mindst svarer til den planlagte nyttiggørelsesmåde i bestemmelseslandet, |
|
c) |
det vil ikke være i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF, navnlig artikel 3, 4 og 7, |
|
d) |
det pågældende affald er bestemt til blanding, ompakning, omladning, oplagring eller andre tiltag, som ikke indebærer nogen endelig nyttiggørelse, |
|
e) |
det vil ikke være i overensstemmelse med nationale love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse ; den kompetente afsendelsesmyndighed kan også påberåbe sig nationale lovgivning om miljøbeskyttelse i forbindelse med indsigelser mod planlagte overførsler , |
|
f) |
anmelderen eller modtageren er tidligere straffet for ulovlige overførsler eller anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse. I så tilfælde kan den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed afvise alle overførsler, hvori den pågældende person er involveret, i henhold til national lovgivning, |
|
g) |
såfremt overførslen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Fællesskabet har indgået, |
|
h) |
der er tale om kommunalt indsamlet blandet husholdningsaffald (affaldsnøglenummer 20 03 01 i del 2 i bilag V) |
|
i) |
hvis den planlagte overførsel ikke er i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF, navnlig artikel 5 og 7, dog under hensyntagen til geografiske forhold eller behovet for specialiserede anlæg til bestemte affaldstyper:
|
|
j) |
overførslen af affald er ikke bestemt til nyttiggørelse, men til bortskaffelse, |
|
k) |
forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, som ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de materialer, der endelig nyttiggøres, eller udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, affaldets varmeværdi, blandingen med andet affald, affaldets indhold af skadelige stoffer eller risiciene i forbindelse med overførslen af skadelige stoffer til de produkter, der fremstilles på basis af affaldet, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger; der fastlægges retningslinjer efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, inden den 1. januar 2005, |
|
l) |
det pågældende affald vil blive behandlet i et anlæg, som er omfattet af direktiv 96/61/EF, men som ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i nævnte direktivs artikel 9, stk. 4, |
|
m) |
for at sikre, at det pågældende affald håndteres i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelse eller retligt bindende forpligtelser om nyttiggørelse eller genanvendelse, som fastlagt i fællesskabslovgivningen, |
|
n) |
for at sikre, at det pågældende affald håndteres i overensstemmelse med retligt bindende nationale miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelse eller retligt bindende nationale forpligtelser om nyttiggørelse eller genanvendelse, hvis der i fællesskabslovgivningen ikke er fastlagt retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder eller -forpligtelser, og de nationale bestemmelser er i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i direktiv 75/442/EØF, |
|
o) |
for at sikre, at det pågældende affald håndteres i overensstemmelse med planer for håndtering af affald, der er opstillet i henhold til artikel 7 i direktiv 75/442/EØF, med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende nyttiggørelses- og genanvendelseskrav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen. Hvis der i fællesskabslovgivningen ikke er fastlagt retligt bindende nyttiggørelses- eller genanvendelsesforpligtelser, kan medlemsstaterne på grundlag af denne forordning anvende egne nyttiggørelses- eller genanvendelseskrav, forudsat den pågældende medlemsstat selv opfylder disse krav, |
|
p) |
affaldets varmeværdi, affaldets indhold af skadelige stoffer eller blanding med andet affald kan ikke begrunde nyttiggørelse ud fra miljømæssige synspunkter. |
2. De kompetente transitmyndigheder kan inden tredive dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 9, gøre begrundet indsigelse, men udelukkende på grundlag af stk. 1, litra e)-g), og ikke a)-d) og h)-p).
3. Hvis de kompetente myndigheder inden fristen på tredive dage, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, har sikret sig, at de problemer, der har givet anledning til indsigelsen, er løst, underretter de omgående anmelderen skriftligt herom med kopi til modtageren og de øvrige berørte kompetente myndigheder.
4. Hvis de problemer, der har givet anledning til indsigelse, ikke er blevet løst inden tidsfristen på tredive dage, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, mister anmeldelsen sin gyldighed, og der skal foretages en ny anmeldelse.
Artikel 14
Samlet anmeldelse
1. Anmelderen kan sende en samlet anmeldelse for flere overførsler, hvis følgende gælder for hver enkelt overførsel:
|
a) |
affaldet har samme fysiske og kemiske egenskaber |
|
b) |
affaldet overføres til samme modtager og samme anlæg |
|
c) |
overførselsruten, som anført i anmeldelsen, og transportdokumenterne er de samme. |
2. Som led i proceduren med samlet anmeldelse kan en enkelt anmeldelse gælde for flere affaldsoverførsler i et tidsrum på højst et kalenderår. Dette tidsrum kan forkortes ved aftale mellem de berørte kompetente myndigheder.
For så vidt angår de øvrige frister, der indgår i proceduren med samlet anmeldelse, gælder fristerne i henhold til artikel 10.
3. Ved en samlet anmeldelse gælder de i artikel 3, stk. 1, og artikel 4-16 anførte procedurer
4. Hvis denne rute på grund af uforudselige omstændigheder ikke kan følges, underretter anmelderen de berørte kompetente myndigheder så hurtigt som muligt og helst inden overførslen påbegyndes, hvis behovet for at ændre ruten allerede er kendt.
Er ruteændringen kendt, inden overførslen påbegyndes, og vedrører denne andre kompetente myndigheder end dem, der er berørt af den samlede anmeldelse, kan den samlede anmeldelse ikke anvendes, og der skal sendes en ny anmeldelse.
5. De berørte kompetente myndigheder kan som betingelse for samtykke til en sådan samlet anmeldelse kræve yderligere oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2 og 3.
6. De berørte kompetente myndigheder tilbagetrækker deres samtykke til denne procedure, hvis:
|
a) |
affaldets sammensætning ikke er som anmeldt, |
|
b) |
de for overførslens fastsatte betingelser ikke er overholdt, |
|
c) |
affaldet ikke nyttiggøres i overensstemmelse med det anlægs tilladelse, der udfører den pågældende nyttiggørelse, |
|
d) |
affaldet overføres eller er blevet overført på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er anført i eller tilknyttet anmeldelsesdokumentet. |
7. En tilbagekaldelse af samtykke sker ved hjælp af en officiel meddelelse til anmelder og med kopi sendt til de øvrige berørte kompetente myndigheder og til modtageren.
8. En overførsel af affald skal ledsages af en kopi af anmeldelses- og transportdokumenterne, herunder kopier af de berørte kompetente myndigheders samtykke til den samlede anmeldelse.
9. Med den i stk. 1 anførte ændring gælder bestemmelserne i denne forordning for alle planlagte overførsler, der er omfattet af denne artikel.
10. Ved en producents frivillige tilbagetagelse af affald gælder følgende:
|
a) |
den samlede anmeldelse omfatter en affaldsfordelingsnøgle, alle affaldsproducenter i den pågældende medlemsstat samt højst 250 t affald pr. år og affaldsproducent |
|
b) |
producenten forelægger en generel transitgodkendelse gennem alle transitlande |
|
c) |
producenten forelægger en årsoversigt med en liste over alle affaldsproducenter for den kompetente myndighed |
|
d) |
den kompetente bestemmelsesmyndighed kontrollerer, at det frivilligt tilbagetagne affald bortskaffes korrekt |
|
e) |
uanset artikel 5, stk. 4, afsnit 4, kan producenten også på anmodning sende den mellem ham og affaldsproducenten indgåede kontrakt til den pågældende kompetente myndighed. |
Artikel 15
Krav efter samtykke til en overførsel
Efter at de berørte kompetente myndigheders samtykke til en anmeldt overførsel er opnået, skal følgende krav opfyldes:
|
a) |
Alle involverede parter udfylder transportdokumentet: Alle virksomheder, der deltager i transaktionen, udfylder de relevante rubrikker i transportdokumentet, underskriver det og beholder en kopi heraf. |
|
b) |
Anmelderen udfylder transportdokumentet: Når anmelderen har modtaget samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder eller, hvad angår transitmyndigheden, kan antage, at stiltiende samtykke foreligger, indfører anmelderen overførselsdatoen og de øvrige nødvendige oplysninger i transportdokumentet. Anmelderen sender en kopi af det udfyldte transportdokument til de berørte kompetente myndigheder. |
|
c) |
Forudgående oplysninger om overførslens faktiske start: Anmelderen sender en kopi at det udfyldte transportdokument, som beskrevet under litra b), til de berørte kompetente myndigheder og til modtageren mindst 3 dage inden overførslens start. Ændringer af den planlagte affaldsmængde, forsendelsesdato eller transportvirksomhed sendes til de kompetente myndigheder og til modtageren inden overførslens start. |
|
d) |
Skriftlig bekræftelse for modtagelse fra modtageren: Inden tre arbejdsdage efter affaldets modtagelse sender modtageren en skriftlig bekræftelse af affaldets modtagelse. Denne bekræftelse skal indgå i eller tilføjes transportdokumentet. Modtageren sender kopier af transportdokumentet med denne bekræftelse til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder. |
|
e) |
Modtagerens attest for endelig nyttiggørelse eller bortskaffelse: Så hurtigt som muligt, dog senest 7 arbejdsdage efter nyttiggørelsens eller bortskaffelsens afslutning og senest 180 dage efter at det gensidige skriftlige samtykke vedrørende anmeldelsen foreligger, skal modtageren på eget ansvar attestere for endelig nyttiggørelse eller bortskaffelse. Denne attest skal indgå i eller tilføjes transportdokumentet. Modtageren sender kopier af transportdokumentet med denne attest til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder. |
Artikel 16
Ændringer i overførslen efter samtykke
1. Hvis der sker materielle ændringer i detaljerne af og/eller betingelserne for den godkendte overførsel, underretter anmelderen øjeblikkelig de berørte kompetente myndigheder.
2. Der foretages i så tilfælde en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder giver udtryk for, at de pågældende ændringer ikke kræver en ny anmeldelse.
3. Hvis de pågældende ændringer berører andre kompetente myndigheder end dem, der var berørt af den oprindelige anmeldelse, skal der foretages en ny anmeldelse.
KAPITEL 3
GENERELLE OPLYSNINGSKRAV
Artikel 17
Affald, der skal ledsages af bestemte oplysninger
1. Affald som defineret i artikel 3, stk. 2 og 4, der skal overføres fra en medlemsstat til en anden medlemsstat og/eller passere i transit gennem en eller flere medlemsstater er omfattet af følgende proceduremæssige krav:
For at fremme sporingen af overførsler af sådant affald underretter den person , der agter at overføre affald, de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder 10 arbejdsdage inden den planlagte overførsel. Den person, der på afsendelseslandets område står for overførslen, skal sikre sig, at affaldet ledsages af følgende oplysninger:
|
a) |
navn og adresse på producenten, den nye producent eller indsamler, den person, der står for overførslen, modtageren og indehaveren(erne), |
|
b) |
affaldsidentifikationskoden med anvendelse af OECD-koden i bilag III og koden i den europæiske affaldsliste i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (25), |
|
c) |
affaldets sædvanlige handelsnavn, |
|
d) |
affaldsmængden, |
|
e) |
nyttiggørelsestiltaget, som anført i bilag II B til direktiv 75/442/EØF, herunder den efterfølgende og endelige nyttiggørelse efter udveksling eller oplagring, som anført i bilag II B til direktiv 75/442/EØF, |
|
f) |
overførselsdato, og |
|
g) |
bevis for kontrakt mellem den person, der står for overførslen, og modtageren for så vidt angår nyttiggørelse af affaldet, som er retligt bindende, når overførslen påbegyndes. |
De ledsagende oplysninger underskrives af den person, der står for overførslen, inden overførslen finder sted, og underskrives af indehaveren(erne) og modtageren på det tidspunkt, det pågældende affald overføres til dem.
2. Den kontrakt, der henvises til i stk. 1, litra g), skal være retligt bindende, når overførslen påbegyndes og skal omfatte en forpligtelse for den person, der står for overførslen, om at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke bliver udført som planlagt, eller hvis den bliver udført i strid med denne forordnings bestemmelser.
3. Oplysningerne gives i formularen i bilag VI af den person, der står for overførslen.
4. Dette affald er ligeledes omfattet af samtlige bestemmelser i direktiv 75/442/EØF. Affaldet skal:
|
— |
udelukkende være bestemt til behørigt godkendte anlæg, der er godkendte i henhold til artikel 10 og 11 i direktiv 75/442/EØF, og |
|
— |
være omfattet af samtlige bestemmelser i artikel 8, 12, 13 og 14 i direktiv 75/442/EØF. |
5. Medlemsstaterne kan i medfør af national lovgivning kræve oplysninger om overførsler, der er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, med henblik på inspektion, håndhævelse, planlægning eller statistik.
6. De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, skal behandles fortroligt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning.
Artikel 18
Affald, der kræver forudgående oplysninger
1. Farligt affald som defineret i artikel 3, stk. 4, er — udover oplysningskravene i artikel 17 — omfattet af følgende proceduremæssige krav:
|
— |
den person, der står for overførslen, informerer de berørte kompetente myndigheder om overførslen 3 arbejdsdage, inden den påbegyndes. |
2. Ved denne fremsendelse af oplysninger gives de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 1, litra a)-d) og f), og formularen i bilag VI anvendes.
KAPITEL 4
GENERELLE KRAV
Artikel 19
Forbud mod blanding af affald under overførslen
1. Under overførsel eller forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, som anført på anmeldelsesdokumentet, må affald hverken blandes med affald, der er omfattet af en anden anmeldelse, eller med affald, der ikke er omfattet af nogen anmeldelse.
2. Stk. 1 gælder også for affald bestemt til nyttiggørelses- eller bortskaffelsestiltag.
Artikel 20
Miljøbeskyttelse i Fællesskabet
Producenten og/eller anmelderen i Fællesskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overførsel af affald i Fællesskabet håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kan skade miljøet, som krævet i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald, i hele overførselsperioden, der også omfatter den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelseslandet.
Artikel 21
Opbevaring af dokumenter og oplysninger
1. Alle dokumenter, der fremsendes til eller af de kompetente myndigheder i forbindelse med en anmeldt overførsel, opbevares af de kompetente myndigheder, anmelderen og modtageren i Fællesskabet i mindst tre år at regne fra overførslens start.
2. Oplysninger, der gives i medfør af artikel 17, stk. 1, opbevares af den person, der står for overførslen, og modtageren i Fællesskabet i mindst tre år, at regne fra overførslens start.
KAPITEL 5
TILBAGETAGELSESPLIGT
Artikel 22
Tilbagetagelse når en overførsel ikke kan gennemføres som planlagt
1. Når en overførsel af affald, som de kompetente myndigheder har godkendt, ikke kan gennemføres som planlagt i overensstemmelse med betingelserne i anmeldelses- og transportdokumenterne og/eller den kontrakt, der henvises til i artikel 5, stk. 4, artikel 6 og artikel 17, underretter den relevante kompetente bestemmelses- og/eller transitmyndighed straks den kompetente afsendelsesmyndighed.
2. Den kompetente afsendelsesmyndighed sikrer sig, at det pågældende affald returneres til dens område eller et andet sted i afsendelseslandet af anmelderen, eller hvis det ikke er muligt, af den kompetente myndighed.
Dette skal ske inden 90 dage efter den er blevet klar over eller er blevet informeret skriftligt om, at den godkendte overførsel ikke kan gennemføres samt årsagerne hertil. Sådanne oplysninger kan bl.a. sendes af andre kompetente myndigheder.
3. Tilbagetagelsespligten i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis den kompetente afsendelsesmyndighed af anmelderen eller, hvis det ikke er muligt, af den kompetente myndighed selv, får vished for, at affaldet kan bortskaffes eller nyttiggøres på en alternativ måde i bestemmelseslandet eller et andet sted.
4. I tilfælde af tilbagetagelse, som omhandlet i stk. 2, foretages der en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.I
Anmelderen eller, hvis det ikke er muligt, den oprindelige kompetente bestemmelsesmyndighed, skal foretage en ny anmeldelse.
En kompetente myndigheder kan ikke modsætte sig eller gøre indsigelse mod tilbagetagelse af affald fra en overførsel, der ikke kan gennemføres.
5. I tilfælde af alternative foranstaltninger uden for det oprindelige bestemmelsesland, som omhandlet i stk. 3, skal anmelderen eller, hvis det ikke er muligt, den oprindelige afsendelsesmyndighed foretage en ny anmeldelse.
Når der foretages en ny anmeldelse, gælder bestemmelserne vedrørende de kompetente myndigheder ligeledes for den kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland.
6. I tilfælde af alternative foranstaltninger i det oprindelige bestemmelsesland, som omhandlet i stk. 3, kræves der ikke en ny anmeldelse, og behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige anmelder eller, hvis det ikke er muligt, den oprindelige kompetente bestemmelsesmyndighed er tilstrækkelig.
7. Anmelderens forpligtelse og afsendelseslandets subsidiære forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse ophører, når modtageren har udstedt den attest for endelig bortskaffelse eller nyttiggørelse, der er omhandlet i artikel 15, litra e).
8. Hvis der i en medlemsstat konstateres affald fra en overførsel, der ikke kan gennemføres, skal den kompetente myndighed for det område, hvor affaldet konstateres, være ansvarlig for at træffe foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af affaldet, der afventer returnering eller endelig bortskaffelse eller nyttiggørelse på en alternativ måde, som krævet i denne artikel.
9. Bestemmelserne i stk. 1, 2, 3, 7 og 8 gælder ligeledes for overførsel af affald, der er omfattet af kravet om at være ledsaget af bestemte oplysninger i overensstemmelse med artikel 17.
I sådanne tilfælde er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, som anmelderen.
Artikel 23
Omkostninger ved tilbagetagelse når en overførsel ikke kan gennemføres
1. Omkostninger i forbindelse med returnering af affald fra en overførsel, der ikke kan gennemføres, herunder dets overførsel, dets endelige bortskaffelse eller nyttiggørelse i medfør af artikel 22, stk. 2 eller 3), og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 22, stk. 8, skal dækkes:
|
i) |
af anmelderen, eller hvis det ikke er muligt, |
|
ii) |
af den kompetente afsendelsesmyndighed, eller hvis det ikke er muligt, |
|
iii) |
som parterne og de berørte kompetente myndigheder er blevet enige om. |
2. Bestemmelserne i denne artikel gælder ligeledes for overførsel af affald, der er omfattet af kravet om at være ledsaget af bestemte oplysninger i overensstemmelse med artikel 17.
I sådanne tilfælde er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, som anmelderen.
3. Denne artikel berører ikke nationale bestemmelser eller fællesskabslovgivning om erstatningsansvar.
Artikel 24
Tilbagetagelse når en overførsel er ulovlig
1. Hvis en kompetent myndighed er af den opfattelse, at en overførsel er i strid med denne forordning, international lovgivning eller fællesskabslovgivningen, i det følgende benævnt »ulovlig overførsel«, informerer den øjeblikkelig de øvrige berørte kompetente myndigheder og kan returnere en sådan overførsel.
2. Såfremt anmelderen er ansvarlig for en ulovlig overførsel, sørger den kompetente myndighed i afsendelseslandet for, at det pågældende affald:
|
a) |
tages tilbage af anmelderen de facto, eller, hvis der ikke er foretaget nogen anmeldelse |
|
b) |
anmelderen de jure, i overensstemmelse med den hierarkiske opstilling i artikel 2, nr. 7, eller hvis det ikke er muligt, |
|
c) |
tages tilbage af en af de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for den ulovlige overførsel nævnt i artikel 2, nr. 7, eller hvis det ikke er muligt, |
|
d) |
tages tilbage af den kompetente myndighed selv, eller hvis det ikke er muligt, |
|
e) |
bortskaffes eller nyttiggøres på en alternativ måde i bestemmelses- eller afsendelseslandet af den kompetente myndighed selv, eller hvis det ikke er muligt, |
|
f) |
bortskaffes eller nyttiggøres på en alternativ måde i et andet land af den kompetente myndighed selv, hvis alle berørte kompetente myndigheder er enige heri. |
Dette skal ske inden 30 dage, efter at myndigheden er blevet klar over eller er blevet informeret skriftligt om den ulovlige overførsel, eller inden et tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler. Sådanne oplysninger kan bl.a. sendes af andre kompetente myndigheder.
I tilfælde af tilbagetagelse, som omhandlet i litra a)-d), skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.I
En af de i litra a), b), c) eller d) anførte personer og i den rækkefølge foretager en ny anmeldelse.
Ingen kompetente myndigheder kan modsætte sig eller gøre indsigelse mod returnering af affald fra en ulovlig overførsel.
I tilfælde af alternative foranstaltninger omhandlet i litra e) og f), som træffes af den kompetente afsendelsesmyndighed, skal der af den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed foretage en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den pågældende myndighed er tilstrækkelig.
3. Såfremt modtageren er ansvarlig for en ulovlig overførsel, sørger den kompetente bestemmelsesmyndighed for, at det pågældende affald:
|
a) |
bortskaffes eller nyttiggøres på en miljømæssigt forsvarlig måde af modtageren, eller hvis det ikke er muligt, |
|
b) |
af den kompetente myndighed selv. |
Dette skal ske inden 30 dage, efter at myndigheden er blevet klar over eller er blevet informeret skriftligt om den ulovlige overførsel, eller inden et tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler. Sådanne oplysninger kan bl.a. sendes af andre kompetente myndigheder.
De samarbejder i fornødent omfang om at få affaldet bortskaffet eller nyttiggjort.
4. Navnlig hvis hverken anmelderen eller modtageren kan gøres ansvarlig for det ulovlige forhold, samarbejder de kompetente myndigheder, således at det pågældende affald bortskaffes eller nyttiggøres.
5. Hvis der i en medlemsstat konstateres affald fra en ulovlig overførsel, er den kompetente myndighed for det område, hvor affaldet konstateres, ansvarlig for at træffe foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af affaldet, der afventer returnering eller endelig bortskaffelse eller endelig nyttiggørelse.
6. Bestemmelserne i artikel 34 og 36 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ulovlige overførsler returneres til afsendelseslandet, og dette afsendelsesland ikke er omfattet af de forbud, der er indeholdt i disse artikler.
7. Bestemmelserne i denne artikel gælder ligeledes for overførsel af affald, der er omfattet af kravet om at være ledsaget af bestemte oplysninger i overensstemmelse med artikel 17.
I sådanne tilfælde er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, som anmelderen.
8. Denne artikel berører ikke nationale bestemmelser eller fællesskabslovgivning om erstatningsansvar.
9. Der kan fastsættes retningslinjer for kompetente myndigheders samarbejde i forbindelse med ulovlige overførsler efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
Artikel 25
Omkostninger ved tilbagetagelse når en overførsel er ulovlig
1. Omkostninger i forbindelse med returnering af affald fra en overførsel, der er i strid med denne forordning, international lovgivning eller fællesskabslovgivningen, herunder dets overførsel, endelige bortskaffelse eller nyttiggørelse i medfør af artikel 24, stk. 2, og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 24, stk. 5, skal dækkes af:
|
a) |
anmelderen de facto, eller, hvis der ikke er foretaget nogen anmeldelse, |
|
b) |
anmelderen de jure i overensstemmelse med den hierarkiske opstilling i artikel 2, nr. 7, eller hvis det ikke er muligt, |
|
c) |
en af de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for den ulovlige overførsel nævnt i artikel 2, nr. 7, eller hvis det ikke er muligt, |
|
d) |
den kompetente afsendelsesmyndighed. |
2. Omkostninger i forbindelse med den endelige nyttiggørelse eller bortskaffelse i medfør af artikel 24, stk. 3, og omkostninger i forbindelse med oplagring i medfør af artikel 24, stk. 5, af affald fra en ulovlig overførsel, skal dækkes af:
|
a) |
modtageren, eller hvis det ikke er muligt, |
|
b) |
den kompetente bestemmelsesmyndighed. |
3. Omkostninger i forbindelse med den endelige nyttiggørelse eller bortskaffelse i medfør af artikel 24, stk. 4, og eventuelle omkostninger i forbindelse med oplagring i medfør af artikel 24, stk. 5, af affald fra en ulovlig overførsel, skal dækkes af:
|
a) |
anmelderen og/eller modtageren, afhængig af de berørte kompetente myndigheders afgørelse, eller hvis det ikke er muligt, |
|
b) |
den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed. |
4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ligeledes for overførsel af affald, der er omfattet af kravet om at være ledsaget af visse oplysninger i overensstemmelse med artikel 17.
I sådanne tilfælde er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, som anmelderen.
5. Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i nationale bestemmelser eller fællesskabslovgivningen med hensyn til erstatningsansvar.
KAPITEL 6
ALMENE ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
Artikel 26
Forelæggelse af oplysninger
1. Til forelæggelse af oplysninger og dokumenter, der er anført i stk. 3, kan følgende kommunikationsmåder anvendes:
|
a) |
post, |
|
b) |
telefax, |
|
c) |
e-post med digital signatur, eller |
|
d) |
e-post uden digital signatur fulgt op med post. |
2. Med de berørte kompetente myndigheders samtykke kan oplysninger og dokumenter anført i stk. 3 forelægges ved hjælp af elektronisk dataudveksling med elektronisk signatur eller elektronisk autentifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (26) eller et tilsvarende elektronisk autentifikationssystem, der giver et tilsvarende sikkerhedsniveau.
I så tilfælde kan den kompetente afsendelsesmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed, i samarbejde med de øvrige berørte kompetente myndigheder, sende og modtage oplysninger og dokumentation anført i stk. 3.
Den elektroniske dataudveksling til og fra anmelderen sker i så tilfælde via afsendelsesmyndigheden, og den elektroniske dataudveksling til og fra modtageren sker via bestemmelsesmyndigheden.
3. De oplysninger og dokumenter, der henvises til i stk. 1, er følgende:
|
a) |
anmeldelse af en planlagt overførsel i henhold til artikel 4 og 14, |
|
b) |
anmodning om oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, 8 og 9, |
|
c) |
forelæggelse af oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, 8 og 9, |
|
d) |
skriftligt samtykke til en anmeldt overførsel i henhold til artikel 10, |
|
e) |
betingelser i forbindelse med en anmeldt overførsel i henhold til artikel 11, |
|
f) |
indsigelser mod en anmeldt overførsel i henhold til artikel 12 og 13, |
|
g) |
forudgående oplysning om faktisk start på overførsel i henhold til artikel 15, |
|
h) |
skriftlig bekræftelse af modtagelse af affaldet i henhold til artikel 15, |
|
i) |
attest for endelig nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet i henhold til artikel 15, og |
|
j) |
oplysninger om ændringer i overførslen efter samtykke i henhold til artikel 16. |
4. I forbindelse med forelæggelse af dokumenter og information ved hjælp af elektronisk dataudveksling jf. stk. 2 kan de tekniske krav for for den praktiske gennemførelse af elektronisk dataudveksling og alle nødvendige ændringer, navnlig vedrørende beregning af tidsfrister og vedrørende nødvendige transaktioner mellem deltagerne i den elektroniske dataudveksling, fastsættes i overensstemmelse med den i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF anførte procedure.
Artikel 27
Sprog
1. Anmeldelser, oplysninger, dokumentation eller andre meddelelser, der forelægges i medfør af bestemmelserne i dette afsnit, gives på et sprog, der kan accepteres af de berørte kompetente myndigheder.
2. Hvis de berørte kompetente myndigheder anmoder herom, skal anmelderen forelægge en autoriseret oversættelse til et sprog, som de kan acceptere.
3. Der kan fastlægges yderligere retningslinjer om anvendelse af sprog efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
Artikel 28
Uenighed om klassifikationsspørgsmål
1. Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder er uenige om klassifikationen, hvad angår ændring mellem affald og ikke affald, skal sagens genstand anses for at være affald.
2. Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassifikationen af det anmeldte affald som værende anført i bilag III eller IV, skal affaldet anses for at være anført i bilag IV.
3. Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder er uenige om klassifikation af affaldsbehandlingstiltag, der er blevet anmeldt som bortskaffelse eller nyttiggørelse, finder bestemmelserne om bortskaffelse anvendelse.
4. Stk. 1 til 3 gælder kun for denne forordning og berører ikke berørte parters rettigheder med hensyn til at løse tvister om disse spørgsmål ved en domstol.
Artikel 29
Administrationsomkostninger
Der kan pålægges anmelderen passende og forholdsmæssige administrationsomkostninger ved iværksættelse af anmeldelses- og overvågningsprocedurer samt sædvanlige omkostninger ved hensigtsmæssige analyser og kontrol. Kommissionen kan beslutte at indføre et loft for disse omkostninger.
Artikel 30
Grænseområdeaftaler
I undtagelsestilfælde, og hvis den specifikke geografiske situation berettiger til det, kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at lette anmeldelsesproceduren ved overførsel af specifikke affaldsstrømme for så vidt angår grænseoverskridende overførsel af anmeldelsespligtigt affald, der er opstået i det pågældende grænseområde, til det nærmeste, egnede anlæg i grænseområdet mellem de berørte medlemsstater.
Disse aftaler meddeles Kommissionen, inden de træder i kraft.
KAPITEL 7
OVERFØRSLER INDEN FOR FÆLLESSKABET OG MED TRANSIT VIA TREDJELANDE
Artikel 31
Overførsler med henblik på bortskaffelse
1. Når en overførsel af affald finder sted i Fællesskabet med transit via et eller flere tredjelande og foretages med henblik på bortskaffelse, skal den kompetente bestemmelsesmyndighed anmode den kompetente myndighed i tredjelandene, om den ønsker at sende et skriftligt samtykke til den planlagte overførsel:
|
a) |
inden 60 dage for så vidt angår parter i Basel-konventionen, medmindre der i medfør af konventionen er givet afkald på retten dertil, eller |
|
b) |
inden for et mellem de kompetente myndigheder aftalt tidsrum, for så vidt angår lande, der ikke er parter i Basel-konventionen. |
2. Når en overførsel af affald finder sted mellem lokaliteter i samme medlemsstat med transit via et eller flere tredjelande og med henblik på bortskaffelse, gælder kravene i stk. 1.
3. Denne artikel berører ikke bestemmelserne i kapitel 3 i dette afsnit.
Artikel 32
Overførsler med henblik på nyttiggørelse
1. Når en overførsel af affald finder sted i Fællesskabet med transit via et eller flere tredjelande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og den sker med henblik på nyttiggørelse, gælder artikel 31.
2. Når en overførsel af affald finder sted i Fællesskabet med transit via et eller flere tredjelande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og den sker med henblik på nyttiggørelse, finder artikel 31, stk. 1, ikke anvendelse.
I sådanne tilfælde kan det samtykke, der henvises til i artikel 10, gives stiltiende, og hvis der ikke er gjort indsigelse eller fastsat betingelser, kan overførslen påbegyndes 30 dage efter bekræftelsens afsendelse.
3. Når en overførsel af affald finder sted mellem lokaliteter i samme medlemsstat med transit via en eller flere tredjelande og med henblik på nyttiggørelse, gælder kravene i stk. 1 og 2.
4. Denne artikel tilsidesætter ikke bestemmelser i kapitel 3 i dette afsnit.
AFSNIT III
OVERFØRSLER INDEN FOR EN MEDLEMSSTAT
Artikel 33
Forordningens anvendelse på overførsler inden for en medlemsstat
1. Bestemmelserne i afsnit II om overførsler i Fællesskabet og afsnit VII om andre bestemmelser gælder ikke for overførsler af affald i en medlemsstat.
2. Medlemsstaterne skal dog indføre en hensigtsmæssig ordning for overvågning af og kontrol med overførsler af affald på deres område. Denne ordning skal tilgodese behovet for overensstemmelse med den fællesskabsordning, der indføres ved denne forordning.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om deres ordninger for overvågning af og kontrol med overførsel af affald.
4. Medlemsstaterne kan anvende ordningen i afsnit II og VII på deres område.
AFSNIT IV
EKSPORT FRA FÆLLESSKABET TIL TREDJELANDE
KAPITEL 1
AFFALD BESTEM TIL BORTSKAFFELSE
Artikel 34
Eksportforbud, undtagen til EFTA-lande
1. Al eksport af affald fra Fællesskabet bestemt til bortskaffelse er forbudt.
2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for eksport af affald til bortskaffelse i EFTA-lande, der også er parter i Basel-konventionen.
3. Eksport af affald bestemt til bortskaffelse til et EFTA-land, der er part i Basel-konventionen, er imidlertid også forbudt,
|
a) |
hvis EFTA-landet forbyder import af sådant affald, eller |
|
b) |
hvis den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde i det pågældende bestemmelsesland. |
4. Denne bestemmelser berører ikke tilbagetagelsespligten, jf. artikel 22 og 24.
Artikel 35
Procedure ved eksport til EFTA-lande
1. Hvis affald eksporteres fra Fællesskabet og er bestemt til bortskaffelse i EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen, gælder bestemmelserne under afsnit I på tilsvarende måde med de modifikationer og tilføjelser, der er anført i stk. 2 og 3.
2. Følgende modifikationer gælder:
|
a) |
den kompetente transitmyndighed uden for Fællesskabet har 60 dage efter afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen til at give skriftligt samtykke, fastsætte betingelser og kræve yderligere oplysninger om den anmeldte overførsel, og |
|
b) |
den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet skal først træffe beslutning om at godkende overførslen, som omhandlet i artikel 10, efter at have modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente transit- og bestemmelsesmyndigheder uden for Fællesskabet og tidligst 61 dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen. |
3. Følgende supplerende bestemmelser gælder:
|
a) |
den kompetente transitmyndighed i Fællesskabet bekræfter modtagelsen af anmeldelsen til anmelderen, |
|
b) |
de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til Fællesskabets eksporttoldsted og til Fællesskabets udgangstoldsted, |
|
c) |
transportvirksomheden afleverer en kopi af transportdokumentet til Fællesskabets eksporttoldsted og Fællesskabets udgangstoldsted, |
|
d) |
så snart affaldet har forladt Fællesskabet, skal Fællesskabets udgangstoldsted sende en stemplet kopi af transportdokumentet til den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet, |
|
e) |
såfremt den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, 42 dage efter at affaldet har forladt Fællesskabet, ikke har modtaget meddelelse fra modtageren om, at denne har modtaget affaldet, underretter den straks den kompetente bestemmelsesmyndighed, og |
|
f) |
kontrakten omhandlet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6 skal fastsætte, at:
|
4. Overførslen må kun påbegyndes, såfremt:
|
a) |
anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder, og de fastsatte betingelser er opfyldte |
|
b) |
der er indgået retligt bindende kontrakt mellem anmelderen og modtageren, som krævet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6 |
|
c) |
der er stillet finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er retligt bindende og gældende som krævet i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, og som krævet af den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Fællesskabet eller et transitland, der er part i Basel-konventionen, og |
|
d) |
der er sikret miljømæssigt forsvarlig håndtering, som beskrevet i artikel 41. |
5. Når der eksporteres affald, skal det være bestemt for bortskaffelse i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.
6. Hvis et fællesskabseksporttoldsted eller -udgangstoldsted konstaterer en overførsel, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal det:
|
a) |
straks informere den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, og |
|
b) |
sørge for, at affaldet tilbageholdes, indtil den pågældende kompetente myndighed har truffet anden beslutning og har meddelt dette skriftligt til toldstedet. |
KAPITEL 2
AFFALD BESTEMT TIL NYTTIGGØRELSE
Eksport til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen
Artikel 36
Forbud mod eksport af affald opført i bilag V
1. Eksport fra Fællesskabet af følgende former for affald bestemt til nyttiggørelse i lande, hvor OECD-beslutningen ikke finder anvendelse, er forbudt:
|
a) |
farligt affald opført i bilag V, |
|
b) |
farligt affald, der ikke henhører under en enkelt post i bilag V, |
|
c) |
blandinger af farligt affald og blandinger af farligt affald med ikke farligt affald, der ikke henhører under en enkelt post i bilag V, |
|
d) |
affald, som bestemmelseslandet har anmeldt som farligt i henhold til artikel 3 i Basel-konventionen, |
|
e) |
affald, som bestemmelseslandet har indført importforbud mod, eller |
|
f) |
affald, som den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde i det pågældende bestemmelsesland. |
2. Disse bestemmelser berører ikke tilbagetagelsespligten, jf. artikel 22 og 24.
Artikel 37
Procedure ved eksport af affald opført i bilag III
1. For så vidt angår affald, der er opført i bilag III, og som det ikke er forbudt at eksportere efter artikel 36, sender Kommissionen inden 20 dage efter ikrafttrædelsen af denne forordning en skriftlig anmodning til hvert land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og udbeder sig skriftlig bekræftelse af, at affaldet kan eksporteres fra Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse i det pågældende land, og en angivelse af, hvilken kontrolprocedure der eventuelt vil blive fulgt i bestemmelseslandet.
Lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har følgende muligheder:
|
a) |
forbud, |
|
b) |
forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke efter proceduren i artikel 35, og |
|
c) |
ingen kontrol i bestemmelseslandet. |
2. Inden anvendelsesdatoen for denne forordning udsteder Kommissionen en forordning, der tager hensyn til alle de besvarelser, der modtages i medfør af stk. 1, og underretter det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
Hvis et land ikke har givet en bekræftelse, som omhandlet i stk. 1, eller hvis et land af en eller anden grund ikke er blevet kontaktet, finder stk. 1, litra b), anvendelse.
Kommissionen ajourfører regelmæssigt den vedtagne forordning.
3. Hvis et land i sin besvarelse anfører, at nogle bestemte overførsler af affald ikke er omfattet af kontrol, finder artikel 17 anvendelse på tilsvarende måde for sådanne overførsler.
4. Når der eksporteres affald, skal det være bestemt for nyttiggørelse i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i importlandet.
Eksport til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen
Artikel 38
Eksport af affald opført i bilag III, IV og IV A
1. Hvis affald opført i bilag III, IV og IV A eksporteres fra Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse i lande eller gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i afsnit II anvendelse på tilsvarende måde, med den modifikation og de tilføjelser, der er anført i stk. 2 og 3.
Følgende modifikation gælder:
Det samtykke, der kræves i henhold til artikel 10, kan være stiltiende fra den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Fællesskabet.
2. Hvad angår eksport af affald opført i bilag IV og IV A, gælder følgende supplerende bestemmelser:
|
a) |
den kompetente afsendelsesmyndighed sender en stemplet kopi af sit samtykke af overførslen til Fællesskabets udgangstoldsted, |
|
b) |
de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til Fællesskabets eksporttoldsted og til Fællesskabets udgangstoldsted, |
|
c) |
transportvirksomheden afleverer en kopi af transportdokumentet til Fællesskabets udgangstoldsted, |
|
d) |
så snart affaldet har forladt Fællesskabet, skal Fællesskabets udgangstoldsted sende en stemplet kopi af transportdokumentet til den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet, |
|
e) |
såfremt den kompetente afsendelsesmyndighed, 42 dage efter at affaldet har forladt Fællesskabet, ikke har modtaget meddelelse fra modtageren om, at denne har modtaget affaldet, underretter den straks bestemmelseslandet, og |
|
f) |
kontrakten omhandlet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6 skal fastsætte, at:
|
3. Overførslen må kun påbegyndes, såfremt:
|
a) |
anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder, eller der er givet eller kan formodes stiltiende samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Fællesskabet, og de fastsatte betingelser er opfyldte, |
|
b) |
der er indgået retligt bindende kontrakt mellem anmelderen og modtageren, som krævet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, |
|
c) |
der er stillet finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er retligt bindende og gældende som krævet i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, og som krævet af den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Fællesskabet eller et transitland, der er part i Basel-konventionen, og |
|
d) |
der er sikret miljømæssigt forsvarlig håndtering, som beskrevet i artikel 41. |
4. Hvis eksport, som beskrevet i stk. 1, af affald opført i bilag IV og IV A skal i transit gennem et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, gælder følgende modifikationer:
|
a) |
den kompetente transitmyndighed, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har 60 dage efter afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen til at give skriftligt samtykke, fastsætte betingelser og kræve yderligere oplysninger om den anmeldte overførsel, og |
|
b) |
den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet træffer først beslutning om at godkende overførslen, som omhandlet i artikel 10, efter at have modtaget skriftligt samtykke fra den kompetente transitmyndighed, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og tidligst 61 dage efter den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen. |
5. Når der eksporteres affald, skal det være bestemt til nyttiggørelse i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i importlandet.
6. Hvis et fællesskabseksporttoldsted eller -udgangstoldsted konstaterer en overførsel, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, skal det:
|
a) |
straks informere den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, og |
|
b) |
sørge for, at affaldet tilbageholdes, indtil den pågældende kompetente myndighed har truffet anden beslutning og har meddelt dette skriftligt til toldstedet. |
KAPITEL 3
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 39
Eksport til Antarktis
Al eksport af affald fra Fællesskabet til Antarktis er forbudt.
Artikel 40
Eksport til oversøiske lande eller territorier
1. Al eksport af affald fra Fællesskabet bestemt til bortskaffelse i oversøiske lande eller territorier er forbudt.
2. Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, finder forbudet i artikel 36 anvendelse på tilsvarende måde.
3. Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, som ikke er omfattet af forbudet i stk. 2, finder bestemmelserne i afsnit II anvendelse på tilsvarende måde.
1. Artikel 41
Sikring af miljømæssigt forsvarlig håndtering i tredjelande
1. Producenten og anmelderen og andre virksomheder, der er involveret i en overførsel, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsestredjelandet.
2. Den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet kræver og sikrer sig, at eksporteret affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsestredjelandet.
3. Den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet forbyder eksport til tredjelande, hvis den har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsestredjelandet.
4. Miljømæssigt forsvarlig håndtering kan, hvad angår de pågældende affaldsstrømme og nyttiggørelsestiltag, bl.a. formodes at foreligge, hvis bestemmelsestredjelandet som minimum kan godtgøre, at modtageanlægget drives efter standarder for sundhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse, som svarer til EU-standarder.
Denne formodning vedrører imidlertid ikke den overordnede vurdering af miljømæssigt forsvarlig håndtering i hele overførselsperioden, herunder den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelsestredjelandet.
De retningslinier, der er anført i bilag VIII, kan anvendes, når der søges oplysninger om miljømæssigt forsvarlig forvaltning.
Denne artikel gælder ikke for eksport af affald, som er omfattet af artikel 34 eller 36.
5. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forpligtelserne i stk. 1-3 opfyldes.
AFSNIT V
IMPORT TIL FÆLLESSKABET FRA TREDJELANDE
KAPITEL 1
IMPORT AF AFFALD TIL BORTSKAFFELSE
Artikel 42
Forbud mod import, undtagen fra EFTA-lande, parter i Basel-konventionen eller hvis der er indgået en aftale
1. Al import til Fællesskabet af affald med henblik på bortskaffelse er forbudt undtagen fra:
|
a) |
lande som er parter i Basel-konventionen, |
|
b) |
andre lande, med hvilke Fællesskabet, eller Fællesskabet og dets medlemsstater, har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med artikel 11 i Basel-konventionen, |
|
c) |
andre lande, med hvilke medlemsstater indgår bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller |
|
d) |
andre områder i tilfælde af, at der undtagelsesvis på grund af krise eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger, jf. litra b) eller c), eller ingen kompetente myndigheder i afsendelseslandet kan handle. |
2. Undtagelsesvis kan medlemsstater individuelt indgå bilaterale aftaler og ordninger om bortskaffelse af specifikt affald, når sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.
Disse aftaler og ordninger skal være forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med artikel 11 i Basel-konventionen.
De skal garantere, at bortskaffelsesprocesserne foregår på et godkendt anlæg, der opfylder kravene til en miljømæssigt forsvarlig håndtering.
De skal ligeledes garantere, at affaldet er produceret i afsendelseslandet, og at bortskaffelse udelukkende vil blive gennemført i den medlemsstat, der har indgået aftalen eller ordningen.
Sådanne aftaler eller ordninger skal meddeles Kommissionen, inden de bliver indgået. I hastende tilfælde kan de imidlertid meddeles indtil en måned efter indgåelse.
3. Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1, litra b) og c), skal være baseret på kontrolproceduren i artikel 43.
4. De lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a) til c), forpligtes til at forelægge den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten i Fællesskabet en forhåndsanmodning, der er behørigt begrundet med, at de ikke har og ikke på rimelig måde kan opnå de tekniske muligheder for og de nødvendige faciliteter til at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Artikel 43
Procedurekrav i forbindelse med import fra EFTA-lande eller parter i Basel-konventionen
1. Hvis affald importeres til Fællesskabet med henblik på bortskaffelse fra lande, der er parter i Baselkonventionen, gælder bestemmelserne under afsnit II på tilsvarende måde med de modifikationer og supplerende bestemmelser, der er anført i stk. 2 og 3.
2. Følgende modifikationer gælder:
|
a) |
anmeldelse foretages gennem den kompetente afsendelsesmyndighed til den kompetente bestemmelsesmyndighed ved hjælp af et anmeldelsesdokument, der er udstedt af den kompetente afsendelsesmyndighed og med kopi til modtageren og de kompetente transitmyndigheder, |
|
b) |
den kompetente transitmyndighed uden for Fællesskabet har 60 dage efter afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen til at give skriftligt samtykke, fastsætte betingelser og kræve yderligere oplysninger om den anmeldte overførsel, og |
|
c) |
i tilfælde af krise eller krig som anført i artikel 42, stk. 1, litra d), er afsendelsesmyndighedens samtykke ikke påkrævet. |
3. Følgende supplerende bestemmelser gælder:
|
a) |
den kompetente transitmyndighed i Fællesskabet bekræfter modtagelsen af anmeldelsen til anmelderen med kopi til de berørte kompetente myndigheder, |
|
b) |
de kompetente bestemmelses- og transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til Fællesskabets indgangstoldsted, |
|
c) |
transportvirksomheden afleverer et eksemplar af transportdokumentet til Fællesskabets indgangstoldsted, |
|
d) |
så snart affaldet er ankommet til Fællesskabet, sender Fællesskabets indgangstoldsted en stemplet kopi af transportdokumentet til de(n) kompetente bestemmelses- og transitmyndighed(er) i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet er ankommet til Fællesskabet, og |
|
e) |
en kopi af transportdokumentet og, hvis de kompetente myndigheder forlanger det, en kopi af anmeldelsesformularen forsynet med tilladelsesstemplet fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder ledsager hver overførsel. |
4. Overførslen må kun påbegyndes, såfremt:
|
a) |
anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder, og de fastsatte betingelser er opfyldte, |
|
b) |
der er indgået retligt bindende kontrakt mellem anmelderen og modtageren, som krævet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, |
|
c) |
der er stillet finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er retligt bindende og gældende som krævet i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, og som krævet af den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet eller ethvert transitland, der er part i Basel-konventionen, og |
|
d) |
den i artikel 48 krævede miljøbeskyttelse er sikret. |
5. Hvis Fællesskabets indgangstoldsted konstaterer en overførsel, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, skal det:
|
a) |
straks informere den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet, der informerer den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Fællesskabet, og |
|
b) |
sørge for, at affaldet tilbageholdes, indtil den pågældende kompetente myndighed har truffet anden beslutning og har meddelt dette skriftligt til toldstedet. |
KAPITEL 2
IMPORT AF AFFALD TIL NYTTIGGØRELSE
Artikel 44
Forbud mod import, undtagen fra lande omfattet af OECD-beslutningen, EFTA-lande, parter i Basel-konventionen, eller hvis der er indgået en aftale
1. Al import til Fællesskabet af affald med henblik på nyttiggørelse er forbudt undtagen fra:
|
a) |
lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, |
|
b) |
andre lande som er parter i Basel-konventionen, |
|
c) |
andre lande, med hvilke Fællesskabet, eller Fællesskabet og dets medlemsstater, har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med artikel 11 i Basel-konventionen, |
|
d) |
andre lande, med hvilke medlemsstater indgår bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller |
|
e) |
andre områder i tilfælde af, at der undtagelsesvis på grund af krise eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger, jf. litra c) eller d), eller ingen kompetente myndigheder i afsendelseslandet kan handle. |
2. Undtagelsesvis kan medlemsstater individuelt indgå bilaterale aftaler eller ordninger om nyttiggørelse af specifikt affald, når sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.
I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i artikel 42, stk. 2.
3. Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1, litra c) og d), skal være baseret på kontrolproceduren i artikel 43 eller 45.
4. For så vidt angår farligt affald og affald opført i Basel-konventionens bilag II skal de i stk. 1, litra a)-d), nævnte lande på forhånd forelægge den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten en behørigt begrundet anmodning, hvoraf det fremgår, at de ikke har og ikke har nogen rimelig mulighed for at skaffe sig de tekniske muligheder og de nødvendige faciliteter til at kunne nyttiggøre det pågældende affald på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Artikel 45
Procedurekrav ved import fra lande, der er omfattet af OECD-beslutningen
1. Når affald importeres til Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse
|
— |
fra et land, der er omfattet af OECD-beslutningen og/eller |
|
— |
gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, |
finder bestemmelserne i afsnit II anvendelse på tilsvarende måde, med modifikationer og supplerende bestemmelser anført i stk. 2 og 3.
2. Følgende modifikation gælder:
|
a) |
Det samtykke, der kræves i henhold til artikel 10, kan gives stiltiende fra den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Fællesskabet, og |
|
b) |
i tilfælde af krise eller krig som anført i artikel 44, stk. 1, litra e), er afsendelsesmyndighedens samtykke ikke påkrævet. |
3. Følgende supplerende bestemmelser gælder:
|
a) |
de kompetente import- og transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til en overførsel til Fællesskabets indgangstoldsted, |
|
b) |
transportvirksomheden afleverer en kopi af transportdokumentet til Fællesskabets indgangstoldsted, og |
|
c) |
så snart affaldet er ankommet til Fællesskabet, skal Fællesskabets indgangstoldsted sende en stemplet kopi af transportdokumentet til de(n) kompetente bestemmelses- og transitmyndighed(er) i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet er ankommet til Fællesskabet, |
4. Overførslen må kun udføres, såfremt:
|
a) |
anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder, eller der er givet eller kan formodes stiltiende samtykke fra den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Fællesskabet, og hvis de fastsatte betingelser er opfyldte, |
|
b) |
der er indgået retligt bindende kontrakt mellem anmelderen og modtageren, som krævet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, |
|
c) |
der er stillet finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er retligt bindende og gældende som krævet i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, og som krævet af den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet eller ethvert transitland, der er part i Basel-konventionen, og |
|
d) |
den i artikel 48 krævede miljøbeskyttelse er sikret. |
5. Hvis Fællesskabets indgangstoldsted konstaterer en overførsel, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, skal det:
|
a) |
straks informere den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet, der informerer den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Fællesskabet, og |
|
b) |
sørge for, at affaldet tilbageholdes, indtil den pågældende kompetente myndighed har truffet anden beslutning og har meddelt dette skriftligt til toldstedet. |
Artikel 46
Procedurekrav i forbindelse med import fra lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, men som er parter i Basel-konventionen
Når affald importeres til Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse
|
— |
fra et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og/eller |
|
— |
gennem et land, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, men som er part i Basel-konventionen |
finder bestemmelserne i artikel 43 anvendelse på tilsvarende måde.
KAPITEL 3
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 47
Import fra oversøiske lande eller territorier
1. Når affald importeres til Fællesskabet fra oversøiske lande eller territorier, finder bestemmelserne i afsnit II anvendelse på tilsvarende måde.
2. En eller flere oversøiske lande og territorier og den medlemsstat, som de er tilknyttet, kan anvende nationale procedurer på overførsler fra de oversøiske lande og territorier til den pågældende medlemsstat.
3. Medlemsstater, der anvender stk. 2, underretter Kommissionen om de nationale procedurer, der anvendes.
Artikel 48
Miljøbeskyttelse i Fællesskabet
1. Producenten, anmelderen og andre virksomheder, der er involveret i en overførsel, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overførsel af affald håndteres uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kan skade miljøet, som krævet i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald, i hele overførselsperioden, der også omfatter den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelseslandet.
2. Den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet kræver og sikrer sig, at affald importeret til dens område håndteres uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kan skade miljøet, som krævet i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald, i hele overførselsperioden, der også omfatter den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelseslandet.
3. Den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet forbyder import af affald fra tredjelande, hvis den har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive håndteret uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kan skade miljøet, som krævet i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald, i hele overførselsperioden, der også omfatter den endelige bortskaffelse eller endelige nyttiggørelse i bestemmelseslandet.
AFSNIT VI
TRANSIT GENNEM FÆLLESSKABET FRA OG TIL TREDJELANDE
KAPITEL 1
AFFALD BESTEMT TIL BORTSKAFFELSE
Artikel 49
Transit gennem Fællesskabet af affald bestemt til bortskaffelse
1. Når affald til bortskaffelse overføres gennem en medlemsstat fra og til tredjelande, gælder bestemmelserne i artikel 43 på tilsvarende måde, med de modifikationer, der er anført i stk. 2.
2. Følgende modifikationer gælder:
|
a) |
anmelderen sender ligeledes en kopi af anmeldelsen til Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsteder, |
|
b) |
den første og sidste kompetente transitmyndighed i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til henholdsvis Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsted, og |
|
c) |
så snart affaldet har forladt Fællesskabet, sender Fællesskabets udgangstoldsted en stemplet kopi af transportdokumentet til Fællesskabets kompetente transitmyndigheder med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet. |
KAPITEL 2
AFFALD BESTEMT TIL NYTTIGGØRELSE
Artikel 50
Transit gennem Fællesskabet af affald fra og/eller til et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen
Når affald til nyttiggørelse overføres gennem en medlemsstat fra og/eller til et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, gælder artikel 49 på tilsvarende måde.
Artikel 51
Transit gennem Fællesskabet af affald fra og/eller til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen
1. Når affald til bortskaffelse overføres gennem en medlemsstat/er fra og/eller til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, gælder bestemmelserne i artikel 45 på tilsvarende måde, med de modifikationer, der er omfattet af OECD-beslutningen, der er anført i stk. 2.
2. Følgende modifikationer gælder:
|
a) |
anmelderen sender ligeledes en kopi af anmeldelsen til Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsteder, |
|
b) |
den første og sidste kompetente transitmyndighed i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til henholdsvis Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsted, og |
|
c) |
så snart affaldet har forladt Fællesskabet, sender Fællesskabets udgangstoldsted en stemplet kopi af transportdokumentet til Fællesskabets kompetente transitmyndigheder med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet. |
AFSNIT VII
ANDRE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
MEDLEMSSTATERNES YDERLIGERE FORPLIGTELSER
Artikel 52
Håndhævelse i medlemsstater
1. Medlemsstaterne træffer passende retlige foranstaltninger for at forebygge og opdage ulovlige overførsler, herunder anvende sanktioner. De underretter Kommissionen om disse foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne kan i form af håndhævelsesforanstaltninger til denne forordning indføre bestemmelser om bl.a. inspektion af anlæg og virksomheder i henhold til artikel 13 i direktiv 75/442/EØF og stikprøvekontrol af overførsler.
3. Kontrol af overførsler kan navnlig finde sted:
|
a) |
på oprindelsesstedet og foretages sammen med producenten, indehaveren eller anmelderen, |
|
b) |
på bestemmelsesstedet og foretages sammen med den endelige modtager, |
|
c) |
ved Fællesskabets ydre grænser, og/eller |
|
d) |
medens overførslen er i transit i Fællesskabet. |
4. Kontrol kan også omfatte kontrol af dokumenter, bekræftelse af identitet og i givet fald fysisk kontrol af affaldet.
5. Medlemsstaterne kan samarbejde bilateralt eller multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler.
6. På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat træffe håndhævelsestiltag mod personer, der mistænkes for at være involveret i ulovlig overførsel af affald, som er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
Artikel 53
Medlemsstaternes rapportering
1. Den kompetente myndighed i den eksporterende eller importerende medlemsstat skal gøre alle anmeldelser af overførsler, som den har givet samtykke til, samt alle relaterede dokumenter, offentligt tilgængelige på hensigtsmæssig vis, f.eks. via internet, senest 7 dage efter at samtykke er givet.
2. Inden udgangen af hvert kalenderår sender hver medlemsstat Kommissionen et eksemplar af beretningen for det foregående kalenderår, som den i overensstemmelse med Basel-konventionens artikel 13, stk. 3, har udarbejdet og fremsendt til konventionens sekretariat.
3. Inden udgangen af hvert kalenderår udarbejder medlemsstaterne desuden en rapport for det foregående år baseret på rapporteringsskemaet i bilag IX, og sender den til Kommissionen.
4. Medlemsstaternes rapportering i medfør af stk. 2 og 3 sendes til Kommissionen både elektronisk og i papirudgave.
5. På grundlag af denne rapportering udarbejder Kommissionen hvert tredje år en rapport om Fællesskabets og medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning. Kommissionen kan med henblik herpå anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 91/692/EØF.
Artikel 54
Internationalt samarbejde
Medlemsstaterne, i givet fald og om nødvendigt sammen med Kommissionen, samarbejder med andre af Basel-konventionens parter og mellemstatslige organisationer, bl.a. ved at udveksle oplysninger, fremme miljømæssigt forsvarlige teknikker og udforme passende adfærdskodekser.
Artikel 55
Udpegning af Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsteder
Medlemsstaterne kan udpege særlige ind- og udgangstoldsteder ved Fællesskabets ydre grænser med henblik på overførsel af affald.
Hvis medlemsstaterne beslutter at udpege toldsteder som omhandlet i første afsnit, kan overførsler af affald til eller fra Fællesskabet ikke ske via andre grænseovergangssteder i en medlemsstat.
Artikel 56
Udpegning af kompetent myndighed
Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning. Der udpeges kun én kompetent transitmyndighed pr. medlemsstat.
Artikel 57
Udpegning af kontaktorganer
Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger hver ét kontaktorgan, som informerer og vejleder de personer eller virksomheder, der henvender sig til det. Kommissionens kontaktorgan sender medlemsstaternes kontaktorganer spørgsmål rettet til det, som vedrører medlemsstaterne, og omvendt.
Artikel 58
Underretning af og oplysninger vedrørende udpegninger
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om udpegning af Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsteder, kompetente myndigheder og kontaktorganer i medfør af henholdsvis artikel 55, 56 og 57.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger i forbindelse med disse udpegninger:
|
— |
navn(e), |
|
— |
postadresse(r), |
|
— |
e-postadresse(r), |
|
— |
telefonnummer(re), og |
|
— |
telefaxnummer(re). |
3. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen i tilfælde af ændringer i disse oplysninger.
4. Disse oplysninger samt eventuelle ændringer i oplysningerne sendes til Kommissionen både elektronisk og i papirudgave.
5. Kommissionen offentliggør lister over de udpegede indgangs- og udgangstoldsteder, kompetente myndigheder og kontaktorganer på sit netsted og ajourfører om nødvendigt disse lister.
KAPITEL 2
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 59
Møde for kontaktorganerne
Hvis medlemsstaterne anmoder derom, eller hvis det på anden måde er hensigtsmæssigt, mødes Kommissionen regelmæssigt med kontaktorganerne for sammen med dem at undersøge de spørgsmål, som gennemførelsen af denne forordning giver anledning til.
Artikel 60
Ændring af bilag
1. Bilagene til denne forordning kan ændres af Kommissionen ved hjælp af forordninger og efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF for at tilpasse dem til det videnskabelige og tekniske fremskridt.
2. Ændringer til bilag III, IV og V skal tage hensyn til ændringer, der aftales under Basel-konventionen og OECD-beslutningen.
3. Ændringer til bilag V skal imidlertid ligeledes afspejle ændringer, der aftales om listen over farligt affald, der vedtages i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF.
4. Ændringer til bilag VIII skal afspejle relevante internationale konventioner og aftaler.
Artikel 61
Yderligere foranstaltninger
1. Kommissionen kan vedtage yderligere foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse, anvendelse, forvaltning og håndhævelse af denne forordning og de bestemmelser i tiltrædelsesakten af 2003, som omhandler overførsler af affald.
2. Sådanne foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, og artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.
3. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 30 dage.
Artikel 62
Ophævelse
1. Forordning (EØF) nr. 259/93 om overførsel af affald og beslutning 94/774/EF om et standardledsagedokument, ophæves herved med virkning fra denne forordnings anvendelse.
2. Beslutning 1999/412/EF om et spørgeskema til brug for medlemsstaterne ved rapportering i henhold til artikel 41, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 259/93, ophæves med virkning fra den 31. december efter anvendelsesdatoen for denne forordning.
Artikel 63
Overgangsregler
1. En overførsel, der er blevet anmeldt til den kompetente afsendelsesmyndighed og påbegyndt før anvendelsesdatoen for denne forordning, er omfattet af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 259/93.
2. En overførsel, hvortil de kompetente myndigheder har givet deres samtykke i henhold til forordning (EØF) nr. 259/93, skal være fuldført senest et år efter denne forordnings anvendelsesdato.
3. Rapportering i henhold til artikel 41, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 259/93, og artikel 53 i denne forordning for det år, hvor denne forordning finder anvendelse, baseres på spørgeskemaet i beslutning 1999/412/EF.
Artikel 64
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes ti måneder efter offentliggørelsen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) EUT C ...
(4) Europa-Parlamentets holdning af 19.11.2003.
(5) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1).
(6) EFT L 310 af 3.12.1994, s. 70.
(7) EFT L 156 af 23.6.1999, s. 37.
(8) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 1.
(9) EFT C 362 af 2.12.1996, s. 241.
(10) EFT C 76 af 11.3.1997, s. 1.
(11) EFT L 272 af 4.10.1997, s. 45.
(12) EFT L 22 af 24.1.1997, s. 14.
(13) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 808/2003 (EFT L 117 af 13.5.2003, s. 1).
(14) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1915/2003 (EFT L 283 af 31.10.2003, s. 29).
(15) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(16) Sml. 2003, s. I-1439.
(17) Sml. 2003, s. I-1553.
(18) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(19) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.
(20) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(21) EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.
(22) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).
(23) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).
(24) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1335/2003 (EFT L 187 af 26.7.2003, s. 16).
(25) EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.
(26) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
BILAG IA
BILAG IB
BILAG II
OPLYSNINGER OG DOKUMENTATION VED ANMELDELSE
1. Oplysninger, som skal findes i anmeldelsesdokumentet eller være vedlagt:
|
1. |
Anmeldelsesdokumentets løbenummer eller andet accepteret middel til identifikation |
|
2. |
Anmelderens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer, e-mail og kontaktperson. |
|
3. |
Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesvirksomhedens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer og e-mail samt anvendte teknologier . Hvis anlægget til nyttiggørelse eller bortskaffelse er opført under kategori 5 i bilag I til direktiv 96/61/EF, skal der forelægges dokumentation for, at det er omfattet af en gyldig godkendelse, udstedt i henhold til artikel 4 og 5 i nævnte direktiv. |
|
4. |
Modtagerens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer og e-mail. |
|
5. |
Forventet transportør(er) og/eller disses agenters navn, adresse, telefon- og telefaxnummer og e-mail. |
|
6. |
Afsenderland og relevant kompetent myndighed. |
|
7. |
Transitland og relevant kompetent myndighed. |
|
8. |
Modtagerland og relevant kompetent myndighed. |
|
9. |
Enkeltanmeldelse eller generel anmeldelse. Hvis generel anmeldelse, ønsket gyldighedsperiode. |
|
10. |
Dato(er), hvor overførslen(-lerne) forventes påbegyndt. |
|
11. |
Transportmåde og rute (specificeret ved både grænseovergangssteder, herunder Fællesskabets indgangs- og udgangstoldsteder, og rute mellem grænseovergangsstederne), herunder alternativer |
|
12. |
Dokumentation for, at transportøren er registreret til affaldstransport. |
|
13. |
Angivelse af affaldstypen på den pågældende liste samt dets oprindelse, beskrivelse, mængde, sammensætning og eventuelle farlige egenskaber. Har affaldet forskellig oprindelse, skal der tillige foreligge en detaljeret fortegnelse over det. |
|
14. |
Nøjagtig angivelse af nyttiggørelses- eller bortskaffelsesformerne, som anført i bilag IIA og B til direktiv 75/442/EØF. |
|
15. |
Hvis affaldet er bestemt til nyttiggørelse:
|
|
16. |
Dokumentation for forsikring vedrørende ansvar for skade forvoldt på tredjemand. |
|
17. |
Dokumentation for ansvarsforsikring af transportkøretøjerne. |
|
18. |
Dokumentation for en kontrakt mellem anmelder og afsender om behandling af affaldet, som er juridisk bindende på anmeldelsestidspunktet, jf. bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, og artikel 6. |
|
19. |
Dokumentation for en finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er oprettet og juridisk bindende på anmeldelsestidspunktet, og som træder i kraft, når overførslen påbegyndes, jf. bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, og artikel 7. |
|
20. |
Erklæring fra anmelderen om, at han efter bedste overbevisning har afgivet fuldstændige og korrekte oplysninger. |
|
21. |
Indgangs- og/eller udgangs- og/eller eksporttoldsteder. |
2. Oplysninger, som skal findes i transportdokumentet eller være vedlagt:
Alle de i del 1 nævnte oplysninger samt følgende:
|
1. |
Datoen for overførslens begyndelse |
|
2. |
Transportørens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer og e-mail. |
|
3. |
Påregnet emballagetype |
|
4. |
Særlige forholdsregler, som transportøren skal træffe. |
|
5. |
Erklæring fra anmelderen om, at ingen af de kompetente myndigheder i de berørte lande, har gjort indsigelse. Denne erklæring skal være underskrevet af anmelderen. |
|
6. |
Underskrift for hver overdragelse. |
3. Yderligere oplysninger og dokumentation, som de kompetente myndigheder kan forlange:
|
1. |
Den oprindelige producents identitet, hvis anmelderen ikke er producent |
|
2. |
Varighed og art af den godkendelse, som behandlingsvirksomheden har. |
|
3. |
Oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes af hensyn til transport sikkerheden. |
|
4. |
Længden af transportvejen mellem anmelder og afsender, herunder mulige rutealternativer. |
|
5. |
Kemisk analyse af affaldets sammensætning. |
|
6. |
Beskrivelse af den produktionsproces, hvorved affaldet er fremkommet. |
|
7. |
Beskrivelse af modtagevirksomhedens behandlingsproces. |
|
8. |
Oplysninger om, hvordan den finansielle sikkerhed eller den tilsvarende forsikring, som kræves i artikel 5, stk. 5, og artikel 7, er beregnet. |
BILAG III
LISTE OVER AFFALD, DER ER OMFATTET AF DEN PROCECURE, SOM KRÆVER, AT DET LEDSAGES AF VISSE OPLYSNINGER (»GRØN« LISTE) (1)
Uanset om affald står på denne liste eller ej, må det ikke behandles efter kontrolproceduren, hvor det ledsages af visse oplysninger, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, a) at de risici, der er forbundet med affaldet, når der henses til farlighedsegenskaberne i bilag III til direktiv 91/689/EØF, er så meget større, at det bør behandles efter kontrolproceduren med skriftlig anmeldelse og samtykke, eller b) at genanvendelse af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde forhindres.
DEL I
Affald, der er optaget på listen i bilag IX til Basel-konventionen (2).
I denne forordning gælder følgende:
|
a) |
Ved en henvisning til liste A i bilag IX til Basel-konventionen forstås en henvisning til bilag IV i denne forordning. |
|
b) |
Ved udtrykket »i form af færdigfremstillet råmateriale« i Basel-listen, nr. B1020 forstås det opregnede skrot i metalform i enhver ikke spredbar (3) form |
|
c) |
Den del af Basel-listens nr. B1100, der omhandler »Slagge fra forarbejdning af kobber« osv., er ikke gældende; i stedet gælder (OECD) nr. GB040 i del II. |
|
d) |
Basel-listens nr. B1110 er ikke gældende; i stedet gælder (OECD) nr. GC010 og GC020 i del II. |
|
e) |
Basel-listens nr. B2050 er ikke gældende; i stedet gælder (OECD) nr. GC040 i del II. |
|
f) |
Udtrykket »fluorpolymeraffald« i Basel-listens nr. B3010 omfatter også polymerer og copolymerer af fluorethylen (PTFE). |
|
g) |
Nr. B1200 og B1210 i Basel-konventionens liste finder ikke anvendelse, såfremt slaggerne er fremstillet på en sådan måde, at de både opfylder nationale og relevante internationale krav og standarder. |
DEL II
Følgende affald er ligeledes omfattet af den procedure, som kræver, at det ledsages af visse oplysninger:
|
Affald af metal og metallegeringer i metalform i ikke-spredbar form |
||
|
GA300 |
ex 811220 |
Affald og skrot af chrom |
|
Metalholdigt affald fra metalsmeltning og -raffinering: |
||
|
GB040 |
7112 262030 262090 |
Slagger fra forarbejdning af ædle metaller og kobber til yderligere raffinering |
|
Andet affald indeholdende metaller |
||
|
GC010 |
|
Elektriske komponentsamlinger bestående udelukkende af metaller eller legeringer |
|
GC020 |
|
Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd osv.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genanvendelse af basismetal og ædelt metal |
|
GC030 |
ex 890800 |
Skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer i selve fartøjet , som måtte være klassificeret som farlige stoffer eller affald |
|
GC040 |
ex 8701-05 ex 8709-11 |
Vrag af motorkøretøjer, tømt for væsker |
|
GC050 |
|
Brugte katalysatorer fra flydende katalytisk krakning (FCC) (f.eks. aluminiumoxid og zeolitter) |
|
Følgende affald af metal og metallegeringer i metalform i spredbar form: |
||
|
GC090 |
|
Molybdæn |
|
GC100 |
|
Wolfram |
|
GC110 |
|
Tantal |
|
GC120 |
|
Titan |
|
GC130 |
|
Niobium |
|
GC140 |
|
Rhenium |
|
Glasaffald i ikke-spredbar form |
||
|
GE020 |
ex 7001 ex 701939 |
Glasfiberaffald |
|
Keramisk affald i ikke-spredbar form |
||
|
GF010 |
|
Affald af keramiske produkter, som er keramisk brændt efter formningen, herunder keramiske beholdere (før og efter brug) |
|
Andet affald indeholdende hovedsagelig uorganiske bestanddele, men som også kan indeholde metaller og organiske materialer |
||
|
GG030 |
ex 2621 |
Bundaske og slaggeaftapning fra kulfyrede kraftværker |
|
GG040 |
ex 2621 |
Flyveaske fra kulfyrede anlæg |
|
GG160 |
|
Bitumenmaterialer (asfaltaffald) fra vejbygning og -vedligehold, som ikke indeholder tjære |
|
Plastaffald |
||
|
GH013 |
391530 ex 390410-40 |
Vinylchlorid-polymerer |
|
Tekstilaffald |
||
|
GJ140 |
ex 6310 |
Affald af tekstilgulvbelægninger, gulvtæpper |
|
Affald fra agrofødevareindustrien |
||
|
GM140 |
ex 1500 |
Affald af animalske og vegetabilske spiseolier og -fedtstoffer (f.eks. fritureolie) |
|
Affald fra garvning og felbehandling, samt anvendelse af læder |
||
|
GN010 |
ex 050200 |
Affald af svine- og vildsvinebørster, grævlingehår og andre hår til børstenbinderarbejder |
|
GN020 |
ex 050300 |
Affald af hestehår, også i lag med eller uden støttemateriale |
|
GN030 |
ex 050590 |
Affald af skind og andre dele af fugle med påsiddende fjer eller dun, af fjer eller dele af fjer (også med klippede kanter) samt af dun, rå eller kun rensede, desinficerede eller konserverede) |
(1) Listen stammer fra OECD-beslutningen, appendiks 3.
(2) Bilag IX til Basel-konventionen er gengivet i bilag V, del 1, liste B.
(3) Affald i »ikke-spredbar form« omfatter ikke affald i form af pulver, slam, støv eller faste emner, der indeholder bundet farligt væskeaffald.
BILAG IV
LISTE OVER AFFALD, DER ER OMFATTET AF PROCEDUREN MED SKRIFTLIG ANMELDELSE OG SAMTYKKE (»GUL« LISTE) (1)
DEL I
Affald, der er optaget på listen i bilag II og VIII til Basel-konventionen (2).
I denne forordning gælder følgende:
|
a) |
Ved en henvisning til liste B i bilag VIII til Basel-konventionen forstås en henvisning til bilag III i denne forordning. |
|
b) |
I Basel-listens nr. A1010 refererer udtrykket »dog er affald, som specifikt er opført på liste B (bilag IX), undtaget« både til Basel-listens nr. B1020 og til noten til B1020 i bilag III, del I, litra (b), i denne forordning. |
|
c) |
Basel-listens nr. A1180 og A2060 er ikke gældende; i stedet gælder OECD nr. GC010, GC020 og GC040 i bilag III, del II, i de relevante tilfælde. |
|
d) |
Basel-listens nr. A4050 omfatter brugte karforinger fra aluminiumsmeltning, da de indeholder Y33 uorganiske cyanider. Hvis cyaniderne er destrueret, henregnes brugte karforinger til nr. AB120 i del II, da de indeholder Y32, uorganiske fluorforbindelser, bortset fra calciumfluorid. |
DEL II
Følgende affald er ligeledes omfattet af proceduren med skriftlig anmeldelse og samtykke:
|
Metalholdigt affald |
||
|
AA010 |
261900 |
Slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål (3) |
|
AA060 |
262050 |
Vanadiumaske og restprodukter |
|
AA190 |
810420 ex 8/10430 |
Affald og skrot af magnesium, som er brandfarligt eller selvantændeligt, eller som ved kontakt med vand afgiver brændbare gasser i farlige mængder |
|
Affald indeholdende hovedsagelig uorganiske bestanddele, men som også kan indeholde metaller og organiske materialer |
||
|
AB030 |
|
Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller |
|
AB070 |
|
Sand fra støbeprocesser |
|
AB120 |
ex 281290 ex 3824 |
Uorganiske halogenforbindelser, som ikke er anført i andre positioner |
|
AB130 |
|
Brugt sandblæsningssand |
|
AB150 |
ex 382490 |
Uraffineret calciumsulfit og calciumsulfat fra afsvovling af røggas (FGD) |
|
Affald indeholdende hovedsagelig organiske bestanddele, men som også kan indeholde metaller og uorganiske materialer |
||
|
AC020 |
|
Bitumenmaterialer (asfaltaffald), der ikke er specificeret eller opført andetsteds |
|
AC060 |
ex 381900 |
Hydrauliske væsker |
|
AC070 |
ex 381900 |
Bremsevæsker |
|
AC080 |
ex 382000 |
Frostvæsker |
|
AC150 |
|
Chlorfluorcarboner |
|
AC160 |
|
Haloner |
|
AC170 |
ex 440310 |
Affald af forarbejdet kork og træ |
|
AC250 |
|
Overfladeaktive stoffer (tensider) |
|
AC260 |
ex 3101 |
Flydende svinegødning; ekskrementer |
|
AC270 |
|
Spildevandsslam |
|
Affald, som kan indeholde enten uorganiske eller organiske bestanddele |
||
|
AD090 |
ex 382490 |
Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemikalier og fremkaldermaterialer, som ikke er specificeret eller anført i andre positioner |
|
AD100 |
|
Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af plast |
|
AD120 |
ex 391400 ex 3915 |
Ionbyttermateriale |
|
AD150 |
|
Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filter (såsom biofiltre) |
|
Affald indeholdende hovedsagelig uorganiske bestanddele, men som også kan indeholde metaller og organiske materialer |
||
|
RB020 |
ex 6815 |
Keramisk baserede fibre med fysisk-kemiske egenskaber svarende til asbestfibre |
(1) Listen stammer fra OECD-beslutningen, appendiks 4.
(2) Bilag VIII til Basel-konventionen er gengivet i bilag V, del 1, liste A.
(3) Denne liste omfatter affald i form af aske, restprodukter, slagger, galvaniseringsslagge, fræseskæl, støv, pulver, slam og filterkager, medmindre et materiale er udtrykkeligt anført andetsteds.
BILAG IVA
AFFALD, DER ER OPFØRT I BILAG III, MEN IKKE OMFATTET AF PROCEDUREN MED SKRIFTLIG ANMELDELSE OG SAMTYGGE (ARTIKEL 3, STK. 3)
BILAG V
AFFALD, DER ER OMFATTET AF EKSPORTFORBUDDET I ARTIKEL 36
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
|
1. |
Bilag V indskrænker ikke anvendelsen af direktiv 75/442/EØF og direktiv 91/689/EØF. |
|
2. |
Dette bilag består af tre dele, hvoraf del 2 og 3 kun finder anvendelse, hvis del 1 , liste A, ikke finder anvendelse. For at afgøre, om en given affaldstype er omfattet af bilag V til denne forordning, undersøges det derfor først, om affaldstypen er opført i del 1, liste A, i bilag V; hvis dette ikke er tilfældet, om den er opført i del 2, og hvis dette ikke er tilfældet, om den er opført i del 3. Del 1 er opdelt i to afsnit: afsnit A, der indeholder affald, der er klassificeret som farligt i medfør af Basel-konventionen, og afsnit B, som indeholder affald, der ikke er klassificeret som farligt. Hvis noget affald optræder i del 1, liste A, er det omfattet af udførselsforbuddet. Hvis noget affald ikke optræder i del 1, liste A, men i del 2 eller del 3, er det ligeledes omfattet af udførselsforbuddet. |
|
3. |
Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde, på grundlag af dokumentation forelagt på passende vis af indehaveren, bestemme, at en given affaldstype i dette bilag er udelukket fra eksportforbuddet i artikel 36 i denne forordning, hvis det pågældende affald ikke udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 91/689/EØF, under hensyntagen til de i beslutning 2000/532/EF fastsatte grænseværdier for så vidt angår H3-H8, H10 og H11 i det nævnte bilag. I sådanne tilfælde underretter den pågældende medlemsstat det påtænkte importland, inden den træffer beslutning herom. Medlemsstaterne skal inden udgangen af hvert kalenderår anmelde sådanne tilfælde til Kommissionen, som videresender oplysningerne til de andre medlemsstater og til Basel-konventionens sekretariat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger på grundlag af de indsendte oplysninger og i givet fald forelægge det i medfør af artikel 18 i direktiv 75/442/EØF nedsatte udvalg forslag til tilpasning af bilag V til denne forordning. |
|
4. |
At en given affaldstype ikke er opført i dette bilag udelukker ikke, at dette affald, i et givet tilfælde, betegnes som farligt og derfor underkastes eksportforbuddet i artikel 36 i denne forordning, hvis det udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 91/689/EØF, under hensyntagen til de i Kommissionens beslutning 2000/532/EF fastsatte grænseværdier for så vidt angår H3-H8, H10 og H11 i det nævnte bilag, som fastsat i artikel 1, stk. 4, andet led, i direktiv 91/689/EØF og i overskriften til bilag III til denne forordning. I sådanne tilfælde underretter den pågældende medlemsstat det påtænkte importland, inden den træffer beslutning herom. Medlemsstaterne skal inden udgangen af hvert kalenderår anmelde sådanne tilfælde til Kommissionen, som videresender oplysningerne til de andre medlemsstater og til Basel-konventionens sekretariat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger på grundlag af de indsendte oplysninger og i givet fald forelægge det i medfør af artikel 18 i direktiv 75/442/EØF nedsatte udvalg forslag til tilpasning af bilag V til denne forordning. |
DEL 1
Liste A (Bilag VIII til Basel-konventionen)
|
A1 |
METALAFFALD OG MELTALHOLDIGT AFFALD |
||||||||||||||||||
|
A1010 |
Metalaffald og affald af legeringer af følgende:
dog er affald, som specifikt er opført på liste B, undtaget. |
||||||||||||||||||
|
A1020 |
Affald, dog ikke massivt metalaffald, som indeholder eller er forurenet med et af følgende:
|
||||||||||||||||||
|
A1030 |
Affald, der indeholder eller er forurenet med et af følgende:
|
||||||||||||||||||
|
A1040 |
Affald, der indeholder et af følgende:
|
||||||||||||||||||
|
A1050 |
Galvanisk slam |
||||||||||||||||||
|
A1060 |
Kasserede væsker fra metalbejdsning |
||||||||||||||||||
|
A1070 |
Udludningsrester fra bearbejdning af zink, støv og slam, som f.eks. jarosit, og hæmatit |
||||||||||||||||||
|
A1080 |
Zinkaffald, der ikke er opført på liste B og indeholder bly og cadmium i så høj koncentration, at det falder ind under en af farekategorierne i bilag III |
||||||||||||||||||
|
A1090 |
Aske fra forbrænding af isoleret kobbertråd |
||||||||||||||||||
|
A1100 |
Støv og rester fra gasrensesystemer ved kobbersmelteanlæg |
||||||||||||||||||
|
A1110 |
Brugte opløsninger fra elektrolytisk raffinering og indvinding af kobber |
||||||||||||||||||
|
A1120 |
Affaldsslam, herunder anodeslim, fra elektrolysesystemer til elektrolytisk raffinering og indvinding af kobber |
||||||||||||||||||
|
A1130 |
Brugte ætseopløsninger indeholdende opløst kobber |
||||||||||||||||||
|
A1140 |
Brugte kobberchlorid- og kobbercyanidkatalysatorer |
||||||||||||||||||
|
A1150 |
Ædelmetalaske fra forbrænding af printplader, som ikke er opført på liste B (1) |
||||||||||||||||||
|
A1160 |
Kasserede blyakkumulatorer, hele og knuste |
||||||||||||||||||
|
A1170 |
Usorterede kasserede batterier, undtagen blandinger, der kun består af liste B-batterier. Kasserede batterier, der ikke er opført på liste B og indeholder bilag I-bestanddele i et sådant omfang, at de er farlige |
||||||||||||||||||
|
A1180 |
Kasserede elektriske og elektroniske komponentsamlinger og skrot (2), som indeholder sådanne komponenter som akkumulatorer og andre batterier på liste A, kviksølvafbrydere, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas og PCB-kondensatorer, eller som er forurenet med bilag I-bestanddele (f.eks. cadmium, kviksølv, bly eller polychloreret biphenyl) i et sådant omfang, at de henhører under en af kategorierne i bilag III (se også det tilsvarende punkt i liste B, B1110) (3). |
||||||||||||||||||
|
A2 |
AFFALD, DER HOVEDSAGELIG BESTÅR AF UORGANISKE BESTANDDELE, OG SOM KAN INDEHOLDE METALLER OG ORGANISK MATERIALE |
||||||||||||||||||
|
A2010 |
Glasaffald fra katodestrålerør og andet aktiveret glas |
||||||||||||||||||
|
A2020 |
Kasserede uorganiske fluorforbindelser i form af væsker eller slam, dog undtagen sådant affald som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A2030 |
Katalysatoraffald, dog undtagen sådant affald som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A2040 |
Gipsaffald fra processer i den kemiske industri, når det indeholder bilag I- bestanddele i et sådant omfang, at det falder ind under en farekategorierne i bilag III (se også det tilsvarende punkt i liste B, B2080) |
||||||||||||||||||
|
A2050 |
Asbestaffald (støv og fibre) |
||||||||||||||||||
|
A2060 |
Flyveaske fra kulfyrede kraftværker, når den indeholder bilag I-bestanddele i et sådant omfang, at den falder ind under en farekategorierne i bilag III (se også det tilsvarende punkt i liste B, B2050) |
||||||||||||||||||
|
A3 |
AFFALD, DER HOVEDSAGELIG BESTÅR AF ORGANISKE BESTANDDELE, OG SOM KAN INDEHOLDE METALLER OG UORGANISK MATERIALE |
||||||||||||||||||
|
A3010 |
Affald fra fremstilling og forarbejdning af jordoliekoks og bitumen |
||||||||||||||||||
|
A3020 |
Mineralolieaffald, der er uegnet til den oprindeligt tilsigtede brug |
||||||||||||||||||
|
A3030 |
Affald, som indeholder, består af eller er forurenet med slam af blybaserede antibankemidler |
||||||||||||||||||
|
A3040 |
Kasserede varmeoverføringsvæsker |
||||||||||||||||||
|
A3050 |
Affald fra produktion, formulering og brug af harpikser, latex, blødgøringsmidler, lime og klæbestoffer, dog undtagen sådant affald som er opført på liste B (se også det tilsvarende punkt i liste B, B4020) |
||||||||||||||||||
|
A3060 |
Nitrocellulloseaffald |
||||||||||||||||||
|
A3070 |
Affald af phenol og phenolforbindelser, herunder chlorphenol, i form af væsker og slam |
||||||||||||||||||
|
A3080 |
Affald af ethere, dog undtagen sådanne, som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A3090 |
Affald af støv, aske, slam og mel af læder, når det indeholder hexavalente chromforbindelser eller biocider (se også det tilsvarende punkt i liste B, B3100) |
||||||||||||||||||
|
A3100 |
Affald fra sletning af læder og andet læder- eller kunstlæderaffald, der ikke er egnet til fremstilling af lædervarer, som indeholder hexavalente chromforbindelser eller biocider (se også det tilsvarende punkt i liste B, B3090) |
||||||||||||||||||
|
A3110 |
Afhåringsaffald, som indeholder hexavalente chromforbindelser, biocider eller smitstoffer (se også det tilsvarende punkt i liste B, B3110) |
||||||||||||||||||
|
A3120 |
Shredderfluff |
||||||||||||||||||
|
A3130 |
Kasserede organiske phosphorforbindelser |
||||||||||||||||||
|
A3140 |
Kasserede ikke-halogenerede organiske opløsningsmidler, dog ikke sådant affald, som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A3150 |
Kasserede halogenerede organiske opløsningsmidler |
||||||||||||||||||
|
A3160 |
Halogenerede og ikke-halogenerede ikke-vandige destillationsrester fra genanvendelse af organiske opløsningsmidler |
||||||||||||||||||
|
A3170 |
Affald fra produktion af alifatiske halogenerede kulbrinter (såsom chlormethan, dichlorethan, vinylchlorid, vinylidenchlorid, allylchlorid og epichlorhydrin) |
||||||||||||||||||
|
A3180 |
Affald, stoffer og genstande, der indeholder, består af eller er forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB), polychlorerede terphenyler (PCT), polychlorerede naphthalener (PCN), polybromerede biphenyler (PBB) eller andre polybromerede analoger af disse forbindelser i en koncentration på 50 mg/kg eller derover (4) |
||||||||||||||||||
|
A3190 |
Tjærerester (undtagen asfaltcement) fra raffinering, destillation og pyrolytisk behandling af organisk materiale |
||||||||||||||||||
|
A4 |
AFFALD, SOM KAN INDEHOLDE ENTEN UORGANISKE ELLER ORGANISKE BESTANDDELE |
||||||||||||||||||
|
A4010 |
Affald fra produktion, tilberedning og brug af farmaceutiske produkter, dog ikke sådant affald, som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A4020 |
Klinisk affald og dermed beslægtet affald, dvs. affald fra lægebehandling, sygepleje, tandbehandling, dyrlægepraksis mv., samt affald, der produceres på hospitaler og lignende institutioner i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienter og forskningsprojekter |
||||||||||||||||||
|
A4030 |
Affald fra produktion, formulering og anvendelse af biocider og phytofarmaceutiske produkter, herunder pesticider og herbicider, der er kasseret, fordi de er fejlproduceret, for gamle (5) eller uegnede til det oprindelige formål |
||||||||||||||||||
|
A4040 |
Affald fra produktion, formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering (6) |
||||||||||||||||||
|
A4050 |
Affald, der indeholder, består af eller er forurenet med et af følgende:
|
||||||||||||||||||
|
A4060 |
Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand og kulbrinter/vand |
||||||||||||||||||
|
A4070 |
Affald fra produktion, formulering og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigmenter, maling, lak og fernis, dog ikke sådant affald, som er opført på liste B (se også det tilsvarende punkt i liste B, B4010) |
||||||||||||||||||
|
A4080 |
Eksplosivt affald (dog ikke sådant affald, som er opført på liste B) |
||||||||||||||||||
|
A4090 |
Andre sure og basiske opløsninger end dem, der er opført under det tilsvarende punkt i liste B (se også det tilsvarende punkt i liste B, B2120) |
||||||||||||||||||
|
A4100 |
Affald fra industrielt forureningsbegrænsende udstyr til rensning af luftafkast fra industrien, dog ikke sådant affald, som er opført på liste B |
||||||||||||||||||
|
A4110 |
Affald, der indeholder, består af eller er forurenet med et af følgende:
|
||||||||||||||||||
|
A4120 |
Affald, der indeholder, består af eller er forurenet med peroxider |
||||||||||||||||||
|
A4130 |
Brugt emballage og beholdere, der indeholder bilag I-bestanddele i en sådan koncentration, at de falder ind under en farekategorierne i bilag III |
||||||||||||||||||
|
A4140 |
Affald, der består af eller indeholder fejlproducerede eller for gamle (7) kemikalier, der henhører under en af kategorierne i bilag I, og falder ind under en af farekategorierne i bilag III |
||||||||||||||||||
|
A4150 |
Kemikalieaffald fra forsknings- og udviklingsarbejde og undervisningsvirksomhed, som ikke er identificeret og/eller er nye, så deres virkninger på menneskers sundhed og/eller miljø ikke kendes |
||||||||||||||||||
|
A4160 |
Brugt aktivt kul, som ikke er opført på liste B (se også det tilsvarende punkt i liste B, B2060) |
LISTE B (Bilag IX til Basel-konventionen)
|
B1 |
METALAFFALD OG METALHOLDIGT AFFALD |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1010 |
Affald af metal og metallegeringer i metalform i ikke spredbar form:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1020 |
Rent ikke-kontamineret metalskrot, herunder legeringer, i form af færdigfremstillet råmateriale (plader, barrer, stænger, mv.):
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1030 |
Rester, der indeholder varmebestandigt metal |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1040 |
Skrottede samlinger fra elproduktion, som ikke er forurenet med smøreolier, PCB eller PCT i et sådant omfang, at de er farlige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1050 |
Blandede ikke-jernmetaller, tung fraktion, som ikke indeholder bilag I-materialer i en sådan koncentration, at de falder ind under en af farekategorierne i bilag III (8) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1060 |
Affald af selen og tellur i metallisk form, herunder pulver |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1070 |
Affald af kobber og kobberlegeringer i spredbar form, medmindre det indeholder bilag Imaterialer i et sådant omfang, at det falder ind under en af farekategorierne i bilag III |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1080 |
Zinkaske og -rester, herunder zinklegeringer, i spredbar form, medmindre de indeholder bilag I-materialer i et sådant omfang, at de falder ind under en af farekategorierne i bilag III, eller falder ind under farekategori H4.3 (9) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1090 |
Kasserede batterier, der opfylder en bestemt specifikation, undtagen batterier fremstillet med bly, cadmium eller kviksølv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1100 |
Metalholdigt affald fra metalsmeltning og -raffinering:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1110 |
Elektriske og elektroniske samlinger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1120 |
Brugte katalysatorer, undtagen væsker, der har været brugt som katalysatorer, indeholdende et af følgende:
Lanthanider (sjældne jordarters metaller): lanthan, praseodym, samarium, gadolinium, dysprosium, erbium, ytterbium, cerium, neodym, europium, terbium, holmium, thulium, lutetium |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1130 |
Rensede brugte ædelmetalholdige katalysatorer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1140 |
Ædelmetalholdige rester i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1150 |
Affald af ædelmetal og ædelmetallegeringer (guld, sølv, platingruppen, men ikke kviksølv) i spredbar ikke-flydende form, behørigt emballeret og mærket |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1160 |
Ædelmetalaske fra forbrænding af printplader (se også det tilsvarende punkt i liste A, A1150). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1170 |
Ædelmetalaske fra forbrænding af fotografiske film |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1180 |
Fotografisk filmaffald indeholdende sølvhalogenider og metallisk sølv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1190 |
Fotopapiraffald indeholdende sølvhalogenider og metallisk sølv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1200 |
Slaggegranulat fra fremstilling af jern og stål |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1210 |
Slagge fra fremstilling af jern og stål, herunder slagge som råmateriale for udvinding af TiO2 og vanadium |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1220 |
Slagge fra zinkfremstilling, kemisk stabiliseret, med højt jernindhold (over 20 %) og forarbejdet i henhold til industrielle specifikationer (f.eks. DIN 4301), hovedsagelig til bygningsformål |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1230 |
Fræseskæl fra fremstilling af jern og stål |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B1240 |
Fræseskæl af kobberoxid |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2 |
AFFALD, DER HOVEDSAGELIG BESTÅR AF UORGANISKE BESTANDDELE, OG SOM KAN INDEHOLDE METALLER OG ORGANISK MATERIALE |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2010 |
Affald fra minedrift i ikke-spredbar form:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2020 |
Glasaffald i ikke-spredbar form
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2030 |
Keramisk affald i ikke-spredbar form
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2040 |
Andet affald indeholdende hovedsagelig uorganiske bestanddele:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2050 |
Flyveaske fra kulfyrede kraftværker, som ikke er opført på liste A (se også det tilsvarende punkt i liste A, A2060). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2060 |
Brugt aktivt kul fra drikkevandsbehandling og processer i levnedsmiddelindustri og vitaminproduktion (se også det tilsvarende punkt i liste A, A4160). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2070 |
Calciumfluoridslam |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2080 |
Gipsaffald fra processer i den kemiske industri, som ikke er opført på liste A (se også det tilsvarende punkt i liste A, A2040). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2090 |
Rester af anoder fra stål- eller aluminiumproduktion fremstillet af jordoliekoks eller bitumen og rengjort til normale industrispecifikationer (dog ikke anoderester fra chloralkalielektrolyse og metallurgisk industri) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2100 |
Aluminiumhydrataffald og aluminiumoxidaffald samt rester fra aluminiumoxidproduktion, dog ikke materialer, der har været benyttet til gasrensning, flokkulering eller filtrering |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2110 |
Bauxitrest (»rødt slam«) (pH sænket til under 11,5) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B2120 |
Syre- og baseaffald i form af opløsninger med pH mellem 2 og 11,5, som ikke er ætsende eller på anden måde farlige (se også det tilsvarende punkt i liste A, A4090) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3 |
AFFALD, DER HOVEDSAGELIG BESTÅR AF ORGANISKE BESTANDDELE, OG SOM KAN INDEHOLDE METALLER OG UORGANISK MATERIALE |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3010 |
Plastaffald: Nedenstående plastmaterialer, også blandede, når de ikke er blandet med andet affald og opfylder bestemte specifikationer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3020 |
Affald af papir, pap og papirprodukter Nedenstående materialer, når de ikke er blandet med farligt affald: Affald og skrot af papir eller pap af:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3030 |
Tekstilaffald Nedenstående materialer, når de ikke er blandet med andet affald og opfylder bestemte specifikationer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3040 |
Gummiaffald Nedenstående materialer, når de ikke er blandet med andet affald:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3050 |
Ubehandlet affald af kork eller træ:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3060 |
Affald fra fødevareindustrien, når det ikke er smittebærende:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3070 |
Følgende affald:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3080 |
Afklip og skrot af gummi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3090 |
Afklip og andet affald af læder eller kunstlæder, ikke anvendeligt til fremstilling af lædervarer, med undtagelse af læderslam, når det ikke indeholder hexavalente chromforbindelser eller biocider (se også det tilsvarende punkt i liste A, A3100) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3100 |
Støv, aske, slam og mel af læder, som ikke indeholder hexavalente chromforbindelser eller biocider (se også det tilsvarende punkt i liste A, A3090) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3110 |
Afhåringsaffald, som ikke indeholder hexavalente chromforbindelser, biocider eller smitstoffer (se også det tilsvarende punkt i liste A, A3110) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3120 |
Affald bestående af farvestoffer til levnedsmidler |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3130 |
Affald af etherpolymerer og af ikke-farlige ethermonomerer, der ikke kan danne peroxider |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B3140 |
Brugte dæk, dog ikke dæk, der er bestemt til behandling ifølge bilag IVA |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B4 |
AFFALD, SOM KAN INDEHOLDE ENTEN UORGANISKE ELLER ORGANISKE BESTANDDELE |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B4010 |
Affald, der hovedsagelig består af vandbaserede/latexbaserede malinger, trykfarver og hærdede lakker, der ikke indeholder organiske opløsningsmidler, tungmetaller eller biocider i et sådant omfang, at de skal regnes for farlige (se også det tilsvarende punkt i liste A, A4070) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B4020 |
Affald fra produktion, formulering og brug af harpikser, latex, blødgøringsmidler, lime og klæbestoffer, som ikke er opregnet på liste A, og som ikke indeholder opløsningsmidler eller andre forureninger i et sådant omfang, at de falder ind under en af farekategorierne i bilag III, f.eks. vandbaserede samt klæbestoffer, der er baseret på kasein, stivelse, dekstrin, celluloseethere eller polyvinylalkohol (se også det tilsvarende punkt i liste A, A3050) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
B4030 |
Engangskameraer, med batterier, der ikke er opført på liste A |
DEL 2
|
Affald anført i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF. Affald markeret med en asterisk betragtes som farligt affald i henhold til direktiv 91/689/EØF om farligt affald (15). |
|
|
01 |
AFFALD FRA EFTERFORSKNING, MINEDRIFT, BRYDNING OG FYSISK OG KEMISK BEHANDLING AF MINERALER |
|
01 01 |
Affald fra brydning af mineraler |
|
01 01 01 |
Affald fra brydning af metalholdige mineraler |
|
01 01 02 |
Affald fra brydning af ikke-metalholdige mineraler |
|
01 03 |
Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler |
|
01 03 04* |
Syredannende fast og flydende mineralaffald fra bearbejdning af sulfidholdig malm |
|
01 03 05* |
Andet fast og flydende mineralaffald indeholdende farlige stoffer |
|
01 03 06 |
Fast og flydende mineralaffald, bortset fra affald henhørende under 01 03 04 og 01 03 05 |
|
01 03 07* |
Andet affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler |
|
01 03 08 |
Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 |
|
01 03 09 |
Rødt slam fra aluminiumoxidproduktion, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 |
|
01 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
01 04 |
Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler |
|
01 04 07* |
Affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler |
|
01 04 08 |
Kasseret grus og neddelt klippemateriale, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 |
|
01 04 09 |
Kasseret sand og ler |
|
01 04 10 |
Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 |
|
01 04 11 |
Affald fra kalisalt- og stensaltforarbejdning, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 |
|
01 04 12 |
Fast og flydende mineaffald samt andet affald fra vask og rensning af mineraler, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 og 01 04 11 |
|
01 04 13 |
Affald fra hugning og savning af sten, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 |
|
01 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
01 05 |
Boremudder og andet boreaffald |
|
01 05 04 |
Ferskvandsboremudder og -boreaffald |
|
01 05 05* |
Boremudder og boreaffald indeholdende olie |
|
01 05 06* |
Boremudder og andet boreaffald indeholdende farlige stoffer |
|
01 05 07 |
Boremudder og boreaffald indeholdende baryt, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 |
|
01 05 08 |
Boremudder og boreaffald indeholdende chlorid, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 |
|
01 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 |
AFFALD FRA LANDBRUG, GARTNERI, AKVAKULTUR, SKOVBRUG, JAGT OG FISKERI SAMT FREMSTILLING OG FORARBEJDNING AF LEVNEDSMIDLER |
|
02 01 |
Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri Slam fra vask og rengøring |
|
02 01 01 |
Slam fra vask og rengøring |
|
02 01 02 |
Affald i form af animalske vævsdele |
|
02 01 03 |
Affald i form af vegetabilske vævsdele |
|
02 01 04 |
Plastaffald (undtagen emballager) |
|
02 01 06 |
Animalsk fæces, urin og gødning (herunder tilsmudset halm), flydende affald opsamlet separat og behandlet uden for produktionsstedet |
|
02 01 07 |
Affald fra skovbrug |
|
02 01 08* |
Landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer |
|
02 01 09 |
Landbrugskemikalieaffald, bortset fra affald henhørende under 02 01 08 |
|
02 01 10 |
Metalaffald |
|
02 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 02 |
Affald fra fremstilling og forarbejdning af kød, fisk og andre levnedsmidler af animalsk oprindelse |
|
02 02 01 |
Slam fra vask og rengøring |
|
02 02 02 |
Affald i form af animalske vævsdele |
|
02 02 03 |
Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning |
|
02 02 04 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 03 |
Affald fra fremstilling og forarbejdning af frugt, grøntsager, korn, spiseolier, kakao, kaffe, te, tobak og konserves samt fra fremstilling af gær og gærekstrakt og fra produktion og fermentering af melasse |
|
02 03 01 |
Slam fra vask, rengøring, skrælning, centrifugering og separering |
|
02 03 02 |
Affald fra konserveringsmidler |
|
02 03 03 |
Affald fra opløsningsmiddelekstraktion |
|
02 03 04 |
Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning |
|
02 03 05 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 04 |
Affald fra sukkerfremstilling |
|
02 04 01 |
Jord fra rengøring og vask af roer |
|
02 04 02 |
Calciumcarbonat, der ikke opfylder specifikationerne |
|
02 04 03 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 05 |
Affald fra fremstilling af mejeriprodukter |
|
02 05 01 |
Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning |
|
02 05 02 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 06 |
Affald fra bagerier og sukkervarefabrikker |
|
02 06 01 |
Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning |
|
02 06 02 |
Affald fra konserveringsmidler |
|
02 06 03 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
02 07 |
Affald fra produktion af alkoholholdige og alkoholfrie drikkevarer (bortset fra kaffe, te og kakao) |
|
02 07 01 |
Affald fra vask, rengøring og mekanisk sønderdeling af råstoffer |
|
02 07 02 |
Affald fra spritdestillation |
|
02 07 03 |
Affald fra kemisk behandling |
|
02 07 04 |
Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning |
|
02 07 05 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
02 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
03 |
AFFALD FRA TRÆFORARBEJDNING OG FREMSTILLING AF PLADEMATERIALER, MØBLER, PAPIR, PAP OG PAPIRMASSE |
|
03 01 |
Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer og møbler |
|
03 01 01 |
Bark- og korkaffald |
|
03 01 04* |
Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer |
|
03 01 05 |
Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer, bortset fra affald henhørende under 03 01 04 |
|
03 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
03 02 |
Affald fra træbeskyttelse |
|
03 02 01* |
Ikke-halogenerede organiske træbeskyttelsesmidler |
|
03 02 02* |
Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske chlorforbindelser |
|
03 02 03* |
Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske metalforbindelser |
|
03 02 04* |
Uorganiske træbeskyttelsesmidler |
|
03 02 05* |
Andre træbeskyttelsesmidler indeholdende farlige stoffer |
|
03 02 99 |
Træbeskyttelsesmidler, ikke andetsteds specificeret |
|
03 03 |
Affald fra fremstilling og forarbejdning af papirmasse, papir og pap |
|
03 03 01 |
Bark- og træaffald |
|
03 03 02 |
Grønludslam (fra genanvendelse af kogelud) |
|
03 03 05 |
Slam fra afsværtning af returpapir |
|
03 03 07 |
Mekanisk udskilt rejekt fra opløsning af returpapir og -pap |
|
03 03 08 |
Affald fra sortering af papir og pap beregnet til genbrug |
|
03 03 09 |
Kalkslamaffald |
|
03 03 10 |
Mekanisk udskilt fiberrejekt, fiber-, fyldstof-, og bestrygningsrestprodukt |
|
03 03 11 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 03 03 10 |
|
03 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
04 |
AFFALD FRA LÆDER-, PELS- OG TEKSTILINDUSTRIEN |
|
04 01 |
Affald fra læder- og pelsindustrien |
|
04 01 01 |
Affald fra skavning og spaltning med kalk |
|
04 01 02 |
Affald fra kalkbehandling |
|
04 01 03* |
Affald fra affedtning, indeholdende opløsningsmidler, uden en flydende fase |
|
04 01 04 |
Garvelud indeholdende chrom |
|
04 01 05 |
Garvelud uden chrom |
|
04 01 06 |
Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, indeholdende chrom |
|
04 01 07 |
Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, uden chrom |
|
04 01 08 |
Garvet læder (afskrab, fraskåret materiale, polerestøv) indeholdende chrom |
|
04 01 09 |
Affald fra beredning og efterbehandling |
|
04 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
04 02 |
Affald fra tekstilindustrien |
|
04 02 09 |
Affald fra kompositmaterialer (imprægnerede tekstiler, elastomerer, plastomerer) |
|
04 02 10 |
Organiske materialer fra naturlige produkter (som fedt, voks) |
|
04 02 14* |
Efterbehandlingsaffald indeholdende organiske opløsningsmidler |
|
04 02 15 |
Efterbehandlingsaffald, bortset fra affald henhørende under 04 02 14 |
|
04 02 16* |
Farvestoffer og pigmenter indeholdende farlige stoffer |
|
04 02 17 |
Farvestoffer og pigmenter, bortset fra affald henhørende under 04 02 16 |
|
04 02 19* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
04 02 20 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 04 02 19 |
|
04 02 21 |
Affald fra uforarbejdede tekstilfibre |
|
04 02 22 |
Affald fra forarbejdede tekstilfibre |
|
04 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
05 |
AFFALD FRA OLIERAFFINERING, RENSNING AF NATURGAS OG PYROLYSE AF KUL |
|
05 01 |
Affald fra olieraffinering |
|
05 01 02* |
Slam fra afsaltning |
|
05 01 03* |
Bundslam fra tanke |
|
05 01 04* |
Surt alkylslam |
|
05 01 05* |
Oliespild |
|
05 01 06* |
Olieslam fra vedligeholdelse af anlæg eller udstyr |
|
05 01 07* |
Svovlsur tjære |
|
05 01 08* |
Andre former for tjære |
|
05 01 09* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
05 01 10 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 05 01 09 |
|
05 01 11* |
Affald fra rensning af brændstoffer med baser |
|
05 01 12* |
Olie indeholdende syre |
|
05 01 13 |
Slam fra kedelfødevand |
|
05 01 14 |
Affald fra køletårne |
|
05 01 15* |
Brugt filterjord |
|
05 01 16 |
Svovlholdigt affald fra afsvovling af olie |
|
05 01 17 |
Bitumen |
|
05 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
05 06 |
Affald fra pyrolyse af kul |
|
05 06 01* |
Svovlsur tjære |
|
05 06 03* |
Andre former for tjære |
|
05 06 04 |
Affald fra køletårne |
|
05 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
05 07 |
Affald fra rensning og transport af naturgas |
|
05 07 01* |
Kviksølvholdigt affald |
|
05 07 02 |
Svovlholdigt affald |
|
05 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 |
AFFALD FRA UORGANISK-KEMISKE PROCESSER |
|
06 01 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af syrer |
|
06 01 01* |
Svovlsyre og svovlsyrling |
|
06 01 02* |
Saltsyre |
|
06 01 03* |
Flussyre |
|
06 01 04* |
Phosphorsyre og phosphorsyrling |
|
06 01 05* |
Salpetersyre og salpetersyrling |
|
06 01 06* |
Andre syrer |
|
06 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 02 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af baser |
|
06 02 01* |
Calciumhydroxid |
|
06 02 03* |
Ammoniumhydroxid |
|
06 02 04* |
Natrium- og kaliumhydroxid |
|
06 02 05* |
Andre baser |
|
06 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 03 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af salte og opløsninger heraf samt metaloxider |
|
06 03 11* |
Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende cyanider |
|
06 03 13* |
Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende tungmetaller |
|
06 03 14 |
Salte i fast form og opløsninger heraf, bortset fra affald henhørende under 06 03 11 og 06 03 13 |
|
06 03 15* |
Metaloxider indeholdende tungmetaller |
|
06 03 16 |
Metaloxider, bortset fra affald henhørende under 06 03 15 |
|
06 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 04 |
Metalholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 03 |
|
06 04 03* |
Arsenholdigt affald |
|
06 04 04* |
Kviksølvholdigt affald |
|
06 04 05* |
Affald indeholdende andre tungmetaller |
|
06 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 05 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
06 05 02* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
06 05 03 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 06 05 02 |
|
06 06 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af svovlforbindelser, kemiske processer, hvori indgår svovlforbindelser, samt fra afsvovlingsprocesser |
|
06 06 02* |
Affald indeholdende farlige sulfider |
|
06 06 03 |
Sulfidholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 06 02 |
|
06 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 07 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af halogener og kemiske processer, hvori indgår halogenforbindelser |
|
06 07 01* |
Asbestholdigt affald fra elektrolyse |
|
06 07 02* |
Aktivt kul fra chlorproduktion |
|
06 07 03* |
Kviksølvholdigt bariumsulfatslam |
|
06 07 04* |
Opløsninger og syrer, f.eks. kontaktsyre |
|
06 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 08 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af silicium og siliciumderivater |
|
06 08 02* |
Affald indeholdende farlig chlorsilan |
|
06 08 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 09 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af phosphorforbindelser og kemiske processer, hvori indgår phosphor |
|
06 09 02 |
Phosphorslagge |
|
06 09 03* |
Calciumbaseret reaktionsaffald, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer |
|
06 09 04 |
Calciumbaseret reaktionsaffald, bortset fra affald henhørende under 06 09 03 |
|
06 09 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 10 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af kvælstofforbindelser, kemiske processer, hvori indgår kvælstof, samt affald fra fremstilling af kunstgødning |
|
06 10 02* |
Affald indeholdende farlige stoffer |
|
06 10 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 11 |
Affald fra fremstilling af uorganiske pigmenter og opakiseringsmidler |
|
06 11 01 |
Calciumbaseret reaktionsaffald fra fremstilling af titandioxid |
|
06 11 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
06 13 |
Affald fra uorganisk-kemiske processer, ikke andetsteds specificeret |
|
06 13 01* |
Uorganiske plantebeskyttelsesmidler, træbeskyttelsesmidler og andre biocider |
|
06 13 02* |
Brugt aktivt kul (med undtagelse af 06 07 02) |
|
06 13 03 |
Carbon black |
|
06 13 04* |
Affald fra asbestforarbejdning |
|
06 13 05* |
Sod |
|
06 13 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 |
AFFALD FRA ORGANISK-KEMISKE PROCESSER |
|
07 01 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af primære organisk-kemiske forbindelser |
|
07 01 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 01 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 01 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 01 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 01 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 01 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 01 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 01 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 01 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 01 11 |
|
07 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 02 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af plast, syntetisk gummi og kunstfibre |
|
07 02 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 02 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 02 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 02 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 02 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 02 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 02 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 02 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 02 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 02 11 |
|
07 02 13 |
Plastaffald |
|
07 02 14* |
Affald fra tilsætningsstoffer indeholdende farlige stoffer |
|
07 02 15 |
Affald fra tilsætningsstoffer, bortset fra affald henhørende under 07 02 14 |
|
07 02 16* |
Affald indeholdende farlig silicone |
|
07 02 17 |
Siliconeholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 07 02 16 |
|
07 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 03 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske farvestoffer og pigmenter (med undtagelse af 06 11) |
|
07 03 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 03 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 03 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 03 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 03 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 03 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 03 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 03 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 03 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 03 11 |
|
07 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 04 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske plantebeskyttelsesmidler (med undtagelse af 02 01 08 og 02 01 09), træbeskyttelsesmidler (med undtagelse af 03 02) og andre biocider |
|
07 04 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 04 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 04 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 04 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 04 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 04 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 04 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 04 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 04 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 04 11 |
|
07 04 13* |
Fast affald indeholdende farlige stoffer |
|
07 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 05 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af lægemidler |
|
07 05 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 05 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 05 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 05 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 05 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 05 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 05 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 05 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 05 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 05 11 |
|
07 05 13* |
Fast affald indeholdende farlige stoffer |
|
07 05 14 |
Fast affald, bortset fra affald henhørende under 07 05 13 |
|
07 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 06 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af fedt, smørelse, sæbe, detergenter, desinfektionsmidler og kosmetiske midler |
|
07 06 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 06 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 06 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 06 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 06 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 06 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 06 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 06 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 06 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 06 11 |
|
07 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
07 07 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af finkemikalier og kemiske produkter, uspecificerede |
|
07 07 01* |
Vaskevand og vandig moderlud |
|
07 07 03* |
Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 07 04* |
Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud |
|
07 07 07* |
Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 07 08* |
Andre destillationsremanenser og reaktionsrester |
|
07 07 09* |
Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 07 10* |
Andre filterkager og brugte absorptionsmidler |
|
07 07 11* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
07 07 12 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 07 11 |
|
07 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
08 |
AFFALD FRA FREMSTILLING, FORMULERING, DISTRIBUTION OG BRUG AF MALING, LAK OG KERAMISK EMALJE SAMT KLÆBESTOFFER, FUGEMASSER OG TRYKFARVER |
|
08 01 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution, brug og fjernelse af maling og lak |
|
08 01 11* |
Maling- og lakaffald indeholdende halogenerede opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 01 12 |
Maling- og lakaffald, bortset fra affald henhørende under 08 01 11 |
|
08 01 13* |
Slam fra maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 01 14 |
Slam fra maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 13 |
|
08 01 15* |
Vandigt slam indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 01 16 |
Vandigt slam indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 15 |
|
08 01 17* |
Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 01 18 |
Affald fra fjernelse af maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 17 |
|
08 01 19* |
Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 01 20 |
Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 19 |
|
08 01 21* |
Affald af maling- eller lakfjerner |
|
08 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
08 02 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af andre belægningsmaterialer (herunder keramiske materialer) |
|
08 02 01 |
Affald fra pulverbelægningsmaterialer |
|
08 02 02 |
Vandigt slam indeholdende keramiske materialer |
|
08 02 03 |
Vandige opslæmninger indeholdende keramiske materialer |
|
08 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
08 03 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af trykfarver |
|
08 03 07 |
Vandigt slam indeholdende trykfarver |
|
08 03 08 |
Vandigt flydende affald indeholdende trykfarver |
|
08 03 12* |
Affald fra trykfarver indeholdende farlige stoffer |
|
08 03 13 |
Affald fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 12 |
|
08 03 14* |
Slam fra trykfarver indeholdende farlige stoffer |
|
08 03 15 |
Slam fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 14 |
|
08 03 16* |
Kasserede ætsevæsker |
|
08 03 17* |
Kasseret toner indeholdende farlige stoffer |
|
08 03 18 |
Kasseret toner, bortset fra affald henhørende under 08 03 17 |
|
08 03 19* |
Dispergeringsolie |
|
08 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
08 04 |
Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler) |
|
08 04 09* |
Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 04 10 |
Klæbestof- og fugemasseaffald, bortset fra affald henhørende under 08 04 09 |
|
08 04 11* |
Klæbestof- og fugemasseslam indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 04 12 |
Klæbestof- og fugemasseslam, bortset fra affald henhørende under 08 04 11 |
|
08 04 13* |
Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 04 14 |
Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 13 |
|
08 04 15* |
Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller fugemasser indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer |
|
08 04 16 |
Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 15 |
|
08 04 17* |
Harpiksolie |
|
08 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
08 05 |
Andet affald, ikke specificeret andetsteds i 08 |
|
08 05 01* |
Isocyanataffald |
|
09 |
AFFALD FRA DEN FOTOGRAFISKE INDUSTRI |
|
09 01 |
Affald fra den fotografiske industri |
|
09 01 01* |
Vandbaserede fremkalder- og aktivatorbade |
|
09 01 02* |
Vandbaserede fremkalderbade til offsetplader |
|
09 01 03* |
Opløsningsmiddelbaserede fremkalderbade |
|
09 01 04* |
Fixerbade |
|
09 01 05* |
Blegebade og blege-fixerbade |
|
09 01 06* |
Sølvholdigt affald fra behandling af fotografisk affald på produktionsstedet |
|
09 01 07 |
Fotografisk film og papir indeholdende sølv eller sølvforbindelser |
|
09 01 08 |
Fotografisk film og papir uden sølv eller sølvforbindelser |
|
09 01 10 |
Engangskameraer uden batterier |
|
09 01 11* |
Engangskameraer indeholdende batterier, som henhører under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 |
|
09 01 12 |
Engangskameraer indeholdende batterier, bortset fra affald henhørende under 09 01 11 |
|
09 01 13* |
Vandigt flydende affald fra genanvendelse af sølv på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 09 01 06 |
|
09 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 |
AFFALD FRA TERMISKE PROCESSER |
|
10 01 |
Affald fra kraftværker og andre forbrændingsanlæg (med undtagelse af 19) |
|
10 01 01 |
Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelstøv henhørende under 10 01 04) |
|
10 01 02 |
Flyveaske stammende fra kul |
|
10 01 03 |
Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ |
|
10 01 04* |
Flyveaske og kedelstøv stammende fra olie |
|
10 01 05 |
Calciumbaseret reaktionsaffald i fast form fra røggasafsvovling |
|
10 01 07 |
Calciumbaseret reaktionsaffald i slamform fra røggasafsvovling |
|
10 01 09* |
Svovlsyre |
|
10 01 13* |
Flyveaske fra emulgerede kulbrinter anvendt som brændsel |
|
10 01 14* |
Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer |
|
10 01 15 |
Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 14 |
|
10 01 16* |
Flyveaske fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer |
|
10 01 17 |
Flyveaske fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 16 |
|
10 01 18* |
Affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 01 19 |
Affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 05, 10 01 07 og 10 01 18 |
|
10 01 20* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
10 01 21 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 01 20 |
|
10 01 22* |
Vandigt slam fra kedelrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 01 23 |
Vandigt slam fra kedelrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 22 |
|
10 01 24 |
Sand fra fluid bed-forbrænding |
|
10 01 25 |
Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulfyrede kraftværker |
|
10 01 26 |
Affald fra behandling af kølevand |
|
10 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 02 |
Affald fra jern- og stålindustrien |
|
10 02 01 |
Affald fra slaggebehandling |
|
10 02 02 |
Ubehandlet slagge |
|
10 02 07* |
Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 02 08 |
Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 |
|
10 02 10 |
Glødeskal |
|
10 02 11* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 02 12 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 02 11 |
|
10 02 13* |
Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 02 14 |
Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 13 |
|
10 02 15 |
Andet slam og filterkager |
|
10 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 03 |
Affald fra termisk baserede aluminiumsværker |
|
10 03 02 |
Anode-affald |
|
10 03 04* |
Slagge fra ikke-forædlende forarbejdning |
|
10 03 05 |
Aluminiumoxidaffald |
|
10 03 08* |
Saltslagge fra sekundær forarbejdning |
|
10 03 09* |
Sort slagge fra sekundær forarbejdning |
|
10 03 15* |
Afskummet materiale, som er brandfarligt, eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder |
|
10 03 16 |
Afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 03 15 |
|
10 03 17* |
Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling |
|
10 03 18 |
Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 03 17 |
|
10 03 19* |
Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 03 20 |
Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 19 |
|
10 03 21* |
Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller) indeholdende farlige stoffer |
|
10 03 22 |
Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller), bortset fra affald henhørende under 10 03 21 |
|
10 03 23* |
Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 03 24 |
Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 23 |
|
10 03 25* |
Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 02 14 |
|
10 03 26 |
Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 25 |
|
10 03 27* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 03 28 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 03 27 |
|
10 03 29* |
Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge indeholdende farlige stoffer |
|
10 03 30 |
Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge, bortset fra affald henhørende under 10 03 29 |
|
10 03 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 04 |
Affald fra termisk baserede blyværker |
|
10 04 01* |
Slagge fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 04 02* |
Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 04 03* |
Calciumarsenat |
|
10 04 04* |
Støv fra røggasrensning |
|
10 04 05* |
Andet partikelformet materiale og støv |
|
10 04 06* |
Fast affald fra røggasrensning |
|
10 04 07* |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 04 09* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 04 10 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 04 09 |
|
10 04 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 05 |
Affald fra termisk baserede zinkværker |
|
10 05 01 |
Slagge fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 05 03* |
Støv fra røggasrensning |
|
10 05 04 |
Andet partikelformet materiale og støv |
|
10 05 05* |
Fast affald fra røggasrensning |
|
10 05 06* |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 05 08* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 05 09 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 05 08 |
|
10 05 10* |
Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt, eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder |
|
10 05 11 |
Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 05 10 |
|
10 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 06 |
Affald fra termisk baserede kobberværker |
|
10 06 01 |
Slagge fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 06 02 |
Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 06 03* |
Støv fra røggasrensning |
|
10 06 04 |
Andet partikelformet materiale og støv |
|
10 06 06* |
Fast affald fra røggasrensning |
|
10 06 07* |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 06 09* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 06 10 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 06 09 |
|
10 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 07 |
Affald fra termisk baserede sølv-, guld- og platinværker |
|
10 07 01 |
Slagge fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 07 02 |
Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 07 03 |
Fast affald fra røggasrensning |
|
10 07 04 |
Andet partikelformet materiale og støv |
|
10 07 05 |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 07 07* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 07 08 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 07 07 |
|
10 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 08 |
Affald fra andre termisk baserede ikke-jernmetalværker |
|
10 08 04 |
Partikelformet materiale og støv |
|
10 08 08* |
Saltslagge fra primær og sekundær forarbejdning |
|
10 08 09 |
Andre slagger |
|
10 08 10* |
Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt, eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder |
|
10 08 11 |
Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 08 10 |
|
10 08 12* |
Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling |
|
10 08 13 |
Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 08 12 |
|
10 08 14 |
Anode-affald |
|
10 08 15* |
Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 08 16 |
Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 15 |
|
10 08 17* |
Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 08 18 |
Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 17 |
|
10 08 19* |
Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie |
|
10 08 20 |
Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 08 19 |
|
10 08 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 09 |
Affald fra jernstøberier |
|
10 09 03 |
Ovnslagge |
|
10 09 05* |
Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 06 |
Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 05 |
|
10 09 07* |
Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 08 |
Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 07 |
|
10 09 09* |
Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 10 |
Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 09 09 |
|
10 09 11* |
Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 12 |
Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 09 11 |
|
10 09 13* |
Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 14 |
Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 09 13 |
|
10 09 15* |
Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer |
|
10 09 16 |
Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 09 15 |
|
10 09 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 10 |
Affald fra metalstøberier |
|
10 10 03 |
Ovnslagge |
|
10 10 05* |
Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 06 |
Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 05 |
|
10 10 07* |
Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 08 |
Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 07 |
|
10 10 09* |
Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 10 |
Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 10 09 |
|
10 10 11* |
Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 12 |
Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 10 11 |
|
10 10 13* |
Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 14 |
Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 10 13 |
|
10 10 15* |
Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer |
|
10 10 16 |
Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 10 15 |
|
10 10 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 11 |
Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter |
|
10 11 03 |
Affaldsglas-baserede fibermaterialer |
|
10 11 05 |
Partikelformet materiale og støv |
|
10 11 09* |
Affald af råvareblandinger før termisk behandling indeholdende farlige stoffer |
|
10 11 10 |
Affald af råvareblandinger før termisk behandling, bortset fra affald henhørende under 10 11 09 |
|
10 11 11* |
Affaldsglas i form af småpartikler samt glaspulver indeholdende tungmetaller (f.eks. fra katodestrålerør) |
|
10 11 12 |
Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under 10 11 11 |
|
10 11 13* |
Slam fra polering og slibning af glas indeholdende farlige stoffer |
|
10 11 14 |
Slam fra polering og slibning af glas, bortset fra affald henhørende under 10 11 13 |
|
10 11 15* |
Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 11 16 |
Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 15 |
|
10 11 17* |
Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 11 18 |
Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 17 |
|
10 11 19* |
Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
10 11 20 |
Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 11 19 |
|
10 11 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 12 |
Affald fra fremstilling af keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer |
|
10 12 01 |
Affald af råvareblandinger før termisk behandling |
|
10 12 03 |
Partikelformet materiale og støv |
|
10 12 05 |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 12 06 |
Kasserede forme |
|
10 12 08 |
Affald fra keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer (efter termisk behandling) |
|
10 12 09* |
Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 12 10 |
Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 12 09 |
|
10 12 11* |
Glaseringsaffald indeholdende tungmetaller |
|
10 12 12 |
Glaseringsaffald, bortset fra affald henhørende under 10 12 11 |
|
10 12 13 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet |
|
10 12 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 13 |
Affald fra fremstilling af cement, kalk og mørtel og produkter baseret herpå |
|
10 13 01 |
Affald af råvareblandinger før termisk behandling |
|
10 13 04 |
Affald fra brænding og læskning af kalk |
|
10 13 06 |
Partikelformet materiale og støv (med undtagelse af 10 13 12 og 10 13 13) |
|
10 13 07 |
Slam og filterkager fra røggasrensning |
|
10 13 09* |
Affald fra fremstilling af asbestcement indeholdende asbest |
|
10 13 10 |
Affald fra fremstilling af asbestcement, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 |
|
10 13 11 |
Affald fra cementbaserede kompositmaterialer, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 og 10 13 10 |
|
10 13 12* |
Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer |
|
10 13 13 |
Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 13 12 |
|
10 13 14 |
Betonaffald og betonslam |
|
10 13 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
10 14 |
Affald fra krematorier |
|
10 14 01* |
Affald fra røggasrensning indeholdende kviksølv |
|
11 |
AFFALD FRA KEMISK OVERFLADEBEHANDLING OG BELÆGNING AF JERN, METAL OG ANDRE MATERIALER SAMT AFFALD FRA IKKE-JERNHOLDIGE HYDROMETALLURGISKE PROCESSER |
|
11 01 |
Affald fra kemisk overfladebehandling og belægning af jern, metal og andre materialer (f.eks. galvaniske processer, forzinkning, bejdsning, ætsning, phosphatering, basisk affedtning og anodisering) |
|
11 01 05* |
Bejdsesyrer11 01 06* |
|
11 01 06* |
Syrer, ikke andetsteds specificeret |
|
11 01 07* |
Bejdsebaser |
|
11 01 08* |
Phosphateringsbade |
|
11 01 09* |
Slam og filterkager indeholdende farlige stoffer |
|
11 01 10 |
Slam og filterkager, bortset fra affald henhørende under 11 01 09 |
|
11 01 11* |
Vandige rensevæsker indeholdende farlige stoffer |
|
11 01 12 |
Vandige rensevæsker, bortset fra affald henhørende under 11 01 11 |
|
11 01 13* |
Affald fra affedtning indeholdende farlige stoffer |
|
11 01 14 |
Affald fra affedtning, bortset fra affald henhørende under 11 01 13 |
|
11 01 15* |
Eluat og slam fra membran- og ionbyttersystemer indeholdende farlige stoffer |
|
11 01 16* |
Mættede eller brugte ionbytterharpikser |
|
11 01 98* |
Andet affald indeholdende farlige stoffer |
|
11 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
11 02 |
Affald fraikke-jernholdige hydrometallurgiske processer |
|
11 02 02* |
Slam fra zinkbaserede hydrometallurgiske processer (inkl. jarosit, goethit) |
|
11 02 03 |
Affald fra fremstilling af anoder til vandige elektrolytiske processer |
|
11 02 05* |
Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer indeholdende farlige stoffer |
|
11 02 06 |
Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 11 02 05 |
|
11 02 07* |
Andet affald indeholdende farlige stoffer |
|
11 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
11 03 |
Slam og faste produkter fra hærdning |
|
11 03 01* |
Cyanidholdigt affald |
|
11 03 02* |
Andet affald |
|
11 05 |
Affald fra varmforzinkningsprocesser |
|
11 05 01 |
Hårdzink |
|
11 05 02 |
Zinkaske |
|
11 05 03* |
Fast affald fra røggasrensning |
|
11 05 04* |
Kasserede flusmidler |
|
11 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
12 |
AFFALD FRA FORMNING, TILDANNELSE SAMT FYSISK OG MEKANISK OVERFLADEBEARBEJDNING AF METAL OG PLAST |
|
12 01 |
Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast |
|
12 01 01 |
Filspåner og drejespåner af jern |
|
12 01 02 |
Metalstøv og -partikler af jern |
|
12 01 03 |
Filspåner og drejespåner af ikke-jernmetal |
|
12 01 04 |
Metalstøv og -partikler af ikke-jernmetal |
|
12 01 05 |
Plastspåner |
|
12 01 06* |
Mineralske, halogenholdige skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) |
|
12 01 07* |
Mineralske, halogenfrie skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) |
|
12 01 08* |
Halogenholdige skæreolie-emulsioner og -opløsninger |
|
12 01 09* |
Halogenfrie skæreolie-emulsioner og -opløsninger |
|
12 01 10* |
Syntetiske skæreolier |
|
12 01 12* |
Brugt voks og fedt |
|
12 01 13 |
Affald fra svejsning |
|
12 01 14* |
Slam fra spåntagende processer indeholdende farlige stoffer |
|
12 01 15 |
Slam fra spåntagende processer, bortset fra affald henhørende under 12 01 14 |
|
12 01 16* |
Affald fra sandblæsning indeholdende farlige stoffer |
|
12 01 17 |
Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende under 12 01 16 |
|
12 01 18* |
Olieholdigt metalslam (slam fra tilslibning, honing og slibning) |
|
12 01 19* |
Let bionedbrydelige skæreolier |
|
12 01 20* |
Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer |
|
12 01 21 |
Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 |
|
12 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
12 03 |
Affald fra vand- og dampaffedtning (med undtagelse af 11) |
|
12 03 01* |
Vandigt vaskevand |
|
12 03 02* |
Affald fra dampaffedtning |
|
13 |
OLIEAFFALD OG AFFALD FRA FLYDENDE BRÆNDSTOFFER (MED UNDTAGELSE AF SPISEOLIER SAMT KAPITLERNE 05, 12 OG 19) |
|
13 01 |
Affald fra hydraulikolier |
|
13 01 01* |
Hydraulikolier indeholdende PCB (16) |
|
13 01 04* |
Chlorerede emulsioner |
|
13 01 05* |
Ikke-chlorerede emulsioner |
|
13 01 09* |
Mineralske, chlorerede hydraulikolier |
|
13 01 10* |
Mineralske, ikke-chlorerede hydraulikolier |
|
13 01 11* |
Syntetiske hydraulikolier |
|
13 01 12* |
Let bionedbrydelige hydraulikolier |
|
13 01 13* |
Andre hydraulikolier |
|
13 02 |
Motor-, gear- og smøreolieaffald |
|
13 02 04* |
Mineralske, chlorerede motor-, gear- og smøreolier |
|
13 02 05* |
Mineralske, ikke-chlorerede motor-, gear- og smøreolier |
|
13 02 06* |
Syntetiske motor-, gear- og smøreolier |
|
13 02 07* |
Let bionedbrydelige motor-, gear- og smøreolier |
|
13 02 08* |
Andre motor-, gear- og smøreolier |
|
13 03 |
Affald fra isolations- og varmetransmissionsolier |
|
13 03 01* |
Isolations- og varmetransmissionsolier indeholdende PCB |
|
13 03 06* |
Mineralske, chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier, bortset fra affald henhørende under 13 03 01 |
|
13 03 07* |
Mineralske, ikke-chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier |
|
13 03 08* |
Syntetiske isolations- og varmetransmissionsolier |
|
13 03 09* |
Let bionedbrydelige isolations- og varmetransmissionsolier |
|
13 03 10* |
Andre isolations- og varmetransmissionsolier |
|
13 04 |
Bundolie (fra skibe) |
|
13 04 01* |
Bundolie fra sejlads på indre vandveje |
|
13 04 02* |
Affald fra modtageanlæg for bundolie |
|
13 04 03* |
Bundolie fra anden sejlads |
|
13 05 |
Materiale fra olieseparatorer |
|
13 05 01* |
Fast affald fra sandfang og olieseparatorer |
|
13 05 02* |
Slam fra olieseparatorer |
|
13 05 03* |
Slam fra olieudskillere |
|
13 05 06* |
Olie fra olieseparatorer |
|
13 05 07* |
Olieholdigt vand fra olieseparatorer |
|
13 05 08* |
Blandet affald fra sandfang og olieseparatorer |
|
13 07 |
Affald fra flydende brændstoffer |
|
13 07 01* |
Brændselsolie og dieselolie |
|
13 07 02* |
Benzin |
|
13 07 03* |
Andre brændstoffer (herunder blandingsprodukter) |
|
13 08 |
Andet olieaffald, ikke andetsteds specificeret |
|
13 08 01* |
Afsaltningsslam eller -emulsioner |
|
13 08 02* |
Andre emulsioner |
|
13 08 99* |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
14 |
KASSEREDE ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER, KØLEMIDLER OG DRIVMIDLER (UNDTAGEN 07 OG 08) |
|
14 06 |
Kasserede organiske opløsningsmidler, kølemidler og skum/aerosoldrivmidler |
|
14 06 01* |
Chlorfluorcarboner, HCFC og HFC |
|
14 06 02* |
Andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger |
|
14 06 03* |
Andre opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger |
|
14 06 04* |
Slam eller fast affald indeholdende halogenerede opløsningsmidler |
|
14 06 05* |
Slam eller fast affald indeholdende andre opløsningsmidler |
|
15 |
EMBALLAGEAFFALD, ABSORPTIONSMIDLER, AFTØRRINGSKLUDE, FILTERMATERIALER OG BESKYTTELSESDRAGTER, IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET |
|
15 01 |
Emballage (herunder separat indsamlet emballageaffald fra husholdninger) |
|
15 01 01 |
Papir- og papemballage |
|
15 01 02 |
Plastemballage |
|
15 01 03 |
Træemballage |
|
15 01 04 |
Metalemballage |
|
15 01 05 |
Kompositemballage |
|
15 01 06 |
Blandet emballage |
|
15 01 07 |
Glasemballage |
|
15 01 09 |
Tekstilemballage |
|
15 01 10* |
Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer |
|
15 01 11* |
Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks. asbest), herunder tomme trykbeholdere |
|
15 02 |
Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter |
|
15 02 02* |
Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer |
|
15 02 03 |
Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter, bortset fra affald henhørende under 15 02 02 |
|
16 |
AFFALD IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET I LISTEN |
|
16 01 |
Udtjente køretøjer fra forskellige transportformer (herunder materiel, der ikke er beregnet til vejkørsel , skibe og fly ) og affald fra ophugning af udtjente køretøjer og fra vedligeholdelse af køretøjer (med undtagelse af 13, 14, 16 06 og 16 08) |
|
16 01 03 |
Udtjente dæk |
|
16 01 04* |
Udtjente køretøjer |
|
16 01 04*a |
Skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, ikke behørigt tømt for last og materialer i selve fartøjet, som kan være klassificeret som farlige stoffer eller affald |
|
16 01 06 |
Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele |
|
16 01 06 a |
Skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer i selve fartøjet, som kan være klassificeret som farlige stoffer eller affald |
|
16 01 07* |
Oliefiltre |
|
16 01 08* |
Kviksølvholdige komponenter |
|
16 01 09* |
Komponenter indeholdende PCB |
|
16 01 10* |
Eksplosive komponenter (f.eks. airbags) |
|
16 01 11* |
Bremseklodser indeholdende asbest |
|
16 01 12 |
Bremseklodser, bortset fra affald henhørende under 16 01 11 |
|
16 01 13* |
Bremsevæsker |
|
16 01 14* |
Frostvæsker indeholdende farlige stoffer |
|
16 01 15 |
Frostvæsker, bortset fra affald henhørende under 16 01 14 |
|
16 01 16 |
Tanke til flydende gas |
|
16 01 17 |
Jernholdigt metal |
|
16 01 18 |
Ikke-jernmetal |
|
16 01 19 |
Plast |
|
16 01 20 |
Glas |
|
16 01 21* |
Farlige komponenter, bortset fra affald henhørende under 16 01 07-16 01 11 og 16 01 13 og 16 01 14 |
|
16 01 22 |
Komponenter, ikke andetsteds specificeret |
|
16 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
16 02 |
Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr |
|
16 02 09* |
Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB |
|
16 02 10* |
Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 |
|
16 02 11* |
Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner, HCFC eller HFC |
|
16 02 12* |
Kasseret udstyr, som indeholder fri asbest |
|
16 02 13* |
Kasseret udstyr, som indeholder farlige dele (17), bortset fra affald henhørende under 16 02 09-16 02 12 |
|
16 02 14 |
Kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 09-16 02 13 |
|
16 02 15* |
Farlige dele fjernet fra kasseret udstyr |
|
16 02 16 |
Dele fjernet fra kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 15 |
|
16 03 |
Produktionsserier, som ikke overholder specifikationerne og ubenyttede varer |
|
16 03 03* |
Uorganisk affald indeholdende farlige stoffer |
|
16 03 04 |
Uorganisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 03 |
|
16 03 05* |
Organisk affald indeholdende farlige stoffer |
|
16 03 06 |
Organisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 05 |
|
16 04 |
Kasserede eksplosive stoffer |
|
16 04 01* |
Kasseret ammunition |
|
16 04 02* |
Kasseret fyrværkeri |
|
16 04 03* |
Andre kasserede eksplosive stoffer |
|
16 05 |
Gasarter i trykbeholdere og kasserede kemikalier |
|
16 05 04* |
Gasarter i trykbeholdere (herunder haloner) indeholdende farlige stoffer |
|
16 05 05 |
Gasarter i trykbeholdere, bortset fra affald henhørende under 16 05 04 |
|
16 05 06* |
Laboratoriekemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer, herunder blandinger af laboratoriekemikalier |
|
16 05 07* |
Kasserede uorganiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
16 05 08* |
Kasserede organiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
16 05 09 |
Kasserede kemikalier, bortset fra affald henhørende under 16 05 06, 16 05 07 eller 16 05 08 |
|
16 06 |
Batterier og akkumulatorer |
|
16 06 01* |
Blyakkumulatorer |
|
16 06 02* |
Ni-Cd batterier |
|
16 06 03* |
Kviksølvholdige batterier |
|
16 06 04 |
Alkaliske batterier (undtagen 16 06 03) |
|
16 06 05 |
Andre batterier og akkumulatorer |
|
16 06 06* |
Separat indsamlede elektrolytter fra batterier og akkumulatorer |
|
16 07 |
Affald fra rengøring af transporttanke, lagertanke og tønder (undtagen 05 og 13) |
|
16 07 08* |
Olieholdigt affald |
|
16 07 09* |
Affald indeholdende andre farlige stoffer |
|
16 07 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
16 08 |
Brugte katalysatorer |
|
16 08 01 |
Brugte katalysatorer indeholdende guld, sølv, rhenium, rhodium eller palladium (undtagen 16 08 07) |
|
16 08 02* |
Brugte katalysatorer indeholdende farlige overgangsmetaller (18) eller farlige overgangsmetalforbindelser |
|
16 08 03 |
Brugte katalysatorer indeholdende overgangsmetaller eller overgangsmetalforbindelser, ikke andetsteds specificeret |
|
16 08 04 |
Brugte flydende katalysatorer fra katalytisk krakning (med undtagelse af 16 08 07) |
|
16 08 05* |
Brugte katalysatorer indeholdende phosphorsyre |
|
16 08 06* |
Brugte væsker, som har været anvendt som katalysatorer |
|
16 08 07* |
Brugte katalysatorer forurenet med farlige stoffer |
|
16 09 |
Oxiderende stoffer |
|
16 09 01* |
Permanganater, f.eks. kaliumpermanganat |
|
16 09 02* |
Chromater, f.eks. kaliumchromat, kalium- eller natriumdichromat |
|
16 09 03* |
Peroxider, f.eks. hydrogenperoxid |
|
16 09 04* |
Oxiderende stoffer, ikke andetsteds specificeret |
|
16 10 |
Vandigt flydende affald bestemt til behandling uden for produktionsstedet |
|
16 10 01* |
Vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer |
|
16 10 02 |
Vandigt flydende affald, bortset fra affald henhørende under 16 10 01 |
|
16 10 03* |
Vandige koncentrater indeholdende farlige stoffer |
|
16 10 04 |
Vandige koncentrater, bortset fra affald henhørende under 16 10 03 |
|
16 11 |
Affald fra foringer og ildfaste materialer |
|
16 11 01* |
Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer |
|
16 11 02 |
Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 01 |
|
16 11 03* |
Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer |
|
16 11 04 |
Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 03 |
|
16 11 05* |
Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer |
|
16 11 06 |
Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 05 |
|
17 |
BYGNINGS- OG NEDRIVNINGSAFFALD (HERUNDER OPGRAVET JORD FRA FORURENEDE GRUNDE) |
|
17 01 |
Beton, mursten, tegl og keramik |
|
17 01 01 |
Beton |
|
17 01 02 |
Mursten |
|
17 01 03 |
Tegl og keramik |
|
17 01 06* |
Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer Blandinger af |
|
17 01 07 |
beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06 |
|
17 02 |
Træ, glas og plast |
|
17 02 01 |
Træ |
|
17 02 02 |
Glas |
|
17 02 03 |
Plast |
|
17 02 04* |
Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer |
|
17 03 |
Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede produkter |
|
17 03 01* |
Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære |
|
17 03 02 |
Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 17 03 01 |
|
17 03 03* |
Kultjære og tjærede produkter |
|
17 04 |
Metaller (og legeringer heraf) |
|
17 04 01 |
Kobber, bronze, messing |
|
17 04 02 |
Aluminium |
|
17 04 03 |
Bly |
|
17 04 04 |
Zink |
|
17 04 05 |
Jern og stål |
|
17 04 06 |
Tin |
|
17 04 07 |
Blandet metal |
|
17 04 09* |
Metalaffald forurenet med farlige stoffer |
|
17 04 10* |
Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige stoffer |
|
17 04 11 |
Kabler, bortset fra affald henhørende under 17 04 10 |
|
17 05 |
Jord (herunder opgravet jord fra forurenede grunde), sten og klapmaterialer |
|
17 05 03* |
Jord og sten indeholdende farlige stoffer |
|
17 05 04 |
Jord og sten, bortset fra affald henhørende under 17 05 03 |
|
17 05 05* |
Klapmateriale indeholdende farlige stoffer17 05 06 |
|
17 05 06 |
Klapmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 05 05 |
|
17 05 07* |
Ballast fra banespor indeholdende farlige stoffer |
|
17 05 08 |
Ballast fra banespor, bortset fra affald henhørende under 17 05 07 |
|
17 06 |
Isolationsmateriale og asbestholdige byggematerialer |
|
17 06 01* |
Isolationsmateriale indeholdende asbest |
|
17 06 03* |
Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
17 06 04 |
Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01-17 06 03 |
|
17 06 05* |
Asbestholdige byggematerialer |
|
17 08 |
Gipsbaserede byggematerialer |
|
17 08 01* |
Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer |
|
17 08 02 |
Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under 17 08 01 |
|
17 09 |
Andet bygnings- og nedrivningsaffald |
|
17 09 01* |
Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald |
|
17 09 02* |
Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer) |
|
17 09 03* |
Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer |
|
17 09 04 |
Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03 |
|
18 |
AFFALD FRA LÆGE- ELLER DYRLÆGEPRAKSIS OG/ELLER HERMED FORBUNDNE FORSKNINGSAKTIVITETER (UNDTAGEN STORKØKKEN- OG KANTINEAFFALD, SOM IKKE HAR DIREKTE TILKNYTNING TIL PATIENTBEHANDLING) |
|
18 01 |
Affald fra fødeafdelinger samt fra diagnosticering, behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker |
|
18 01 01 |
Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 01 03) |
|
18 01 02 |
Kropsdele og organer (herunder blodposer og stabiliseret blod) (med undtagelse af 18 01 03) |
|
18 01 03* |
Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare |
|
18 01 04 |
Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare (f.eks. forbindinger, gipsbandager, linned, engangsbeklædning, bleer) Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
18 01 06* |
Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
18 01 07 |
Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 01 06 |
|
18 01 08* |
Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler |
|
18 01 09 |
Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 01 08 |
|
18 01 10* |
Amalgamaffald fra tandpleje |
|
18 02 |
Affald fra forskningsaktiviteter, diagnose, behandling eller forebyggelse af sygdomme i forbindelse med dyr |
|
18 02 01 |
Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 02 02) |
|
18 02 02* |
Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare |
|
18 02 03 |
Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare |
|
18 02 05* |
Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer |
|
18 02 06 |
Kemikalier, bortset fra affald henhørende under 18 02 05 |
|
18 02 07* |
Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler |
|
18 02 08 |
Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 02 07 |
|
19 |
AFFALD FRA AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG, SPILDEVANDSRENSNINGSANLÆG UDEN FOR PRODUKTIONSSTEDET SAMT FRA FREMSTILLING AF DRIKKEVAND ELLER VAND TIL INDUSTRIELT BRUG |
|
19 01 |
Affald fra forbrænding eller pyrolyse af affald |
|
19 01 02 |
Jernholdigt materiale fjernet fra bundaske |
|
19 01 05* |
Filterkage fra røggasrensning |
|
19 01 06* |
Vandigt flydende affald fra røggasrensning samt andet vandigt flydende affald |
|
19 01 07* |
Fast affald fra røggasrensning |
|
19 01 10* |
Brugt aktivt kul fra røggasrensning |
|
19 01 11* |
Bundaske og slagge indeholdende farlige stoffer |
|
19 01 12 |
Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under 19 01 11 |
|
19 01 13* |
Flyveaske indeholdende farlige stoffer |
|
19 01 14 |
Flyveaske, bortset fra affald henhørende under 19 01 13 |
|
19 01 15* |
Kedelstøv indeholdende farlige stoffer |
|
19 01 16 |
Kedelstøv, bortset fra affald henhørende under 19 01 15 |
|
19 01 17* |
Affald fra pyrolyse indeholdende farlige stoffer |
|
19 01 18 |
Affald fra pyrolyse, bortset fra affald henhørende under 19 01 17 |
|
19 01 19 |
Sand fra fluid bed-forbrænding |
|
19 01 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 02 |
Affald fra fysisk/kemisk behandling af affald (herunder fjernelse af chrom eller cyanid samt neutralisering) |
|
19 02 03 |
Forblandet affald, som udelukkende består af ikke-farligt affald |
|
19 02 04* |
Forblandet affald bestående af mindst en type farligt affald |
|
19 02 05* |
Slam fra fysisk/kemisk behandling indeholdende farlige stoffer |
|
19 02 06 |
Slam fra fysisk/kemisk behandling, bortset fra affald henhørende under 19 02 05 |
|
19 02 07* |
Olie og koncentrater fra separering |
|
19 02 08* |
Flydende brændbart affald indeholdende farlige stoffer |
|
19 02 09* |
Fast brændbart affald indeholdende farlige stoffer |
|
19 02 10 |
Brændbart affald, bortset fra affald henhørende under 19 02 08 og 19 02 09 |
|
19 02 11* |
Andet affald indeholdende farlige stoffer |
|
19 02 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 03 |
Stabiliseret eller solidificeret affald (19) |
|
19 03 04* |
Affald, som er markeret som farligt affald og som er delvis (20) stabiliseret |
|
19 03 05 |
Stabiliseret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 04 |
|
19 03 06* |
Affald, som er markeret som farligt affald og som er solidificeret |
|
19 03 07 |
Solidificeret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 06 |
|
19 04 |
Forglasset affald og affald fra forglasning |
|
19 04 01 |
Forglasset affald |
|
19 04 02* |
Flyveaske og andet affald fra røggasrensning |
|
19 04 03* |
Ikke-forglasset fast fase |
|
19 04 04 |
Vandigt flydende affald fra hærdning af forglasset affald |
|
19 05 |
Affald fra aerob behandling af fast affald |
|
19 05 01 |
Ikke-komposteret fraktion af kommunalt indsamlet affald og lignende affald |
|
19 05 02 |
Ikke-komposteret fraktion af animalsk og vegetabilsk affald |
|
19 05 03 |
Kompost, som ikke overholder specifikationerne |
|
19 05 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 06 |
Affald fra anaerob behandling af affald |
|
19 06 03 |
Væske fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald |
|
19 06 04 |
Fermentat fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald |
|
19 06 05 |
Væske fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald |
|
19 06 06 |
Fermentat fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald |
|
19 06 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 07 |
Perkolat fra lossepladser |
|
19 07 02* |
Perkolat fra lossepladser indeholdende farlige stoffer |
|
19 07 03 |
Perkolat fra lossepladser, bortset fra affald henhørende under 19 07 02 |
|
19 08 |
Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret |
|
19 08 01 |
Ristegods |
|
19 08 02 |
Affald fra sandfang |
|
19 08 05 |
Slam fra behandling af byspildevand |
|
19 08 06* |
Mættede eller brugte ionbytterharpikser |
|
19 08 07* |
Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere |
|
19 08 08* |
Affald fra membransystemer indeholdende tungmetaller |
|
19 08 09 |
Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, der udelukkende indeholder spiselig olie og fedt |
|
19 08 10* |
Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, bortset fra affald henhørende under 19 08 09 |
|
19 08 11* |
Slam indeholdende farlige stoffer fra biologisk behandling af industrispildevand |
|
19 08 12 |
Slam fra biologisk behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 11 |
|
19 08 13* |
Slam indeholdende farlige stoffer fra anden behandling af industrispildevand |
|
19 08 14 |
Slam fra anden behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 13 |
|
19 08 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 09 |
Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug |
|
19 09 01 |
Fast affald fra primær filtrering eller behandling på rist |
|
19 09 02 |
Slam fra klaring af drikkevand |
|
19 09 03 |
Slam fra karbonatfjernelse |
|
19 09 04 |
Brugt aktivt kul |
|
19 09 05 |
Mættede eller brugte ionbytterharpikser |
|
19 09 06 |
Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere |
|
19 09 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 10 |
Affald fra fragmentering af metalholdigt affald |
|
19 10 01 |
Jern- og stålaffald |
|
19 10 02 |
Ikke-jernmetal |
|
19 10 03* |
Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer |
|
19 10 04 |
Den lette fraktion og støv, bortset fra affald henhørende under 19 10 03 |
|
19 10 05* |
Andre fraktioner indeholdende farlige stoffer |
|
19 10 06 |
Andre fraktioner, bortset fra affald henhørende under 19 10 05 |
|
19 11 |
Affald fra regenerering af olie |
|
19 11 01* |
Brugt filterjord |
|
19 11 02* |
Svovlsur tjære |
|
19 11 03* |
Vandigt flydende affald |
|
19 11 04* |
Affald fra rensning af brændstoffer med baser |
|
19 11 05* |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer |
|
19 11 06 |
Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 19 11 05 |
|
19 11 07* |
Affald fra røggasrensning |
|
19 11 99 |
Andet affald, ikke andetsteds specificeret |
|
19 12 |
Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), ikke andetsteds specificeret |
|
19 12 01 |
Papir og pap |
|
19 12 02 |
Jernholdigt metal |
|
19 12 03 |
Ikke-jernmetal |
|
19 12 04 |
Plast og gummi |
|
19 12 05 |
Glas |
|
19 12 06* |
Træ indeholdende farlige stoffer |
|
19 12 07 |
Træ, bortset fra affald henhørende under 19 12 06 |
|
19 12 08 |
Tekstiler |
|
19 12 09 |
Mineraler (f.eks. sand, sten) |
|
19 12 10 |
Brændbart affald (brændstoffer udvundet af affald) |
|
19 12 11* |
Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald indeholdende farlige stoffer |
|
19 12 12 |
Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, bortset fra affald henhørende under 19 12 11 |
|
19 13 |
Affald fra rensning af jord og grundvand |
|
19 13 01* |
Fast affald fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer |
|
19 13 02 |
Fast affald fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 01 |
|
19 13 03* |
Slam fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer |
|
19 13 04 |
Slam fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 03 |
|
19 13 05* |
Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer |
|
19 13 06 |
Slam fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 05 |
|
19 13 07* |
Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer |
|
19 13 08 |
Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 07 |
|
20 |
KOMMUNALT INDSAMLET AFFALD (HUSHOLDNINGSAFFALD OG LIGNENDE HANDELS-, INDUSTRI- OG INSTITUTIONSAFFALD), HERUNDER SEPARAT INDSAMLEDE FRAKTIONER |
|
20 01 |
Separat indsamlede fraktioner (med undtagelse af 15 01) |
|
20 01 01 |
Papir og pap |
|
20 01 02 |
Glas |
|
20 01 08 |
Bionedbrydeligt storkøkken- og kantineaffald |
|
20 01 10 |
Tøj |
|
20 01 11 |
Tekstiler |
|
20 01 13* |
Opløsningsmidler |
|
20 01 14* |
Syrer |
|
20 01 15* |
Baser |
|
20 01 17* |
Fotokemikalier |
|
20 01 19* |
Pesticider |
|
20 01 21* |
Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald |
|
20 01 23* |
Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner |
|
20 01 25 |
Spiselig olie og fedt |
|
20 01 26* |
Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under 20 01 25 |
|
20 01 27* |
Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser indeholdende farlige stoffer 20 01 28 |
|
20 01 28 |
Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser, bortset fra affald henhørende under 20 01 27 |
|
20 01 29* |
Detergenter indeholdende farlige stoffer |
|
20 01 30 |
Detergenter, bortset fra affald henhørende under 20 01 29 |
|
20 01 31* |
Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler |
|
20 01 32 |
Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 20 01 31 |
|
20 01 33* |
Batterier eller akkumulatorer henhørende under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 samt usorterede batterier og akkumulatorer indeholdende disse batterier |
|
20 01 34 |
Batterier og akkumulatorer, bortset fra affald henhørende under 20 01 33 |
|
20 01 35* |
Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21 og 20 01 23, som indeholder farlige bestanddele (21) |
|
20 01 36 |
Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21, 20 01 23 og 20 01 35 |
|
20 01 37* |
Træ indeholdende farlige stoffer |
|
20 01 38 |
Træ, bortset fra affald henhørende under 20 01 37 |
|
20 01 39 |
Plast |
|
20 01 40 |
Metaller |
|
20 01 41 |
Affald fra skorstensfejning |
|
20 01 99 |
Andre fraktioner, ikke andetsteds specificeret |
|
20 02 |
Have- og parkaffald (inkl. affald fra kirkegårde) |
|
20 02 01 |
Bionedbrydeligt affald |
|
20 02 02 |
Jord og sten |
|
20 02 03 |
Andet ikke-bionedbrydeligt affald |
|
20 03 |
Andet kommunalt indsamlet affald |
|
20 03 01 |
Blandet kommunalt indsamlet affald |
|
20 03 02 |
Affald fra markedspladser |
|
20 03 03 |
Affald fra gadefejning |
|
20 03 04 |
Slam fra septiktanke |
|
20 03 06 |
Affald fra rensning af kloakker |
|
20 03 07 |
Storskrald |
|
20 03 99 |
Kommunalt indsamlet affald, ikke andetsteds specificeret |
DEL 3
Liste A (Bilag II til Basel-konventionen)
|
Affald fra Appendix 4, Part I i OECD-beslutningen. |
|
|
Y46 |
Indsamlet husholdningsaffald |
|
Y47 |
Restprodukter fra forbrænding af husholdningsafald |
Liste B
|
Affald fra Appendix 4, Part II i OECD-beslutningen. Affald betegnet med AB 130, AC 250, AC 260 og AC 270 er slettet, da disse affaldsformer efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF klart er betegnet som ikke farlige og derfor ikke underkastet eksportforbuddet i artikel 36 i nærværende forordning. |
||
|
Metalholdigt affald |
||
|
AA 010 |
261900 |
Slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål (22) |
|
AA 060 |
262050 |
Vanadiumaske og restprodukter |
|
AA 190 |
810420 ex 810430 |
Affald og skrot af magnesium, som er brandfarligt eller selvantændeligt, eller som ved kontakt med vand afgiver brændbare gasser i farlige mængder |
|
Affald, der hovedsagelig består af uorganiske bestanddele, og som kan indeholde metaller og organisk materiale |
||
|
AB 030 |
|
Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller |
|
AB 070 |
|
Sand fra støbeprocesser |
|
AB 120 |
ex 281290 ex 3824 |
Uorganiske halogenforbindelser, som ikke er anført i andre positioner |
|
AB 150 |
ex 382490 |
Uraffineret calciumsulfit og calciumsulfat fra afsvovling af røggas (FGD) |
|
Affald, der hovedsagelig består af organiske bestanddele, og som kan indeholde metaller og uorganisk materiale |
||
|
AC 020 |
|
Bitumenmaterialer (asfaltaffald), der ikke er specificeret eller opført andetsteds |
|
AC 060 |
ex 381900 |
Hydrauliske væsker |
|
AC 070 |
ex 381900 |
Bremsevæsker |
|
AC 080 |
ex 382000 |
Frostvæsker |
|
AC 150 |
|
Chlorfluorcarboner |
|
AC 160 |
|
Haloner |
|
AC 170 |
ex 440310 |
Affald af forarbejdet kork og træ |
|
Affald, som kan indeholde enten uorganiske eller organiske bestanddele |
||
|
AD 090 |
ex 382490 |
Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemikalier og fremkaldermaterialer, som ikke er specificeret eller anført i andre positioner |
|
AD 100 |
|
Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af plast |
|
AD 120 |
ex 391400 ex 3915 |
Ionbyttermateriale |
|
AD 150 |
|
Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filter (såsom biofiltre) |
|
Affald, der hovedsagelig består af uorganiske bestanddele, og som kan indeholde metaller og organisk materiale |
||
|
RB 020 |
ex 6815 |
Keramisk baserede fibre med fysisk-kemiske egenskaber svarende til asbestfibre |
(1) Bemærk at det tilsvarende punkt i liste B (B1160) ikke omtaler undtagelser.
(2) Dette punkt omfatter ikke skrottede samlinger fra elproduktion.
(3) PCB i en koncentration på 50 mg/kg eller derover.
(4) Et indhold på 50 mg/kg anses for at være en internationalt anvendt grænse for alt affald. Mange lande har dog fastsat en lavere overgrænse (f.eks. 20 mg/kg) for særligt affald.
(5) Ved »for gammel« forstås, at produktet ikke er anvendt inden for den af fabrikanten anbefalede frist.
(6) Punktet omfatter ikke træ, der er behandlet med træimprægneringsmidler.
(7) Ved »for gammel« forstås, at kemikaliet ikke er anvendt inden for den af fabrikanten anbefalede frist.
(8) Det bør bemærkes, at der, selv ved oprindelig ringe kontaminering med bilag I-materialer ved efterfølgende processer, f.eks. genanvendelsesprocesser, kan udskilles fraktioner med væsentligt højere koncentrationer af de pågældende bilag I-materialer.
(9) Zinkaskes status er i øjeblikket under revurdering, og UNCTAD (De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling) har anbefalet, at zinkaske ikke skal være farligt affald.
(10) Dette punkt omfatter ikke skrot fra elproduktion.
(11) Genbrug kan bestå i reparation, istandsættelse og opgradering, men ikke større remontering.
(12) I nogle lande anses sådanne materialer til direkte genbrug ikke for at være affald.
(13) Det forudsættes, at sådant skrot er fuldt polymeriseret.
|
— |
Affald produceret af forbrugere er ikke omfattet. |
|
— |
Affald må ikke være blandet. |
|
— |
Affald produceret af forbrugere er ikke omfattet. |
|
— |
Affald må ikke være blandet. |
|
— |
Problemer i forbindelse med fri afbrænding skal tages i betragtning. |
|
— |
Affald produceret af forbrugere er ikke omfattet. |
|
— |
Affald må ikke være blandet. |
|
— |
Problemer i forbindelse med fri afbrænding skal tages i betragtning. |
(15) Ved identificeringen af affald på denne liste er introduktionen til bilaget i beslutning 2000/532/EF relevant.
(16) For denne affaldsliste gælder definitionen af PCB som anført i direktiv 96/59/EF.
(17) Farlige dele fra elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier, der er nævnt under 16 06 og mærket som farlige; kviksølvholdige kontakter, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas osv.
(18) I denne rubrik betyder overgangsmetaller: scandium, vanadium, mangan, kobolt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, tungsten, titanium, Chrom, jern, nikkel, zinc, zirconium, molybden og tantal. Disse metaller eller forbindelser heraf er farlige, hvis de klassificeres som farlige stoffer. Klassificeringen af farlige stoffer vil afgøre, hvilke af disse overgangsmetaller og hvilke overgangsmetalforbindelser der er farlige.
(19) Stabiliseringsprocesser ændrer affaldets bestanddeles farlighed og omdanner således farligt affald til ikke farligt affald. Solidificeringsprocesser ændrer kun affaldets fysiske tilstand (f.eks. flydende til fast) ved anvendelse af additiver uden at ændre affaldets kemiske egenskaber.
(20) Affald anses for at være delvis stabiliseret, hvis farlige bestanddele, som ikke er blevet fuldstændig omdannet til ikkefarlige bestanddele efter stabiliseringsprocessen, kan frigives til miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt.
(21) Farlige dele fra elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier, der er nævnt under 16 06 og mærket som farlige; kviksølvholdige kontakter, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas osv.
(22) Denne liste omfatter affald i form af aske, restprodukter, slagger, galvaniseringsslagge, fræseskæl, støv, pulver, slam og filterkager, medmindre et materiale er udtrykkeligt anført andetsteds.
BILAG VI
OPLYSNINGER, DER LEDSAGER OVERFØRSLER AF AFFALD DER ER OPFØRT PÅ LISTEN I BILAG III OG BESTEMT TIL NYTTIGGØRELSE (ARTIKEL 17)
BILAG VII
KEMIKALIER, DER ER OPFØRT I BILAG A, B OG C i Stockholm-konventionen
|
Aldrin |
CAS No 309-00-2 |
|
Chlordan |
CAS No 57-74-9 |
|
Dieldrin |
CAS No 60-57-1 |
|
Endrin |
CAS No 72-20-8 |
|
Heptachlor |
CAS No 76-44-8 |
|
Hexachlorbenzen (HCB) |
CAS No 118-74-1 |
|
Mirex |
CAS No 2385-85-5 |
|
Toxaphen |
CAS No 8001-35-2 |
|
DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan) |
CAS No 50-29-3 |
|
Polychlorbiphenyler (PCB) |
|
|
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) |
|
|
Polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) |
|
(PCB, dioxiner og furaner har intet CAS-nummer, da der er tale om stofgrupper. Der findes 209 forskellige PCB'er, ca. 175 dioxiner og ca. 100 furaner.)
BILAG VIII
RETNINGSLINJER FOR MILJØMÆSSIGT FORSVARLIG HÅNDTERING (ARTIKEL 41)
I. Retningslinjer, der er vedtaget på konferencen for parter i Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf, som ændret (1):
|
1. |
Technical Guidelines on the Environmentally Sound Management of Biomedical and Health Care Wastes (Y1; Y3) (2). |
|
2. |
Technical Guidelines on the Environmentally Sound Management of Waste Lead Acid Batteries (2). |
|
3. |
Technical Guidelines on the Environmentally Sound Management of the Full and Partial Dismantling of Ships (2). |
II. Retningslinjer vedtaget på den ordinære samling i Den Internationale Søfartsorganisations forsamling
|
1. |
Retningslinjer for genanvendelse af skibe (3). |
III. Retningslinjer vedtaget af OECD's råd:
|
1. |
Teknisk vejledning for miljømæssigt forsvarlig forvaltning af brugte pc'ere til skrotning (4) |
IV. Retningslinjer vedtaget i ILO's mødegruppe:
|
1. |
Retningslinjer for sikkerhed og sundhed ved skibsophugning (5) |
(1) Disse retningslinjer gælder kun for overførsler af affald til OECD-lande eller overførsler af ikke-farligt affald til nyttiggørelse i ikke-OECD-lande.
(2) Vedtaget på den 6. konference for parter i Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf den 9.-13. December 2002.
(3) Vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Forsamling på dens 23. ordinære samling fra den 24. november til den 5. december 2003.
(4) ENV/EPOC/WGWPR(2001)3/FINAL.
(5) Vedtaget på et ekspertmøde i ILO den 7.-14. oktober 2003.
BILAG IX
P5_TA(2003)0506
Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2002/834/EF om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (KOM(2003) 390 — C5-0349/2003 — 2003/0151(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 390) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, stk. 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0349/2003), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (2), |
|
— |
der henviser til Rådets beslutning 2002/834/EF af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0369/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
BETRAGTNING 4 |
|||||
|
(4) Der er store forskelle i medlemsstaternes holdninger til de etiske aspekter i forbindelse med forskellige forskningsområder, hvilket også afspejles i de nationale love, der er vedtaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Navnlig regulering og lovgivning vedrørende forskning, som indebærer anvendelsen af humane embryoner og humane embryonale stamceller håndteres meget forskelligt i de enkelte medlemsstater. Det er allerede fastlagt i særprogrammet, at de nationale regler finder anvendelse, og forskning, som er forbudt i en given medlemsstat, vil ikke kunne modtage fællesskabsstøtte, der tilflyder en retlig enhed, som er etableret i denne medlemsstat. |
(4) Der er store forskelle i medlemsstaternes holdninger til de etiske aspekter i forbindelse med forskellige forskningsområder, hvilket også afspejles i de nationale love, der er vedtaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Navnlig regulering og lovgivning vedrørende forskning, som indebærer anvendelsen af humane embryoner , der er produceret med henblik på in vitro-befrugtning, og som ikke længere anvendes til dette formål (dvs. overtallige embryoner) og humane embryonale stamceller håndteres meget forskelligt i de enkelte medlemsstater. Den foreliggende beslutning berører derfor på ingen måde den nationale lovgivning om embryonale stamceller. Dog forventes medlemsstater, der tillader forskning i humane embryoner og humane embryonale stamceller med støtte fra EU, at have indført effektive regler herfor . |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
BETRAGTNING 5 |
|||||
|
(5) Set i lyset af den nuværende viden om humane embryonale stamceller, er der behov for nye humane embryonale stamcellelinjer, som skal isoleres fra overtallige humane embryoner. |
(5) Fællesskabets beføjelser på forskningsområdet er fastlagt i EF-traktatens artikel 163ff, hvorefter Fællesskabet kan supplere de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne, med henblik på at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri, fremme udviklingen af den internationale konkurrenceevne og fremme forskningsaktioner. Brugen af humane embryonale stamceller til forskning bør i vidt omfang begrænses. |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
BETRAGTNING 5A (ny) |
|||||
|
|
(5 a) Destruktion af embryoner med henblik på at skabe humane embryonale stamcellelinjer bør kræve forældrenes samtykke. |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
BETRAGTNING 5 B (ny) |
|||||
|
|
(5 b) Formålet med stamcelleforskning, navnlig bekæmpelse og helbredelse af sygdomme, som man hidtil ikke har kunnet behandle eller ikke har kunnet behandle i tilstrækkelig grad, skal støttes. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
BETRAGTNING 6 |
|||||
|
(6) Denne beslutning finder udelukkende anvendelse på fællesskabsstøtte til forskningsaktiviteter, som indebærer isolering af stamceller fra humane embryoner produceret inden 27. juni 2002, der er fremkommet som resultat af lægeassisteret in vitro-befrugtning med sigte på svangerskab, og som ikke længere skal anvendes til dette formål (overtallige embryoner). Beslutningen ændrer særprogrammet ved at indføre en række krav i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt der kan gives fællesskabsstøtte til denne type forskning. |
(6) Denne beslutning finder udelukkende anvendelse på fællesskabsstøtte til forskningsaktiviteter, hvor der anvendes stamceller isoleret fra embryoner , der er produceret som resultat af lægeassisteret in vitro-befrugtning med sigte på svangerskab, og som ikke længere skal anvendes til dette formål (overtallige embryoner). Beslutningen ændrer særprogrammet ved at indføre en række krav i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt der kan gives fællesskabsstøtte til denne type forskning. |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
BETRAGTNING 6A (ny) |
|||||
|
|
(6 a) Ifølge langt størstedelen af forskerne er det af rent videnskabelige årsager ikke muligt at transplantere humane embryonale stamceller til patienter i løbet af den periode, der er fastsat for det sjette forskningsrammeprogram (indtil udgangen af 2006), fordi denne metode i overvejende grad stadig kun befinder sig på det grundlæggende forskningsniveau, og de risici, patienten løber ved at få foretaget en sådan transplantation, derfor er uoverskuelige. |
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
BETRAGTNING 6 B (ny) |
|||||
|
|
(6 b) Denne beslutning vedrører udelukkende anvendelsen af humane embryoner til forskning og ikke til terapeutiske formål. Forskning i humane embryonale stamceller er ønskværdig med henblik på at udvikle innovative behandlinger og navnlig behandlinger, hvor der anvendes stamceller fra voksent væv. |
||||
|
Ændring 8 |
|||||
|
BETRAGTNING 7 |
|||||
|
(7) Nærværende krav bygger på de principper, som er fastlagt af Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik, herunder navnlig de grundlæggende etiske principper, der fremhæves i udtalelse nr. 15: princippet om respekt for menneskets værdighed (hvor der kræves garantier mod risikoen for vilkårlige eksperimenter), princippet om individets selvbestemmelsesret, som indebærer, at der skal afgives informeret samtykke, og at privatlivets fred og persondata beskyttes, princippet om retfærdighed og nytte (nemlig hvad angår forbedring og beskyttelse af sundheden), princippet om fri forskning (som skal afvejes mod andre principper), princippet om proportionalitet (herunder at forskningsmetoderne er nødvendige til opnåelse af de forfulgte mål, og at der ikke er adgang til andre, mere acceptable metoder). |
(7) Nærværende krav bygger på de principper, som er fastlagt af Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik, herunder navnlig de grundlæggende etiske principper, der fremhæves i udtalelse nr. 15: princippet om respekt for menneskets værdighed (hvor der kræves garantier mod risikoen for vilkårlige eksperimenter), princippet om individets selvbestemmelsesret, som indebærer, at der skal afgives informeret samtykke, og at privatlivets fred og persondata beskyttes, princippet om retfærdighed og nytte (nemlig hvad angår forbedring og beskyttelse af sundheden), princippet om fri forskning (som skal afvejes mod andre principper), princippet om proportionalitet (herunder at forskningsmetoderne er nødvendige til opnåelse af de forfulgte mål, og at der ikke er adgang til andre, mere acceptable metoder). Derudover bør erfaringer fra andre videnskabelige sammenhænge finde anvendelse. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
BETRAGTNING 10A (ny) |
|||||
|
|
(10 a) Eksistensen af de såkaldte overtallige embryoner efter kunstig befrugtning udgør et etisk dilemma, idet transplantationen af sådanne embryoner til andre end deres genetiske forældre (embryonadoption) er forbundet med etiske problemer, hvilket det også ville være ganske enkelt at lade dem dø og overlade dem til forskningsformål. Derfor bør der gøres en indsats for fremover at reducere antallet af overtallige embryoner, hvilket er medlemsstaternes ansvar. |
||||
|
Ændring 10 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 18, litra b (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 12 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 18, litra e (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 13 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 18, litra f (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 14 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 18, litra g (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 15 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 18, litra g a (nyt) (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 16 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 19 (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
Kommissionens videnskabelige og etiske gennemgang af forslagene til forskningsprojekter skal omfatte verifikation af, at disse krav er opfyldt. De krav, der er anført i punkt c) og d) vurderes i forbindelse med den videnskabelige evaluering . |
Kommissionens videnskabelige og etiske gennemgang af forslagene til forskningsprojekter skal omfatte verifikation af, at disse krav er opfyldt. De krav, der er anført i litra c), vurderes af et uafhængigt videnskabeligt organ, som oprettes med dette formål for øje, og som blandt sine medlemmer tæller personer, der arbejder med forskning, som indebærer andre former for celleforskning . |
||||
|
Ændring 17 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 19 a (nyt) (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
Projekter, der indebærer voksne somatiske stamceller og blodceller fra navlestrengen, bør fremmes med sigte på forskning, der indebærer andre former for stamceller, uden at udelukke komparative undersøgelser. |
||||
|
Ændring 18 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 20 a (nyt) (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
|
Forskning i anvendelse af humane stamceller kan finansieres afhængigt af både det videnskabelige forslags indhold og de involverede medlemsstaters lovgivning; finansiering af forskning, der indebærer anvendelse af stamceller fra voksent væv og omprogrammerede voksne celler bør prioriteres; der er ingen begrænsning på finansiering af forskning i eksisterende stamcellelinjer i videnskabelige laboratorier. Endvidere kan der ydes støtte til forskning i embryonale eller føtale stamceller fra spontane eller terapeutiske aborter. |
||||
|
Ændring 19 |
|||||
|
BILAG Bilag I, punkt 1.1, afsnit 22 (beslutning 2002/834/EF) |
|||||
|
Kommissionen offentliggør hvert år en liste over forskningsprojekter, som modtager støtte under det sjette rammeprogram, og som indebærer anvendelse af de forskellige typer stamceller fra humane embryoner . |
Kommissionen offentliggør hvert år en liste over forskningsprojekter, som modtager støtte under det sjette rammeprogram, og som indebærer anvendelse af de forskellige typer humane voksne eller embryonale stamceller. I forbindelse med offentliggørelsen af de forskningsprojekter, hvor der anvendes embryonale stamceller, skal der fremlægges en begrundelse for at udelukke andre processer. |
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0507
Strategi for jordbundsbeskyttelse
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse: »Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse« (KOM(2002) 179 — C5-0328/2002 — 2002/2172(COS))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 179), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (1) af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, |
|
— |
der henviser til bestemmelserne i direktiverne om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF) (2), fugle (79/409/EØF) (3), vurdering af indvirkningen på miljøet (85/337/EØF) (4) og fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2000/60/EF) (5), hvad angår beskyttelsen af økosystemerne og deres direkte relation til jordbundsbeskyttelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0354/2003), |
|
A. |
der henviser til, at jordbunden er en væsentlig bestanddel af det terrestriske miljø, fordi den er grænseflade mellem hydrosfæren, atmosfæren og de organismer, der lever i den, og fordi den regulerer materiens og energiens naturlige kredsløb, samtidig med at den er meget følsom over for klimaændringer og menneskets virksomhed gennem tiderne, og at dens struktur og særlige egenskaber derfor er et resultat af en århundredelang udviklingsproces, hvorved den bliver en ikke-fornyelig ressource, |
|
B. |
der henviser til, at jordbunden udgør det bærende element for menneskets bosættelser og dets økonomiske virksomhed og infrastruktur, og at det derfor er påtrængende nødvendigt at regulere anvendelsen af den og afhjælpe virkningen af eksterne påvirkninger, |
|
C. |
der imidlertid henviser til, at visse landbrugs- og skovbrugsmæssige aktiviteter (bevarelse af terrasser, kontrolleret græsning i bestemte områder, indførelse af områder med blandede afgrøder) er blevet af afgørende betydning for bevarelsen af jordbundsressourcerne, og at negligeringen af sådanne faktorer derfor har skabt store problemer med tab af jordbund, |
|
D. |
der henviser til, at den tematiske strategi skal tage hensyn til forholdet mellem årsag og virkning, menneskeskabte eller klimatiske påvirkninger samt til de vigtigste årsager til forringelse og tab af jordbund, forurening, syreregn, ørkendannelse og forsaltning, arealbefæstning og kompaktering, oversvømmelser og jordskred og på den baggrund foreslå en række integrerede foranstaltninger med sigte på at fremme en effektiv jordbundsforvaltning, |
|
E. |
der henviser til, at overdreven urbanisering og anlæg af infrastruktur, som ikke altid tager hensyn til miljøet, har gjort indhug i den naturlige jordbund, skabt store kompakte arealer, som giver mennesket mindre kontakt med det naturlige miljø, opsplittet landområderne, ændret vandafledningsforholdene og øget farerne for oversvømmelser, og som erkender, at denne proces især er uholdbar i mange af Europas kystområder, |
|
F. |
der henviser til, at mindsket brug af pesticider samt udfasning af brugen af visse farlige stoffer i pesticider er en forudsætning for at mindske problemerne i forbindelse med landbrugsjordens kvalitet, |
|
G. |
der henviser til, at tabet af biodiversitet, de fysiske og kemiske forringelsesprocesser som følge af erosionen, ørkendannelsen, forureningen og tabet af organisk materiale bør indgå i jordbundspolitikken som prioriterede områder, |
|
H. |
der henviser til, at der er mange facetter i jordbundsproblematikken mellem og inden for medlemsstaterne og kandidatlandene, og at jordbundsforurening er grænseoverskridende i meget mindre grad end luft- og vandforurening; der henviser til, at merværdien ved en europæisk tilgang hovedsagelig ligger i udveksling af informationer, erfaringer og bedste praksis, |
|
I. |
der henviser til, at jordbundsbeskyttelse er en forudsætning for opfyldelsen af bl.a. målsætningerne i ovennævnte direktiver 2000/60/EF med hensyn til forebyggelsen af diffus forurening og 92/43/EØF med hensyn til jordbundens biodiversitet samt i Kyoto-protokollen, hvad angår jordbundens og undergrundens evne til at oplagre CO2, |
|
J. |
der henviser til, at det er nødvendigt at se nærmere på årsagerne til jordbundsforringelsen og i forbindelse hermed tage højde for hvert europæisk områdes særegenheder og især problematikken i forbindelse med jordbunden i Middelhavsområdet, der i alvorlig grad har lidt skade som følge af skovbrande eller ørkendannelse, |
|
1. |
anmoder Kommissionen om inden juli 2004 at forelægge en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse, der bygger på en styrkelse af de nuværende politikker, og som ved hjælp af en integreret tilgang definerer problemer, kvalitative og kvantitative mål og foranstaltninger for at nå disse samt tidsplaner og generelle principper for evaluering og opfølgning med henblik på at:
|
|
2. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og de kompetente regionale myndigheder inden 2007 at udarbejde et videnskabeligt jordbundskatalog, som omfatter jordbundstype, historie, sundhedstilstand og sårbarhed, forringelses- og erosionsprocesser samt forurenede områder, i erkendelse af at visse jordbunde er af stor værdi (landbrugsmæssigt, geologisk, økologisk, historisk eller landskabeligt), og at det er nødvendigt at rette henstillinger om, at de bevares, samt at de anvendes på en bæredygtig måde; betoner, at det er vigtigt at harmonisere analysemetoder for at få sammenlignelige oplysninger om jordbundsdata; mener, at de eksisterende data skal gøres lettere tilgængelige, da dette er en vigtig forudsætning for den nødvendige udveksling af information og erfaringer mellem medlemsstaterne; |
|
3. |
opfordrer med henblik herpå Kommissionen til ved udarbejdelsen af det videnskabelige jordbundskatalog at sikre, at jordbundsbeskyttelse og anvendelsen af jordbunden betragtes under ét, idet enhver videnskabelig klassificering af jordbunden, hvor interessant den end måtte være, ville være værdiløs uden en samtidig indførelse af mekanismer til vedvarende overvågning af anvendelsen af jordbunden (kontrol med øget kunstvanding, omklassificering af beskyttede områder, urbanisering af vådområder, anlæg af infrastrukturer på frugtbar jord, etc.); anfører med hensyn til subsidiaritetsprincippet, at sådanne mekanismer til overvågning af arealanvendelsen bør indføres i nært samarbejde med medlemsstaterne; |
|
4. |
henstiller til Kommissionen at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne og de kompetente regionale myndigheder med henblik på forebyggelse og overvågning af samt kontrol med forureningen af jordbunden; |
|
5. |
støtter Kommissionens indsats for at indsamle data og forbedre de eksisterende databaser og færdiggøre kortlægningerne for at få et georeferencesystem; tilslutter sig ligeledes oprettelsen af et digitalt geografisk informationssystem, der samler spredt information i passende målestok, og som er tilgængeligt for offentligheden; |
|
6. |
kræver, at Kommissionen i sammenhæng med SOVEUR-projektet (6) inden for FAO foretager en metodologisk og kartografisk evaluering af jordbunden i Europa, idet den tager hensyn til nødvendigheden af en specifik fremgangsmåde, der hviler på tre grundprincipper: forsigtighed, foregribelse og forebyggelse; disse principper skal efter ånden i FAO's verdenscharter vedrørende jordbundsforhold gå i retning af en forebyggelse af jorderosion og ørkendannelse; |
|
7. |
foreslår Kommissionen, at der efter udarbejdelsen af kataloger og diagnoser foretages en zoneopdeling af de europæiske jordbunde under hensyntagen til de geografiske, klimatiske og typologiske forskelle samt anvendelse og risici, og endvidere at den i forbindelse hermed fremsætter forslag om en gennemførlig overvågning på de passende niveauer; |
|
8. |
henstiller til Kommissionen, at den undersøger mulighederne for at indføre et system for særlige jordbundsindikatorer, som på grundlag af en forudgående diagnose gør det muligt at fastslå, hvorledes jordbundens tilstand vil udvikle sig som følge af iværksatte foranstaltninger; i denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at Det Europæiske Miljøagentur og OECD allerede har foreslået systemer (tryk/tilstand/reaktion), som kunne indgå i den tematiske strategi; |
|
9. |
finder, at der er behov for en bedre integration af jordbundsbeskyttelse i EU-politikkerne, og navnlig at der skal tages hensyn til jordbundsbeskyttelsen inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik samt i forbindelse med (regionale) infrastrukturprojekter, der medfinansieres af EU, såvel under de transeuropæiske net som ved udbetalingen af struktur- og samhørighedsfondsmidler og førtiltrædelsesstøtte; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at indføre obligatorisk krydsoverensstemmelse for alle betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for at sikre, at alle relevante aspekter af jordbundsbeskyttelsen er omfattet af definitionen »god landbrugs- og miljøpraksis«, herunder obligatoriske planer for jordbundsforvaltningen, som skal give alle landmænd, både inden for plante- og kvægavl, adgang til gratis objektive oplysninger og rådgivning; |
|
11. |
støtter Kommissionens initiativ om at udarbejde et forslag til lovgivning om oprettelse af et system for overvågning af jordbund og eventuel kompaktering, hvis niveau skal fastsættes i den tematiske strategi; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge den gældende lovgivning for i højere grad at integrere jordbundsbeskyttelsen og via supplerende forslag især sikre, at der tages større hensyn til jordbundsbeskyttelsen i direktiverne om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og strategisk miljøkonsekvensvurdering; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til i de lovgivningsinitiativer, der affødes af dens tematiske strategi, at tage hensyn til den rolle, som landbruget spiller med hensyn til at tilføre jorden nyt liv, og til at tage hensyn til betydningen af at opretholde landbrugsvirksomheden, navnlig i de regioner, der er mest truet af affolkning; mener, at hensigtsmæssig behandling af jorden inden for landbruget, på græsningsarealer eller i skove er af afgørende betydning for at opretholde disse områder; |
|
14. |
mener, at det er nødvendigt at fastlægge en formel definition af de landbrugsmodeller og dyrkningsformer, der eksisterer side om side i EU (bæredygtigt økologisk landbrug med et minimum af bearbejdning, tørt landbrug, landbrug med kunstvanding og landbrug på græsarealer, uden jord eller med græsning på sætere eller i tørre områder) og disses forskellige virkninger på jordbunden, således at de miljøforanstaltninger, der iværksættes, kan afpasses efter landbrugets særlige karakteristika og foranstaltningernes nyttevirkning for jordbunden; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til ved hjælp af den fælles landbrugspolitiks ledsageprogrammer på miljøområdet at fremme en praksis, der har til formål at bevare jordbunden, og ligeledes til ved hjælp af passende støtte fra EUGFL at fremme de afgrøder og metoder, der passer bedst til jordbundens beskaffenhed og til den økonomiske og sociale sammenhæng; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som bælgplanter kan spille med hensyn til at opretholde vegetationsdækket og en rig fauna i bestemte regioner, eftersom disse afgrøders kvælstofbindende evne gør det muligt at anvende færre gødningsstoffer; |
|
16. |
anmoder Kommissionen om at udarbejde en diagnose på grundlag af virkningerne af reformen af den fælles landbrugspolitik på jordbundens sundhedstilstand, som medtager affolkningen af landdistrikterne (og dens socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser), ændringen af landbrugsstøtten og liberaliseringen af markederne, og anmoder endvidere Kommissionen om i miljøforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik at medtage foranstaltninger til beskyttelse og bevaring af jordbunden og vandressourcerne, herunder særforanstaltninger med finansiel støtte; |
|
17. |
anfører, at selv om der findes saltholdige jordbunde af høj iboende værdi, er det nødvendigt at finde frem til de mekanismer, der kræves for at kunne kontrollere tilsaltningen og evaluere de former for kunstvanding, som kan have negative virkninger på floder og underjordiske vandstrømme; anbefaler endvidere, at der udarbejdes retningslinjer for god landbrugsmæssig praksis, samtidig med at de regionale og lokale myndigheders kapacitet og ansvar styrkes; |
|
18. |
henstiller indtrængende til Kommissionen at revidere direktiv 86/278/EØF (7) om slam fra rensningsanlæg og at udarbejde et direktiv om kompost; understreger, at det er nødvendigt at intensivere forskningen på dette område med sigte på at fremme mulighederne for at genoprette jordbunde, der er fattige på organisk materiale, og skabe overensstemmelse mellem affaldshåndtering og beskyttelse og berigelse af jordbunden; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til såvel i den tematiske strategi for bymiljøet som i instrumenterne for fysisk planlægning at undtage indviet jord, flodbredder, fortidsskove, vådområder og saltenge fra urbanisering, kompaktering eller udnyttelse; arealer med kontamineret jordbund kan anvendes til visse formål, der er godkendt i projektudkastet, under overholdelse af særlige belastningskrav til sanering eller sikring; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for sanering af forurenet jord i byzoner og tilgrænsende områder, der indeholder en fyldestgørende definition af jordbundstyper med henblik på fastlæggelse af deres anvendelsesmuligheder, behørige tidsfrister for en sanering heraf, en undersøgelse af, hvorvidt der kan anvendes mere enkle og effektive ordninger samt forsøgsteknikker med henblik på biologisk behandling, og endelig en biografi vedrørende den pågældende jordbund; |
|
21. |
opfordrer medlemsstaterne til ved vurderingerne af virkningerne af såvel underjordiske infra- og overfladestrukturer som byudvidelser at tage hensyn til vandets naturlige strømme over og under jorden, herunder foranstaltninger til bevaring af permeabel jord, samtidig med at der tages højde for følgerne af fragmentering af naturlige vandløb, områder og levesteder i forbindelse med planlægningen; henstiller endvidere, at der ved udarbejdelsen af den tematiske strategi for byer og landdistrikter gøres brug af direktiverne om indvirkningen på miljøet og strategisk miljøkonsekvensvurdering; |
|
22. |
understreger behovet for at integrere målene for jordbundsbeskyttelse i den fysiske planlægningsstrategi og gøre det obligatorisk at fremme Det Europæiske Perspektiv for Fysisk Udvikling; anmoder om, at Kommissionen i sin meddelelse om planlægning og miljø — den territoriale dimension, som forventes at foreligge i 2003, undersøger metoder til at forebygge arealbefæstelse som følge af inddragelse af nye arealer i byplanlægning og til infrastruktur; opfordrer til, at der indføres regler om tilpasning af jordens anvendelse til jordbundens beskaffenhed under hensyntagen til samfundets værdinormer, og som sætter en stopper for den vilkårlige arealbefæstelse; |
|
23. |
mener, at af hensyn til bæredygtig udvikling bør terrænets topografi, struktur og naturlige relief bevares i forbindelse med urbanisering, og at det ligeledes er nødvendigt at begrænse arealbefæstelse samt deformering af den naturlige morfologi og det naturlige relief; desuden er det nødvendigt at føre bedre kontrol med tab af jord samt at undgå miljømæssige og visuelle virkninger af store udgravninger til udvinding af sten og grus; |
|
24. |
konstaterer med hensyn til transportsektoren, at navnlig vejinfrastrukturen og i mindre grad jernbaneinfrastrukturen kan true jordbunden som følge af arealbefæstelse og jordkompaktering (på grund af trykket fra tunge transportmidler) og gennemskæring af økosystemer; gør i den forbindelse opmærksom på, at det er nødvendigt at fremme vandtransport, som det bl.a. anbefales i hvidbogen om transport, og at det for projekter under de europæiske transportnet er nødvendigt at gennemføre en VVM-analyse i henhold til direktiv 2001/42/EF (8); anmoder Kommissionen om at fremme anvendelse af innovative bæredygtige teknikker og produkter inden for vejbyggeri som f.eks. drænasfalt; |
|
25. |
mener, at det er nødvendigt at skaffe større viden om funktionerne hos de arter, som lever på jordbunden, næringsstofskredsløbet og vandkredsløbet; finder, at det er vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet og sikre, at det sjette miljøhandlingsprogram og EU's miljølovgivning, f.eks. habitat-, fugle- og vandrammedirektiverne, overholdes til punkt og prikke; finder endvidere, at Fællesskabets politik om nødvendigt bør revideres for i højere grad at beskytte den naturlige balance ved at forhindre tab af biodiversitet; |
|
26. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til som et led i den tematiske strategi for jordbundsbeskyttelse at udarbejde et system, der giver mulighed for pålidelige og ajourførte beregninger af omkostninger og økonomiske konsekvenser som følge af forringelsen af jordbunden; |
|
27. |
påpeger, at der i visse EU-instanser ikke har været tilstrækkelige reaktioner på eller forståelse for ørkendannelsen i forskellige områder af EU og dens socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser; henstiller indtrængende til Kommissionen ufortøvet at forelægge en meddelelse om ørkendannelse; opfordrer derfor Kommissionen til i meddelelsen at indføje et fællesskabshandlingsprogram, hvori der både foretages en præcis zoneopdeling af de områder, der er udsat eller i fare for at blive udsat for ørkendannelse, og en udtømmende analyse af årsagerne og de socioøkonomiske virkninger på områderne samt følgerne heraf for mennesker, natur og vandkredsløb; opfordrer endvidere Kommissionen til at definere de behørige fællesskabsaktioner, som vil kunne bidrage til at begrænse de negative virkninger af en sådan proces; |
|
28. |
kræver, at Kommissionen iværksætter et handlingsprogram på EU-plan, hvori der også tages tilbørligt hensyn til den kysterosion, som truer både boligområder og infrastruktur og kulturværdier, og tilslutter sig Kommissionens beskrivelse af erosion som et »problem, der gør sig gældende i hele EU«; |
|
29. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge klimaændringens virkninger på erosion og ørkendannelse og udarbejde forslag til medlemsstaterne for at afhjælpe konsekvenserne; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at bibeholde og fremme nye foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande, der mere end noget andet medvirker til erosion, og som er et særlig alvorligt problem i Middelhavslandene; finder det derfor nødvendigt ud over støtten til forebyggelse af skovbrande at øge støtten til opretholdelse af den traditionelle forvaltning af jordbunden, da den har vist sig at være yderst nyttig for bevarelsen heraf; |
|
31. |
understreger betydningen af en bæredygtig forvaltning af skovene med henblik på beskyttelse af jordbunden og anmoder medlemsstaterne om at iværksætte foranstaltninger, der forhindrer urbanisering af afbrændte skovarealer, samt at sørge for, at der ved saneringen af sådanne arealer anvendes tilpassede arter, som ikke har en negativ indvirkning på regionens miljø- og vandbalance; |
|
32. |
henstiller, at jordbundsforskningen revideres, således at forskning i forholdet mellem landbrug og jordbund, herunder i vandfattige områder, og andre foranstaltninger mod ørkendannelse fremmes; samtidig skal forskning i kunstgødnings og plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på jordbundens biodiversitet prioriteres, og der skal lægges vægt på tværfaglig forskning; mener i øvrigt, at der er behov for forskning i urbaniseringsprocesserne og følgerne af jordforsegling; |
|
33. |
understreger, at hele strategien til planlægning og bevarelse af jordbunden bør omfatte en målrettet miljøuddannelse med sigte på de sektorer og aktører, der med deres ukorrekte adfærd bidrager til forringelsen af jordbunden (landmændene, fødevareindustrien, landbrugsbedrifter med en stor gylleproduktion, skovrydningssektoren, etc.); |
|
34. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes parlamenter. |
(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(3) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
(4) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
(5) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(6) Van Lynden, G.W., 2000. Soil degradation in Central and Eastern Europe: The assessment of the status of humaninduced soil degradation. FAO-ISRIC, Rom.
P5_TA(2003)0508
Rammedirektiv om affald
Europa-Parlamentets beslutning om opfølgningsrapporten om Rådets direktiv 75/442/EØF (affaldsrammedirektivet) (KOM(2003) 250 — 2003/2124(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af Fællesskabets affaldslovgivning for perioden 1998-2000 (KOM(2003) 250), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (1), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. november 1996 om meddelelse fra Kommissionen om revisionen af Fællesskabets strategi for affaldshåndtering og udkast til Rådets resolution om affaldspolitik (2) og til Rådets resolution af 24. februar 1997 om en EF-strategi for affaldshåndtering (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. september 1998 (4) om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktiverne om affaldspolitik, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 3. april 2001 (5) om Kommissionens grønbog om miljøaspekterne i forbindelse med PVC, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (6), navnlig artikel 8 heri, |
|
— |
der henviser til Domstolens domme, særlig i sag C-203/96, C-365/97, C-209/98, C-418/99, C-419/99, C-228/00 og C-458/00, |
|
— |
der henviser til traktatens artikel 2 og 6, hvorefter miljøbeskyttelseskrav skal integreres i Fællesskabets politikker for diverse sektorer med henblik på at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til traktatens artikel 175, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A5-0394/2003), |
|
A. |
der henviser til, at alle medlemsstater har indsendt deres rapporter for sent, Portugal og Irland endog mere end et år for sent; der henviser til, at visse medlemsstaters rapporter stadig udviser væsentlige mangler, endog efter at Kommissionen har gjort medlemsstaterne opmærksom herpå, |
|
B. |
der henviser til, at medlemsstater ifølge artikel 3, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF træffer passende foranstaltninger for at fremme for det første forhindring eller nedbringelse af affaldsproduktionen og af affaldets skadevirkninger, |
|
C. |
der henviser til, at medlemsstaterne ifølge artikel 4 i direktiv 75/442/EØF træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes fremgangsmåder eller metoder, som vil kunne skade miljøet, |
|
D. |
der henviser til, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ifølge artikel 7, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF for at nå de mål, der er nævnt i artikel 3, 4 og 5, hurtigst muligt skal udarbejde en eller flere planer for håndtering af affaldet med henblik på at nå målene for miljømæssig fornuftig affaldshåndtering og overholde nærhedsprincippet og selvforsyningsprincippet, |
|
E. |
der henviser til, at artikel 8, stk. 1, i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bl.a. indeholder følgende målsætninger:
|
|
F. |
der henviser til, at artikel 8, stk. 2, nr. ii), i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram omfatter følgende prioriterede handlinger til udvikling og gennemførelse af foranstaltninger vedrørende affaldsforebyggelse og -håndtering:
|
|
G. |
der henviser til, at målsætningerne i henhold til artikel 8, stk. 2, punkt iv), i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bl.a. skal søges virkeliggjort gennem tiltag, der er rettet mod:
|
|
H. |
der henviser til, at definitionen på affald i mange medlemsstater ikke stemmer overens med definitionen i artikel 1 i direktiv 75/442/EØF, selv om pligten hertil har været gældende siden 1993; der henviser til, at der herved er opstået uacceptable forskelle mellem medlemsstaterne (7), |
|
I. |
der — også under hensyntagen til Domstolens domme om rækkevidden af definitionen på affald — henviser til, at en ny definition på affald ikke vil skabe større klarhed, |
|
J. |
der henviser til, at der i forhold til den forudgående rapport er sket fremskridt med hensyn til at udarbejde planer for håndtering af affald, men at disse planer i dele af Den Europæiske Union stadig er utilfredsstillende; der henviser til, at Domstolen i 2002 fastslog, at Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige ikke har gennemført planer for håndtering af affald, |
|
K. |
der henviser til, at de fleste medlemsstater ikke har oplyst, hvad de har foretaget sig siden 1997 med hensyn til affaldsforebyggelse og nyttiggørelse; der henviser til, at den gennemsnitlige mængde husholdningsaffald pr. indbygger i Den Europæiske Union i forhold til den forudgående rapporteringsperiode (1995-1997) er steget fra ca. 400 kg til ca. 500 kg; der henviser til, at produktionen af farligt affald fortsat øges i mange lande; der henviser til, at den fortsatte stigning i affaldsproduktionen sår tvivl om gennemførelsen af artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF, |
|
L. |
der henviser til, at genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald i de forskellige medlemsstater er stærkt varierende: fem medlemsstater (Østrig, Belgien, Tyskland, Nederlandene og Sverige) ligger på over 40% og fem andre (Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Det Forenede Kongerige) på under 10 %, |
|
M. |
der henviser til, at den mest anvendte metode til bortskaffelse af affald stadig er deponering; for fem medlemsstater udgør dette endog mere end 60 %; der henviser til, at forbrænding af affald med energiudnyttelse er den næstmest benyttede bortskaffelsesmetode, selv om forbrænding af affald generelt ikke finder sted i Irland og Grækenland, |
|
N. |
der henviser til, at de fleste medlemsstater næsten har fuld egenkapacitet til bortskaffelse af affald, |
|
O. |
der henviser til, at 59,6% af affaldet i Grækenland bortskaffes på steder, der ikke opfylder gældende lovgivning, |
|
P. |
der henviser til, at Kommissionen har iværksat overtrædelsesprocedurer mod Grækenland, Italien og Frankrig for ulovlig dumpning af affald, |
|
Q. |
der henviser til, at Domstolen i sag C-209/98 har fastslået, at en medlemsstat kan træffe foranstaltninger vedrørende transport af affald, selv om transporten ikke er i overensstemmelse med landets plan for affaldshåndtering, forudsat at denne plan er forenelig med reglerne i EF-traktaten og i direktiv 75/442/EØF, |
|
R. |
der henviser til de uensartede markedsvilkår i Den Europæiske Union, og til at der eksempelvis ikke findes et deponeringsforbud i Belgien (Vallonien), Grækenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige, at der er forskelle i deponeringsafgifterne medlemsstaterne imellem, og at der ikke findes en deponeringsafgift i Tyskland, Grækenland, Irland, Portugal og Spanien, |
|
S. |
der henviser til, at nyere domme fra Domstolen om forskellen mellem forskellige metoder til genanvendelse og slutbehandling har skabt uklarhed med hensyn til kategoriseringen af nyttiggørelse og bortskaffelse i bilag II i direktiv 75/442/EØF, |
|
T. |
der henviser til, at det i artikel 2, stk. 2, i direktiv 75/442/EØF bestemmer, at der med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier affald i særdirektiver kan fastsættes specifikke særbestemmelser, |
|
1. |
konkluderer, at medlemsstaterne generelt ikke tager rapporteringen til Kommissionen tilstrækkeligt seriøst; |
|
2. |
anmoder Kommissionen om at indlede sag i henhold til traktatens artikel 226 mod de medlemsstater, hvis rapporter stadig udviser alvorlige mangler; |
|
3. |
konstaterer, at der som følge af medlemsstaternes mangelfulde rapportering ikke er tilstrækkeligt indblik i, om affaldsrammedirektivet er gennemført og de beskrevne målsætninger opfyldt; konstaterer endvidere, at medlemsstaterne ikke som foreskrevet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 75/442/EØF rapporterer til Kommissionen om de foranstaltninger, som de iværksætter for at opfylde direktivets målsætninger; |
|
4. |
anmoder Kommissionen om at gøre brug af sine beføjelser for at sikre, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter for at opfylde målsætningerne i artikel 3, stk. 2 i direktiv 75/442/EØF, rapporteres til Kommissionen; |
|
5. |
tager ikke den nuværende definition på affald op til diskussion; henstiller indtrængende til medlemsstaterne, at de alle overtager definitionen på affald i overensstemmelse med artikel 1 i direktiv 75/442/EØF i deres nationale lovgivning; mener, at Kommissionen om nødvendigt bør gøre brug af sine beføjelser til at tvinge de pågældende medlemsstater hertil; |
|
6. |
henstiller til medlemsstaterne, at de udarbejder planer til håndtering af affald eller forbedrer de nuværende planer til håndtering af affald, idet de prioriterer foranstaltninger, der fremmer forebyggelse eller reduktion af affaldsproduktion; mener, at Kommissionen bør overvåge og kontrollere udviklingen og gennemførelsen af nationale planer for håndtering af affald, så de stemmer overens med fællesskabslovgivningen; |
|
7. |
konstaterer, at man ikke har opfyldt målsætningen i Fællesskabets femte miljøhandlingsprogram, nemlig stabilisering af affaldsproduktionen i 2000 på 1985-niveau med 300 kg pr. indbygger; opfordrer medlemsstaternes til at gøre en langt større indsats med henblik på affaldsforebyggelse og -reduktion, særligt i forbindelse med farligt affald, og til at prioritere forebyggelse eller reduktion af affaldsproduktion i deres planer for håndtering af affald; |
|
8. |
beklager, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget forslag med henblik på at opstille en række kvantitative og kvalitative mål for reduktion af alle relevante kategorier af affald, der skal være opfyldt på fællesskabsniveau senest i 2010; mener, at de nuværende statistiske oplysninger, om end mangelfulde, kan og skal tjene som udgangspunkt for vedtagelsen af reduktionsmål, hvis 2010-målet skal opfyldes, idet den første række harmoniserede statistiske oplysninger tidligst vil være tilgængelige i 2006; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et sådant forslag inden udgangen af dens embedsperiode; |
|
9. |
opfordrer medlemsstaterne til at finde metoder til fremme af separat indsamling af genanvendeligt affald, eftersom dette er identificeret som en grundlæggende mangel i forbindelse med opnåelse af et højere genanvendelsesniveau; |
|
10. |
opfordrer de medlemsstater, som ikke har gennemført affaldsdirektiverne tilstrækkeligt, eller som sinker gennemførelsen af dem, til at gennemføre dem og opfordrer Kommissionen at gøre optimal brug af sine beføjelser for at afstedkomme dette; |
|
11. |
henstiller til Kommissionen at indlede en traktatbrudsprocedure i henhold til traktatens artikel 226 for manglende efterlevelse af direktiv 75/442/EØF, under henvisning til Domstolens dom i sag C-365/97, mod alle de medlemsstater, hvor der forekommer ulovlig eller ukontrolleret dumpning af affald; |
|
12. |
anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger, der sætter medlemsstaterne i stand til at blive eller fortsat at være selvforsynende med hensyn til behandling af affald under tilstrækkelig hensyntagen til nærhedsprincippet; |
|
13. |
mener, at alle medlemsstater skal råde over tilstrækkelig kapacitet til genanvendelse og genanvendelse af husholdningsaffald, og at husholdningsaffald til forbrænding ikke bør eksporteres til andre medlemsstater eller tredjelande; |
|
14. |
mener, at alle medlemsstater skal tilvejebringe tilstrækkelig kapacitet til forbrænding — med energiudnyttelse — af husholdningsaffald, herunder de affaldsdele, for hvilke der ikke findes de alternative metoder til affaldshåndtering, der findes højere oppe i EU's affaldshierarki, som f.eks. genbrug og genanvendelse af materialer; |
|
15. |
opfordrer medlemsstaterne om, for så vidt der findes et åbent marked for affaldshåndtering i Fællesskabet, at afskaffe forvridninger som følge af ufuldstændig gennemførelse af EU-direktiverne; |
|
16. |
anmoder Kommissionen om at sørge for, at affaldsdirektiverne gennemføres på en sådan måde, at man undgår unfair konkurrence på grund af omkostningsforskelle og dermed også, at affaldet ender på miljømæssigt dårligere behandlingsanlæg; |
|
17. |
anmoder Kommissionen om at revidere direktiv 75/442/EØF og opstille klare og gennemførlige betingelser for definitionen af affaldsbortskaffelses- og affaldsnyttigørelsesforanstaltninger og om aktivt at overvåge den korrekte gennemførelse heraf; mener, at disse betingelser skal bygge på minimumskvalitetskriterier som f.eks.:
|
|
18. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en permanent styre- og rådgivningskomité for affald i stil med de eksisterende strukturer for programmet Ren Luft i Europa for at sikre en grundig og konsekvent kontrol med og koordinering af gennemførelsen af den gældende affaldslovgivning samt høring af interessenter vedrørende al affaldslovgivning; |
|
19. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003/EF (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(2) EFT C 362 af 2.12.1996, s. 241.
(3) EFT C 76 af 11.3.1997, s. 1.
(4) EFT C 313 af 12.10.1998, s. 99.
(5) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 112.
(6) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(7) Italien har en modstridende definition, jf. Domstolens domme. Luxembourg har ikke gennemført det europæiske affaldskatalog. Østrig og Det Forenede Kongerige benytter ligeledes en afvigende definition.