|
3.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 84/822 |
(2004/C 84 E/0917)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0621/04
af Karin Riis-Jørgensen (ELDR) til Kommissionen
(24. februar 2004)
Om: Revidering af TEN-T
Der drøftes for tiden en revidering af EU's transeuropæiske transportnet (TEN-T). I denne forbindelse indføres et nyt begreb, »Motorways of the Sea«. Dette kan konceptuelt nok støttes, men det rummer en stor risiko for konkurrenceforvridning afhængig af implementeringen i praksis.
På den baggrund vil det være nyttigt med afklaring af følgende:
|
— |
Kan skibe i forbindelse med TEN-T opfattes som infrastruktur, hvorved bygning og indkøb af skibe kan finansieres af TEN-T-midler? |
|
— |
Skal støtte til projekter mht. Motorways of the Sea altid gennemføres vha. en udbudsprocedure i den enkelte medlemsstat? |
|
— |
Vil rabatter på havneafgifter, stevedoring, lodser o.l. i konkrete havne i forbindelse med opstart af nye ruter blive omfattet af loftet for statsstøtte til opstart af sådanne nye ruter? |
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio
(6. april 2004)
Kommissionens forslag af 1. oktober 2003 om ændring af Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (1), omfatter blandt andet det prioriterede projekt »Motorveje til søs« (Motorways of the Sea). Dette begreb blev allerede lanceret i hvidbogen, »Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (2), som Kommissionen forelagde i 2001. Det er Kommissionens opfattelse, at midlerne til at gennemføre projektet må variere fra område til område. I nogle tilfælde vil økonomisk støtte fra Fællesskabet til anlæg af infrastruktur være tilstrækkeligt til at opnå de ønskede resultater. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med økonomiske incitamenter, der rækker ud over infrastrukturstøtte. Derfor har Kommissionen foreslået, at EU kan medfinansiere opstart af rederier på motorvejene til søs, begrænset til en periode på to år og på grundlag af en udbudsprocedure. Denne form for støtte skal ydes i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3) den 17. januar 2004, der tillader støtte til opstart af virksomheder i en periode på højst tre år.
Kommissionens forslag er nu til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.
(1) KOM(2003) 564 endelig udg.
(2) KOM(2001) 370 endelig udg.