(2004/C 84 E/0679)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0488/04

af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE) til Kommissionen

(23. februar 2004)

Om:   EU's mælke- og mejerisektor: mælkekvoter og udvidelsen

Når de østeuropæiske lande tiltræder Den Europæiske Union, vil produktionen af mælk under EU's kvoteordning stige med 16 %. Mange af de nye medlemsstater har imidlertid ikke en effektiv kontrol af deres produktionsmængde.

Hvordan vil Europa-Kommissionen forhindre, at disse landes tiltrædelse bevirker, at der dukker »sort« mælk op på det europæiske marked med negative indvirkninger på de interne priser til følge?

Har Europa-Kommissionen noget bud på, hvilken betydning disse landes tiltrædelse på kort og mellemlang sigt vil have for mælkepriserne i EU?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(29. marts 2004)

Alle de nye medlemsstater kommer til at anvende EU-retten, herunder kvoteordningen i sin helhed, fra 1. maj 2004. Kun Polen og Slovenien har fået en overgangsperiode på et år til at tildele individuelle kvoter i henhold til tiltrædelsesakten.

Mælkekvoterne vil stige med 16 % i EU efter de nye medlemsstaters tiltrædelse. EU's indre marked vil imidlertid blive udvidet med 20 % nye forbrugere. Som følge af stadig stigende familieindkomster i de nye medlemsstater er mælkeforbrugsprognoserne fortsat positive, idet der forventes en betydeligt stigende efterspørgsel efter værdifulde produkter som ost og friske produkter.

Mejerisektoren i de fleste nye medlemsstater har en anden basisstruktur end EU-15. den kendetegnes ved et stort antal delvis selvforsynende landbrug med et stort egetforbrug og direkte salg. De nye medlemsstater har lige fra tiltrædelsesdatoen det fulde ansvar for at håndhæve alle kontrolbestemmelserne i EU-retten og skal i den forbindelse føre kontrol på bedrifterne, under mælketransporten og på mejerierne. Al mælk, der forlader bedriften, skal registreres enten i forbindelse med kvoten for direkte salg eller kvoten for leverancer.

Kommissionen holder øje med, hvilke fremskridt de nye medlemsstater gør med hensyn til at gennemføre mælkekvoteordningen. Rapporterne om de kontrolbesøg, som Kommissionen aflagde i de nye medlemsstater i 2002 og 2003, var ret positive, selv om det blev anført, at der stadig var arbejde, der skulle gøres. Derfor kan det ikke udelukkes, at der bliver overgangsproblemer.

Kommissionen har offentliggjort en rapport om udvidelsens indflydelse på mejerisektoren i EU-25 baseret på statistiske oplysninger, der forelå primo maj 2003 (1). Ifølge denne rapport vil smørproduktionen efter udvidelsen falde (hovedsageligt i EU-15) fra 2,16mio.t i 2004 til 2,03mio. t i 2010. I samme periode vil osteproduktionen stige med 0,5 mio. t (hovedsageligt i EU-15). Dog vil et vedvarende overskud på markedet af smør og skummetmælkspulver få priserne for disse produkter til fortsat at ligge lavt i EU-25. De gennemsnitlige producentpriser på mælk vil stige mindre end i EU-15. I mellemtiden har Rådet og Europa-Parlamentet truffet vigtige beslutninger om at reformere mejerisektoren. Kommissionen er ved at ajourføre ovennævnte rapport for at tage den seneste udvikling i betragtning.

(1)  Udsigter for landbrugsmarkederne i EU. 2003-2010. Europa-Kommissionen, GD AGRI, juni 2003.