(2004/C 78 E/0353)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3911/03

af María Valenciano Martínez-Orozco (PSE) til Kommissionen

(11. december 2003)

Om:   Forskelsbehandling af mindreårige ved adgang til sportsforeninger i Spanien

I henhold til konventionen om barnets rettigheder skal det sikres, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling på grund af barnets forældres eller familiemedlemmers stilling og virksomhed. I artikel 31 fastslås barnets ret til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv.

I medfør af artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har børn ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel.

Desuden er beskyttelsen af børns rettigheder indskrevet som et af Unionens mål, jf. afsnit I, artikel 3, stk. 4, i den kommende europæiske forfatning.

I Spanien, hvor der bliver stadig flere indvandrere med mindreårige børn i skolealderen, for hvilke sporten kan udgøre et positivt middel til integration i det spanske samfund, forekommer der tilfælde med alvorlig forskelsbehandling af piger og drenge i forbindelse med at få adgang til sportsforeninger på grund af administrative hindringer, eller fordi foreningerne nægter at optage de pågældende med den begrundelse, at deres familier endnu ikke har lovligt ophold, eller at de endnu er på vej til at opnå lovligt ophold.

Hvordan stiller Kommissionen sig til denne alvorlige overtrædelse af pigers og drenges grundlæggende rettigheder, når de udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med adgang til spanske sportsforeninger?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(16. januar 2004)

Kommissionen er helt klar over de problemer, der omtales af det ærede parlamentsmedlem, vedrørende unge udlændiges adgang til sportsaktiviteter, der arrangeres af visse sportsforeninger i Spanien og i andre medlemsstater.

Nogle af de aspekter, som det ærede parlamentsmedlem kommer ind på, henhører under fællesskabsretten. Kommissionen er netop i færd med at undersøge vedtægterne for sportsforeninger i alle medlemsstaterne med henblik på at kontrollere, om de er forenelige med princippet om ikke-forskelsbehandling. Det ser nemlig ud til, at der er store forskelle, og at den rolle, de offentlige myndigheder tildeler foreningerne, er meget forskellig fra den ene medlemsstat til den anden. Det bør dog fremhæves, at fællesskabslovgivningen vedrørende betingelserne for indrejse og ophold (jf. direktivet om status som fastboende udlænding, der blev vedtaget den 25. november 2003) sigter mod ligebehandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, hvad angår adgangen til varer og tjenesteydelser. En sådan ligebehandling finder ikke anvendelse på udlændinge, som ikke har lovligt ophold i EU.

Når denne undersøgelse er gennemført, vil Kommissionen udtale sig om, hvordan der skal følges op på tilfælde af forskelsbehandling, som den måtte have konstateret, og som er uforenelige med fællesskabsretten og med chartret om grundlæggende rettigheder, som det ærede parlamentsmedlem henviser til.