27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/276

1.

Kan Kommissionen bekræfte, at der i de tolv EU-medlemsstater, der har indført euroen som lovmæssigt betalingsmiddel, er sket den udvikling, at beskæftigelsen i de nationale centralbanker, der tidligere var ansvarlige for pengecirkulationen, siden 1998 er faldet kraftigt, og at der i de kommende år vil ske yderligere et kraftigt fald?

2.

Hvilken procentdel af disse afviklede arbejdspladser overgår til Den Europæiske Centralbank, hvilken procentdel overgår til private virksomheder eller virksomheder, der skal privatiseres, og hvilken procentdel forsvinder helt som følge af afgivelsen af opgaver eller automatisering?

3.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke opgaver disse nationale banker stadig skal have ansvaret for i 2010, 2015 og 2020, og hvilke de ikke længere skal have ansvaret for? Hvordan vil disse sidstnævnte opgaver blive varetaget?

4.

Medfører de nationale centralbankers faldende betydning på sigt, at de omdannes til lokale filialer af ECB? Hvornår forventer Kommissionen denne proces afsluttet?

5.

Sammenligner ECB eller andre institutioner disse banker med hinanden, for så vidt angår personalets størrelse, og medfører dette en kappestrid om, hvem der kan klare sig med det mindste personale? Tages der ved evalueringen af disse forhold hensyn til den meget forskellige mængde opgaver, disse banker indtil nu har varetaget i de forskellige medlemsstater?

6.

Vil trykning af pengesedler fremover af ECB blive overdraget direkte til trykkerier i stedet for tildeling af kvoter til de nationale centralbanker og de dertil knyttede specialiserede virksomheder, der tidligere trykte sedlerne?

7.

Vil kontrollen med hindring af produktion og distribution af falske penge også blive frataget disse banker for fremover at blive delt mellem ECB og private virksomheder, der udbetaler kontanter?

8.

Har Kommissionen sikkerhed for, at der fra pengeautomater aldrig udbetales falske eurosedler til kunderne? Hvis den ikke kan give offentligheden denne sikkerhed, hvilke foranstaltninger træffes da for at udelukke, at der distribueres falske penge ad denne kanal?

1. og 2.

Kommissionen er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger angående udviklingen i antallet af medarbejdere i de nationale centralbanker i tidens løb. Den kan derfor ikke bekræfte, om antallet af medarbejdere i eurozonens nationale centralbanker er faldet siden 1998, og den kan heller ikke oplyse om eventuelle afviklede arbejdspladser i de nationale centralbanker som følge af forflyttelser til Den Europæiske Centralbank (ECB) eller til den private sektor.

3.

I overensstemmelse med artikel 105, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 3, stk. 1, i statutterne for Det Europæiske Centralbanksystem (ESCB) og ECB, har ESCB, som består af ECB og de nationale centralbanker, ansvaret for flere opgaver:

Endvidere bestemmer artikel 3, stk. 3, i statutterne for ESCB og ECB, at ESCB skal bidrage til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne og andre finansielle institutioner med henblik på at sikre stabilitet i det finansielle system. Inden for rammerne af ESCB skal de nationale centralbanker desuden varetage forskellige andre opgaver, såsom indsamling af statistiske oplysninger, trykning af pengesedler og udstedelse af sedler og mønter, gennemførelse af transaktioner på det finansielle marked inden for rammerne af ESCB's pengepolitik, gennemførelse af økonomisk forskning osv.

De nationale centralbanker kan ifølge artikel 14, stk. 4, i statutterne for ESCB og ECB varetage opgaver, der går ud over disse lovmæssige krav. Disse opgaver varierer betydeligt fra land til land, afhængigt af hvert lands gældende praksis og traditioner.

4.

EF-traktaten og statutterne for ESCB og ECB bestemmer ESCB's målsætninger, struktur og opgaver. Kommissionen mener ikke, at de nationale centralbanker falder i betydning, da både ECB og de nationale centralbanker spiller en væsentlig rolle for at sikre, at ESCB fungerer optimalt og når sine mål.

5.

Kommissionen kender ikke til nogen form for sammenligning af personalets størrelse mellem de nationale centralbanker. Da de nationale bankers opgaver varierer betydeligt fra land til land, er det svært at foretage sådanne sammenligninger.

6.

ECB har foretaget en dybdegående analyse af den fremtidige procedure for forsyningen af pengesedler i eurosystemet. Det blev blandt andet undersøgt, om udbudsprocedurer kan anvendes på mellemlang sigt for råmaterialer og trykningen af eurosedler. Den 10. juli 2003 besluttede Styrelsesrådet, at nationale centralbanker uden eget eller offentligt seddeltrykkeri skal have adgang til fælles udbudsprocedurer fra og med 2008. Nationale centralbanker med eget eller offentligt seddeltrykkeri kan efter eget ønske vælge at anvende denne ordning.

En fælles konkurrenceordning for udbudsprocedurer anvendes frem til 2012. Nationale centralbanker med eget eller offentligt seddeltrykkeri kan fravælge denne ordning.

7.

Fællesskabslovgivningen, herunder blandt andet Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (1), indeholder bestemmelser om en række ansvarsområder på nationalt plan og fællesskabsplan. Nationale myndigheder er blevet udpeget i hver medlemsstat, blandt andet de nationale centralbanker. Disse myndigheder har fået tildelt specifikke ansvarsområder med hensyn til bekæmpelse af eurofalskmøntneri og har et tæt samarbejde med hinanden og med EU-institutionerne (ECB, Kommissionen og Europol). Det er især en vigtig del af eurosystemets offentlige funktioner at sikre offentlighedens tillid til de eurosedler, der er i omløb. Der er ingen planer om at dele denne funktion med private virksomheder, der udbetaler kontanter.

8.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om udarbejdelsen af en lovgivning, der skal sikre en rettidig opsporing af falske eurosedler for at maksimere offentlighedens sikkerhed og sikre eurosedler og -mønters ægthed. Nogle medlemsstater har som supplement til artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 truffet specifikke lovmæssige foranstaltninger for at opspore falske sedler, før de sættes i omløb, og en række nationale centralbanker har fastsat regler, der præciserer forpligtelserne for folk, der i et professionelt øjemed håndterer penge, og giver dem retningslinjer for en passende sortering af eurosedler. Samtlige nationale centralbanker — afhængig af situationen i deres respektive medlemsstater — har desuden truffet andre foranstaltninger, såsom efteruddannelseskurser til ansatte, der håndterer penge.

ECB har fastsat referencebestemmelser for kunders brug af pengerecykleringsmaskiner, der kræver, at sådanne maskiner skal kunne registrere og identificere falske og mistænkelige sedler såvel som den pågældende kontoindehaver, for at forbedre opsporingen af indskudte beløb med falske sedler. I overensstemmelse med disse bestemmelser har de nationale centralbanker truffet foranstaltninger, der skal sikre, at disse pengeautomater kontrollerer hver pengeseddels ægthed og egnethed for dermed at bidrage til opsporingen af falske eurosedler, før de sættes i omløb.