(2004/C 78 E/0844)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3229/03

af Raffaele Costa (PPE-DE) og Jas Gawronski (PPE-DE) til Kommissionen

(31. oktober 2003)

Om:   Støtte til anlæggelse af jernbaneforbindelsen Torino-Lyon

Den Europæiske Union skulle efter sigende ikke have til hensigt at opføre jernbaneforbindelsen Torino-Lyon på listen over de 15 prioriterede støtteberettigede projekter, der er udvalgt blandt de 29 projekter, som indgik i det europæiske vækstinitiativ, og som omfattede ovennævnte jernbaneforbindelse.

Hvorledes er dette muligt, når det strategiske sigte med interventionen skulle være europæisk integration, og når planlægningen er mere fremskreden end for adskillige af de øvrige projekter, der tilsyneladende er udvalgt? Det er vigtigt at tage hensyn til, om projektet opfylder de fem kriterier, som Kommissionens formand, Prodi, opstillede den 17. oktober 2003 (og som i henhold til Prodi skulle give konkrete resultater på mindre end tre år).

De nævnte kriterier er:

Projektet for jernbaneforbindelsen Torino-Lyon opfylder alle fem kriterier.

Den Europæiske Investeringsbanks formand anførte for nylig, at banken ville finansiere projekter, der var gennemførlige, hvis økonomiske følgevirkninger var positive, og som var rentable (og kunne tiltrække privat kapital), samtidig med at de opfyldte de involverede landes krav. Alle disse kriterier passer tilsyneladende på ovennævnte projekt. Desuden har de vigtigste finansieringsinstitutter (Credit Agricole, San Paolo, Caisse des Dépots og Dexia) i deres analyser anført, at 30-35 % af udgifterne til projektet kan finansieres med privat kapital, hvilket er en af de højeste satser for infrastrukturer af denne art, og en udsættelse af finansieringen i endnu tre år ville betyde tab af kostbar tid. Kan Kommissionen oplyse, hvorledes den forholder sig til dette spørgsmål?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(3. december 2003)

Projekt nr. 6 Lyon — Torino — Milano — Venezia — Trieste figurerer blandt de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet efter Det Europæiske Råds møde i Essen i 1994. Projektets nytteværdi og dets betydning for det transeuropæiske transportnets udvikling er kommet klart til udtryk i Van Miert-rapporten, som blev offentliggjort i slutningen af juni 2003. Kommissionen har på ny betonet den betydning, den tillægger dette projekt, ved at medtage det i sit forslag til revision af retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet blandt de projekter, der er erklæret for værende af fælleseuropæisk interesse (det indgår i aksen Lyon-Trieste/Koper-Ljubljana-Budapest).

Af samme grund har Kommissionen medtaget den grænseoverskridende del af dette projekt (basistunnelen under Mont Cenis) i »Quick start-programmet« under det europæiske vækstinitiativ, der blev lanceret den 11. november 2003 på begæring af Det Europæiske Råd. Denne del af projektet opfylder de fastsatte kriterier, når man tager hensyn til de fremskredne geologiske undersøgelser, som er særligt vanskelige i forbindelse med anlæggelsen af denne tunnel, dennes indvirkning på det indre marked samt dens fordele for miljøet. Det drejer sig om den mest komplekse sektion på denne strategiske akse i de transeuropæiske net. De tekniske, økonomiske og finansielle forundersøgelser samt anlæggelsen af pilottunneler er allerede i gang, og hertil ydes en betragtelig finansiel støtte fra Fællesskabets side. Der er således afsat 100 mio. EUR til dette formål (på basis af samlede omkostninger, som er anslået til 371 mio.EUR) for tidsrummet 2001-2006, og en stor del af disse midler er allerede blevet udbetalt. Endvidere er det heller ikke udelukket, at de bevilgede midler på budgettet for de transeuropæiske net — som led i revisionen af det flerårige vejledende program og under hensyn til vækstinitiativet — kan blive nyvurderet inden for rammerne af de disponible fællesskab smidler.

For så vidt angår en mulig medvirken fra den private sektors side til gennemførelsen af projektet, følger Kommissionen opmærksomt de undersøgelser, der foretages af projektets bygherre med henblik på at opstille en finansieringsplan, inklusive på grundlag af et offentligt-privat partnerskab (hvis form endnu ikke er fastlagt). Det er dog endnu for tidligt at give et endeligt svar angående omfanget af den private sektors deltagelse, da dette i høj grad afhænger af de valg, der træffes med henblik på projektets gennemførelse og driften af infrastrukturen. Disse spørgsmål er stadig ved at blive drøftet. Den private sektors deltagelse afhænger ligeledes af vedtagelsen af Kommissionens forslag om ændring af Rådets direktiv nr. 99/62 (1) (»eurovignet«-direktivet), der bl.a. sigter mod i særligt følsomme områder at tillade opkrævning af højere afgifter for lastbiler med det formål at bidrage til finansieringen af alternative infrastrukturer af fælleseuropæisk betydning.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/CE af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, EFT L 187 af 20.7.1999.