(2004/C 78 E/0441)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2722/03

af Joan Colom i Naval (PSE) til Kommissionen

(3. september 2003)

Om:   Anvendelse af Rådets forordning (EØF) 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande

Store områder i den sydlige del af EU er i denne sommer blevet hårdt ramt af ukontrollerbare skovbrande. Rådets forordning (EØF) 2158/92 (1) af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande udløb for næsten ni måneder siden. Kan Kommissionen orientere om gennemførelsen af forpligtelses- og betalingsbevillingerne i løbet af forordningens gyldighedsperiode? Findes der andre foranstaltninger til forebyggelse af brande, som finansieres af Fællesskabet? Hvilke forpligtelses- og betalingsbevillinger har der i bekræftende fald været tale om?

Kan Kommissionen oplyse, hvordan bevillingerne er blevet fordelt på de enkelte medlemsstater i løbet af de seneste fem år, og kan den for Spaniens vedkommende meddele oplysninger om de enkelte autonome regioner, både med hensyn til Rådets forordning (EØF) 2158/91 og enhver anden foranstaltning til forebyggelse af brande, som finansieres af Fællesskabet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(26. september 2003)

Som det ærede medlem ganske rigtigt anfører, er Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande udløbet 31. december 2002.

I løbet af de 11 år, hvor denne forordning var gældende (1992-2002), var 798 individuelle projekter og 18 nationale programmer genstand for samfinansiering med fællesskabsmidler på 263,6 mio. EUR, som udgjorde det samlede investeringsbeløb i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger i de seks EU-medlemsstater, der har områder med høj skovbrandsrisiko (Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal). Projekterne vedrørte oplysningskampagner om brandårsager, overvågning, etablering af adgangsveje, brandbælter og branddamme, oplæring af specialiseret personale samt gennemførelse af pilotforanstaltninger. Med en øvre grænse på 50 % i områder med høj brandrisiko og på 30 % i områder med mellemstor risiko har Fællesskabets forpligtelsesbevillinger beløbet sig til 123,6 mio. EUR eller 47 % af de samlede udgifter.

Nedenstående tabel viser fordelingen pr. medlemsstat af forpligtelses- og betalingsbevillingerne i mio. EUR for perioden 1992-2002 i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2158/92.

Forordning (EØF) nr. 2158/92 har dog kun gjort det muligt at finansiere en del af foranstaltningerne til beskyttelse mod skovbrande.

Strukturfondene tegner sig — via de operationelle programmer (EUGFL, Udviklingssektionen) og programmerne for udvikling af landdistrikter (EUGFL, Garantisektionen) — for en væsentlig andel af Fællesskabets finansiering af foranstaltninger vedrørende forebyggelse af skovbrande.

De disponible bevillinger er nemlig betydeligt højere, og interventionssatserne kan nå helt op på 80 % af den samlede finansiering i visse mål 1-regioner.

De informationer, som Kommissionen råder over med hensyn til strukturfondene, vedrører bevillings-skønnene for tidsrummet 2000-2006 og budgetgennemførelsen i perioden 2000 — første halvår af 2003.

De dækker ikke udelukkende foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande, men samtlige skovbrugsforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1257/1999 (2) (bortset fra tilplantning af landbrugsjord med skov), og som indgår i de operationelle programmer og programmerne for udvikling af landdistrikter.

Man må dog antage, at en væsentlig del af de skovbrugsforanstaltninger (bortset fra skovtilplantning), der gennemføres via de nævnte programmer i områder med høj til mellemstor brandrisiko, vedrører forebyggelse af skovbrande.

Tabellerne, som direkte tilstilles det ærede medlem samt Europa-Parlamentets Sekretariat, angiver for Spaniens vedkommende pr. autonom region:

Det skal bemærkes, at størstedelen af de midler, der er tildelt Spanien i henhold til forordning (EØF) nr. 2158/92, vedrørte foranstaltninger af national karakter (informations- og bevidstgørelseskampagner samt territorial overvågning) forelagt af det spanske miljøministerium.

I modsætning til strukturfondene og på samme måde som for de øvrige medlemsstater, der er berørt af forordningen, var samfinansiering med det offentlige ikke obligatorisk — en privat finansiel deltagelse kunne være tilstrækkelig.

Det ærede medlem vil kunne fastslå, at de spanske regioner i vid udstrækning har valgt at benytte sig af støtte fra strukturfondene. Kun Baskerlandet har udnyttet Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 i væsentlig grad.

(1)  EFT L 217 af 31.7.1992, s. 3.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, EFT L 160 af 26.6.1999.