(2004/C 65 E/170)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2443/03

af Geoffrey Van Orden (PPE-DE) til Kommissionen

(22. juli 2003)

Om:   Fiskeædende søfugle

Tilstedeværelsen af visse søfugle som f.eks. skarve har katastrofale følger for sølvglinsende stimefisk i EU's floder og flodmundinger.

Desuden forvolder disse fugle skader på fødekæden, hvor de påvirker mange fuglearter og store fiskearter i negativ retning.

Er fiskeædende søfugle som f.eks. skarve overhovedet beskyttet af EU-regler, eller har de nationale myndigheder kompetence til at regulere bestanden efter behov?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(23. september 2003)

Det ærede medlem har givet udtryk for bekymring for den skadelige indvirkning, visse arter fiskeædende søfugle som f.eks. skarver har på »sølvglinsende stimefisk« (»silver shoal fish«) i Unionens floder og æstuarier (tragtformede flodmundinger).

For så vidt angår disse fugles beskyttelsesmæssige status, vil Kommissionen gerne lægge vægt på at understrege — eftersom skarven ligesom alle andre arter af vildtlevende fugle er omfattet af den generelle ordning med hensyn til beskyttelse af vilde fugle i henhold til fugledirektivet (1) — at medlemsstaterne i givet fald kan fravige forbudet mod forsætligt drab eller indfangning ved enhver metode, bevidst ødelæggelse eller beskadigelse af artens reder og æg samt fjernelse af reder i overensstemmelse med den særlige ordning for fravigelser i medfør af fugledirektivet (artikel 9).

Da fugledirektivet blev vedtaget i 1979, blev den kontinentale underart af skarv »Phalacrocorax carbo sinensis« anset for at være udryddelsestruet og derfor medtaget i bilag I til direktivet som en art, der er genstand for særlige bevarelsesforanstaltninger med hensyn til levesteder, herunder beskyttelse af lokaliteterne.

Imidlertid er bestanden af denne art siden blevet øget kraftigt, og den anses nu for at have en bevarelsesmæssigt set gunstig status. Efter at have taget stilling til denne udvikling fjernede Kommissionen efter at have rådført sig med medlemsstaterne skarven fra bilag I til direktivet.

Kommissionen er helt klar over, at der er interessekonflikter mellem fiskere og skarver i visse regioner af Unionen, og er nået til enighed med medlemsstaterne om, at de fravigelser, der er tilladt i medfør af fugledirektivets bestemmelser, kan anvendes i fuld udstrækning med henblik på at forebygge de omfattende skader, der forårsages af skarver, hvor dette er begrundet, samt hvor der ikke kan findes nogen anden tilfredsstillende alternativ løsning.

Siden fjernelsen af skarven fra bilag I til fugledirektivet i 1997 har Kommissionen fortsat ført løbende kontrol med situationen og taget stilling til spørgsmålet herom med de kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for fugledirektivets gennemførelse i praksis. I henhold til de seneste drøftelser på mødet i det såkaldte ornis-udvalg vedrørende fugledirektivet den 26. juni 2003 ser det ud til, at de nuværende bestande øjensynligt er forholdsvis stabile i Europa, og der findes ingen aftale om et behov for at udvikle et internationalt samarbejde til forvaltning af bestandene af denne art.

Endelig er der forskning i gang i en række medlemsstater samt på europæisk niveau (for eksempel »Reducing the conflict between Cormorants and fisheries on a Pan-European scale: Redcafe«, der finansieres som led i det femte (5th) rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling,) om udvikling af forbedrede metoder til at behandle problemet i form af de skader, der forvoldes af skarver på fiskeriet.

(1)  Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, EFT L 103 af 25.4.1979.