(2004/C 33 E/129)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1532/03

af Michael Cashman (PSE) til Kommissionen

(30. april 2003)

Om:   Ny teknologi og privatliv og friheder

Er Kommissionen klar over, at der for tiden udvikles ny teknologi, som efter sigende vil få alvorlig indflydelse på borgernes privatliv, beskæftigelse, frihed, uafhængighed og frihed til at vælge. Teknologien indebærer, at en chip indsættes i alle nye personlige computere, således at hardware, software og tilbehør kun kan fungere, hvis de er at finde på en autoriseret liste, som ejes og styres centralt.

Er Kommissionen bekymret over, at små virksomheder vil blive forhindret i at registrere deres produkter på listen, eftersom omkostningerne vil være for store (omkring 91 000 EUR), og hvorledes overvejer Kommissionen at begrænse omfanget af denne situation?

Vil Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger der træffes for at begrænse konsekvensen for den europæiske softwareudviklingsindustri?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(10. juni 2003)

Kommissionen følger på nærmeste hold den teknologiske udvikling og markedsudviklingen i informationssamfundet. I EU er de juridiske rammer for databeskyttelse Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1).

Flere markedsaktører udvikler teknologier, som vil kunne få væsentlig indflydelse på, hvordan brugerne kommunikerer i informationssamfundet. Disse teknologiers indflydelse i samfundet afhænger i høj grad af egenskaberne ved de forskellige applikationer og af deres kommercielle og forretningsmæssige succes. Erfaringerne med nogle af disse teknologier viser, at det er vanskeligt at forudsige, hvilken retning markedet og de tilgrundliggende teknologiske drivkræfter kan tage i sidste ende.

Udviklingen af teknologier baseret på indbyggede chips er ikke noget nyt fænomen. Flere i branchen har allerede tidligere gjort forsøg i denne retning. Tilsvarende bestræbelser er også blevet udfoldet i forbindelse med entydig identificering af software og indholdsrelateret materiale, der benyttes i PC'er. Disse teknologiske foranstaltninger har fået større eller mindre succes.

Introduktion af sådanne teknologier kan have både positive og negative følger. F.eks. vil systemer, der muliggør identifikation af computere, kunne fremme effektiviteten af Digital Rights Management-systemer eller bistå med bekæmpelse af piratvirksomhed og cyberkriminalitet eller forbedre informationssikkerheden, men kan også krænke rettighederne til privatliv eller medføre konkurrenceretlige problemer.

Kommissionen er ved at undersøge de databeskyttelsesmæssige følger af nogle af disse teknologier sammen med den arbejdsgruppe, der er nedsat i medfør af artikel 29, og der ventes offentliggjort en række dokumenter om disse spørgsmål i sidste halvdel af 2003.

Kommissionen yder aktivt støtte til udviklingen af såkaldte Privacy Enhancing Technologies (PET) via en række aktiviteter, bl.a. under Det Fælles Forskningscenter og som led i IST-programmet. Inkorporeringen af PET i strategier til databeskyttelse kan baseres på artikel 6 og 17 i det ovennævnte databeskyttelsesdirektiv, hvor det hedder, at de registeransvarlige skal begrænse dataindsamling til et minimum og træffe tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af persondata, navnlig i forbindelse med networktransmissioner. Betydningen af teknologier til værn af privatlivets fred (PET) er ligeledes af kommissæren med ansvar for det indre marked blevet fremhævet som et af de vigtigste budskaber fra den internationale konference om gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet, der blev afholdt sidste efterår (2002) i Bruxelles.

Kommissionen går ind for en afbalanceret tilgang med udgangspunkt i de problemer, teknologierne sigter mod at løse, de metoder der benyttes til at nå dette mål, samt konsekvenserne af disse metoder for brugerne, erhvervslivet og samfundet som helhed.

De mulige konsekvenser af nye teknologier for EU's små og mellemstore virksomheder (SMV) eller for det indre markeds konkurrencemæssige situation granskes nøje af Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen vil træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der i givet fald træffes, når denne granskning er afsluttet.

(1)  EFT L 281 af 23.11.1995.