(2004/C 88 E/0035)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1471/03

af Herman Schmid (GUE/NGL) til Kommissionen

(30. april 2003)

Om:   Fanger i Guantanamo-bugten

Fangerne i Guantanamo-bugten i Cuba befinder sig i et juridisk tomrum. De er berøvet deres menneskerettighed til at blive forsvaret ved en domstol. Den amerikanske regering har nægtet at give dem krigsfangestatus, hvilket ville give dem immunitet over for retsforfølgning for mange af de handlinger, der begås i krig. Den amerikanske regering hævder, at fangerne er »unlawful combatants« (illegale kæmpende), og anbringer dem dermed i et juridisk limbo.

Menneskerettighedsorganisationer og en række lande har kritiseret USA for ikke at give fangerne adgang til en civil domstol.

Hvad gør Den Europæiske Union for at sikre, at dens tilfangetagne borgere i Guantanomo-bugten får ret til at blive forsvaret ved en domstol?

Accepterer Den Europæiske Union på baggrund af Geneve-konventionen fangernes nye status som »illegale kæmpende«?

Anerkender EU, at der findes omstændigheder, under hvilke det som led i krigen mod terrorismen er berettiget at anvende ulovlige metoder, såsom tilbageholdelse af mennesker i fængsler i et ubegrænset tidsrum?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(22. maj 2003)

Hvad angår konkret handling for at sikre de juridiske rettigheder for EU-borgere, der sidder tilfangetagne i Guantanamo Bay, konstaterer Kommissionen, at ansvaret for en sådan handling hviler på den berørte medlemsstat.

Hvad angår fangernes status og behandling og varigheden af deres frihedsberøvelse, har EU gentagne gange understreget (bl.a. i De Forenede Nationers Kommission for Menneskerettigheder (UNCHR) og FN's generalforsamlings 3. udvalg), at bekæmpelsen af terrorisme skal ske under fuld overholdelse af retsstatslige principper, menneskerettighederne, de fundamentale friheder og humanitær lovgivning. Derudover understregede EU i sin udtalelse om menneskerettighederne i verden på det 59. møde i Kommissionen for Menneskerettigheder i 2003, at terroristbekæmpelsesforanstaltninger »til enhver tid og alle vegne« skal være forenelige med det betingelsesløse forbud mod alle former for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. EU's uforbeholdne stillingtagen viser, at EU under ingen omstændigheder anerkender nogen begrundelse for at fravige respekten for menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme.

På det 59. møde i Kommissionen for Menneskerettigheder støttede EU også vedtagelsen af den mexicanske resolution om beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, som indeholder en bestemmelse om, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder skal undersøge spørgsmålet om respekten for menneskerettighederne i forbindelse med terrorismebekæmpelse og fremkomme med henstillinger og rådgivning om staternes forpligtelser i denne henseende.

Trojkadialogen om menneskerettigheder mellem EU og USA, som holdes to gange om året, er en lejlighed til at føre drøftelser om menneskerettighedsspørgsmål, og den har, som det bemærkes i EU's årlige beretning om menneskerettighederne for 2002, givet EU lejlighed til at rejse spørgsmålet om behandlingen af fangerne i Guantanamo.