27.3.2004

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/364

(2004/C 78 E/0384)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1278/03

af Dana Scallon (PPE-DE) til Kommissionen

(4. april 2003)

Om: Uniater i Rumænien

Den 7. februar 2002 kunne det græsk-katolske mindretal (også kaldet katolikker af østlig ritus eller uniater) i Ocna Mures i Transsylvanien, Rumænien, efter at have fået fastslået deres ejendomsret ved domstolene, få deres kirke tilbage. Få uger senere, den 16. marts 2002, blev de drevet ud af deres kirke af en hob ledet af tre ortodokse præster og hjulpet og bistået af det lokale politi.

For få år siden skete der noget lignende i byen Ardud, hvor politiet meddelte den græsk-katolske præst, at han ville blive arresteret, hvorefter de ringede til medlemmerne af menigheden én efter én og fortalte dem det samme.

I 1995 fik den ortodokse biskop med hjælp fra hæren og politiet den græsk-katolske kirke i byen Craiova revet ned.

Har Kommissionen kendskab til forskelsbehandling af uniatmindretallet i Rumænien?

Kan den oplyse, hvilke foranstaltninger den har truffet eller vil træffe for at undgå religiøs forfølgelse i ansøgerlande? Kan den, hvis der er truffet sådanne foranstaltninger, oplyse, hvordan den har truffet disse? Vil den redegøre nærmere for de foranstaltninger, den har truffet eller vil træffe?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(16. maj 2003)

Kommissionen er bekendt med de klager som det ærede medlem henviser til, dvs. klagerne over overgreb mod den med Rom unerede græsk-katolske kirke i Rumænien.

Overholdelse af menneskerettighederne, og herunder religionsfriheden, er en af de grundlæggende forudsætninger for optagelse i EU, og Kommissionen overvåger derfor dette aspekt nøje. Resultatet af denne overvågning offentliggøres hvert år. Kommissionen konkluderede følgende i 2002-rapporten om Rumæniens fremskridt med hensyn til optagelsen (den periodiske rapport):

Religionsfrihed er sikret i forfatningen og overholdes i praksis. Regeringen indskrænker ikke retten til at udøve sin tro, men der har været rapporter fra menneskerettighedsorganisationer om at ortodokse gejstlige, undertiden i samarbejde med lokale embedsmænd, indskrænker andre trosretningers religiøse aktivitete.

Der er ingen beviser på at den rumænske regering systematisk diskriminerer mod andre religiøse trosretninger, eller med overlæg praktiserer en sådan politik. Tilfælde af illegale aktioner mod kirkeejendom løses bedst ved at anlægge sag ved de rumænske domstole.

Kommissionen er dog også klar over at retsgrundlaget for returnering af konfiskerede kirker stadig er ufuldstændigt, og den har derfor tilskyndet de rumænske myndigheder til at vedtage lovgivning specifikt vedrørende tilbagelevering af kirker. Herom hedder det i 2002-rapporten:

Spørgsmålet om tilbagelevering af ejendom konfiskeret fra kirker blev afklaret ved den lovgivning som Parlamentet vedtog i juli 2002. Herved udvidedes den foregående lovs rækkevidde i flere væsentlige henseender. Den dækker imidlertid stadig kun kirkelig ejendom, og der findes således ingen egentlig lovgivning for tilbagelevering af kirkebygninger. Dette er et særligt vigtigt punkt for den græskkatolske kirke som fik et stort antal ejendomme konfiskeret under det kommunistiske styre, men som stadig ikke har nogen retlig klageadgang. Regeringen har givet tilsagn om at ville affatte særlig lovgivning på dette punkt, men der er endnu ikke gjort fremskridt på grund af forsinkelser i udarbejdelsen heraf.

Det skal til slut nævnes at dette er en sag som Kommissionen tager meget alvorligt. Det er dog vigtigt at fastslå at Kommissionen ikke kan tage stilling til om religionsfriheden er overtrådt i specifikke tilfælde. Rumænien har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention; artikel 9 i denne fastslår den grundlæggende ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Dette betyder at klager kan forelægges for den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg til afgørelse når de indenlandske klagemuligheder er udtømt.