(2004/C 65 E/050)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0881/03

af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen

(21. marts 2003)

Om:   Støtte til familier — forslag fra Lazios regionalråd om opførelse og indretning af børneinstitutioner

Regionalrådet for Lazio afholdt den 21. november 2002 et ekstraordinært møde i Bruxelles under forsæde af Francesco Storace, som havde deltagelse af Kommissionens formand, Romano Prodi. Efterfølgende er det blevet besluttet at anmode Kommissionen om at fremme EU-foranstaltninger til finansiering af projekter vedrørende opførelse af børneinstitutioner.

Den stigende kvindearbejdsløshed og den krise, der kendetegner ægteskabet, har på kort tid medført betydelige ændringer i familiestrukturen og i børns vilkår, og et tilbud til familierne om effektive pasnings-og opdragelsesstrukturer kan gøre det muligt for kvinderne, som jo i særlig grad varetager pasningen af børnene, at bevare deres arbejdsplads og opnå lige beskæftigelsesmæssige muligheder. Desuden bevirker de stigende leveomkostninger, at færre indgår i parforhold og danne familie, hvilket resulterer i det faldende befolkningstal, som er blevet diskuteret i Europa i årevis. Disse forhold gør det nødvendigt med en sammenhængende politik på området, som bl.a. tilstræber af afhjælpe den store mangel på børneinstitutioner i Italien og andre medlemsstater. Af en sammenlignende undersøgelser af foranstaltninger til fordel for børn, som universitetet i York udførte i 2002 på bestilling af den britiske regering, og som foruden de 15 EU-lande omfatter Norge, USA, Australien, Canada, Israel, Japan og New Zealand, fremgår det, at niveauet i nogle medlemsstater hverken er tilfredsstillende i henseende til midler eller institutioner.

I sit svar af 15. juli 2002 på forespørgsel E-1551/02 (1) af 3. juni 2002 tilkendegav Kommissionen, at den er interesseret i familiespørgsmål, selv om der mangler et retsgrundlag, der giver EU specifik kompetence på området. Traktatens artikel 308 giver mulighed for at udfærdige fællesskabsforskrifter på områder, hvor traktaten ikke har taget højde herfor. Der er allerede gjort mange bestræbelser på at få EU til at træffe familiepolitiske foranstaltninger, og chartret om grundlæggende rettigheder anerkender i artikel 9 familiens betydning.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(7. maj 2003)

Som svar på spørgsmålet, om Kommissionen agter at træffe foranstaltninger på familiepolitikområdet, kan Kommissionen kun gentage, at der ikke er noget lovgrundlag for at udarbejde og gennemføre foranstaltninger på EU-niveau inden for familiepolitikområdet. Dette er et nationalt spørgsmål og fastlægges og gennemføres udelukkende af medlemsstaterne. Denne indstilling er på linje med Domstolens afgørelse fra 1998 om retsgrundlag (Det Forenede Kongerige mod Kommisionen vedrørende fællesskabsprogram til bekæmpelse af social udstødelse — sag C-106/96 af 12.5.1998). I sammenhæng hermed og under hensyntagen til nærhedsprincippet agter Kommissionen ikke at fremme eller give finansiel støtte til initiativer inden for familiepolitikområdet.

Med hensyn til børnepasningsfaciliteter har Kommissionen i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi aktivt fremmet (ved at foreslå retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker) et rimeligt udbud af børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet, som er økonomisk overkommelige og tilgængelige, for at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. Endvidere overvåger Kommissionen medlemsstaternes gennemførelse af de mål for tilbud om børnepasningsfaciliteter, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Barcelona. Inden for rammerne af den sociale integrationsproces og i kampen mod fattigdom tages også spørgsmålene om en forening af arbejds- og familieliv, pasningsmuligheder og bekæmpelse af social udstødelse blandt børn op, ligesom man overvåger disse emner.

Dette betyder, at spørgsmålet om tilbud af børnepasningsfaciliteter er højt prioriteret på den politiske dagsorden, som omtalt af det ærede medlem. Men de konkrete aktioner til gennemførelse af de politiske retningslinjer er fortsat medlemsstaternes ansvar, selv om Kommissionen overvåger dette.

Mere konkret som svar på anmodningen om programmer til finansiering af opførelse af børnepasnings-institutioner i Lazio-regionen omfatter de programmer, som styres direkte af Kommissionen, (og som er underlagt bestemmelserne om offentlige indkøb), ikke nogen mulighed for finansiering af opførelse af børnepasningsinstitutioner. Men denne type infrastruktur er støtteberettiget under strukturfondene, forudsat at de indgår i et regionalprogram. Ikke desto mindre skal enhver finansieringsmulighed undersøges hos den relevante regionale myndighed, da disse fonde hovedsagelig styres på regionalt niveau.

(1)  EFT C 301 E af 5.12.2002, s. 177.