SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0793/03

af Sérgio Marques (PPE-DE) til Kommissionen

(14. marts 2003)

Om: Det europæiske handicapår 2003

Der findes i øjeblikket omkring 37 millioner handicappede i EU blandt arbejdstagere, forbrugere, skatteborgere, politikere, studerende og andre, der, selv om de har de samme rettigheder som ikke-handicappede, ikke altid bliver behandlet sådan. Det er derfor på høje tid at gøre EU-borgerne bevidste om, at det er nødvendigt med en effektiv ligestilling for at undgå enhver form for social marginalisering af denne befolkningsgruppe.

Det er på denne baggrund, at vi får det europæiske handicapår 2003, der dels har til formål at gøre opmærksom på nødvendigheden af en ægte ligestilling, og som dels skal føre til overvejelser, debat og udveksling af erfaringer om, hvilke effektive foranstaltninger der bør træffes.

Det foreslåede budget er på 12 millioner euro, som skal finansiere følgende aktiviteter: organisering af møder og arrangementer, informations- og PR-kampagner, samarbejde med medierne samt gennemførelse af undersøgelser og studier.

Fællesskabsdækkende foranstaltninger kan opnå en maksimal støtte på 80 %, medens foranstaltninger af lokal, regional, national eller tværnational karakter kan samfinansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget op til en maksimal grænse på 50 % af de samlede omkostninger.

1. Eftersom hver medlemsstat skal udpege et organ, der skal stå for deltagelsen i det europæiske handicapår, og som ansøgerne skal indsende projekter til, hvorefter disse organer indsender ansøgningerne om samfinansiering af lokale, regionale, nationale og tværnationale foranstaltninger til Kommissionen, hvilken frist er der da beregnet til udpegelse af og formidling af information om disse nationale organer?

2. Hvilken frist er der beregnet til offentliggørelse af annoncer med indkaldelse af ansøgninger og indledning af den respektive procedure, og hvilke medier vil der blive anvendt til formidling heraf?

3. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen taget eller agter den at tage i betragtning af, at det som den selv har påpeget er nødvendigt med en global og sammenhængende strategi for at sikre en virkelig politik for udvikling og integration af personer med særlige behov? Går Kommissionen ind for en virkelig tværfaglig strategi, der omfatter spørgsmål som beskæftigelse, undervisning og faglig uddannelse, adgang til bygninger og offentlige tjenester osv., og hvordan vil en sådan strategi blive gennemført i praksis?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(14. april 2003)

Det ærede medlem er muligvis allerede klar over, at i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørelse om Det Europæiske Handicapår(1) skal alle de lande, der deltager i Det Europæiske Handicapår, oprette et nationalt koordineringsorgan, som skal koordinere og forvalte aktiviteterne til støtte for målene med Det Europæiske Handicapår.

Alle medlemsstaterne samt Norge og Island har oprettet sådanne organer, og kontaktoplysninger vedrørende disse organer ajourføres regelmæssigt på webstedet for Det Europæiske Handicapår (www.eypd2003.org). Det er disse organers og ikke Kommissionens ansvar at offentliggøre oplysninger om muligheden for at få fællesskabsstøtte til projekter i løbet af Det Europæiske Handicapår (nationale, regionale, lokale og tværnationale projekter).

Det er også de nationale koordineringsorganers ansvar at fastlægge de præcise procedurer og tidsplaner for indsendelse af ansøgninger om samfinansiering og at foretage den endelige udvælgelse af støtteberettigede projekter. Alle deltagerlandene har enten færdiggjort eller er ved at færdiggøre dette arbejde.

De nationale koordinerende organer bærer ansvaret for at sikre, at projekterne får en maksimal støtte på 50 % over Fællesskabets budget med henblik på at dække de støtteberettigede udgifter vedrørende hvert enkelt projekt. Så snart budgetposten for Det Europæiske Handicapår var blevet åbnet i 2003, gik Kommissionen i gang med processen vedrørende indgåelse af de nødvendige økonomiske forpligtelser og med at underskrive en aftale med hvert enkelt deltagerland. Man er nu i færd med at udarbejde aftaler med næsten alle medlemsstaterne.

Kommissionen betragter det at være handicappet som et spørgsmål om rettigheder. Fokus er derfor nu flyttet helt væk fra beskyttelse og institutionalisering og over på fuldstændig social og økonomisk integration den såkaldte sociale model. Derfor fokuserer Kommissionen på at fjerne de mange hindringer i det eksisterende sociale miljø, som handicappede står over for, når de forsøger at udføre hverdagens almindelige aktiviteter og at deltage fuldt ud i samfundslivet. Dette perspektiv har på både EU-plan og nationalt plan stor betydning for, hvordan politik og lovgivning vedrørende handicappede udvikles og fortolkes samt for indholdet heraf.

Efter vores mening indebærer støtte til, at handicappede borgere integreres i det økonomiske og sociale liv, at alle, som kan, integreres på alle de områder, hvor det er muligt, frem for at man foretager en opdeling med handicapspecifikke foranstaltninger. Det er navnlig af betydning, at man integrerer handicapaspektet i beskæftigelsespolitikker og processer for social inddragelse, hvilket indebærer både sociale og økonomiske fordele for ikke kun de handicappede, men også for samfundet som sådan. Denne integration rækker også ud over Fællesskabets socialpolitik og omfatter også uddannelse, transport, forskning og nye teknologier. Derfor undersøger Kommissionen alle aspekter af integration af handicappede med henblik på ikke kun at sikre, at handicappede og de spørgsmål, som har betydning for disse, figurerer højest på dagsordenen, men også for at understrege behovet for en større synergieffekt mellem indbyrdes forbundne emner inden for de forskellige politikområder.

Forbedringer for handicappede kan meget ofte forbedre forholdene i samfundet som helhed, navnlig når design-for-alle-konceptet anvendes. F.eks. vil en forbedring af adgangsforholdene til bygninger gavne alle, herunder ældre og personer med nedsat mobilitet. Adgangsforhold er derfor et område, hvor Kommissionen er fast besluttet på at opnå forbedringer, navnlig hvad angår de bebyggede omgivelser. Den kompetente tjenestegren i Kommissionen har oprettet en uafhængig ekspertgruppe, som skal undersøge de nuværende lovgivningsforhold i medlemsstaterne, og hvorledes de nuværende EU-politikker påvirker eller kan påvirke den overordnede udformning af de bebyggede omgivelser. Denne gruppe vil aflægge rapport til Kommissionen i andet halvår af 2003.

(1) EFT L 335 af 19.12.2001.